Industrialisering og industrihistorie

I ”Drengemagasiner – magasindrenge” går dr.phil. Kirsten Drotner i dybden med masselitteraturen for drenge i 1800-tallets England og undersøger, hvordan ændringer i den kapitalistiske produktionsmåde satte sig igennem bevidsthedsmæssigt som en stigende ideologisk inderliggørelse i litteraturen. Bogen udkom første gang i 1977.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvad var sandheden om godsejerlivet på Herningsholm, den centrale herregård på Herning-egnen?Denne bog rummer en rig, folkekulturhistorisk skildring af Herning-egnen som den så ud i det 16. og 17. århundrede. På baggrund af et utrolig rigt kildemateriale skildrer den anerkendte historiker godsejernes liv med en hidtil uset detaljerigdom. Han kaster et nuanceret blik på denne brik i historien om Danmark, et blik som både har syn for det gode i Herning-folkenes karakter og det hårde i fortidens vilkår.Bogen, der oprindeligt udkom i 1975, henvender sig til historieinteresserede læsere.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Fru Høegh hersker enevældigt over en af byens største virksomheder, og hun forstår at udnytte sine ansatte til det yderste, samtidig med at hun lærer dem nøjsomhedens dyd. Hun lover dem lønstigninger, som aldrig kommer, men som til gengæld får dem til at knokle ekstra hårdt for hende. Da hendes forretningsfører og bedste medarbejder Helwig varsler, at han skal giftes, bryder fru Høegh sig bestemt ikke om tanken. Så slår det hende imidlertid, at en gift mand med ansvar for kone og børn vil være langt mindre tilbøjelig til at sige op for at prøve lykken et andet sted, og derfor vil han finde sig i mere, end da han var ungkarl."De værgeløse" er fortællingen om en stor dansk provinsby, der omkring århundredeskiftet udvikler sig så rivende på det industrielle og materialistiske område, at borgerne slet ikke kan følge med. Den skildrer de mørke sider af industrialiseringen og de mennesker, der formåede at skumme fløden for andres hårde arbejde.Bogen udkom første gang i 1903.Charlotte Eilersgaard (1858-1922) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller og skuespil. Hendes bøger opnåede stor popularitet i hendes samtid, og flere af hendes skuespil blev opført på Dagmar Teatret i København og på forskellige provinsteatre. Charlotte Eilersgaard var aktiv i kvindebevægelsen, og mange af hendes bøger handler om kvinder og pigers liv og vilkår i det danske samfund.

Holby har tilbragt uendelige timer af sit liv i laboratoriet med elektriske eksperimenter. Det har gjort ham gammel før tid, men det kan også gøre ham rig. Det regner han i hvert fald med, da han med stor pomp og pragt indvier sin lampefabrik lidt uden for en lille by.Det viser sig imidlertid, at ikke alle er lige begejstrede for fabrikken og Holbys drømme om udvidelse og eksport. Der er nemlig mænd blandt de kommende fabriksarbejdere, der ligger inde med krav om god løn og arbejdsvilkår, og det er ikke nødvendigvis godt for profitten."Kraft" er skrevet i 1912, hvor de socialistiske ideer florerede mange steder i det danske samfund. Den giver et interessant indblik i tidsånden og spændingsforholdet mellem arbejder og arbejdsgiver i 1910’ernes Danmark.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman "Kraft". I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

De klassieke tekst die het communisme deed ontstaan.In ’Het communistisch manifest’ presenteren Marx en Engels een visie op de geschiedenis als een stapsgewijze ontwikkeling naar de totstandkoming van een communistisch georganiseerde staat. Ze zien de nakende strijd tussen de heersende klasse en de arbeiders als onvermijdelijk. Als de arbeiders wonnen, zou dat het einde betekenen van een staatsmodel dat te veel invloed had op het dagelijkse leven van de mensen. Kleine, zelfregulerende organen zouden volstaan om mensen leiding te geven. ‘Het communistisch manifest’ had grote politieke invloed, ook op meer gematigde sociaaldemocraten.Friedrich Engels (1820-1895) was een Duits filosoof, sociaal wetenschapper en industrieel. Samen met Karl Marx schreef hij ‘Het communistisch manifest’, als antwoord op de ellendige situatie van de arbeidersklasse in de 19de eeuw. Zijn denkwerk leidde ertoe dat verschillende Europese staten hem de toegang tot hun grondgebied ontzegden. Als filosoof heeft hij ook een bijdrage geleverd aan het feminisme.Karl Marx (1818-1883) was filosoof, econoom en politicus. Hij begon als volgeling van Hegels filosofie, maar als gevolg van een reeks journalistieke samenwerkingen waarbij hij in contact kwam met de arbeidersbeweging, ontwikkelde hij eigen ideeën. Zijn dialectisch materialisme, ontwikkeld in samenwerking met Friedrich Engels, de ideeën uitgewerkt in zijn boek ‘Het kapitaal’ en zijn sociale engagement, maakten hem tot de intellectuele vader van het communisme.

I 1850 brød en brand ud i det indre København, som skulle udstille den enorme forskel på rig og fattig. Flammerne fik fat i Pjaltenborg, som var et berygtet logihus for hjemløse og fattige. Vi har besøg af journalist og forfatter Allan Mylius Thomsen, der kender Københavns historie som få. Han er med til at sætte scenen i 1800-tallets København, hvor latrinerne stinker, og rotterne piler rundt i baggårdene i den trange fæstningsby.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

«Orígenes de la imprenta argentina» es un breve trabajo de Bartolomé Mitre sobre la historia de la imprenta en Argentina. En este ensayo el autor expone los antecedentes de la imprenta en el país, habla de la imprenta guaranítica, de los incunábulos guaraníticos, de la imprenta cordobesa, de la propia de Buenos Aires, de la administración de las imprentas bonaerenses y de los primeros impresos.Bartolomé Mitre (1821-1906) fue un político, militar, historiador, escritor, periodista y estadista argentino. Fue dos veces presidente de la nación y gobernador de la provincia de Buenos Aires. Lideró el Partido Unitario y fundó el Partido Nacionalista, la Unión Cívica y la Unión Cívica Nacional. También fundó el diario «La Nación» y fue el autor de los libros de historia que conformaron la historia «oficial», según la visión liberal-conservadora del país.

"Industrisamfundet. Det danske samfund fra ca. 1800 til ca. 1980" er en undervisningsbog til historie- og samfundsfaget i folkeskolens 6. klassetrin og opefter. Bogen fokuserer på industrialiseringen gennem et økonomisk-socialt perspektiv. Både landbruget og produktionen af varer gennemgik nemlig store forandringer fra 1800 og de følgende 150 år. Fra fæstebøndernes slavelignende forhold med hårdt arbejde i marken fra morgen til aften til indførelsen af Danmarks grundlov og de store landbrugsmaskiners fremkomst. Alle disse fremskridt har forandret hele vores samfund fundamentalt i måden vi lever, arbejder og forbruger på.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I første halvdel af 1700-tallet stod Danmark, der ellers var et frugtbart land, midt i en selvskabt økologisk krise. Gennem mange år havde vi overudnyttet vores jord og vores skove, men nu gik den ikke længere. Krisen blev dog overvundet med en grøn revolution, der bød på omlægning af både landbrug og energiforsyning, og som fik konsekvenser for både politik, folkesundhed, social struktur, kunst, litteratur og selve det danske landskab."Den danske revolution 1500-1800 – En økohistorisk tolkning" er Thorkild Kjærgaards doktordisputats. Den udkom første gang i 1991.Thorkild Kjærgaard (f. 1945) er en dansk historiker. Efter en årrække som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat som lektor og senere institutleder ved Grønlands Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om europæisk, dansk og grønlandsk historie.

Se trata de la compilación de los apuntes que Leopoldo Lugones tomó para las conferencias que realizó en la Universidad de Tucumán en 1915 sobre las industrias de Atenas, tras la invitación del gobernador Ernesto Padilla.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

Kinas historie går mange tusind år tilbage i tiden, og landet kan blandt andet bryste sig af en rig filosofisk og kunstnerisk historie. I det 20. århundrede skete der enorme omvæltninger i det kinesiske samfund. En af de største var kejserdømmets fald og folkerepublikkens fødsel, som ændrede landets kultur, samfundsstruktur og sociale forhold markant.I bogen "Kina på tærskelen til det 21. århundrede" fortæller Jens-Peter Fage Madsen om Kinas historie i det 20. århundrede og gør status over Kinas position i verdenssamfundet på tærsklen til det nye årtusind, der synes at rumme store muligheder for, at Kina kan blive en endnu større medspiller på den internationale scene. Bogen er spændende læsning for enhver, der ønsker at forstå Kina bedre.Jens-Peter Fage Madsen er dansk forfatter og lektor ved Frederikshavn Handelsskole. Han er uddannet cand.mag. i historie og Østasienstudier fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet EU, Kina og Østeuropa.

"Væverne" er et skuespil i fem akter af den tyske digter og dramatiker Gerhart Hauptmann fra 1892. Stykket skildrer en gruppe af schlesiske vævere, der stod bag et historisk arbejderoprør i 1844. Karaktererne er proletarer, der i bekymring over den øgede industrialisme, kræver højere løn og flere rettigheder.Med industrialiseringen opstod der sult og nød i de tyske byer og særligt slemt stod det til for hjemmevæverne, der blev udkonkurreret af billige, maskinelt fremstillede varer fra England. I det dengang tyske Schlesien blev væverne også udpint af godsejere og købmænd. Det førte til en voldsom opstand og resulterede i kampe mellem demonstranter og militær. Mange af væverne blev skudt eller arresteret og flere blev efterfølgende idømt hårde fængselsstraffe. Vævernes oprør gjorde stort indtryk på Karl Marx, der efterfølgende beskrev opstanden som den tyske arbejderbevægelses fødsel.Gerhart Hauptmann (1862-1946) var en tysk dramatiker og forfatter og betragtes som en af ​​de vigtigste repræsentanter for naturalismen. Efter flere mislykkede forsøg på at uddanne sig som officer og efterfølgende ernære sig som billedhugger og tegner begyndte han at arbejde som forfatter. De besøgende i den tyske stationsby Erkner, hvor Hauptmann boede i nogle år, gav ham inspiration til romanen "Bahnwärter Thiel", som han fik sit gennembrud med i 1888. I 1912 modtog han Nobelprisen i litteratur.

"I arbejderbevægelsens barndom var spørgsmålet ikke, HVORDAN kvinderne skulle organiseres, men OM bevægelsen overhovedet skulle satse på at organisere kvinderne. I den tidlige industrialiseringsfase fremkom i alle europæiske lande krav om forbud mod kvinders arbejde uden for hjemmet. Enten udtrykt helt generelt eller som forbud mod kvindearbejdet i industrien."Drude Dahlerups artikel fra 1979 omhandler den hårde kamp for kvinders rettigheder inden for det danske socialdemokrati i perioden 1908-1969 og den heftige debat, der florerede om, hvorvidt kvinder overhovedet skulle organiseres. Artiklen belyser en vigtig tid, hvor kvindekampen og arbejderkampen risikerede at komme i konflikt.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

I flere hundrede år spillede vægterne en uundværlig rolle i de danske byer, skønt det langt fra var alle, der lagde mærke til dem, når de ved skumringstid kom frem for at tænde byens tranlamper. Hendrik Stein fortæller om vægternes historie, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet og først slutter, da vægterinstitutionen i 1863 afskaffedes, fordi der ikke længere var brug for den.Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Første bind fortæller om årene fra 1801 til 1840 og beskriver blandt andet Københavns bombardement, statsbankerottet i 1813, bondens vilkår efter stavnsbåndets løsning samt store danskere som Bertel Thorvaldsen, St. St. Blicher og brdr. Ørsted.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I år 1775 tilføyde den skotske universitetsunderviseren James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskin. Dermed skapte han et maskinmonster som verden aldri noen gang hadde sett maken til, og drev – uten å vite det – mennesket inn i oppfinnelsenes tidsalder. I løpet av det neste århundret dukket det opp dampende fabrikker overalt, og kloden ble sporlagt fra Sibir til Afrika. Men revolusjonen stoppet ikke med det. Snart kunne europeerne og amerikanerne nå hverandre med lydens hastighet gjennom telegraf og telefon, og visjonære ingeniører begynte å utfordre naturkreftene med det nye byggematerialet stål. De skapte broer over brede elver og juv og strebet mot himmelen med bygninger som nesten nådde skyene. Og knapt 200 år etter James Watts oppfinnelse hadde mennesket sendt raketter ut av atmosfæren, og de hadde begynt å utforske andre planeter enn vår egen. Naturkreftene hadde blitt temmet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Vuonna 1775 skotlantilainen yliopistonopettaja James Watt lisäsi lauhduttimen jo aiemmin keksittyyn höyrykoneeseen. Näin hän loi konejätin, jonka vertaista maailma ei ollut ennen nähnyt, ja johdatti tietämättään ihmisen keksintöjen aikakaudelle. Sadan seuraavan vuoden aikana höyryäviä tehtaita kohosi kaikkialle ja rautatiekiskoja vedettiin pitkin maailmaa niin Siperiaan kuin Afrikkaankin. Vallankumous ei kuitenkaan pysähtynyt siihen. Pian eurooppalaiset ja amerikkalaiset tavoittivat toisensa äänen nopeudella lennättimen ja puhelimen välityksellä ja edistykselliset insinöörit haastoivat luonnonvoimat uuden rakennusmateriaalin, teräksen, turvin. He rakensivat siltoja leveiden kuilujen yli ja tavoittelivat taivasta korkeilla pilvenpiirtäjillä. Vajaat 200 vuotta James Wattin keksinnön jälkeen ihminen oli lähettänyt raketteja avaruuteen ja alkanut tutkia vieraita planeettoja. Luonnonvoimat oli kesytetty.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I år 1775 tilføjede den skotske universitetsunderviser James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskine. Dermed skabte han et maskinmonster, som verden aldrig nogensinde havde set mage til, og drev – uden at vide det – mennesket ind i opfindelsernes tidsalder. I løbet af det næste århundrede skød dampende fabrikker op overalt, og kloden blev sporlagt fra Sibirien til Afrika. Men revolutionen standsede ikke her. Snart kunne europæerne og amerikanerne nå hinanden med lydens hast gennem telegraf og telefon, og visionære ingeniører begyndte at udfordre naturens kræfter med det nye byggemateriale stål. De skabte broer over brede slugter og stræbte mod himlen med bygninger, der næsten nåede skyerne. Og knap 200 år efter James Watts opfindelse havde mennesket sendt raketter ud af atmosfæren og var begyndt at udforske andre planeter end vores egen. Naturens kræfter var blevet tæmmet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

År 1775 tillfogade den skotske instrumentmakaren James Watt en extra kammare till en befintlig ångmaskin. Han skapade därmed en maskin, som världen aldrig någonsin hade sett maken till, och drev – utan att veta det – in människan i uppfinningarnas tidsålder. Under det följande seklet sköt rykande fabriker upp som svampar ur jorden, och järnvägsräls lades överallt från Afrika till Sibirien.Revolutionen stannade dock inte där. Med hjälp av telegraf och telefon kunde européer och amerikaner snart nå varandra med ljudets hastighet, och visionära ingenjörer började utmana naturens krafter med det nya byggnadsmaterialet stål. De konstruerade broar över breda raviner och strävade mot himlen med byggnader som nästan nådde molnen. Nästan 200 år efter James Watts epokgörande uppfinning hade människan skickat ut raketer ur atmosfären och börjat utforska andra planeter än vår egen. Naturens krafter hade tyglats."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet."Det industrielle Danmark 1840-1914" er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling.Ole Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers- og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen "Det industrielle Danmark 1840-1914".

"Den nuværende landbrugskrise har sit udspring i Nordamerikas forenede stater i sidste halvdel af halvfjerdserne. Den øges ved Ostindiens, Australiens, Ruslands og Argentinas stigende tilbud af landbrugsprodukter i verdensmarkedet, og for bedømmelsen af dens karakter, som akut eller kronisk, er det nødvendigt at danne sig en opfattelse, navnlig af de nævnte landes stilling som producenter af landbrugsartikler."Arnold Fraenkel fortæller om landbrugskrisen i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Krisen er af mange blevet glemt, men Arnold Fraenkels bog viser klart og tydeligt, hvor stor betydning den havde for landbrugslandet Danmark, mens den stod på.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Den danske ølindustri startede for flere hundrede år siden og har vokset sig større og stærkere med årene og gjort Danmark kendt for sin kvalitetsøl verden over. Arnold Fraenkel fortæller om den danske ølindustris udvikling gennem historien. Bogen fokuserer særligt på grundlæggelsen af Carlsberg, der endnu i dag er en sværvægter inden for ølindustrien.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Hvordan lever folk i en lille svensk mineby i starten af 1900-tallet? Efter at man har fundet kul i byen, eksploderede indbyggertallet, men livet for de mange minearbejdere forbliver nedslidende og farligt. Vi følger både minearbejderne, når de er nede i mørket i minen, hvor arbejdsulykker er uundgåelige. Og vi følger dem, når de er hjemme hos familierne, hvor deres koner og børn kæmper for at få pengene til at slå til.Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater, herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.

Det nittende århundrede var en periode med konstant udvikling. Før man havde fået set sig om, var industrien og hverdagen eskaleret og forandret fuldstændig og dermed også kunsten. Ved enden af 1800-tallet og den spæde start af 1900-tallet skrev Bering Liisberg denne bog om hans bedsteforældres generation, og den tid de levede i op til 1848.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Andet bind i serien om hårdtarbejdende bønder, der er dybt afhængige af jorden og dyrene for at overleve."Klangen af plovskæret" følger den nye tid i starten af 1900-tallet, hvor revolutionerende industralisering, landbrugenes organisering og voksende politisk magt skaber nye muligheder for bønderne.Tobinds værk, der følger bønder i slutningen af 1800-tallet. Det er en historie skabt af slidsomme skæbner, hvor naturen og dyrene spiller en afgørende rolle i deres overlevelse. Men det er samtidig historien om en dybtliggende tro på fremtiden og den bedre tilværelse.\nSerien består af bindene \"Den store høst\" og \"Klangen af plovskæret\".Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. nSom søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. nNiels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

12-årige Jimmy har længe boet på fattiggården, og han har hadet hvert øjeblik af opholdet i det triste hus. Han er derfor lykkelig, da han får lov at forlade fattighuset og får arbejde i en kulmine. Men Jimmy aner ikke, hvor hårdt og farligt det er at arbejde i minen. Gennem Jimmy og hans ven Tunnel-Joe følger vi den farlige og vigtige kamp for afskaffelse af børnearbejde i 1800-tallets England.Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter. Mange af hans bøger foregår i mystiske og mytiske fantasy-universer, men han har også skrevet flere værker baseret på sin egen barndom. Swindells har vundet adskillige priser for sit forfatterskab herunder den anerkendte Children's Book Award.