Historie: Pest og epidemiske sygdomme

Når koen pludselig dør eller høsten slår fejl, så kunne det jo skyldes uheld eller at du er en dårlig bonde, men mere nærliggende er det jo at skyde skylden på nabokonen med de onde øjne. Efter kongen i 100 år havde forsøgt at udrydde magi ved at brænde hekse, så var man ved at tvivle lidt på den metode i slutningen af 1600-tallet. I denne episode møder vi en af de sidste heksejægere, som gjorde alt for at finde og straffe trolddom - og dermed var med til at stoppe hekseforfølgelserne.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Gedske Horeunge og hendes mor, Maria, arbejder på en lille landsbykro, hvor livet er hårdt og brutalt. Da ravne og sorte rotter begynder at dukke op i landsbyen i hobetal, er Gedske sikker på, at det er et varsel om en stor fare, der er på vej. Hun vil væk fra byen, men hendes mor vil blive. Hun forstår ikke, at det er pesten, der er ved at arbejde sig op igennem Europa, og at ingen i by længere er sikker."Ravnetid" udkom første gang i 1996.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Vulkanudbrud, epidemier og jordskælv har flere gange ændret historiens gang. Byer er forsvundet i aske, lava og flammer eller lagt øde af pest. Da den sorte død hærgede sidst i middelalderen, døde omkring halvdelen af Europas befolkning, og da en voldsom orkan 8. september 1900 ramte den amerikanske østkyst, døde 8.000 indbyggere i byen Galveston. Skibskatastrofer kan få lige så alvorlige følger, som da verdens dengang største dampskib Titanic på sin jomfrurejse i 1912 ramte et isbjerg og kun 710 af de 2224 ombord blev reddet, eller da 9300 mennesker druknede, da det tidligere krydstogtskib Wilhelm Gustloff i januar 1945 blev torpederet af en russisk ubåd i Østersøen. Vi har her samlet 18 dramatiske fortællinger om historiens værste katastrofer. Kom tæt på ofrene, hør de overlevendes gribende beretninger og mød heltene, der satte livet på spil for at redde andre.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

In 1346 besloot Jani Beg, de khan van de Tataren, om dode soldaten over de muur rond de stad Kaffa te gooien, die hij zojuist had ingenomen. Zij waren gestorven aan de pest. Toen de Siciliaanse kooplieden aan de andere kant van de muur op de vlucht sloegen, namen ze de ziekte mee naar Europa. Uiteindelijk zou de halve Europese bevolking aan de ziekte overlijden. Op 18 juni 1815 gaat Napoleon op oorlogspad en krijgt hij de kans om het Britse leger definitief uit te schakelen. Maar het gaat allemaal anders dan verwacht. Een kleine 100 jaar later, op een zomerse dag in Sarajevo wordt de Oostenrijks-Hongaarse troonopvolger door een kogel in de hals geraakt. Dit is het dodelijke startschot van een stortvloed aan gebeurtenissen: een maand later is de Eerste Wereldoorlog een feit. Europa zou nooit meer hetzelfde zijn. Hier kijken we naar een aantal gebeurtenissen die de wereld hebben veranderd – van de pestepidemie in de middeleeuwen tot de ondergang van de Sovjet-Unie.

" – Sådan en bandit, din kærrekusk... Han skal nok dukke op igen med en bande tyveknægte, der stjæler alt fra os...Bisontin så på Marie, hvis ansigt pludselig fik et anspændt udtryk. Han vendte sig mod den store Saura for at svare, men Pierre kom ham i forkøbet. Mens han langsomt gik fremad, tog han mål af bonden, der var to hoveder højere end han, og med en bestemt stemme, men uden at råbe, sagde han: - Jeg forbyder dig at tale på den måde. Mathieu var en af vore. Vi er her for at forsvare ham."Under Trediveårskrigen kan tømrersvenden Bisontin og hans venner godt se, at Frankrig er et usikkert sted for dem at blive. Med Bisontin som leder beslutter de sig for at flygte fra de mange farer, der lurer overalt i det krigshærgede Frankrig for at komme til Schweiz, hvor de håber at kunne skabe sig en bedre tilværelse."Søens lys" er anden del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

"Marie fandt i de andres øjne et genskin af sin egen bekymring, blandet med en smule håb. Der kom så lidt udefra, at man altid, inderst inde, nærede et lille håb, mens man spejdede efter nyheden, der kunne være kilde til noget behageligt. Men endnu større var angsten for den dårlige nyhed. Angsten for at se djævelens sendebud dukke frem – eller hvad der ikke var bedre – en eller anden kardinal, guvernør eller konge."Trediveårskrigen lakker mod enden, men Marie tør stadig ikke vide sig sikker. For selvom krigen er slut, er landet stadig fyldt med desperate, sultne mennesker, der vil gøre hvad som helst for en bid brød. Alligevel beslutter hun sig for at følge Bisontin, da han vil føre hende og resten af de franskmænd, der flygtede med ham under krigen, tilbage til hjemlandet. Men hvilket Frankrig venter dem mon? Er der håb om igen at kunne skabe sig en tilværelse, der bygger på sammenhold og kærlighed og ikke frygt og forfølgelser?"Marie-det Gode-Brød" er fjerde og sidste del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

"Guyon gik frem mod de to mænd, men sergenten standsede ham med en håndbevægelse, idet han sagde: - Hold dig på afstand; du er sikkert smittespreder. – Jeg! Jamen, min kone er død af lungesot, ikke af pesten. I to år har hun spyttet blod; du kan selv spørge bartskæreren, som plejede hende. Pesten var endnu ikke nået til Aiglepierre, da min kone døde. – Hvis den fyr var smittespreder, sagde den gamle saltsyder, mens han greb fat i Mathieus nøgne arm, så ville jeg havde været smittet for længe siden. Og han ville ikke have kunnet arbejde, som han gør."Mathieu får under Trediveårskrigen arbejde som graver i en pestlejr i Franche-Comté. Arbejdet er farligt og modbydeligt, og den unge mand bliver vidne til frygtelige lidelser. Han oplever imidlertid også venskab og sammenhold, som man kun kan knytte til lidelsesfæller i en så grusom tilværelse."Ulvetider" er første del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

Vulkaanuitbarstingen, epidemieën en aardbevingen hebben de loop van de geschiedenis ingrijpend veranderd. Steden zijn in as gelegd, in vlammen opgegaan of door de pest geteisterd. Toen de Zwarte Dood zich in de middeleeuwen door Europa verspreidde, kwam de helft van de bevolking om. En toen een krachtige orkaan op 8 september van het jaar 1900 langs de Amerikaanse oostkust aan land kwam, stierven 8000 inwoners van de stad Galveston. Ook scheepsrampen kunnen grote gevolgen hebben, zoals toen de Titanic, destijds het grootste stoomschip ter wereld, in 1912 op een ijsberg liep en slechts 710 van de 2224 opvarenden gered konden worden. We hebben hier 18 dramatische verhalen verzameld over de grootste rampen uit de wereldgeschiedenis. Leef mee met de slachtoffers, luister naar de ontroerende verhalen van de overlevenden en maak kennis met de helden die hun leven op het spel zetten om anderen te redden.

Hvad kan vi lære af fortiden? Og kan den hjælpe os til at forberede os på fremtiden, som den vil se ud efter COVID-19?"Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

Finn Madsen, der er alment praktiserende læge, møder ind i sin praksis den 12. marts 2020 - dagen efter Danmark er lukket ned. Og alting er helt anderledes, end det plejer."Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

"I en tidligere bog er jeg kommet til at skrive, at jeg tvivler på, at den verden, vi kender til i dag, vil eksistere om blot hundrede år. Da jeg blev stillet til regnskab for denne – ret frimodige – udtalelse, måtte jeg erkende, at jeg ikke rigtig havde noget at have den i. Ikke desto mindre følte jeg mig overbevist om, at min opfattelse er meget tæt på sandheden. Det måtte jeg så påtage mig at argumentere for. Og det er, hvad denne bog handler om."I sine overvejelser om menneskehedens fremtid kigger Preben Geertinger langt tilbage i dens fortid med særligt fokus på Centralafrika og den store flod, bogen er opkaldt efter. Retsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

Året er 1348 og pesten hærger i Firenze. Syv kvinder og tre mænd fra det bedre borgerskab flygter ud af byen for at undslippe sygdommen og desperationen. Sammen slår de sig ned på et landsted og for at holde humøret højt beslutter de at fortælle én historie hver, hver dag i ti dage.Resultatet er hundrede noveller, der spænder over fortællinger om kløgt og dumhed, bedrag og hævn til venskab og kærlighed. Centralt står de erotiske noveller, der delikat og sensuelt udpensler menneskets naturlige drifter. Det er et smagfuldt, men dristigt værk om seksualitet, trøst og opmuntring fuld af humor og sjofle detaljer."Dekameron" betegnes som den første novellesamling i moderne europæisk litteratur og selv 600 år efter den oprindelige udgivelse fremstår værket som et skatkammer af humoristiske, fascinerende og løsslupne fortællinger.Denne bog er en redigeret udgave med udvalgte fortællinger oversat af Alfred Flinch.Giovanni Boccaccio (1313 - 1375) var italiensk digter og forfatter og en af renæssancens væsentligste humanister. I en tid præget af religiøse skrifter og ridderfortællinger om middelalderdyder vakte Boccaccio opsigt med sine verdslige digte og prosatekster som han skrev på modersmålet italiensk. Med udgivelsen af hovedværket "Dekameron" stadfæstede Boccaccio sin plads i litteraturhistorien, og værket har sidenhen ydet stor indflydelse på moderne europæisk novelletradition.

Munken Gherardo var sent i 1348 helt alene igjen i klosteret i Sør-Frankrike som han året før hadde delt med en prior og 34 ordensbrødre. Som i de fleste andre kloster etterlevde munkene nemlig regelen om å ta seg av syke og døende. De var derfor spesielt sårbare for den smittsomme pesten som i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskip. Like før pesten rammet, hadde Europa en befolkning på rundt 75 millioner. Fem år senere var tallet 40 millioner. Nesten halvparten var døde. Klostere og landsbyer lå øde, åkrene grodde igjen, og det var mangel på arbeidskraft. Men noen steder, som i de rike italienske bystatene, ble pesten fulgt av et oppsving: Plutselig var det nok mat til alle, og mangelen på arbeidskraft gav både høyere lønn og teknologiske framskritt. Og den avmakten Guds tjenere hadde vist overfor svartedauden, frigjorde menneskene fra religionens åk. I stedet blomstret nye tanker fram, der mennesket selv stod i sentrum.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

De monnik Gherardo was eind 1348 nog alleen over in het Zuid- Franse klooster dat hij een jaar eerder nog deelde met 35 anderen. Zoals in veel kloosters hadden de monniken de plicht te zorgen voor de zieken en stervenden, waardoor ze extra kwetsbaar waren voor de besmettelijke pest die Europa in 1347 via Italiaanse handelsschepen bereikte. Vóór de pest leefden er in Europa zo’n 75 miljoen mensen; vijf jaar later waren dat er nog 40 miljoen. Kloosters en dorpen lagen er verlaten bij, akkers werden niet meer bebouwd en er was een tekort aan arbeiders. Maar op een paar plekken, zoals in de rijke Italiaanse stadstaten, werd de pest gevolgd door een opleving: opeens was er genoeg te eten en het tekort aan arbeiders leidde tot hogere lonen en technologische vooruitgang. De mensen bevrijdden zich van het juk van de godsdienst nadat God het tijdens de pest had laten afweten en er kwam ruimte voor nieuwe ideeën die de mens zelf centraal stelden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

In 1918 beginnen soldaten in een kazerne in de VS uit hun mond en oren te bloeden. De mysterieuze ziekte verspreidt zich razendsnel, en een paar weken later zijn drie continenten getroffen. In een jaar tijd maakt de ziekte 50 miljoen slachtoffers. De aandoening, die de Spaanse griep genoemd wordt omdat vooral de Spaanse pers erover schreef, wordt veroorzaakt door een nieuw virus. Er is geen kruid tegen gewassen, maar de kwaal verdwijnt weer even plotseling als hij is opgedoken. Uit later onderzoek blijkt dat het om een vogelgriep ging die was gemuteerd en zo mensen kon besmetten. Vaak zijn gevaarlijke ziekten overgesprongen van dier op mens, en hier lees je alles over de dodelijkste epidemieën die daarvan het gevolg waren.

I USA börjar soldater plötsligt blöda ur munnen och öronen. Året är 1918 och den mystiska sjukdomen sprider sig med blixtens hastighet, och några veckor senare är tre kontinenter drabbade. Året därpå har femtio miljoner människor dött. Sjukdomen, som får namnet spanska sjukan för att spanska tidningar är först med att skriva om den, orsakas av ett virus. Senare forskning visar att spanska sjukan var en fågelinfluensa, som muterat så att den kunde smitta mellan människor. Världshistoriens farligaste sjukdomar har ofta hoppat från djur till människor. Här kan du läsa om de allra dödligaste."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Die Pest" von Albert Camus ist Weltliteratur. Der französische Autor veröffentlichte das Drama 1947, zu einer Zeit als die Folgen des Zweiten Weltkriegs noch sehr präsent waren.Schauplatz ist die Stadt Oran an der algerischen Küste in den 1940er Jahren. Sie wird von einer Pestepidemie heimgesucht, die tausende Menschen das Leben kostet. Um die Weiterverbreitung zu verhindern, wird die Stadt abgeriegelt. Zentrale Figur des Dramas ist ein Arzt, der unermüdlich versucht den Schwarzen Tod zu bekämpfen. Zu Beginn scheint es, als würde es kein Muster geben, als würde niemand verschont bleiben. Doch bald zeigt sich, dass vor allem jene sterben, die sich unsolidarisch zeigen. Die Seuche in Camus Drama gilt als metaphorisch für die Moral während des Zweiten Weltkriegs. Es ist eine Abrechnung mit dem Mangel an Menschlichkeit während einer Katastrophe und gleichzeitig ein zeitloser Appell sich dieser zu besinnen.Albert Camus (1913-1960) war französischer Schriftsteller und Philosoph. Den Großteil seines Lebens verbrachte er in Algerien, zur damaligen Zeit noch Französisch-Nordafrika. Seine Familie waren Siedler dritter Generation, er hatte sowohl französische als auch spanische Wurzeln. Aufgrund einer Tuberkuloseerkrankung war es ihm nicht möglich als Soldat in den Krieg zu gehen, die Kriegsjahre verbrachte er an stattdessen vor allem im besetzten Paris. Hier arbeitete er als Journalist im Widerstand und schrieb fünf Jahre lang an dem Drama "Die Pest", das heute als Weltliteratur gilt. Zusammen mit Sartre gilt er als einer der Vordenker des Existentialismus und einige seiner Werke gelten als grundlegende Werke der Nachkriegsliteratur. Er wurde 1957 mit dem Literaturnobelpreis ausgezeichnet.