Mundtlig historie

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Sjette bind indeholder en lang række sagn og overtroiske overleveringer fra forskellige steder i Jylland. Bogen fortæller blandt andet historier om genfærd og spøgelser, om hekseri og trolddom, om kæmper, nisser og udyr samt religiøse sagn og fortællinger om forudsigelser, der på uhyggelig vis går i opfyldelse.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Første bind indeholder en lang række folkesange fra Hammerup-Herred i Østjylland. Bogen gengiver både noder og tekst og fortæller blandt andet om fordrukne og ombejlede ungmøer, en dronning, der efter at have været gravid i syv år, forlader sin mand for at vende tilbage til sine forældres hus, og om en lindorm, der kan forudse folks skæbne.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

«Obra poética» recoge todas sus poesías, la edición estuvo a cargo de Aurelio Miró Quesada y de la Academia Peruana de la Lengua, además, fue la obra que inició la colección de clásicos peruanos de esta institución. Melgar cultivó todo tipo de poesía, desde la filosófica hasta los epigramas, pero sobre todo se le reconoce el cultivo del yaraví, una canción de tema amoroso que combina los harawi incaicos con la música trovadoresca española.Mariano Melgar (1791-1815) fue un poeta y revolucionario independentista peruano. Parte de la crítica lo considera el precursor del romanticismo literario en América. Participó en la guerra de Independencia de Perú junto al ejército de Mateo Pumacahua. Lo apresaron durante la batalla de Umachiri y lo fusilaron al día siguiente, cuando tenía 24 años.

I 50 år var Sønderjylland under tysk herredømme efter nederlaget i 1864. Men tilhørsforholdet til Danmark blev i den grad bevaret på trods af den tyske stats forsøg på at dæmme op for danskheden i det offentlige rum. I denne bog er fokus på de sønderjyske kvinder og deres liv og virke, der i denne periode i høj grad handlede om at beholde og videreformidle deres kærlighed til det gamle fædreland. I første bind hører vi gennem en række personlige portrætter om forskellige sønderjyske kvinders livshistorie.Bothilde Skjold (1870-1940) brugte sit liv på hjælpearbejde for trængende i Haderslev, for soldaterne ude i krigen, som danskunderviser under tysk herredømme og som organist i frimenighedens kirke. Hanne Jenssen kom til Haderslev i 1907 og arbejdede fælles med frk. Skjold i det danske, kulturelle og nationale arbejde.

I 50 år var Sønderjylland under tysk herredømme efter nederlaget i 1864. Men tilhørsforholdet til Danmark blev i den grad bevaret på trods af den tyske stats forsøg på at dæmme op for danskheden i det offentlige rum. I denne bog er fokus på de sønderjyske kvinder og deres liv og virke, der i denne periode i høj grad handlede om at beholde og videreformidle deres kærlighed til det gamle fædreland. I andet bind finder vi en lang række portrætter af kvinder, der kæmpede for deres identitet og familie i de mange mærkelige år. Det er historiske beretninger, hvor dagligdagen kædes sammen med de store begivenheder, og læseren får en historisk forståelse for denne periode gennem kvindernes særlige livshistorier.Bothilde Skjold (1870-1940) brugte sit liv på hjælpearbejde for trængende i Haderslev, for soldaterne ude i krigen, som danskunderviser under tysk herredømme og som organist i frimenighedens kirke. Hanne Jenssen kom til Haderslev i 1907 og arbejdede fælles med frk. Skjold i det danske, kulturelle og nationale arbejde.

Jo længere tilbage i historien man går, des færre kilder er der om Danmark og de personer, der har været med til at præge landets udvikling. Der, hvor den traditionelle historiske forskning ligger mørklagt hen, er der imidlertid en stor viden at hente i de overleverede folkeviser om historiske personer. Forfatter og historiker A.D. Jørgensen fortæller om nogle af de ældste danske folkeviser om historiske personer, og hvad vi kan lære af disse uskrevne kilder.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Sjette bind indeholder en lang række sagn om Fanden og dem, der forstår at benytte sig af trolddom i den ene eller den anden form. Bogen fortæller historier om hændelser, hvor kloge mænd eller koner har påkaldt sig de onde kræfter for at opfylde deres ønsker, samt de måder, hvorpå en pagt med Fanden kunne give bagslag for troldkarlen selv.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet i fire store bind, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Femte bind indeholder en lang række sagn om spøgeri og genfærd. Bogen fortæller både sagn om heste, hunde og andre dyr, der går igen, om den klassiske hovedløse rytter, som ses i folklore over store dele af verden, sorte og hvide damer, der viser sig som spøgelser, samt særligt hjemsøgte steder.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet i fire store bind, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Fjerde og sidste bind indeholder en lang række personsagn. Her hører vi om konger og dronninger, prinser og prinsesser, om ægteskab, krig, strid og mord. Bogen fortæller også om præster, jomfruer, røvere og andre lovløse, og indeholder desuden et langt afsnit med grusomme sagn fra pestens tid.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet i fire store bind, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Andet bind fortæller blandt andet om elverfolk og nisser. Mange sagn fortæller, at nisser og elverfolk var onde engle, som Gud havde forvist fra Himmeriget. Nogle faldt ned igennem tagene på gårdene og blev til nisser, og andre endte i moser og blev til elverfolk. Andet bind indeholder desuden en lang række religiøse sagn samt lys og varsler.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet i fire store bind, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Tredje bind fortæller en lang række sagn om kæmper og skatte. Bogen indeholder endvidere mange fortællinger om kirkerne, deres tilblivelse og episoder, der har fundet sted der, samt en lang række andre sagn, der knytter sig til bestemte steder i Danmark.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Sagn og folklore er en grundsten i den danske kultur, og hver historie viser noget om de mennesker, der har fortalt og genfortalt den i generationer. De danske sagn, som folkemindesamler Evald Tang Kristensen her har samlet i fire store bind, er udelukkende baseret på utrykte kilder og kommer så at sige direkte fra folkemunde. Hvert bind fokuserer på bestemte typer sagn, der alle på sin måde afspejler den danske folkesjæl og historie gennem hundredvis af år.Først bind fortæller om bjergfolk og de sagn, der i århundreder er blevet fortalt om dem. Mange sagn fortæller, at da Gud i sin tid styrtede de onde engle ud af Himmeriget, så landede nogle af dem i bjergene og nåede ikke ned til Helvede sammen med de andre. Disse onde engle blev til bjergfolk, som der efterfølgende er fortalt et væld af sagn om.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Denna bok är skriven för två personer vid namn Amanda. 100 år skiljer dem åt, och flera generationer i släktträdet. En Amanda är författarens mormor, som han brukade få sin mamma att berätta om när han var liten. Den andra Amanda är författarens barnbarn, som fortfarande är ett litet barn och knappast kan föreställa sig hur olikt hennes liv ska bli från sin namnes.Författarens mor och mosters berättelser om Amanda vävs ihop med Amandas egna berättelse, som finns bevarad i dagboksform. Hon var en kyrkoherdefru i Vadstena under andra halvan av 1800-talet, och genom denna berättelse får vi en unik bild av en förlorad tid, och verkliga människoöden som annars säkerligen varit bortglömda. Berättelsen om Amanda är ett starkt kvinnoporträtt, och en fascinerande beskrivning av livet i Sverige för 150 år sedan.Birger Beckman (1906-1984) var en svensk författare och journalist. Under sin produktiva författarkarriär skev han ett flertal uppskattade böcker i flera olika genrer.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Folkets fantasi har skabt et Danmark i tro og sagn, som for hine tiders mennesker havde samme sandhed og virkelighed som det Danmark, der forkyndes på skolebænken og i lærde værker. Skønt sagnets Danmark – med rette – er blevet bekriget af videnskaben og trængt tilbage af oplysningen, har det hævdet sig en kær krog i vor bevidsthed. Hvor vi færdes i vort land eller i vor historie, lytter vi gerne til de folkelige forklaringer om landskabers tilblivelse eller om sagnberømte personer."Henrik Ussing fortæller om det danske folks traditionelle syn på sit land. Han gengiver noget af det folklore og de sagn, der gennem tiden er blevet fortalt om Danmark, for at belyse de områder af landets historie og kultur, som videnskaben ikke kan beskrive.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Folkeeventyr går igen i forskellige varianter i kulturer og folklore over hele verden. De fortæller både noget om den enkelte kultur og noget mere grundlæggende om mennesket. Søren Christensen har udgivet et væld af bøger med genfortællinger af folkeeventyr fra mange forskellige lande. "Tornerose i eventyrskoven" er en bog om folkeeventyr, deres historie, de forskellige typer og deres gennemgående karakteristika.Søren Christensen (1910-2009) blev født på en gård ved Ringkøbing. Han var uddannet lærer og tog filosofikum ved Aarhus Universitet. Han underviste i mange år i tysk, engelsk og latin. Søren Christensen var en meget produktiv forfatter og udgav et væld af bøger, hovedsageligt genfortællinger af folkeeventyr og sagn. I 1983 modtog Søren Christensen Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.