Socialhistorie og kulturhistorie

La correspondencia de Esteban Echeverría echa luz sobre la trayectoria de uno de los intelectuales más trascendentes del Río de la Plata en el siglo XIX. Esta colección de cartas abarca el período entre 1825 y 1850, es decir que se extiende entre los veinte años del autor y la antesala de su muerte, ya siendo hace tiempo una figura reconocida.Se incluyen cartas enviadas a otras personas notables, como Juan María Gutiérrez, Mariquita Sánchez, Juan Bautista Alberdi y Domingo Faustino Sarmiento.El epistolario unificado de Echeverría es indispensable para conocer los entretelones de los ambientes literarios y políticos de Argentina y Uruguay durante aquella época.Esteban Echeverría (Buenos Aires, 1805 - Montevideo 1851) fue un escritor argentino.Autor prolífico, Echeverría está detrás de uno de los cuentos fundantes de la literatura realista rioplatense –"El matadero", publicado póstumamente–. En vida dio a conocer otras obras muy reconocidas, como "La cautiva" y "El dogma socialista". Propagó las ideas del romanticismo como miembro de la llamada Generación del ´37, que impulsó el Salón Literario, emblemático círculo cultural y político.Echeverría integraba el bando unitario en la guerra civil que sacudía a la incipiente República Argentina. Era un acérrimo opositor a Juan Manuel de Rosas y murió tras diez años de exilio en Uruguay. Sus ideas influirían en algunos redactores importantes de la Constitución argentina de 1853.

I begyndelsen af det 20. århundrede reformerede ernæringsforskeren Mikkel Hindhede vores måde at spise på til fordel for både folkesundheden og den enkelte hustands økonomi. Denne kogebog er skabt i overensstemmelse med hans principper om mindre kød og mere frugt og flere rødder og rummer opskrifter og menuforslag til en periode på 10 uger.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

"De ældste vidnesbyrd om Dannebrog er billedlige fremstillinger; korset forekommer ikke blot fra Valdemar Atterdags tid i de danske kongers segl som et våbenmærke, men i Erik af Pommerns findes det desuden som et vajende flag, hvis stang holdes af de tre løvers forlapper."Vi ved, at Dannebrogs historie går langt tilbage i tiden, og alligevel er så meget om flagets vævet ind i myter og formodninger. A.D. Jørgensens artikel redegør for nogle af de vigtigste kilder, som fortæller om det danske flags spændende og sagnomspundne historie.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Ensayo historiográfico que sigue los pasos de Felipe II desde su nacimiento hasta su muerte. Poniendo la vida del monarca en el contexto histórico de Europa, Balaguer hace un análisis exhaustivo de la situación geopolítica de España y sus países vecinos durante el siglo XVI. Pretende, con este libro de dos tomos, estudiar los antecedentes, el carácter, la vida y el gobierno de Felipe II.El segundo tomo empieza con la guerra entre España e Inglaterra. Balaguer ahonda en la historia de Europa, y como esta afecta a la española. Resigue la vida de Felipe II hasta su muerte, causada por una enfermedad, en 1598. El tomo contiene también apéndices completos sobre política, religión, ciencia y literatura española durante el reinado del monarca.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

Historien om den store salmedigter og biskop over Fyn, Thomas Kingo, er en historie om, hvordan det selv i 1600-tallet var muligt ved flid, klogskab og held at hæve sig fra de laveste klasser og op til de øverste trin på rangstigen.Richard Petersens biografi om Thomas Kingo handler om opvæksten i små kår som væversøn i Slangerup i Nordsjælland og om den unge drengs store evner, som skaffede ham en studieplads ved universitetet i København, hvor pesten ved hans ankomst netop var brudt ud. Den handler desuden om, hvordan håndværkersønnen steg og steg i graderne, om det danske samfund, som det så ud i det 17. århundrede, og om de mange historiske personer, han mødte på sin vej.Richard Petersen (1838-1905) var en dansk præst, forfatter og historiker, der udgav en lang række bøger om store skikkelser inden for litteraturens verden, kristendommen og historien. Richard Petersen var grundtvigianer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans forfatterskab. Han er særligt kendt for sine biografier om Henrik Steffens, Frederik Barfoed, B.S. Ingemann og Jung-Stilling.

Sverige har uppmärksammats världen över för sitt förhållningssätt till prostitution, då landet genom sexköpslagen år 1999 blev först med att göra det illegalt att konsumera men inte att sälja sexuella tjänster.I offentliga kvinnor återges förhållandena för prostition i Sverige mellan år 1812-1918. Yvonne Svanström berättar om bordeller och besiktningar, synen på äktenskap och sexualitet samt männens roll i det hela – som läkare, profitörer och kunder. Framförallt skildras de svenska myndigheternas organiserade kontroll av kvinnor samt den påföljande kvinnokampen.I denna bok skildras personliga upplevelser och åsikter från samtidens debattörer; den visar hur synen på sexualitet har utvecklats samtidigt som den ger en bild av det svenska samhället vars relevans sträcker sig ända till i dag.Yvonne Svanström, född 1965, är en svensk professor i ekonomisk historia, verksam vid Stockholms universitet. Hennes forskning är i synnerhet fokuserad på genushistoria under 1800- och 1900-talen.

A.C. Meyer var en stor fortaler for forbedring af arbejdernes liv, og hertil var det umuligt at se bort fra denne klasses store alkoholforbrug og de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, det havde for disse mænd og ikke mindst deres familier."Arbejderne og afholdssagen" fra 1891 handler om arbejdet for at fremme afholdssagen, om de problemer bevægelsen stødte ind i, og om den store velvilje der fandtes blandt arbejderne og deres forskellige foreninger og organisationer til at forbedre deres vilkår gennem afholdenhed fra alkohol.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Gennem de temaer, hun tager op i mange af sine litterære arbejder – f.eks. sine to romaner ’Penge’ og Fru Marianne’, der handler om tvangsægteskaber og forskellige muligheder for kvindebefrielse – kan Victoria Benedictsson i og med hun laver beskrivelser, der er tæt forbundet med årsagerne til den seksuelle krise, ikke undgå at sætte sig i forhold til de forskellige seksualpolitiske strategier og beskrivelsesmåder. Hun er præget og påvirket af dem på mere end én måde."Den svenske forfatter Victoria Benedictsson (1850-1888) er en af de største stemmer i skandinavisk kvindelitteratur i slutningen af 1800-tallet. Gennem hendes forfatterskab redegør litteraturhistoriker Jette Lundbo Levy for kvinders vilkår i Benedictssons samtid. Hun kommer omkring flere sider af seksualitet, den kvindelige kreativitet og kvindeæstetik gennem Benedictssons tanker og følelser fra en tid, hvor der var endnu flere forventninger til en kvindes væremåde. I takt med at Jette Lundbo Levy blotlægger Benedictssons forfatterskab, fortæller hun også om forfatterens liv og erfaringer med mænd, social uretfærdighed og seksualitet i sidste halvdel af 1800-tallet.Bogen udkom første gang i 1980.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Der siges så ofte ’kun et tjenestetyende’, thi såvel blandt mange herskaber, som blandt tyende selv, er der en tilbøjelighed til at overse denne stillings betydning. Den er ganske vist på et af de laveste trin på rangstigen, og dog formår ingen betitlet, fornem og formuende personlighed at udbrede mere tilfredsstillelse og velvære i sin kreds, end et tyende kan det i sin."Fanny Tuxens lille bog fra 1886 henvender sig til unge piger, der for første gang skal ud at tjene som tjenestepiger. Ud fra et kristent synspunkt beskriver den, hvordan en god tjenestepige opfører sig både på arbejdet over for resten af tyendet og herskaberne, og i den sparsomme fritid sammen med sine jævnaldrende. Bogen giver et spændende indblik i livet som tyende i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os med på nogle af sine mest vidunderlige rejser i tiden mellem 1919 og 1931, da Europa så småt begyndte at komme sig oven på første verdenskrig. Han tager os med ud i spanske landsbyer, hvor tiden lader til at have stået stille i århundreder, og til engelske herregårde, der gemmer på deres helt egne hemmeligheder om Englands dramatiske historie.Bogen er oprindeligt udgivet i 1950.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Ein unterhaltsame archäologische Entdeckungstour durch RomBei einem Spaziergang durch die antiken Ruinen Roms wird der Hörer zum Hobbyarchäologen. Es geht vorbei am Kolosseum, an den Katakomben, am Pantheon und der Trajansäule - um nur einige Höhepunkte zu nennen.

Ein kunsthistorischer Streifzug durch schöne FlorenzFlorenz - Stadt der Renaissance und der Genies. Hier schufen Botticelli, Brunelleschi und Michelangelo ihre Meisterwerke. Die promovierte Kunsthistorikerin Monika von Zitzewitz erzählt ihre Geschichte für Liebhaber der Stadt und solche, die es werden wollen.

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

Fast hätte J. R. R. Tolkien den Ersten Weltkrieg nicht überlebt. Einzig die Tatsache, dass er 1916 am sogenannten Grabenfieber erkrankte und in der Folge nach England zurückgeschickt wurde, rettete ihm wohl das Leben. Tolkien sehnte sich nach seinen Erlebnissen im Ersten Weltkrieg wohl nach Ruhe. Als Professor für englische Philologie in Oxford lebte er zurückgezogen, verreiste selten und rauchte gerne Pfeife – wie die von ihm geschaffenen Hobbits. Tolkien liebte die nordische Mythologie. Die alten Sagen und Heldengeschichten habe er weiterverarbeitet und eine »Welt mit ungeheurer Tiefe« geschaffen, erklärt Skandinavist Arnulf Krause im Interview. Bis heute zieht diese Welt Menschen in ihren Bann. Ob das auch der mit Spannung erwarteten Amazon-Serie »Die Ringe der Macht«, die am 2. September startet, gelingen wird? Die Ausgabe von G/Geschichte lädt Sie ein, sich von der Magie und den Ursprüngen Mittelerdes mitreißen zu lassen, und den Mann hinter dem Epos kennenzulernen. Lassen Sie sich verzaubern – von Tolkiens fantastischer Welt.

I årene op til at Danmark blev kristnet, forgik der forskellige former for forfølgelse af dem, der fulgte den nye religion og forsøgte at præke det til de hedenske danskere. A.D. Jørgensen undersøger de få kilder, der er overleverede fra den tid, og stiller dem op over for hinanden for at få rede på, hvilke former for forfølgelse de kristne egentlig var udsat for i Danmark.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

"Blandt unge kvinder er det sjældent at træffe et udviklet tankeliv. Den drivhuskultur, hvorunder de nu udvikles, er ikke gunstig for rolig, selvstændig tænkning, og udviklingen af individualiteten. I skolerne kan det ikke læres, det fremmes bedst i hjemmet. Men selv i de hjem, hvor livets alvor træder føleligst op, findes ofte ikke sindets alvor, den alvor, som vækker et tankeliv der kan udvikle ’hjertets skjulte menneske, i en sagtmodig og stille ånds uforkrænkelige væsen'."Fanny Tuxens lille skrift fra 1880 henvender sig til unge kvinder, der står over for at skulle giftes. Det opfordrer dem til at rette sig efter Guds ord og være deres mand underdanig og huske på, at han ved bedst. Bogen giver et indblik i mange menneskers kvindesyn i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Ved Biedermeier forstår vi en bestemt holdning til livet, en holdning der fandt sit kunstneriske udtryk mellem 1815 og 1848 – en stilfærdig, ængstelig holdning, men venlig, og taknemmelig for lidt. 1815-48 er den Hellige Alliances, den store reaktions tid, censurens, politiets og fængslernes tid. Men under overfladen var der livlig bevægelse: megen frihedslængsel, oprør og opstande; en utrættet politisk digtning blomstrede i hele Europa, trods forbud."Tue og Bodil Gad fortæller om den særlige kunstneriske periode Biedermeier og det motiv, der går igen i så mange af periodens fortællinger. Vinduet er et centralt billede hos vidt forskellige forfattere som H.C. Andersen, Emily Brontë og Frederik Paludan-Müller.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

"Tyendeloven af 1854-55 og dens forskellige senere ændringer, der har fastslået det nuværende forhold imellem herskab og tyende, er ikke og har aldrig været heldigt for nogen af parterne. Når man blot husker på, at denne lov, som velbekendt, stiller den hæderlige og arbejdsomme pige i sit tjenesteforhold på samme trin, som den utro og utugtige pige, idet den ikke tilsteder, at noget i henseende til hendes vandel vedføjes i hendes skudsmålsbog, er der allerede sagt mere end nok til at karakterisere den med hensyn til dens ubegrænsede skadelighed i så henseende."Elfride Fibiger giver her udtryk for de mange ting, hun mener er galt med den gældende tyendelov. Særligt kvindens stilling som tjenestepige i herskabelige hjem trængte efter hendes mening til fornyelse, og indlægget fra 1881 giver et interessant indblik både i de tyendes stilling, men også i borgerskabets syn på denne klasse.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

Heltedigte spiller en helt central rolle i den ældste engelske litteraturhistorie og siger endvidere meget om livet og folkesjælen i de svundne tiders England. Professor i engelsk litteratur Andreas Haarder giver i "Det episke liv" fra 1979 en spændende indføring i den poetiske tradition i de klassiske engelske fortællinger, heltedigtningen som genre samt den kultur, digtene er udtryk for.Andreas Helt Geismar Haarder (1934-2014) var dansk forfatter og professor i engelsk litteratur ved Syddansk Universitet i Odense. Han udgav blandt andet bøger om klassiske myter og heltefortællinger, ældre engelsk litteraturhistorie samt folklore i England.

Det gamle danske kongevåben med løver og hjerter har kun i mindre grad skiftet udseende i løbet af de hundredvis af år, det har eksisteret. A.D. Jørgensens artikel fra 1879 tager os med tilbage i tiden til kongevåbnets skabelse og fortæller, hvad de forskellige symboler henviser til, hvordan de har udviklet sig, og hvordan det relaterer sig til resten af rigets historie.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Stifteren af Børnenes Kontor, A.C. Meyer, fortæller om den velgørende organisation fra dens første spæde begyndelse og den sociale uretfærdighed, der fik ham til at stifte den i 1899, hvor fattige børns vilkår var forfærdeligt dårlige. De første 25 år voksede og voksede Børnenes Kontor og gjorde en stor forskel for Danmarks børn, hvilket den endnu gør den dag i dag."Børnenes Kontor gennem 25 år" udkom første gang i 1924.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.