Socialhistorie og kulturhistorie

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Gennem de temaer, hun tager op i mange af sine litterære arbejder – f.eks. sine to romaner ’Penge’ og Fru Marianne’, der handler om tvangsægteskaber og forskellige muligheder for kvindebefrielse – kan Victoria Benedictsson i og med hun laver beskrivelser, der er tæt forbundet med årsagerne til den seksuelle krise, ikke undgå at sætte sig i forhold til de forskellige seksualpolitiske strategier og beskrivelsesmåder. Hun er præget og påvirket af dem på mere end én måde."Den svenske forfatter Victoria Benedictsson (1850-1888) er en af de største stemmer i skandinavisk kvindelitteratur i slutningen af 1800-tallet. Gennem hendes forfatterskab redegør litteraturhistoriker Jette Lundbo Levy for kvinders vilkår i Benedictssons samtid. Hun kommer omkring flere sider af seksualitet, den kvindelige kreativitet og kvindeæstetik gennem Benedictssons tanker og følelser fra en tid, hvor der var endnu flere forventninger til en kvindes væremåde. I takt med at Jette Lundbo Levy blotlægger Benedictssons forfatterskab, fortæller hun også om forfatterens liv og erfaringer med mænd, social uretfærdighed og seksualitet i sidste halvdel af 1800-tallet.Bogen udkom første gang i 1980.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Der siges så ofte ’kun et tjenestetyende’, thi såvel blandt mange herskaber, som blandt tyende selv, er der en tilbøjelighed til at overse denne stillings betydning. Den er ganske vist på et af de laveste trin på rangstigen, og dog formår ingen betitlet, fornem og formuende personlighed at udbrede mere tilfredsstillelse og velvære i sin kreds, end et tyende kan det i sin."Fanny Tuxens lille bog fra 1886 henvender sig til unge piger, der for første gang skal ud at tjene som tjenestepiger. Ud fra et kristent synspunkt beskriver den, hvordan en god tjenestepige opfører sig både på arbejdet over for resten af tyendet og herskaberne, og i den sparsomme fritid sammen med sine jævnaldrende. Bogen giver et spændende indblik i livet som tyende i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os med på nogle af sine mest vidunderlige rejser i tiden mellem 1919 og 1931, da Europa så småt begyndte at komme sig oven på første verdenskrig. Han tager os med ud i spanske landsbyer, hvor tiden lader til at have stået stille i århundreder, og til engelske herregårde, der gemmer på deres helt egne hemmeligheder om Englands dramatiske historie.Bogen er oprindeligt udgivet i 1950.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Ein unterhaltsame archäologische Entdeckungstour durch RomBei einem Spaziergang durch die antiken Ruinen Roms wird der Hörer zum Hobbyarchäologen. Es geht vorbei am Kolosseum, an den Katakomben, am Pantheon und der Trajansäule - um nur einige Höhepunkte zu nennen.

Ein kunsthistorischer Streifzug durch schöne FlorenzFlorenz - Stadt der Renaissance und der Genies. Hier schufen Botticelli, Brunelleschi und Michelangelo ihre Meisterwerke. Die promovierte Kunsthistorikerin Monika von Zitzewitz erzählt ihre Geschichte für Liebhaber der Stadt und solche, die es werden wollen.

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

Fast hätte J. R. R. Tolkien den Ersten Weltkrieg nicht überlebt. Einzig die Tatsache, dass er 1916 am sogenannten Grabenfieber erkrankte und in der Folge nach England zurückgeschickt wurde, rettete ihm wohl das Leben. Tolkien sehnte sich nach seinen Erlebnissen im Ersten Weltkrieg wohl nach Ruhe. Als Professor für englische Philologie in Oxford lebte er zurückgezogen, verreiste selten und rauchte gerne Pfeife – wie die von ihm geschaffenen Hobbits. Tolkien liebte die nordische Mythologie. Die alten Sagen und Heldengeschichten habe er weiterverarbeitet und eine »Welt mit ungeheurer Tiefe« geschaffen, erklärt Skandinavist Arnulf Krause im Interview. Bis heute zieht diese Welt Menschen in ihren Bann. Ob das auch der mit Spannung erwarteten Amazon-Serie »Die Ringe der Macht«, die am 2. September startet, gelingen wird? Die Ausgabe von G/Geschichte lädt Sie ein, sich von der Magie und den Ursprüngen Mittelerdes mitreißen zu lassen, und den Mann hinter dem Epos kennenzulernen. Lassen Sie sich verzaubern – von Tolkiens fantastischer Welt.

I årene op til at Danmark blev kristnet, forgik der forskellige former for forfølgelse af dem, der fulgte den nye religion og forsøgte at præke det til de hedenske danskere. A.D. Jørgensen undersøger de få kilder, der er overleverede fra den tid, og stiller dem op over for hinanden for at få rede på, hvilke former for forfølgelse de kristne egentlig var udsat for i Danmark.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

"Blandt unge kvinder er det sjældent at træffe et udviklet tankeliv. Den drivhuskultur, hvorunder de nu udvikles, er ikke gunstig for rolig, selvstændig tænkning, og udviklingen af individualiteten. I skolerne kan det ikke læres, det fremmes bedst i hjemmet. Men selv i de hjem, hvor livets alvor træder føleligst op, findes ofte ikke sindets alvor, den alvor, som vækker et tankeliv der kan udvikle ’hjertets skjulte menneske, i en sagtmodig og stille ånds uforkrænkelige væsen'."Fanny Tuxens lille skrift fra 1880 henvender sig til unge kvinder, der står over for at skulle giftes. Det opfordrer dem til at rette sig efter Guds ord og være deres mand underdanig og huske på, at han ved bedst. Bogen giver et indblik i mange menneskers kvindesyn i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Ved Biedermeier forstår vi en bestemt holdning til livet, en holdning der fandt sit kunstneriske udtryk mellem 1815 og 1848 – en stilfærdig, ængstelig holdning, men venlig, og taknemmelig for lidt. 1815-48 er den Hellige Alliances, den store reaktions tid, censurens, politiets og fængslernes tid. Men under overfladen var der livlig bevægelse: megen frihedslængsel, oprør og opstande; en utrættet politisk digtning blomstrede i hele Europa, trods forbud."Tue og Bodil Gad fortæller om den særlige kunstneriske periode Biedermeier og det motiv, der går igen i så mange af periodens fortællinger. Vinduet er et centralt billede hos vidt forskellige forfattere som H.C. Andersen, Emily Brontë og Frederik Paludan-Müller.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

"Tyendeloven af 1854-55 og dens forskellige senere ændringer, der har fastslået det nuværende forhold imellem herskab og tyende, er ikke og har aldrig været heldigt for nogen af parterne. Når man blot husker på, at denne lov, som velbekendt, stiller den hæderlige og arbejdsomme pige i sit tjenesteforhold på samme trin, som den utro og utugtige pige, idet den ikke tilsteder, at noget i henseende til hendes vandel vedføjes i hendes skudsmålsbog, er der allerede sagt mere end nok til at karakterisere den med hensyn til dens ubegrænsede skadelighed i så henseende."Elfride Fibiger giver her udtryk for de mange ting, hun mener er galt med den gældende tyendelov. Særligt kvindens stilling som tjenestepige i herskabelige hjem trængte efter hendes mening til fornyelse, og indlægget fra 1881 giver et interessant indblik både i de tyendes stilling, men også i borgerskabets syn på denne klasse.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

Heltedigte spiller en helt central rolle i den ældste engelske litteraturhistorie og siger endvidere meget om livet og folkesjælen i de svundne tiders England. Professor i engelsk litteratur Andreas Haarder giver i "Det episke liv" fra 1979 en spændende indføring i den poetiske tradition i de klassiske engelske fortællinger, heltedigtningen som genre samt den kultur, digtene er udtryk for.Andreas Helt Geismar Haarder (1934-2014) var dansk forfatter og professor i engelsk litteratur ved Syddansk Universitet i Odense. Han udgav blandt andet bøger om klassiske myter og heltefortællinger, ældre engelsk litteraturhistorie samt folklore i England.

Det gamle danske kongevåben med løver og hjerter har kun i mindre grad skiftet udseende i løbet af de hundredvis af år, det har eksisteret. A.D. Jørgensens artikel fra 1879 tager os med tilbage i tiden til kongevåbnets skabelse og fortæller, hvad de forskellige symboler henviser til, hvordan de har udviklet sig, og hvordan det relaterer sig til resten af rigets historie.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Stifteren af Børnenes Kontor, A.C. Meyer, fortæller om den velgørende organisation fra dens første spæde begyndelse og den sociale uretfærdighed, der fik ham til at stifte den i 1899, hvor fattige børns vilkår var forfærdeligt dårlige. De første 25 år voksede og voksede Børnenes Kontor og gjorde en stor forskel for Danmarks børn, hvilket den endnu gør den dag i dag."Børnenes Kontor gennem 25 år" udkom første gang i 1924.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

At opleve en opera kan være som at kaste sig i havet fra stor højde uden at være helt sikker på, om der er dybt nok. Det er suget og gyset over de store dramaer, det er perlende latter over komiske forviklinger, og det er dyb medfølelse og tårer i øjenkrogen over hjerteskærende og lidelsesfulde arier.Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer skrevet af alle dem, vi elsker – Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere. Undervejs følger også samtaler om storslåede opsætninger og stjernesangere og om, hvordan man forbereder sig til en aften i operaen. Efter 300 års central placering i det europæiske kulturliv har opera stadig meget at sige os i dag.Lotte Heise er entertainer, foredragsholder og radiovært. Hun rejser ofte langt for at høre en opera, og hun har været guide på mange operarejser til bl.a. Wien, Hamborg og Dresden. Lotte har i mange år været vært på operaprogrammet BRAVO på DR P2.For Jørgen Hansen har sang altid været et omdrejningspunkt. Han sang selv som barn og ung, og som voksen har han beskæftiget sig med formidling af opera på DR P2, både som redaktør og vært på programmet Operanyt og som mangeårig tilrettelægger af og vært i P2’s Operaaften.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

I september 1819 var de københavnske gader fyldt med vrede mennesker. Deres vrede var rettet mod én befolkningsgruppe: jøderne. Lyt med, når vi fortæller om Danmarkhistoriens største etniske konflikt!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

For those interested in the history of slavery and the American Civil War, 'Up from Slavery' is the autobiography from American eudcator Booker T. Washington in which he describes his experiences of living as an enslaved child during the Civil War.Washington overcame many obstacles to get an education and throughout his autobiography, he gratefully reflects on the help of his teachers and philanthropists who helped educate Black and Native Americans.The autobiography was a best seller; much to do with its honest and historically significant depiction of the struggles that Washington faced.If you are eager to know more about the history of slavery, Sojourner Truth's 'Narrative of Sojourner Truth' will provide great insight into being a slave in the North.Booker T. Washington was born into slavery in Virginia in 1856. He is regarded as one of the foremost African American leaders of the late 19th century, and founded the Tuskegee Normal and Industrial Institute in 1881.He became a teacher after the Civil War, and was also a political adviser and writer.Washington's mother, Jane, worked as a cook for a plantation owner and his father was an unknown white man, most likely from a nearby plantation.From a young age, Washington worked carrying sacks of grain to the plantations mill. Despite the sacks weighing around 100-pounds and being too heavy for a young boy, he was often beaten for not working to a high enough standard.After the Civil War, Washington and his mother moved to West Virginia, where she married a freedman. The family was very poor, and nine-year-old Washington went to work in the nearby salt furnaces instead of going to school. He then worked as a houseboy for the wife of a local coal mine owner. She recognised his desire for education and allowed him to go to school for an hour a day during the winter months.He died in November, 1915, at the age of 59, of congestive heart failure.

"Suddenly it struck him: the windows had not fogged up as they usually did in the winter when his wife hung up the laundry inside. There was a sour smell and the house was unusually quiet."Where are the children?" he asked, receiving no answer.On opening the door to the bedroom, Artur saw the large, round copper washtub sitting just inside. It was half full of water, and the rest had spilled out onto the floor. The water left in the tub contained traces of vomit."It is a cold Easter in the spring of 1929. Artur leaves his wife and three children alone for a few hours to go fetch firewood in the forest. When he returns, his world has collapsed. The story about Ingeborg Andersson and what happened that day in 1929 was a well-kept secret for seventy years. The tragic family drama is now being retold by Ingeborg Andersson's grand-niece, Maria Bouroncle.A compelling and horrifying tale that will grip true-crime fans as Bouroncle's extensive research and tireless investigation slowly sheds light on her family's tightly-guarded family secret.Maria Bouroncle is a Swedish author. An economist by profession, she spent over 25 years in the field of international development before publishing her first novel in 2018. It Came to Me on a Whim has been translated into several languages and is currently used on the Scandinavian Crime Literature course at UCLA. She lives in Washington, DC."Maria Bouroncle takes us deep into a story of real-life murder to show us the humanity – even love – behind the crime. A riveting read – haunting, atmospheric, and ultimately, heartbreaking."Manil Suri, author of three acclaimed novels, including The Death of Vishnu, and a former contributing opinion writer at the New York Times.

Grote historici zijn in staat om de clichés te doorprikken. Iedere Nederlander kent de 17de eeuw als de Gouden Eeuw, maar Huizinga zet in deze beknopte grote vraagtekens bij die term. Hij probeert een genuanceerd beeld van de 17de eeuw te schetsen en vindt een tijd van evenwicht, matigheid en harmonie. Nederland was politiek achter op de rest van Europa, maar de Middeleeuwse machtsverhoudingen werden door de economische groei wel subtiel gewijzigd. Huizinga is ook geboeid door de sterke neergang van de Nederlandse cultuur in de 18de eeuw en vraagt zich af hoe de situatie zo snel zo radicaal kon veranderen. Met zijn typische oog voor schoonheid legt hij dwarsverbanden tussen maatschappij en kunst, politiek en Vermeer.De Nederlandse historicus Johan Huizinga (1872-1945) was al bij leven een internationale beroemdheid. Zijn belangrijkste werken zijn "Herfsttij der Middeleeuwen" (1919), "Erasmus" (1924), "In de schaduwen van morgen" (1935) en "Homo ludens" (1938). Hij was een groot stilistisch talent en schreef over het verleden in een zintuiglijke stijl. Historicus Willem Otterspeer schreef dat Huizinga "een historisch zintuig" had. Schrijver Jeroen Brouwers vond dat Huizinga’s "Herfsttij der Middeleeuwen" deel zou moeten uitmaken van de literaire canon.

Når koen pludselig dør eller høsten slår fejl, så kunne det jo skyldes uheld eller at du er en dårlig bonde, men mere nærliggende er det jo at skyde skylden på nabokonen med de onde øjne. Efter kongen i 100 år havde forsøgt at udrydde magi ved at brænde hekse, så var man ved at tvivle lidt på den metode i slutningen af 1600-tallet. I denne episode møder vi en af de sidste heksejægere, som gjorde alt for at finde og straffe trolddom - og dermed var med til at stoppe hekseforfølgelserne.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.