Socialhistorie og kulturhistorie

Både begyndere og øvede kan være med, når Christian Høegh-Guldberg i "Skøjteløberkunsten", der udkom første gang i 1867, giver gode råd og fif til kunsten at løbe på skøjter. Bogen indledes med et afsnit om selve skøjterne, og derefter gennemgår Høegh-Guldberg forlæns og baglæns løb og de forskellige variationer af kryds, kast og spring.Hans Jørgen Christian Høegh-Guldberg (1802-1879) havde et alsidigt arbejdsliv som officer, postmester og kunstfyrværker ved Tivoli. I rollen som kunstfyrværker gjorde han så stort indtryk på kong Frederik den syvende, at han modtog medaljen Ingenio et arti. Senere i livet udgav han en lang række håndbøger om alt lige fra bagning til skøjteløb og kabaler.

Aram Mattioli erzählt die Geschichte Nordamerikas zwischen 1700 und 1900 aus der Sicht der "First Peoples". Eingehend ergründet er die politischen Motive aller Seiten im erbarmungslosen Kampf um den Kontinent, der zur Vernichtung der Lebensformen und der Kultur der Indianer führte.Umfassend erzählt und deutet Aram Mattioli die Geschichte der Indianer und ihrer Vernichtung vom 18. Jahrhundert bis zum Beginn des 20. Jahrhunderts. Anschaulich schildert er die globalen Ereignisse vor dem Hintergrund aller zentralen Zeiterscheinungen. Eindringlich beschreibt er den langen und gewaltsamen Prozess der Kolonisierung durch die weißen Siedler. Zugleich bezieht er stets die Sicht der "Besiegten" gleichberechtigt in die Betrachtung mit ein und zeigt eindrucksvoll, wie indianische Nationen ganz unterschiedlich auf die Landnahme reagierten. Daneben kommen die kulturellen Leistungen der Indianer ebenso zur Sprache wie die großen sozialen Umwälzungen und die vielfältigen Lebensformen. In packenden Szenen beschreibt der Autor die entscheidenden Kämpfe und zeichnet treffende Porträts der einfachen Menschen wie der großen politischen Akteure. Ein anregendes und brisantes Hörbuch über die Verwandlung der amerikanischen Welt, das nicht nur auf die Vergangenheit, sondern auch auf die Gegenwart ein neues Licht wirft.Aram Mattioli, geboren 1961, lehrt als Professor für Neueste Geschichte an der Universität Luzern. Er studierte an der Universität Basel Geschichte und Philosophie. International bekannt wurde er durch seine Forschungen zum faschistischen Italien. Seit Jahren beschäftigt er sich mit der Geschichte des indianischen Nordamerika. Er schreibt u.a. für DIE ZEIT.

Wie viele Literatenhäuser stellt Lawrences Refugium »Clouds Hill« im südenglischen Bovington ein Abbild seiner Seele dar. Die einstige Bauernkate ist äußerst schlicht eingerichtet, aber die Bibliothek und Schallplattensammlung zeugen von dem intellektuellen Universum, das Lawrence war: Homer, Dante, Cervantes, Mozart, Beethoven und Elgar. Dann in einer Ecke rostige Fragmente von Schienen. Es sind Reliquien der Hedschasbahn von Aleppo nach Medina – Erinnerungen an seinen Guerillakrieg in der Wüste gegen die Türken. Lawrences militärische Karriere ist außergewöhnlich. Als die Kanonen des Ersten Weltkriegs schweigen, dient er als der jüngste Oberst in der britischen Armee. König Georg V. will ihn zum Ritter schlagen, doch er lehnt diese Ehre unter Protest ab, da Großbritannien seine Versprechungen gegenüber den Arabern nicht eingehalten hat. Stattdessen zieht er sich als einfacher Soldat in die Anonymität der Armee zurück – Buße oder Befreiung von der Last des Ruhmes? Der Asket kennt nur ein Laster: den Rausch der Geschwindigkeit. Getrieben von einer seelischen Unruhe, rast Lawrence mit seinem Motorrad durch England – bis ihn im Mai 1935 der Tod einholt. Sein Vermächtnis sind die »Sieben Säulen der Weisheit«, ein Meisterwerk, das Winston Churchill als eines der »größten Bücher der englischen Sprache« preisen wird. Viel Hörvergnügen bei dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Hvordan syltede man frugt i slutningen af 1800-tallet i de mindre danske husstande? Hvad kunne man bruge svinefedt til i madlavning? Hvordan så man på næringsmidler generelt?Lægefrue Elfride Fibigers håndbog for husmødre fra 1892 besvarer en lang række spørgsmål om, hvordan man bedst holder hus i de mindre velstillede hjem rundt omkring i Danmark. Bogen handler om alt fra madlavning, frugtavl og svinehold til opbevaring af hjemmedyrkede kartofler. Den giver et spændende indblik i livet i den danske underklasse i slutningen af det 19. århundrede.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

Da kristendommen med Harald Blåtands dåb i år 960 blev statsreligion i Danmark, blev det begyndelsen på et nu mere end 1000 år langt samspil mellem stat og kirke. I bogen "Stat og kirke", der udkom første gang i 1960, giver professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt et indblik i dette samspil op gennem historien og fortæller blandt andet om den allertidligste kristendom herhjemme, kirken i middelalderen, reformationen og folkekirkens indførsel i 1800-tallet.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det 19. og det 20. århundrede bød i Danmark på en række religiøse vækkelser, der førte nye kirkelige retninger med sig. Professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt ser i denne bog nærmere på de historiske, sociale og samfundsmæssige forhold, der lå til grund for de nyreligiøse strømninger."Vækkelse og kirkelige retninger" udkom oprindeligt i 1959.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

L'affaire Dreyfus (1894-1906), du nom de cet officier juif alsacien accusé d'espionnage au profit de l'Allemagne, est toujours présente dans nos mémoires. Elle resurgit, au gré de l'actualité, comme une référence historique essentielle. Mais qui était au juste le capitaine Dreyfus ? Y a-t-il eu plusieurs affaires plutôt qu'une ? Le « J'accuse... ! » de Zola en offre-t-il un récit exhaustif ? Et l'écrivain a-t-il été assassiné ? Quels ont été les rôles réels des militaires Picquart et Esterhazy, du politique Clemenceau et de l'écrivain Péguy ? Les dreyfusards sont-ils à l'origine des pétitions ?C'est à ces questions, et à bien d'autres encore, que répond ce livre, tour à tour chronique d'un roman-feuilleton aux multiples rebondissements, plongée dans l'imaginaire de l'Affaire, réflexion sur ses « fake news » et méditation sur son actualité, entre erreurs judiciaires et « nouvel antisémitisme ».Cette version audio de « L'Affaire Dreyfus » contient deux nouveaux chapitres exclusifs."Une passionnante mise en perspective." (Tribune de Genève)"La chronologie des faits et une bibliographie étoffée complètent cet ouvrage argumenté, instructif et édifiant." (Notes Bibliographiques)"Pour en savoir plus, sur 'l'Affaire' qui a empoisonné la Belle Epoque, ce précis d'histoire est indispensable !" (Point de Vue)"Historien de la littérature, spécialiste de l'oeuvre de Zola, subtil analyste des textes, Alain Pagès propose une synthèse des connaissances à la fois limpide et érudite, 120 ans après l'Affaire." (L'OURS)

Kvindens lod i samfundet har forandret sig meget i løbet af det 20. århundrede, så meget, at det kan være svært for individet at vænne sig til de nye vilkår. Hanne Faldborg fortæller gennem eksempler på kvinder fra forskellige perioder i danmarkshistorien om forandringen af kvindens liv og muligheder. Bogen starter med Hansine, som er født i 1881 og lever i det patriarkalske bondesamfund i mandens skygge, og slutter med at se på, hvordan kvindens vilkår er i 1990’erne, hvor bogen er skrevet, og hvad fremtiden mon kan byde på for kvinderne.Hanne Faldborg er forfatter, coach, foredragsholder og tv-anmelder. Hun er landmandsdatter fra Vestjylland, men har også en lang karriere bag sig i erhvervslivet. Begge dele kommer til udtryk i hendes bøger, som spænder over genrerne biografi, roman og samfundsværker.

Hvordan så Tyskland ud, lige inden Hitler kom til magten? Hvad diskuterede man på universitetet, og hvordan kunne en udenforstående se, at kulturen var ved at ændre sig?Det er noget af det, Frederik Poulsen belyser i sine rejseskildringer fra 1920’erne og 1930’erne. Som professor i klassisk arkæologi havde han i løbet af en lang årrække besøgt de tyske universiteter, og i mellemkrigstiden lagde han mærke til små ændringer i sine tyske kollegers forhold til ham som dansker og deres syn på resten af europæerne. Skildringen af Tyskland i 1920’erne og 1930’erne er særligt interessant, da den udkom allerede i 1935, da Hitler var kommet til magten, men endnu ikke havde begyndt sit overfald på resten af Europa.Frederik Poulsens rejseskildringer tager os også med til andre spændende steder, der var under stor forandring i mellemkrigstiden. Polen, Jugoslavien, Frankrig og Spanien er blot nogle af de lande, han lægger vejen forbi, og hvor han gør sig sine skarpsindige iagttagelser.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Den danske teolog og kirkehistoriker P.G. Lindhardt gennemgår den nordiske kirkes historie fra slutningen af vikingetiden og frem til midten af det 20. århundrede og ser nærmere på, hvordan kirken har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island."Den nordiske kirkes historie" udkom første gang i 1945.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Det meste af historieskrivningen om Romerriget fokuserer på overklassen, militæret eller politisk historie. Poul Nørlund undersøger i sin doktorafhandling fra 1920, "Det romerske slavesamfund under afvikling", vilkårene for de nederste i det romerske samfund med særligt blik på slaverne, uden hvem Romerriget havde set ganske anderledes ud. Afhandlingen omhandler afviklingen af slaveriet i Romerriget, hvad det betød for samfundet, og hvad slavernes vilkår blev, da slaveriet var blevet afviklet.Poul Nørlund (1888-1951) var en dansk historiker og arkæolog. Han beskæftigede sig primært med middelalderen og blev kendt for at være en dygtig udgraver efter at have deltaget i flere store udgravninger i blandt andet Grønland og Gotland. I 1917 blev han ansat som underinspektør ved Nationalmuseet og overtog senere posten som direktør. I sin tid på Nationalmuseet var han stærkt optaget af at formidle historien og gøre den tilgængelig og interessant for alle danskere og især ungdommen. Derfor udgav han en række lærebøger til folkeskolen og holdt gratis foredrag og rundvisninger. Det var medvirkende til museets øgede popularitet i befolkningen og Nørlund fortsatte sit virke frem til sin død i 1951.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Syvende bind indeholder en perlerække af jyske eventyr, som er blevet overleveret igennem mange generationer. Eventyrene handler både om overnaturlige væsner som trolde og nisser og om mennesker, der høj som lav kommer ud for de mest utrolige ting.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Sjette bind indeholder en lang række sagn og overtroiske overleveringer fra forskellige steder i Jylland. Bogen fortæller blandt andet historier om genfærd og spøgelser, om hekseri og trolddom, om kæmper, nisser og udyr samt religiøse sagn og fortællinger om forudsigelser, der på uhyggelig vis går i opfyldelse.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Richard Petersens bog fra 1888 kigger hundrede år tilbage i tiden og laver et tværsnit over livet i Danmark i år 1788. Bogen lægger ikke vægt på bestemte begivenheder, men dykker ned i hverdagslivet hos de forskellige klasser og befolkningsgrupper, fortæller om selskabsliv og fritidsaktiviteter som udflugter og spadsereture, om tidsånden og de spirende nye tendenser, om kulturliv i form af poesi og teater samt om livet på universitetet, på gymnasiet og i skolen.Richard Petersen (1838-1905) var en dansk præst, forfatter og historiker, der udgav en lang række bøger om store skikkelser inden for litteraturens verden, kristendommen og historien. Richard Petersen var grundtvigianer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans forfatterskab. Han er særligt kendt for sine biografier om Henrik Steffens, Frederik Barfoed, B.S. Ingemann og Jung-Stilling.

Der er russisk tema i denne episode, hvor Andreas først ser på en meget pragmatisk tilgang til at skaffe sig af med lig, og derefter inviterer os med på en tur i bjergene. Christoffer tager os ud på en fortælling om ægte kærlighed - den slags, der ikke bare stopper, fordi døden kommer i vejen.‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde. Andre dele af serien inkluderer underserierne "Uforståelig ondskab" og "Uskyldigt dømt".Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen kaster et blik tilbage på sine oplevelser som studerende og senere nyudklækket forsker i Europa i tiden omkring århundredskiftet. Han tager os med til Paris, til Tyskland og ikke mindst til den russiske del af Polen, hvor han oplevede nogle af sine mest vidunderlige eventyr. Bogen giver et unikt indblik i det smukke Europa, som det så ud få år inden første verdenskrig omrokerede grænser og forandrede livet og landskabet for millioner af europæere."Liv og rejser omkring århundredskiftet" udkom første gang i 1946.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

I sit sidste leveår, 1855, rettede Søren Kierkegaard en skarp kritik mod den danske folkekirke. En kritik, der fik stor betydning for både det kirkelige liv, for folkekirkens selvforståelse og for åndslivet i bred forstand.I anledning af 100-året for kritikken og for Kierkegaards død talte professor P.G. Lindhardt i marts 1955 om emnet i Aarhus Kunst- og Litteraturforening. Foredraget "Søren Kierkegaards angreb på folkekirken" udkom første gang på skrift samme år.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Morderens datter fortæller den sørgelige og autentiske historie om Anne Lisbeth, hvis far blev henrettet for mord, og hvis mor overlod hende til fremmede, da hun var få måneder gammel. Fortællingen om det uægte barn og hendes ulykkelige omstændigheder er ikke som sådan speciel. Faktisk er det lille uønskede barns historie repræsentativ for rigtig mange børn blandt fattige familier i Danmark i midten af 1800-tallet, og netop derfor er den interessant. Bogen bygger i høj grad på hendes far, Ole Pedersens selvbiografi, som også giver et spændende indblik i hans egen historie.Asger Berg (f. 1949) er en dansk lektor, forfatter og sangskriver. Han blev uddannet cand.mag i engelsk og dansk ved Københavns Universitet i 1978 og arbejdede efterfølgende som gymnasie- og HF-lærer frem til 2011. Som forfatter står han både bag en række satiriske påfund, herunder satirebladet "Corsaren" som han redigerede samt faglitterære artikler om litteratur og lokalhistorie. Gennem tiden har han produceret adskillige satiriske viser, der er ikke sjældent er bragt i lokale dagblade.

Den norske forfatter og kvindesagsforkæmper Camilla Collett (1813-1895) fik med sine bøger stor betydning for det moderne gennembrud og for debatten om kvindefrigørelse. I denne biografi tegner Clara Bergsøe et portræt af kvinden, der først måtte igennem en ulykkelig forelskelse i sin brors politiske ærkefjende og siden brugte denne forelskelse som drivkraft for sit litterære virke.Biografien udkom første gang i 1902.Clara Mathilde Henriette Bergsøe (1837-1905) var en dansk forfatter. Hun var søster til Vilhelm Bergsøe, der i sin samtid var en af Danmarks og Nordens mest læste forfattere, og Clara Bergsøe kunne tælle mange af tidens kendte kvindelige, litterære og kunstneriske personligheder blandt sine venner. Hun skrev artikler til aviserne og til tidsskriftet "Tilskueren", og som ældre skrev hun biografier om Johanne Luise Heiberg, Camilla Collett og Magdalene Thoresen.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Den danske folkekirke har været en realitet, siden Grundloven blev indført i 1849 – og den har i tidens løb gennemgået en stor udvikling. I "Kirken i går og i dag" giver professor P.G. Lindhardt et indblik i Danmarks kirkehistorie i første halvdel af 1900-tallet. I bogens første del ser han nærmere på det kirkelige demokratis frembrud i årene fra 1900 til 1920, og i anden del dykker han ned i det kirkelig demokratis sejr og tiden fra omkring 1920 og frem til bogens udgivelse.Bogen udkom første gang i 1955.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"I det alliancefri Sverige har forsvarspolitikken været genstand for en indgående nyvurdering. I Danmark, Island og Norge, NATOs Nordflanke, er ændringer i alliancerollen blevet diskuteret. Er de nordiske NATO-lande på vej tilbage til en neutralitetspolitik? Er Sverige og måske selv Danmark og Norge ved at blive ’finlandiserede’?"Selvom de nordiske lande rent geografisk hører sammen, så har deres forsvarsstrategi og geopolitiske landskab altid afveget betydeligt fra hinanden. Erling Bjøls bog "Nordens sikkerhed i 1980’erne" er skrevet i 1983, og hans analyse af den sikkerhedsmæssige situation bliver endnu mere spændende af, at situationen på sin vis beskrives i realtid. Bogen beskriver de forskellige nordiske landes tilgang til den store nabo mod øst, til hinanden og ikke mindst til NATO.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

Til trods for Danmarks beskedne størrelse har det danske sprog til enhver tid haft en mangfoldighed af dialekter, der kendetegner de forskellige egne af landet. I midten af 1800-tallet var dette langt tydeligere end i dag.F. Dyrlunds bog fra 1857 kortlægger de danske dialekter fra Bornholm og op til Nordjylland. Han fortæller, hvilke ord der forskellige steder afviger fra hinanden, skønt betydningen er den samme, og om de forskellige måder at udtale stavelserne på. Dialekterne kan være så forskellige, at nogle danskere fra en bestemt landsdel næsten ikke kan forstå, hvad danskere fra en anden del af landet siger.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

Sport og politik har altid været tæt forbundne – også selvom både sportsarrangører og politikere påstår noget andet. Og penge spiller en alt andet end ubetydelig rolle i den forbindelse.I denne bog, der udkom første gang i 1984, gennemgår forfatter og journalist Heino Døygaard sammenhængen mellem sport, penge og politik og ser nærmere på blandt andet De Olympiske lege, nationalisme og doping.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder "Politikens store cykelbog" og "Gyldendals cykelleksikon". Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

Ludvig Schrøder (1836-1908) var en af de helt store skikkelser inden for højskolebevægelsen. I bogen her fra 1913 fortæller Holger Begtrup, der selv i mange år var højskoleforstander, om Ludvig Schrøders arbejde for højskolebevægelsens fremme samt om hans personlige liv fra barndommen til voksenlivet, og hvad der inspirerede ham til at kæmpe for folkeoplysningen i Danmark.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Wie Fußball zum großen Geschäft wurdeFantasie-Ablösesummen und -Gehälter für Superstars. Vereine in den Händen von Oligarchen, Scheichs und Hedgefonds. Gebührenexplosion bei Bezahlsendern. Die WM in Katar ... Im Jahr 1992 ändert sich im Fußball alles: Die Champions League wird gegründet. In Deutschland startet mit »ran« das neue Zeitalter des Fernsehfußballs. In England entsteht die Premier League, die heute global erfolgreichste Fußballliga. Es beginnt das Goldene Zeitalter des modernen Fußballs. In neuen Stadien spielen Super-Teams mit Super-Spielern unter der Anleitung visionärer Super-Trainer für ein global wachsendes Publikum. Doch die Erfolgsgeschichte ist von Beginn an durchsetzt von großem Unbehagen und Entfremdung. Alles wird zur Ware: Vereine und Ligen, Spieler und selbst die Emotionen der Fans. Derweil erodiert der sportliche Wettbewerb und bringt die immer gleichen Seriensieger hervor. Nach drei Jahrzehnten gipfelt die Entwicklung 2021 im Versuch, eine exklusive »Super League« zu gründen. Der Krieg in der Ukraine offenbart die geopolitischen Verstrickungen des Fußballs, und die Weltmeisterschaft im Winter 2022 in Katar offenbart den moralischen Ausverkauf des Weltfußballverbandes FIFA. Christoph Biermann legt die Abgründe und Widersprüche einer Blütezeit offen, in der sich der Fußball inzwischen komplett verfangen hat. Und er versucht, Wege aus dem Dilemma zu zeigen.

”At dømme efter strømningerne i det nuværende samfund skulle bylivet være at foretrække. Indvandringen af mennesker, såvel enkelte som familier, til byerne er langt større end den modsatte strømning, til hvilken man ikke kan regne udflytningen til villakvarterer og forstæderne uden for byerne. Omvendt går der en rivende strøm af allehånde moder og skikke, høflighedsformer (politur), selskabelige vaner og forlystelser, bekvemmelighedsindretninger, levemåde, taleformer og benævnelser, dansemelodier, snit på klædedragt, efterligninger af pynt (ja, af borddækning), vægprydelse, møbelstil, bygningsstil osv. fra byerne ud til landbefolkningen.”Filosof og forfatter Christian Lambek undersøger i sin bog fra 1906, hvordan sjælelivet og folkesjælen forholder sig i det danske folk. Han beskriver den voldsomme omvæltning, samfundet gik igennem omkring århundredeskiftet, da folk begyndte at flokkes til byerne, og forholdet mellem land og by kom til at ændre sig gevaldigt. Bogen giver et spændende indblik i den skiftende mentalitet og åndsliv blandt danskerne i starten af det 20. århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Den 13. januar 1936 kunne konfirmationen fejre 200 års jubilæum i den danske kirke. I den anledning udsendte teolog P.G. Lindhardt dette lille festskrift om konfirmationens historie i Danmark. I bogen ridser han et par af de historiske hovedlinjer op og giver en fremstilling af nogle af de synspunkter, kirken i Danmark gennem tiden har brugt som målestok for kristendomsundervisningen.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".