Socialhistorie og kulturhistorie

De danske adelsgodser spillede en enorm rolle i middelalderen både i forhold til kongemagten og bondestanden. Men i løbet af middelalderen undergik adelsstanden mange forandringer både i status, rettigheder, økonomi og i sit magtforhold til kongen. Erik Ulsig fortæller om de danske adelsgodser i middelalderen og deres betydning for samfundet samt om de enkelte godser og de familier, der beboede og styrede dem.Erik Ulsig (1928-2013) var en dansk historiker, der i 1974 blev professor i middelalderens historie ved Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i adelsgodserne i den danske middelalder, om hvilke han skrev sin disputats i 1968.

"De amerikansk kontinenter blev befolket for omkring 30.000 år siden af vandrende stammer, der krydsede strædet mellem Sibirien og Alaska.Stammerne spredte sig ud over det nordlige kontinent; nogle befolkede polarområderne, andre slog sig ned på stepperne eller i de østlige skovområder. Atter andre fortsatte vandringerne sydpå, ned over den mellemamerikanske landtange og spredte sig derefter ud over Sydamerika."Mexicos historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og bærer præg af kulturelle påvirkninger fra et væld af forskellige folk og steder. Journalist Dines Boertmann, der har mange rejser i Mellemamerika i bagagen, fortæller om Mexicos spændende historie, landets mest interessante attraktioner, den helt særlige mexicanske kultur og samfundet, som det så ud ved bogens udgivelse i 1985.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

"Det er således overalt i Orienten og da særlig i Syrien, at ethvert sted, hvor man færdes, enhver genstand, man ser for sig, kalder en forestillingsrække frem fra forskellige perioder, forskellige sider af menneskelivets udvikling; jorden er her som oversået med minder, ikke af en enkelt art, men så brogede og forskelligartede som de folkeslag, hvis generationer har afløst hverandre her."Filolog Johannes Østrup præsenterer os for Syrien og Lilleasien, som det så ud i slutningen af 1800-tallet, hvor han i årene 1891-93 rejste rundt i området. Bogen er ikke en traditionel rejseskildring, men derimod et spændende vidnesbyrd om de helt særlige kulturer og traditioner, han mødte der. Bogen indeholder nogle af de første beskrivelser af beduinernes nomadiske tilværelse og deres kultur, som kun ganske få vestlige forskere havde fået adgang til."Skiftende horisonter" udkom første gang i 1894 og er en af de første danske skildringer af Syrien og Lilleasien.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Der er intet mystisk ved homoseksualiteten. Det mystiske er, at moderne mennesker stadig betragter homoseksualiteten som en hemmelighedsfuld kult. Sandheden er, at intet menneske, tilhørende en minoritetsgruppe, har som den homoseksuelle i århundreder stået isoleret, unddraget ethvert fællesskab både med det eksisterende samfund og sine eventuelle følelsesfæller. Først inden for den sidste snes år har de homofile fået mulighed for at søge sammen i foreninger og meddele sig til hinanden i tidsskrifter.""Homofil – og hvad så?" er en statusopdatering for det homoseksuelle miljø i 1968. Bogen fortæller, hvordan det føltes at være homoseksuel i Danmark, og hvorfor nogle søgte tilflugt i et ægteskab med en kvinde for at slippe for de mange uretfærdigheder og fordomme, som homoseksuelle blev udsat for. Martin Elmer, der selv var homoseksuel og skrev en lang række bøger om emnet, giver et interessant og til tider brutalt indblik i livet som bøsse i Danmark og det stigma, det medførte."Homofil – og hvad så?" udkom første gang i 1968 og er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Norditalien er fuld af spændende gamle kirkeanlæg, og i "Oldkristne kirker og koncilier", der udkom første gang i 1989, præsenterer kirkehistoriker Helge Haystrup os for nogle af dem. Han tager blandt andet læseren med til Aquileia, Brescia og Concordia, når han søger at påvise sammenhænge mellem de ældste kristne kirkeanlæg og de forskellige former for gudstjeneste, der fandt sted i dem. Bogen byder også på en grundig indføring i den gamle kirkes organisation og de for kirkehistorien så betydningsfulde økumeniske koncilier.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"Enhver har sine drømme – minderige drømme om fortiden og ivrige drømme om fremtiden. Selv vil jeg aldrig holde op med at række efter nye mål som det at virke for demokratiets indførelse i Danmark i forvisning om, at det vil få skelsættende betydning for i det mindste lande i vor egen kulturkreds."Hvilket demokrati ønsker vi, og hvilket demokrati har vi i virkeligheden? Martin Elmers debatbog fra 1994 tager det danske samfund op til overvejelse og udpeger en række forskellige punkter, hvor demokratiet ikke fungerer, som det skal. Bogen fortæller ikke bare om demokratiets tilstand i 1990’ernes Danmark, men diskuterer også, hvad der skal til for, at et demokrati trives, og hvad der kan være ødelæggende for det. Bogen er relevant for enhver, der interesserer sig for samfundsforhold, politik og idehistorie.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

"Vi vil tænke os, at vi en dag i året 95, under kejser Domitians regering, allerede før morgendæmringen sammen med senatorer og andre fornemme herrer er på vej mod kejserpaladset på Palatinerhøjen. Heroppe havde Augustus beboet et almindeligt hus, der tidligere tilhørte taleren Hortensius og hverken var større eller finere end andre aristokraters boliger i dette tæt bebyggede, meget eksklusive kvarter."Gennem en række beskrivelser af aspekter af livet i det gamle Rom tegner Frederik Poulsen et interessant billede af det imponerende riges mangfoldige kultur. Han præsenterer os for forskellige romerske senatorer, fortæller os om en dag i en romersk kejsers liv, beskriver forholdet mellem land og by og kampen mellem hedenskaben og kristendommen.Bogen udkom første gang i 1945.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Erik og jeg har sommetider diskuteret, hvor folk har deres besynderlige forestillinger om homoseksuelle fra. Det skyldes antagelig, at de fleste kun har mulighed for at komme i nærmere kontakt med homoseksuelle i deres ghettoer, og dér bryder de sig ikke om at komme. De møder homoseksuelle andre steder, men aner det for det meste ikke."Martin Elmer fortæller om sit forhold til kunstneren Erik, der ved bogens udgivelse havde været hans partner i 25 år. Bogen beskriver ikke bare det smukke kærlighedsforhold mellem de to mænd, men også de udfordringer og fordomme de har stødt på igennem tiden. Samtidig sporer man en positiv udvikling i danskernes syn på homoseksualitet og et håb om, at hele samfundet en dag vil få øjnene op for, at homoseksuelle i det store hele slet ikke er anderledes end den brede befolkning."Erik, men elskede" udkom første gang i 1987. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

"Ingen dansk konge har lige siden middelalderen besteget tronen under vanskeligere og mere truende forhold end Christian IX. Ved Frederiks VII’s død den 15. november 1863 brast det legitimitetens herskerbånd, som knyttede hertugdømmerne til den danske krone, og Tyskland nægtede at anerkende den nye konges traktatmæssige arveret.""Danmark i vor tid" fortæller om danmarkshistorien i anden halvdel af 1800-tallet. Professor Vilhelm Østergaard undersøger mange forskellige aspekter af landets samtidshistorie, så vi kan danne os et dækkende og bredt billede af vores land, som det så ud med samtidens øjne i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om de store strømninger i dansk kunst, videnskabens udvikling i Danmark samt handel og industri i Danmark. Bøgerne er alle forsynet med små biografier om nogle af tidens store skikkelser.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Bogtrykkerkunsten har forandret hele verden fra et samfund, hvor kun de allerrigeste og mest magtfulde havde adgang til litteratur og viden til et sted, hvor langt flere havde adgang til både bøger, flyveblade og trykte billeder.I mange århundreder blev det diskuteret vidt og bredt i hele Europa, hvorfra bogtrykkerkunsten egentligt stammede, og hvilken person og hvilket land der kunne tage æren for denne revolutionerende opfindelse. Bibliotekar og forsker Chr. Bruuns bog fra 1889 beskriver status for forskningen i slutningen af 1800-tallet, hvor man så på både Johan Gutenberg og Laurens Janszoon Coster som mulige opfindere.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Overalt i Amerika hører man dampvognenes fløjten og klokkeringen. Der skal i de forenede stater findes 200.000 lokomotiver. Hvor jernbanelinjen kommer til at gå, opstår der stationer, og uden om dem gror der stationsbyer op. Disse udvider sig ikke sjældent til ret betydelige købsstæder."I 1901 begav Christian Balling sig endeligt ud på den amerikarejse, han havde drømt om i så mange år. I flere årtier havde han sagt farvel til venner og gamle elever, som han havde undervist i skolen, når de krydsede Atlanten, og flere og flere havde bedt ham komme og besøge dem. Den spændende rejse gik over England til New York, ned ad Hudson-floden, over prærien og gennem skoven til Mississippi og en masse andre spændende steder.Undervejs kommenterer Christian Balling på sine indtryk af Amerika og amerikanerne og giver således et spændende indblik i, hvordan landet og folket så ud omkring århundredeskiftet. Han fortæller også om mødet med de danske udvandrerbygder, som han holdt en række foredrag for.Bogen udkom første gang i 1902.Christian Balling (1843-1916) var en dansk forfatter og overlærer, der spillede en stor og samlende rolle i sin hjemby, Lindeballe. Efter sin hustrus død foretog Christian Balling flere rejser til udlandet, som han skrev om ved flere lejligheder. Bogen "En sommer i Amerika" fortæller om netop en af disse rejser.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Ottende bind indeholder et væld af sagn og historier om overnaturlige væsner. Den gengiver desuden en perlerække af overtroiske fortællinger, der knytter sig til de forskellige egne i Jylland. Nisser, elver, trolde og hekse dukker op overalt i de spændende fortællinger, der er samlet direkte fra folkemunde.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Om musikkens oprindelse har man – for ikke at tale om poetiske sagn – kun hypoteser, af hvilke i alt fald foreløbig ingen kan bevises. Vi ved ikke engang, om denne kunst er opstået på et enkelt eller på flere steder af jordkloden, om den er udgået fra ét folk, eller om den er opstået hos flere folkeslag i indbyrdes uafhængighed."Den danske zoolog, komponist og musikhistoriker Rudolph Sophus Bergh beretter om musikkens historie helt tilbage fra forhistorisk tid og op til Beethovens revolutionerende indflydelse på den måde, vi forstår musik på.Bogen udkom første gang i 1926, og nutidens musikhistorikere ser muligvis anderledes på en del af bogens emner. Ikke desto mindre giver bogen et spændende indblik i, hvordan man så på musikhistorien i 1920’erne.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

En bank har historisk set haft vidt mange betydninger og formål. At det har haft noget med penge at gøre, er der ingen tvivl om, men i forskellige tider og lande har den spillet vidt forskellige roller.Axel Nielsen fortæller om bankvæsnets historie helt tilbage til, da Venedig i 1171 optog lån for at føre krig, og på den måde kom til at skylde penge, som der skulle betales renter af, til da der i Amsterdam og Hamborg i starten af 1600-tallet begyndte at dukke deposito- og girobanker op.Bogen fra 1923 tegner et spændende billede af bankernes skiftende væsen og formål gennem historien og beretter således også om de vestlige landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

Otto Ludwig har i "Skipperlabskovs" samlet en lang række sjove og finurlige udtryk og vendinger fra handelsflåden, søværnet og sejlsportens verden. Hvad er admiraler i sprit? Hvad vil det sige at slå glas? Og hvem er Rasmus? Alt det og meget mere, kan du blive klogere på i denne lille bog, der udkom første gang i 1966.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Den danske organist Thomas Laub var modstander af sin samtids verdslige tendenser i kirkemusikken og af 1800-tallets romanceprægede salmemelodier. Han var af den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder i tiden før år 1600, og han argumenterede gennem en lang karriere for sine synspunkter. Bogen "Musik og kirke", der udkom første gang i 1920, byder på en sammenfatning af disse synspunkter.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1877, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for, at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600, skabte voldsom debat i hans samtid.

"Vore hjems vigtigste opgave er at opdrage børnene, som fødes deri. Dette hverv deler hjemmet i vor tid med skolerne. Men det bør ikke glemmes, at forældrene har ansvaret, og at lærerne kun skal være hjemmets hjælpere ved opgavens løsning.Grundlaget for al virkelig opdragelse er, efter min gammeldags mening, lydighed. Vil man dømme om forældres evne til at udvikle deres børn til rette mennesker, ser man først på, om de har deres lydighed."Den danske teolog og højskoleforstander Holger Begtrup har samlet en lang række foredrag holdt rundt omkring i Danmark i de første par årtier af det tyvende århundrede. Foredragene, der både behandler problemstillinger i hjemmet og i det offentlige liv, giver et spændende indblik i, hvordan en grundtvigianer så på livet og samfundet i starten af 1900-tallet.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Denne bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige – fra Karl Gustav-krigene i 1658-60 til de internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde har to hovedopgaver: at stå vagt om Majestæterne og deres familier, de kongelige slotte og palæer samt at bidrage med soldater og befalingsmænd til felthæren.Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede den franske prins Jean en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”. Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og uddannet som officer i Danmark. Hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Den franske prins startede som rekrut ved Livgarden i Danmark den 5. maj 1894. Han blev premierløjtnant og optaget i Officersskolens stabsafdeling. I 1899 fulgte udnævnelsen til kaptajn à la suite (uden for nummer), hvorefter prins Jean forlod Danmark. Under 1. Verdenskrig tjente han ved Fransk Røde Kors.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Grønlandsbogen" fra 1921 indeholder en lang række billeder af Grønland og det grønlandske folk i starten af det tyvende århundrede. Bogen giver desuden et interessant indblik i, hvordan man i Danmark så på Grønland, inuitterne og den danske kolonisering af det enorme land i netop den periode, hvor de store danske ekspeditioner fandt sted i Grønland.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

I anden halvdel af det nittende århundrede begyndte der at komme opmærksomhed omkring tyendets forhold i de danske hjem. Det var svært for både tyendet og herskabet at være sikker på, hvilken rolle tjenestepiger, guvernanter, tjenere, stuepiger og andre former for tyende skulle spille i familien og i husholdningen.Fanny Tuxen, der også er forfatter til en bog, der henvender sig til unge tjenestepiger, sætter her fokus på, hvordan en husmor får tyendet til at passe ind i husholdningen på en måde, der tager hensyn til både tyendet og herskabet. Bogen indeholder både konkrete råd og anvisninger samt overvejelser om tyendets betydning og stilling i samfundet."Husmødrenes forhold til tyendet" udkom første gang i 1886 og giver et spændende kig bag kulisserne i de borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Det Byzantinske Riges historie, kultur og ikke mindst kirkeliv kan virke både fremmed og fjernt fra det, vi kender herhjemme. Men der kan drages mange paralleller mellem den ortodokse kirke og vor, og det gør kirkehistoriker Helge Haystrup i denne bog, der udkom første gang i 1975. Bogen henvender sig til alle kirke-, kultur- og kunstinteresserede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.