Socialhistorie og kulturhistorie

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det. I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".

Da Amerika blev koloniseret fra omkring år 1500 og frem, var det med et utal af nationaliteter. Også danskere valgte at prøve lykken ved at krydse Atlanten. I ”Dansk-amerikansk historie” fortæller Thomas P. Christensen om Danmarks og danskernes historie på det amerikanske kontinent – blandt andet om Dansk-Vestindien, om udvandringen i 1800-tallet, om dansk kultur i de forenede stater og om danskerne i Canada og Argentina.Bogen udkom første gang i 1927.Dr.phil. Thomas Peter Christensen var en dansk historiker bosat i Iowa i USA. Han er forfatter til bogen ”Dansk-amerikansk historie” samt til en række bøger på engelsk om de oprindelige amerikaneres historie.

”Jeg er en kvinde, som har brug for at blive set. Det er et lige så basalt behov som at trække vejret eller at spise."Med udgangspunkt i kulturhistorien og egne og andres erfaringer forsøger forfatteren Nancy Friday at udforske den magt, udseendet og skønheden har over både mænd og kvinder, lige fra de bliver født. Udseendets rolle ændrer sig i løbet af ens liv, men ikke desto mindre er den en ufravigelig del af vores tilværelse lige fra barndommen, over ungdommen og voksenlivet og helt frem til alderdommen.Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. Hun var en af de første, der skrev om kvinders seksuelle fantasier og frigørelse, og de fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

”Gennem middelalderen var alt videnskabeligt liv meget nøje knyttet til undervisningen; den gruppering af fag, man opstillede, de metoder, man anvendte i undervisningen, var bestemmende for alt videnskabeligt arbejde. Det var en arv fra den klassiske oldtid, da forskningen i de skiftende tiders højere skoler bestemtes af samvirken mellem lærere og disciple.”Professor i klassisk filologi William Norvin fortæller i anledning af Københavns Universitets 450 års jubilæum om universitetets lange og spændende historie. Bogen fortæller også om den tradition, Københavns Universitet er formet efter, om det intellektuelle miljø, der dominerede det i middelalderen, og om det samfund, universitetet voksede ud af.Bogen udkom første gang i 1929.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

Cykelrytter Mikkel Honoré flyttede til Italien i 2019 og blev halvt italiener. Han er italiensk gift, omgås og træner med de store italienske ryttere, nyder den italienske livsstil og optræder endda indimellem på italiensk fjernsyn som cykelekspert. Selvom Mikkel Honoré har forelsket sig i støvlelandet, har han stadigvæk begge ben på jorden, når det kommer til sit eget forhold til sin sport. I dette afsnit af 'Sejr' har vært Bastian Emil Goldschmidt besøg af Mikkel Honoré for at se tilbage på nogle af hans største præstationer på landevejen, mens Honoré forholder sig til livet som cykelrytter, og den konstante jagt efter nye resultater.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Mikkel HonoréKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

I foråret 2021 kørte Kasper Asgreen først over målstregen i monumentet Flandern rundt og ind på den helt store scene i cykelsporten. Samtidig satte det også høje forventninger til den unge rytters fremtid, og især til klassikerne i det følgende forår. En skade satte midlertid en stopper for de store resultater, og Asgreen har kæmpet en lang sej kamp tilbage mod toppen, som kulminerede i Tour de France 2023, hvor han tog en stor etapesejr.I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er vært Bastian Emil Goldschmidt taget hjem til Kasper Asgreen i Kolding for at tale med ham om de store sejre, og om at kæmpe sig gennem smerten og de dårlige resultater under hans skade.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Kasper AsgreenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJRSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

"Den begyndende forståelse af, at arbejdet ikke er alt, navnlig ikke i betydning af forretningsliv og pengemageri, beror vel på, at Amerika nu begynder at blive sat, at befolkningen former sig til en nation. Det er ikke længere ’udvandrere’, der mere eller mindre nødtvungent er taget ud for at søge lykken, og som, hvis de finder den, haster hjem med deres dollars og nyde livet i det gamle land. Dette forjagede i livet, dette foreløbige ved stæderne er tildels, men forresten også kun tildels, forsvundet."Skuespiller Karl Mantzius fortæller gennem en række breve om sin rejse igennem Amerika i 1916-1917. Bogen bugner af spændende indsigt i de amerikanske samfundsforhold, kulturen og mentaliteten, som den blev opfattet af en nordeuropæisk boheme, der ikke mindst bed mærke i, at rigdom her betød noget helt andet for ens status end i det gamle Europa.Bogen er en genudgivelse fra 1917 skrevet med datidens sprogbrug.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Kartofler har i århundreder været en af grundstenene i traditionel dansk mad, og de kan tilbederes på et utal af måder. Sofie Hortens bog fra 1916 præsenterer os for 173 konkrete måder at bruge kartoflen på i madlavning.Sofie Horten giver desuden tips til, hvordan man vælger de bedste kartofler, og hvordan de bedst opbevares, så de kan holde længere. Bogen giver et spændende indblik i, hvordan man lavede mad med denne populære ingrediens, før der var noget, der hed køleskab og supermarked, og den viser, hvor alsidig og brugbar kartoflen i virkeligheden er.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af vigtige bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

"Er skuespilkunsten en kunst? – Er skuespilleren kunstner?En og anden vil straks indvende: foreligger det spørgsmål overhovedet? Man ved da nok, hvad skuespilkunst er, og om man kalder den kunst eller ikke, det kan jo være ligegyldigt.Jeg tror imidlertid, at spørgsmålet foreligger, og jeg er bange for, at ’man’ meget sjældent gør sig klart, hvad skuespilkunst er, hvad der er dens område og hvor dens grænser ligger, heller ikke finder jeg det helt ligegyldigt, om den regnes med til de frie kunster eller ikke."Skuespiller Karl Mantzius har skrevet tre essays om nogle af de centrale problematikker inden for teatret og skuespilkunsten. Bogen diskuterer blandt andet, om man overhovedet kan kalde skuespilkunsten for kunst, eller om den i virkeligheden er noget helt andet, hvad der adskiller et nationalteater fra andre teatre, og om en skuespiller i virkeligheden er beslægtet med digteren.Bogen udkom første gang i 1903.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

En andenplads i endagsløbet Fleche Wallone, top ti i Liege-Bastogne-Liege, dansk mester i linjeløb og en samlet sejr i etapeløbet Schweiz rundt. 2023 var et stort cykelår for Mattias Skjelmose, der for alvor slog sit navn fast i de danske cykelhjerter med sin aggressive kørestil og sin ligefremme fremtoning i medierne.I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er Skjelmose gæst hos vært Bastian Emil Goldschmidt for at se tilbage på et begivenhedsrigt år på cyklen, og for at tale om forbilleder, træning og hvilke mål han har for sin fremtid i sporten.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Mattias SkjelmoseKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJRSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

I 1857 kom den verdensberømte danske eventyrdigter H. C. Andersen på besøg hos den lige så verdensberømte engelske forfatter Charles Dickens. Andersen havde skrevet, at han ikke ville blive længere end 14 dage, men blev i fem uger. Og det blev fem lange uger for Dickens-familien. "Vi lider alle under Andersens besøg," skrev den engelske forfatter blandt andet til en ven. Sammen med rejsejournalist og forfatter Jannie Schjødt Kold taler vi om det meget akavede topmøde mellem de to litterære titaner – og vi taler om hvem Andersen i virkeligheden var og hvorfor han rejste så meget.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Jannie Schjødt KoldKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Marilyn Monroe era una actriz en ascenso que murió joven. Y fue el símbolo de la sensualidad para buena parte del mundo, pasando la mitad del siglo XX.Había saltado a la fama por su carisma y sus expresiones fotogénicas. Sin embargo, el sueño de Marilyn era consagrarse en la actuación. Participó en varias películas y dedicó mucho esfuerzo a perfeccionarse.Se le recuerdan varios romances icónicos: con el beisbolista Joe DiMaggio, con el escritor Arthur Miller y sobre todo con el presidente estadounidense John F. Kennedy.Las extrañas circunstancias de su muerte, producto de una sobredosis de barbitúricos, dieron pie a muchas teorías sobre lo que pudo haber sucedido.En Marilyn convivían la apariencia de una gran alegría de vivir y varias tristezas profundas. Tal vez por eso todavía nos intriga tanto la mujer que redefinió el "sex appeal".

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"En pioner er en foregangsmand. Såvel den eventyrlystne flok af guldsøgere som den missionerende skare af spanske munke, der hver ad sine veje kom til Californien, blev hver på sin vis taget i kulturens tjeneste som Vesten pionerer."Hans Christian Vedsted tager os med til Amerika i starten af det tyvende århundrede og viser os det store land set gennem danske øjne. Bogen tager os med fra Californiens guldminer, hvortil guldgraverne strømmede fra hele verden, ud på de endeløse prærier og ind i de dansk-amerikanske hjem, som alle åbnede sig for ham med en rørende stor gæstfrihed."Amerika-skildringer" udkom første gang i 1911.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Da Rosa Berg som 15-årig kommer til København fra Korsør for at søge sin første plads, føler hun, at livet ligger åbent for hende. Men hun skal hurtigt komme til at indse, at livet som tjenestepige slet ikke er, som hun har forestillet sig.I "En tjenestepiges erindringer" fortæller hun om de første år i København i forskellige pladser, om nogle af sine tjenestepigeveninders skæbne, om kærligheden og om de senere rejser til udlandet – bl.a. til Skotland og England. Bogen er oprindeligt udgivet i 1916.Rosa Berg udgav i 1916 den selvbiografiske fortælling "En tjenestepiges erindringer". Bogen er skrevet under pseudonym, så om forfatteren også i virkeligheden er datter af en fattig kuldrager fra Korsør, eller om hun kommer fra lidt bedre kår, står hen i det uvisse.

"Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Interessen for hjemstavnen øges gennem fravær, og jo ældre man bliver, des stærkere vokser den. Således er det i hvert fald gået mig. Personer og situationer fra barndommens og ungdommens år har tegnet sig for mig i stedse tydeligere former, og jeg har i de senere år prøvet at skildre disse i vers, skrevet på hjemstavnsmålet."Bornholmer og forfatter K.H. Kofoed har samlet en lang række gamle bornholmske sange, som er blevet sunget på Bornholm igennem umindelige tider. Sangene er forsynet med noder og forklaringer af, hvordan de forskellige ord og bogstaver skal udtales. Bogen er en enestående samling af den usædvanlige bornholmske kulturskat, som er så særegen for øen.Samlingen udkom første gang i 1932.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

En viktig redogörelse av flera bortglömda kvinnors liv från 1700- och 1800-talets Sverige!Karin Edvall tar med läsaren långt in i arkivens djup i ett för att skildra bortglömda kvinnors historier och levda erfarenheter. I boken skildras tolv kvinnor i Sverige under 1700- och 1800-talet. Kvinnor som levt olika liv i olika delar av Sverige. Kvinnor som i det tysta kräver och förtjänar att få göra sina röster hörda. Vi möter bland annat Elisabet som födde sjutton barn på tjugofyra år, den sinnessjuka Charlotta som vårdades med vattenkur och pigan Ida som förgiftades med arsenik.Karin Edvall är född i Umeå. Hon har skrivit fem romaner, två reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten.

"Mens de sumeriske og ældste semitiske kulturer i den nære Orient var opstået som bysamfund af ringe territorial udstrækning, var Achæmenidernes rige ikke længe efter grundlæggelsen et vidtomspændende imperium med Persien som midtpunkt, storriget, der strakte sig fra Indien til Lilleasiens vestkyst, for sakerne hinsides Sogdien til Kūš og naturligvis omfattende ’mange slags folk’ eller ’alle slags folk’ efter indskrifternes egen terminologi."Den persiske civilisation strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og har dækket over enorme landområder. Det Achæmenidiske Rige var det allerførste persiske rige og blev grundlagt af Kyros den Store i 5500 f.Kr. Filolog Jes Peter Asmussen fortæller om det store riges interessante historie. Bogen beskriver også rigets kultur, religion og skikke og trækker tråde op igennem tiden til Persiens senere historie.Bogen udkom første gang i 1960.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

"De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

"Erfaringen har vist, at disse børn kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af de over for resten af værgebørnene anvendte opdragelsesmidler, og at både barnet og anstalten lider ved, at der over for disse degenererede børn anvendes en opdragelsesmetode, der som sin forudsætning må regne med en nogenlunde psykisk normalitet hos det pågældende barn."Psykiater og læge August Wimmer beskriver psykiatriens tilgang til de børnehjemsbørn, der var særligt svære at få til at fungere i omgivelserne, og som udviste opførsel, som afveg meget fra de andre børns. Bogen udkom i 1909 og giver et indblik i synet på børn, psykisk syge og udviklingshæmmede i starten af 1900-tallet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

„[Ludwik XVI] na uczynioną kiedyś uwagę, że on sam, jako król, powinien ponaglać prace swoich ministrów, odpowiedział: Bardzo chętnie, jeśli mnie tylko o to poproszą"."Władca też człowiek" to nie tylko zbiór biografii. To pełna humoru podróż w nieznane zakamarki życia najbardziej znanych władców Europy. Dzięki tej książce odkryjemy prawdziwe oblicza słynnych władców - ich dziwactwa, pasje i marzenia. Zapomnij o nudnych lekcjach historii! Te niekonwencjonalne biografie zabiorą cię w fascynującą podróż, ukazując monarchów jako ludzi pełnych życia, emocji i... ludzkich słabości.Idealna lektura dla miłośników filmów z serii "Historia Bez Cenzury".Małgorzata Czuma – autorka książki zatytułowanej „Władca też człowiek. Niekonwencjonalne biografie" opublikowanej po raz pierwszy w 2013 roku.