Socialhistorie og kulturhistorie

Otteårige Magdalena vokser op på den svenske herregård Stjernholm i 1850‘erne. Hun har aldrig prøvet at gå sulten i seng eller at mangle tøj på kroppen. Men efterhånden går det op for Magdalena, at det langt fra er alle, der har det lige så godt som hende. Nogle mennesker får ikke nok at spise, selvom de arbejder hele dagen, og mange børn går ikke i skole. Magdalena spekulerer mere og mere over klasseforskellene. Mon hun selv kan gøre noget for at hjælpe dem, der ikke har det så godt som hende selv?Fortællingen om Magdalena på Stjernholm fortsættes i "Mysteriet på Stjernholm", hvor den nu 11-årige Magdalena er med til at opklare et mysterium.Inger Gunilla Kullenberg (f. 1942) er en svensk forfatter, der har skrevet en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Nogle af bøgerne fortæller om børns liv i gamle dage og de klasseforskelle, der fandtes dengang. Flere af Inger Gunilla Kullenbergs bøger er oversat til dansk.

Arnold Fraenkel sætter fokus på middelklassens udvikling i den vestlige verden. Fortællingen om middelklassen starter helt tilbage ved det vestromerske riges forfald og fortsætter i det feudale samfund samt under korstogene og hundredårskrigen. Arnold Fraenkel fortæller endvidere om dens vilkår før den franske revolution og dens skæbne i årene umiddelbart efter, samt den marxistiske opfattelse af middelklassen og dens plads i samfundet."Mellemstanden" er skrevet i 1932 i datidens sprog. Eventuelle stødende formuleringer reflekterer ikke forlagets holdninger.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Grundlovens betydning for det danske samfund kan næppe underdrives. Da det efter det store revolutionsår 1848 blev besluttet, at det var bedre at reformere oppefra end at vente på et oprør nedefra, var der mange forskellige stemmer, der ønskede at blive hørt. Claus Bjørn fortæller om de mange mennesker, der kæmpede for at få udformet Grundloven på den bedst mulige måde, og om dens svære fødsel, som vi endnu i dag fejrer på Grundlovsdag.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Georg Brandes vender blikket mod det store udland og beskriver nogle af Europas største personligheder og de lande og egne, de kommer fra. Bogen fortæller blandt andre om Guy de Maupassant, Ernest Renan, Hermann Sudermann og Gerhart Hauptmann, om den rolle, de har spillet i deres egen samtid og i deres landes historier, samt hvilken indflydelse de har haft på international kulturhistorie.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"En natt i mitten av november vaknade Maria av värkar och gick från sitt bostadsrum ut i ladugården. Där födde hon vid 4-tiden på morgonen stående och utan större besvär en pojke, som var vid liv. Så snart barnet var fött, doppade Maria ned det i ett kar med vatten, som stod i ladugården, och höll det under ytan tills det dött."Detta är berättelsen om Marias förstfödda son. Fadern var troligtvis en dräng som arbetade på gården där hon var anställd som piga. Att föda barn utanför äktenskapet var under 1800-talet djupt skamfyllt för kvinnor. Lät de barnet leva var det ett bevis för deras omoraliska karaktär, om de tog livet av barnet kunde de dömas till långa fängelsestraff om brottet upptäcktes.Maria Winters son hittades i en källa där han hade sänkts ner av sin mor efter mordet. Maria dömdes till ett långt fängelsestraff, varefter hon lämnade Sverige för att söka lyckan i Danmark. Trots traumat efter hennes första graviditet blir hon på nytt gravid många gånger, och varje gång tar hon livet av barnen direkt efter födseln. Med så många offer kan Maria räknas till en av våra värsta seriemördare. Här berättas historien om en kvinna som drivs till den yttersta ondskan, och hur hon till slut mötte sitt öde.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.DRISTIG SOM EN MAND - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.Lone Krogsholm (f. 1956) er litteraturhistoriker og journalist og arbejdede i en årrække for Jyllands-Posten. I dag er hun lektor på Journalisthøjskolen. Dristig som en mand er hendes debut som nonfiktion-forfatter.rn

"Græske mænd og andre mennesker" handler mest om de græske mænd. De konkurrerer på mange planer, men ikke når det gælder kvinder. Så snart en kvinde giver signal til, at en bestemt mand er udvalgt, enten til et par dages sommerflirt eller et livslangt ægteskab, ophører al konkurrence mændene imellem. I stedet yder de al mulig støtte til den udvalgte, så han kan gøre et så blændende indtryk som muligt. Kvinder skal forføres og erobres – og et lille hjørne af den holdning tager de med sig ind i ægteskabet."Græske mænd og andre mennesker" handler om grækernes mangel på jantelov og deres manglende organisationstalent. Men bogen handler også om grækernes værdighed og stolthed, deres forhold til erotik, kirke, religion og meget mere. Bogen er en tankevækkende, veloplagt beskrivelse af kultur- og menneskeforskelle Grækenland og Danmark imellem, skrevet med et humoristisk og kærligt øje på begge folk.Danske Lone Spanheimer (f. 1940) er uddannet psykolog og har arbejdet som psykoterapeut, erhvervsterapeut og forfatter. Hun har talt og skrevet om psykologiske emner i aviser, ugeblade og radio, og hun har blandt andet udgivet bøgerne "Saltvand i mine øjne" og "Sandhedens trange kår".

"Æresretten" er beretningen om forfatterstandens bidrag til det danske opgør med besættelsestidens medløbere og nazister.26 forfattere blev stillet for Æresretten, da Dansk Forfatterforening efter befrielsen udrensede de "unationale" kolleger. De fleste blev dømt og ekskluderet, enkelte klarede frisag.Hans Kirk optrådte i rollen som national dommer. På anklagebænken sad blandt andre Valdemar Rørdam, Jakob Bech Nygaard, Harald Bergstedt og Ole Sarvig. "Æresretten" fortæller, hvordan det gik dem – og hvorfor.Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

"Folkets fantasi har skabt et Danmark i tro og sagn, som for hine tiders mennesker havde samme sandhed og virkelighed som det Danmark, der forkyndes på skolebænken og i lærde værker. Skønt sagnets Danmark – med rette – er blevet bekriget af videnskaben og trængt tilbage af oplysningen, har det hævdet sig en kær krog i vor bevidsthed. Hvor vi færdes i vort land eller i vor historie, lytter vi gerne til de folkelige forklaringer om landskabers tilblivelse eller om sagnberømte personer."Henrik Ussing fortæller om det danske folks traditionelle syn på sit land. Han gengiver noget af det folklore og de sagn, der gennem tiden er blevet fortalt om Danmark, for at belyse de områder af landets historie og kultur, som videnskaben ikke kan beskrive.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse.Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Forfatter og lokalhistoriker Henrik Ussing er dykket ned i de gamle kilder om de klassiske danske traditioner for at finde ud af, hvordan man fejrede højtider og mærkedage i gamle dage. Bogen fortæller om bejlerfærd og de bryllupsritualer, der fulgte efter, når alt gik efter planen, om mikkelsdag og fastelavn, fødsel og barsel, sygdom og død samt troen på genfærd eller sjælefred. Bogen er et spændende værktøj til dem, der interesserer sig for den danske kulturarv.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Litteraturhistorikeren Elias Bredsdorff blev født på Roskilde Højskole, hvor hans far var forstander. Faderens levende og moderne undervisning gjorde højskolen til en af de mest populære i landet og her trådte Elias Bredsdorff sine barnefødder, som den yngste af seks brødre. Det er en personlig erindringshistorie om en usædvanlig opvækst på godt og ondt.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Der findes ikke mange vidnesbyrd om kvinders færden i forrige århundredes teatersale. I modsætning til tilskuerne af det andet køn – registreret som højtråbende og urolige, til tider endog voldelige – forholdt kvinderne sig i ro, gik ikke til yderligheder, blandede sig ikke højlydt i dommen over en forestilling. Derfor optræder de hverken i Det kongelige Teaters journaler eller i politidirektørens arkiv."Elin Rask fortæller historien om kvindernes oplevelser i Det kongelige Teater og deres optræden på tilskuerrækkerne. De vakte ikke nær så megen opmærksomhed som mændene, men sad for det meste pænt og nød forestillingen som passive tilskuere. Da kvinderne i 1915 får stemmeret ændrer meget sig. De bliver mere aktive i samfundet og bruger deres stemmer i mere end én forstand, også i teatret.Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.

"I det 20. århundredes "danske" selvforståelse er især arven fra bøndernes frigørelseskampe i det 19. århundrede blevet den sejrsfane, der vajer foran triumftoget. I det moderne borgerlige samfund, som er fremstået efter en lang, modsigelsesfuld historisk proces, hvor bøndernes nedbrydning af feudale produktionsforhold og etablering af et "frit" marked spillede en væsentlig rolle, er det blevet "glemt", at den glorværdige arv fra bondefrigørelsens dage er blevet tilegnet, efter at bønderne selv var blevet et bytte for de samfundsmæssige processer, som fremkaldtes med etableringen af småborgerlig vareproduktion."Professor Martin Zerlang tegner et portræt af den danske bondeklasse og deres klassekamp fra bondefrigørelsen i 1788 og op til bøndernes politiske magtovertagelse 1901. Bogen fortæller om de forskellige roller, bønderne har spillet for det danske samfund op igennem 1800-tallet, om højskolebevægelsens store betydning og bøndernes klassemæssige identitet, der blev bevaret selv under stort pres under den store verdensmarkedskrise i 1880‘erne.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"Begrebet om naturen er vel et af vore vanskeligste begreber, svært at afgrænse eller fastholde i nogen klar betydning, men umuligt at undvære.Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om naturen som landskab, som den omgivende natur, vi kan se og iagttage uden for os selv. Men vi ved også, at man ikke kan skelne klart mellem hvad der er uberørt natur, og hvad der er menneskeligt bearbejdet kultur. Grænserne er flydende. Vi skaber kulturen i og af naturen, som vi selv er en del af."Medieforsker Niels Ole Finnemann beskriver de mange forskellige måder, mennesket har anskuet naturen igennem tiden, og hvilken betydning naturbegrebet har haft for samfundet. Han fortæller blandt andet om den naturvidenskabelige opfattelse, som vi ser den hos Isaac Newton, H.C. Ørsted og Niels Bohr, på det romantiske natursyn hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig og om Charles Darwins fornyelse af biologien.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

Vilhelm Grønbechs bog "Vor folkeæt i oldtiden" fortæller om forholdet mellem mennesket og mytologien i oldtiden. Hvordan kan man se værdier og historier fra asatroen komme til udtryk i det almindelige menneskes liv i vikingetiden? Hvad var folks forhold til fødsel, død og sjæl, til venskab og fjendskab og verden i det hele taget?Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Vilhelm Grønbechs bog "Vor folkeæt i oldtiden: Menneskelivet og guderne" undersøger troens store indflydelse på det enkelte menneskes liv i oldtidens Skandinavien. Bogen bugner af fakta og overordnet viden, men den fortæller også historier og myter om enkelte mennesker og familier, hvis liv blev påvirket af guderne eller troen på dem.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Vilhelm Grønbechs bog "Vor folkeæt i oldtiden: Lykkemand og niding" undersøger kulturen og dagliglivet for nordeuropæere i oldtiden. Hvilke værdier var fælles for de forskellige folkeslag, hvilke traditioner har betydet noget, og hvordan var forholdet mellem menneskene og guderne?Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Folkeeventyr går igen i forskellige varianter i kulturer og folklore over hele verden. De fortæller både noget om den enkelte kultur og noget mere grundlæggende om mennesket. Søren Christensen har udgivet et væld af bøger med genfortællinger af folkeeventyr fra mange forskellige lande. "Tornerose i eventyrskoven" er en bog om folkeeventyr, deres historie, de forskellige typer og deres gennemgående karakteristika.Søren Christensen (1910-2009) blev født på en gård ved Ringkøbing. Han var uddannet lærer og tog filosofikum ved Aarhus Universitet. Han underviste i mange år i tysk, engelsk og latin. Søren Christensen var en meget produktiv forfatter og udgav et væld af bøger, hovedsageligt genfortællinger af folkeeventyr og sagn. I 1983 modtog Søren Christensen Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Under et ophold i Alaska går Vagn Lundbye tæt på hvalerne og på menneskets udryddelse af det store pattedyr. Om bord på hvalforskningsskibet "Ginjur" ser han nærmere på vores kortsigtede omgang med naturen og på, hvordan det på langt sigt kan blive vores egen undergang.Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

"Det var en bestemt historie, der ledte mig på sporet af den lægelige antropologi, en sygehistorie fra 1826, hvor en dansk læge beskrev et 19 år langt sygdomsforløb hos en patient, der omsider viste sig slet intet at fejle. Patienten hed Rachel Hertz, bedre kendt som synålejomfruen, og historien, der hører til de mærkeligste i den medicinske litteratur, var umiddelbart så fængslende og gådefuld, at jeg fandt de samtidige reaktioner på den frem."Knud Michelsen tager udgangspunkt i en næsten 200 år gammel sygehistorie, mens han beskriver lægevidenskabens og psykiatriens selvforståelse gennem tiden. Han forsøger at gøre op med tendensen til at gøre alle aspekter af menneskets krop, sind og liv til noget sygeligt, der skal behandles af læger, psykiatere eller psykologer. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i den sundhedspolitiske debat, menneskesyn og etik.Knud Michelsen (f. 1945) er en dansk forfatter. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejdede i flere år som gymnasielærer. Knud Michelsen har udgivet flere bøger og har desuden bidraget til tidsskriftet Kritik.

I alle samfund vil der til enhver tid være folk, der falder udenfor, eller som ikke kan holde sig til de skrevne eller uskrevne regler. Hvordan man har behandlet disse marginalgrupper, har imidlertid forandret sig meget i løbet af de sidste århundreder.John T. Lauridsen fortæller, hvordan man i 1500-tallet samlede vagabonder, prostituerede, ugifte mødre, tidligere straffede og arbejdsløse sammen og smed dem på byporten. I 1600-tallet gemte man de gale og forkrøblede væk på et hospital, og siden hen har man fundet andre måder at behandle de utilpassede på. Bogen tegner et ubehageligt, men spændende billede af det danske samfunds udvikling fra 1500 til 1950.John Thorsten Lauridsen (f. 1951) er en dansk forfatter og historiker. Han er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek. John T. Lauridsen har skrevet en lang række bøger om dansk historie og modtog i 2013 Kulturministeriets Julius Bomholt Prisen.

"De første nybyggere og de første par generationer af indfødte esbjergensere er også borte. Samtidig er Esbjerg som Danmarks andre dynamiske byer efter anden verdenskrig præget af dybtgående sociale forandringer, af vækst og strukturomvæltninger, der har rejst nye krav og behov for byen og dens miljø."John T. Lauridsen fortæller historien om et af Esbjergs første arbejdskvarterer og dets udvikling gennem det første århundrede, siden det blev grundlagt sammen med resten af Esbjerg. Kvarterets historie siger ikke bare meget om Esbjerg, men om hele Danmark udvikling i løbet af det tyvende århundrede, og således bliver John T. Lauridsens bog relevant for alle, der interesserer sig for Danmarks sociale historie.John Thorsten Lauridsen (f. 1951) er en dansk forfatter og historiker. Han er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek. John T. Lauridsen har skrevet en lang række bøger om dansk historie og modtog i 2013 Kulturministeriets Julius Bomholt Prisen.

Underholdningen har til enhver tid haft sin plads og sit formål i samfundet. "Underholdningens historie" tager os på en tur gennem verdenshistoriens mange underholdningsformer helt tilbage fra gladiatorkampe i det gamle Rom, til middelalderens ridderturnering og op til Buffalo Bills omrejsende Wild West show. De forskellige underholdningsformer kan både ses som et eksperiment med fremtiden og som et udtryk for tidsånden. Bogen kan både læses for underholdningens skyld og for at få et indblik i en vigtig del af kulturhistorien.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Døden spiller en vigtig rolle i alle kulturer verden over, men dens betydning og opfattelsen af den har ændret sig markant i århundredernes løb. "Dødens triumf" fortæller om det vesteuropæiske syn på døden i løbet af middelalderen om op til det nye årtusind. Ditlev Tamm har læst og analyseret alt fra kunst og litteratur til testamenter og ligprædikener for at finde frem til det almindelige menneskes såvel som de religiøse og statslige institutioners opfattelse af døden gennem tiden.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Vagn Lundbye hylder den danske provins og provinsialismen og retter en stærk kritik mod blandt andet centraliseringen og EF i sin lille bog "Sommerlandet", der er et uddrag af et foredrag, der blev holdt på Hald Hovedgaard i juni 1977.Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Im Herbst 1992 wird die langjährige prominente Grünen-Politikerin Petra Kelly unter bis heute nicht völlig geklärten Umständen von ihrem Lebensgefährten Gert Bastian im Schlaf erschossen; anschließend tötet er sich selbst. Alice Schwarzers ausgesprochen detailreich recherchiertes und dennoch sehr spannend geschriebenes Buch widmet sich der ungewöhnlichen Beziehung zwischen der Friedensaktivistin und dem ehemaligen Generalmajor der Bundeswehr und beleuchtet besonders deren tragisches Ende. Schwarzer nimmt dabei keine einseitig feministisch geprägte Analyse vor, sondern ist sichtlich um Objektivität und Unparteilichkeit bemüht und zeichnet voller psychologischem Gespür und menschlicher Einfühlung ein sehr plausibles Bild der komplexen Beziehung und der vielschichtigen Charaktere dieser beiden außergewöhnlichen Menschen sowie der tragischen Tat, die ihrer beider Leben ein Ende gesetzt hat. Dabei wendet sich Schwarzer gegen alle Versuche, den Mord oder erweiterten Suizid zu einem gemeinsamen "Liebestod" zu stilisieren, und macht vielmehr die Genese dieser "tödlichen Liebe" auf bedrückende Weise nachvollziehbar. Ein im guten Sinne "verstörendes" Buch und noch immer ein Werk von höchster politischer Aktualität.Alice Sophie Schwarzer, am 3. Dezember 1942 in Wuppertal geboren, ist eine deutsche Journalistin und Publizistin. Als Gründerin und Herausgeberin der Frauenzeitschrift "Emma" ist sie eine der bekanntesten Vertreterinnen der deutschen Frauenbewegung. Nach dem Besuch der Handelsschule arbeitete sie einige Jahre im kaufmännischen Bereich. Nach einem zweijährigen Parisaufenthalt kehrte sie 1965 nach Deutschland zurück. 1969 ging sie als Reporterin zur Zeitschrift "Pardon". Von 1970 bis 1974 arbeitete sie in Paris als freie politische Korrespondentin für Radio, Fernsehen und Zeitschriften. Im gleichen Zeitraum studierte sie ohne Abschluss an der Universität Vincennes Psychologie und Soziologie, unter anderem bei Michel Foucault, und freundete sich mit Simone de Beauvoir und Jean-Paul Sartre an. Ihr 1975 erschienenes Buch "Der kleine Unterschied und seine großen Folgen", ein Plädoyer für freie Sexualität und die ökonomische Unabhängigkeit für Frauen, machte Schwarzer über Deutschland hinaus bekannt. Seitdem – und verstärkt seit Gründung der Zeitschrift "Emma" 1977 – gilt sie als die bekannteste und auch umstrittenste Persönlichkeit der neuen deutschen Frauenbewegung, die eine Vielzahl von Büchern publiziert hat und nach wie vor eine starke Medienpräsenz zeigt.

Indianerfolket hopierne lever i Arizona i USA i et øde område, hvor de stort set har bevaret deres oprindelige livsstil. Denne bog beskriver deres levevis, deres traditionsbundne samfundsstruktur og den betydning mødet med den hvide mand har haft for stammen. Materialet kan blandt andet bruges som undervisningsmateriale i folkeskolen.Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.