Socialhistorie og kulturhistorie

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I 1947 bliver Indien et selvstændigt land, og rejsejournalisten Karl Eskelund tager kort tid efter dertil for at berette om nationens genetablering efter Det Britiske Imperium. Ti år efter besøger han Indien for anden gang, og han skriver denne bog om landets udvikling og situation. Hvert kapitel i bogen omhandler et emne eller en problematik, som Indien er konfronteret med i 1967: kastesystemet, overbefolkningen, religionernes betydning, kvinders vilkår, de hellige mænd, fattigdom og politiske spændinger.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I takt med at København er blevet moderniseret, er store dele af det oprindelige dyreliv forsvundet. Da man begyndte at rive Københavns volde ned i midten af 1800-tallet, gik det hurtigt ned ad bakke. Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om, hvordan det vilde dyreliv blev urbaniseret og bogstaveligt talt sat i bås, da København Zoologiske Have åbnede, og menneskets tilgang til dyr og naturen ændrede sig hastigt.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

I 1887 rejste den store danske litteraturhistoriker og –kritiker Georg Brandes til Sankt Petersborg i Rusland for at holde en række foredrag på fransk. De russiske skribenters forening havde inviteret ham og tilbudt at arrangere alt for ham. Under opholdet i Sankt Petersborg modtog han en lignende invitation fra skribenter i Moskva, og således fik Georg Brandes lejlighed til at se det mægtige land fra flere forskellige vinkler. De mange observationer blev samlet i bogen "Indtryk fra Rusland", som giver et spændende indblik i det store lands kulturelle landskab i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"‘Fædreland‘ er et i udpræget grad levende ord. Det betegner ganske vist et eller andet geografisk område, men er dog noget helt andet end et almindeligt stednavn. Det viser ikke alene, at der i øjeblikket findes en slægt, et folk som kalder det sit, men at dette forhold er nedarvet. Mellem fædreland og folk er der den nøjeste sammenhæng – de kan simpelthen ikke undvære hinanden. Et folk uden fædreland er slet og ret en race, og et fædreland uden folk er en råbende urimelighed."Et væld af faktorer kan forandre og styrke eller svække kærligheden og tilhørsforholdet til ens fædreland og folk. Dette gør sig ikke mindst gældende for danskerne. Vilhelm la Cour undersøger danskhedsfølelsen og ser på, hvordan den er vokset og har udviklet sig gennem tiden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Samme år, som første verdenskrig endelig sluttede, skrev Svend Borberg bogen "Krig og køn". Han forsøgte at finde frem til en fyldestgørende forklaring på, at den ultimativt blodigste krig i verdenshistorien kunne bryde ud, uden som visse andre at vælge den nemme forklaring og skyde skylden på nogle få individer. Svend Borberg leder efter svaret i menneskets dybere instinkter, psyken, seksualiteten og ser endvidere på, hvordan krigen ændrede forholdet mellem kønnene og synet på sex og kønsroller.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

"Af åndsfrihedens historie" består af fire foredrag, der alle på hver sin måde berører dette emne. To foredrag handler om to litterære giganter, henholdsvis den danske digter N.F.S. Grundtvig og den engelske digter John Milton, der på vidt forskellige måder har bidraget til åndsfrihedens historie. De to sidste foredrag fortæller om den franske revolution og dens indledende forsøg på at sætte ånden fri, som endte med at slå grusomt fejl, samt massepropaganda og selvtænkning.Thomas Døssing (1882-1947) var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.

"Alt skal være som det gamle, ellers kan vi ikke forstå det; men alt skal tillige være nyt, ellers keder det os.I de ord har en mand, der var klog på menneskene og livet, formuleret det store publikums evige fordring.Kravet er vanskeligt – urimelig, om man vil. Men er det ikke netop Tivolis lykkeskæbne, at hver eneste slægt fandt det gammelkendt og nyt? Tivoli groede ud af voldenes København. Det bar altid minder derfra. Det fornyedes gennem tidernes skiften."C.A. Clemmensen tager os med tilbage til Tivolis begyndelse i anledning af dets 75 års fødselsdag. Tivoli har været inspiration til lignende forlystelsesparker verden over, men det originale tivoli vil altid være noget særligt. Dets unikke kombination af det traditionelle og det nyskabende har sikret dets holdbarhed gennem generationer.Christian Albert Clemmensen (1869-1937) var en dansk journalist og forfatter. Som journalist skrev han meget om københavnsk kommunalpolitik, ligesom han som forfatter beskæftigede sig med københavnsk handels- og kulturliv. Han har blandt andet skrevet bøger om Tivoli og Kvægtorvet.

C.A. Clemmensens bog om Københavns Kvægtorv tager os med tilbage til det gamle København, hvor torvet blev brugt til det, navnet antyder: at sælge kvæg. Til at begynde med var Kvægtorvet en åben plads af hensyn til kreaturerne, men senere blev Øksnehallen bygget til, som vi ser den i dag. C.A. Clemmensens bog fortæller både om Kvægtorvet og om det spændende og smukke område omkring det.Christian Albert Clemmensen (1869-1937) var en dansk journalist og forfatter. Som journalist skrev han meget om københavnsk kommunalpolitik, ligesom han som forfatter beskæftigede sig med københavnsk handels- og kulturliv. Han har blandt andet skrevet bøger om Tivoli og Kvægtorvet.

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Knud Pedersen er for mange lig med kunstbevægelsen Fluxus. Bevægelsen tog et længe tiltrængt opgør med den traditionelle kunst- og kulturopfattelse, hvilket hverken hujede de mere traditionelle kunstnere, kulturkritikere eller politikere. I "Kampen mod borgermusikken" sætter Knud Pedersen ord på mange af problemerne ved den klassiske kunstopfattelse. Han beskriver Fluxus-bevægelsens helte og dens fjender samt de mange begivenheder, der blev skelsættende for bevægelsen og dens projekt.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Det Kriminalpræventive Råd har i årevis været med til at analysere kriminalitet og forhindre, at den opstår. Samtidig står rådet bag spændende socialforskning og fungerer som en socialpolitisk tænketank, hvis sfære er langt større end blot kriminalitetsproblemet. Ebbe Kløvedal Reich fortæller her om Rådets første 25 år, og hvilken forskel det har gjort.Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960‘erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Knud J.V. Jespersen fortæller om missionshuset Salem i Tommerup og Indre Missions Samfund. Han beskriver Indre Missions opblomstring i slutningen af 1800-tallet, bevægelsens ideer, struktur og institutioner. Endelig fortæller han om bygningen af Missionshuset Salem fra idé til åbningen.Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

I 1923 rejste Henning Haslund-Christensen på ekspedition i Mongoliet med lægen Carl Krebs. De ville oprette en dansk koloni med forsøgsfarm og pelshandelsstation på sletten Bulguntal, og det var dengang et område, europæere ikke vidste ret meget om. På rejsen fik den unge dansker et helt særligt indblik i den mongolske kultur. Han lærte at tale mongolernes sprog, synge deres sange, og han lyttede til deres fortællinger. "Jabonah" er Henning Haslund-Christensens første bog om de mange oplevelser, han fik på sine rejser i Asien. Han beskriver blandt andet sit venskab med mongolske stammefolk, et fængselsophold i Shinki og mødet med en ægte shaman.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af et kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

I årene 1904-1920 ankom nogle tusinde jøder til Danmark. De var på flugt fra den tiltagende antisemitisme i Østeuropa, der ofte endte i blodige optøjer og organiseret voldelig forfølgelse af jøder.Bent Blüdnikows bog undersøger disse menneskers skæbner. Nogle rejste videre, men mange skabte sig en tilværelse i Danmark og blev en del af det danske samfund og satte deres præg på det. Bogen er både baseret på mundtlige og skriftlige kilder og belyser et ellers forsømt område af danmarkshistorien.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Den indflydelse, som den danske højskole efter mange års arbejde og kamp og i grunden mod al forventning omsider har vundet i vort land, ligger først og fremmest i, at den, hjemmefødt som den er, med sit folkelige præg og sin oplivende undervisning passer så ganske til et ufornemt folk, og til et folk, der ikke holder af anstrengelse, men gerne vil lytte."Johan Borup var en af de største skikkelser inden for den danske højskolebevægelse. "Højskolen og København" udkom i 1916 på 25 års jubilæet for oprettelsen af Borups Højskole midt i København og fortæller om den danske højskoletradition.Johan Jacob Nansen Borup (1853-1946) var en dansk teolog, forfatter og højskoleforstander. I 1891 åbnede Johan Borup Borups Læreanstalt midt i København. Ved skolens 125 års jubilæum skiftede den navn til Johan Borups Højskole. Johan Borup er desuden kendt for sine bøger om litteraturhistorie og højskoletraditionen.

Arkitekturen kan på mange måder ses som den første kunstart, som alle de andre kunstarter er udsprunget af. Huse har man bygget i årtusinder, og sidenhen er man begyndt at udsmykke dem med billeder, skulpturer og meget andet. Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang tager os med på en kort rundtur i arkitekturens kulturelle historie og trækker tråde mellem den og de andre kunstarter.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"Folkesjælen er et produkt af geografiske og klimatiske forhold, politisk historie, overleveringer, som den foreligger i litteratur og kunst, samtidens offentlige mening og kulturstrømninger udefra. Alle disse forskellige indflydelser har i deres vekselvirkning skabt folkeenheder. Hvert enkelt kulturfolk fremtræder med sit særpræg; så snart man har passeret folkegrænsen, ser huse og gårde anderledes ud, man befinder sig i forandrede omgivelser, menneskene optræder anderledes og lægger andre egenskaber for dagen."Under første verdenskrig, hvor England og Tyskland stod over for hinanden i den blodigste krig nogensinde, satte professor Arthur Christensen sig for at beskrive de to folkeslags folkeånd. Hvad adskilte dem, hvordan var de blevet, som de var, og lå svarene på disse spørgsmål bag den igangværende konflikt?Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.

Den danske forfatterinde Lis Andersen rejste i 1967 rundt i Kina for med egne øjne at se nærmere på de nye sociale strukturer, som var resultatet af Formand Maos politiske og kulturelle revolutioner. Selvom hendes opfattelse ofte står i modstrid med den, der også på det tidspunkt herskede i Vesten, er der for Lis Andersen ingen tvivl om, at Maos styre har været en solopgang over Kina.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun med sin familie rundt i verden på sejlskibet Monsunen, hvilket lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for den alternative behandling. Det førte til et brud med det offentlige sundhedssystem, hvorefter hun etablerede sig som selvstændig. Også hendes nysgerrige søgen efter et religiøst ståsted fyldte meget i hendes liv og i hendes forfatterskab.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Der går næppe en uge, uden at problemet omkring trusler dukker op i den offentlige debat. Der er trusler rettet mod politikere, trusler mellem børn om unge, trusler på de sociale medier, trusler mellem naboer og trusler fra bandegrupperinger. Listen er lang og kunne sikkert forlænges med mange andre trusselsformer. Det omfattende og intense fokus på trusler vidner om, at trusler er blevet et alvorligt problem i det moderne samfund."På en særudstilling i 2018 satte Politimuseet fokus på et stigende problem i det danske samfund. Trusler bliver mere og mere almindelige, men det betyder ikke, at de bliver mindre ubehagelige eller skræmmende for den, der modtager dem, hvad end det er på gaden, med posten eller på nettet. Gennem en lang række breve fra Rigspolitiets Trusselsarkiv fortæller Frederik Strand her om truslernes historie, form og effekt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"Tigerbalsam" skildrer venskabet mellem to unge mænd, der vokser op sideløbende med 1960‘ernes og 1970‘ernes ungdomsoprør. Olaf er venlig, pålidelig og kunstnerisk anlagt, og derved fremstår han som et modstykke til den egenrådige, manipulerende og forførende Jonas. Det sker igen og igen, at Jonas udnytter og svigter Olaf, og venskabet sættes for alvor på prøve, da der kommer en smuk pige imellem dem. Men på trods af intrigerne og den skæve magtbalance, så er der også altid noget, der holder dem sammen. De forsøger begge at komme væk fra de miljøer, de blev født ind i. "Tigerbalsam" handler om de mange modsatrettede kræfter, der kan være i nære venskaber, men bogen er også et tidsbillede af Danmark i 1960‘erne og 1970‘erne.Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Claus Oldenburg reflekterer over den danske landbokulturs forudsætninger, opblomstring og forfald. Hvad blev der egentlig af alle de fællesskaber og funktioner, der kendetegnede landbokulturen, og hvad har erstattet dem i dag? Bogen er både en hyldest til det gamle Danmark og en undersøgelse af landets nyere institutioner og identitet. Oldenburg argumenterer for, at elementer fra landbokulturen kan fungere som ballast for borgere i nutidens komplekse informationssamfund.Claus Oldenburg er en dansk forfatter og sognepræst i Garnisonskirken i København. Han står bag en række børnebøger og essays, der handler om eller genfortæller bibelhistorier. Han har desuden skrevet artikler om den tyske forfatter og nobelprismodtager Thomas Mann.

Den verdensberømte danske forfatter H.C. Andersen er foruden sine eventyr kendt for sine rejseskildringer, sine smukke papirklip og sin sensitive natur. De færreste kender ham dog som livsnyder. I denne bog belyses denne hidtil sjældent beskrevede side af digteren, der var en stor vinkender og madelsker. Med udgangspunkt i H.C. Andersens dagbøger og afslører blandt andet alle de vine han brugte som medicin mod diverse affektioner.Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

Eine Kulturgeschichte der Liebe en miniature! Dieses Buch ist ein Ratgeber fur Korperkultur, Sittengeschichte, Sex und Liebe aus dem Jahre 1913. Der Verfasser, Robert Heymann, versucht darin, anhand von kulturgeschichtlichen Beispielen, dem Leser die Dynamik zwischenmenschlicher Beziehungen verstandlich zu machen. Was ist Liebe? Wie erobert man eine Frau? Welche Rolle spielt die Sunde? All das und vieles mehr erfahren die Leserinnen und Leser.-

""Det bliver spændende at se, om kollegiet kan løse landbrugets problemer," sagde Kristoffer Berg."Foreløbig tegner det nu ikke så godt," vrissede Lange."Hvordan det?" spurgte Berg."Se nu, hvordan det vælter ind med klager fra bønderne. – Hvordan kan kollegiet tro, at det kan få et fornuftigt svar fra bønder. Det eneste, kollegiet opnår, er, at bønderne bliver endnu mere utilfredse og ikke vil arbejde for deres herskab. – Nogle af dem vil måske endda gøre oprør.""Det er lige præcis det, bønderne gør, for de har slidt og slæbt og er blevet pint og plaget af herremanden Jens Lange i årevis. Så da bønderne i 1760‘erne får ret til at klage over deres uretfærdige behandling, gør de oprør mod bondeplageren...Jens Aage Poulsen (f. 1953) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf nogle foregår i nutiden, og andre fortæller om unges liv i 1800-tallet og under anden verdenskrig.