Socialhistorie og kulturhistorie

Skrivekuglen var verdens første kommercielt producerede skrivemaskine, der til trods for sin store brugbarhed og revolutionerende teknik aldrig blev så stor en succes, som man kunne mene, den fortjente. Johanne Agerskov fortæller om sin fars opfindelse af skrivekuglen, som blev draget i tvivl, da en anden forsøgte at tage æren for den usædvanlige opfindelse. Bogen giver et spændende indblik i den verden af utrolige opfindelser, der florerede i Danmark såvel som i udlandet i anden halvdel af 1800-tallet.Johanne Agerskov (1873-1946) var en dansk digter og medium. Under spiritistiske seancer frembragte hun en række digte og budskaber, som senere blev udgivet i bogen "Hilsen til Danmark: 15 digte" og "Vandrer mod lyset!". Sidstnævnte har efterfølgende lagt navn til et forlag, der udgiver bøger om det overnaturlige.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Himmerich (1681-1735) er en af dansk politihistories mest kontroversielle skikkelser. Han nåede at være i både polsk og russisk krigstjeneste, før han vendte hjem til Danmark, hvor han først blev politimester og kort derefter borgmester. Allan Mylius Thomsen fortæller historien om den handlekraftige, men grusomme politimester, der nød stor støtte fra kong Frederik IV på trods af sine usædvanligt hårdhændede metoder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Livet i Danmark i 1500-tallet var ikke som det er i dag, eller som det var i slutningen af 1800-tallet, da Bering Liisberg skrev "Fra gamle dage" om danskere fra tiden mellem 1500-1800; historier om natmænd, fædre, præster og præstedøtre.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Mange mener, at "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring" er et af den danske filosof Harald Høffdings hovedværker. Bogen vakte allerede stor interesse da den blev udgivet i 1882, og den var med til at gøre Høffding berømt. Den blev oversat til ti sprog og udkom alene på dansk i 11 oplag.Udover at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Menuen fra Karen Blixens populære fortælling Babettes gæstebud er blevet genopført masser af gange verden over. Men altid på baggrund af filmatiseringens menu – aldrig på den måde, som Karen Blixen selv havde forestillet sig. Signe Wulff dykker ned i den ekstravagante menu, som Babette serverer i Karen Blixens berømte roman ‘Babettes gæstebud’.Signe Wulff er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling, arbejder som tekstforfatter og skriver primært for iværksætter og virksomheder fra gastronomiens verden. I sin fritid driver hun bloggen kvindevin.dk.

Dyrehaven nord for København har i generationer været en grøn oase, som folk fra den tætte og ildelugtende storbyjungle valfartede til på søndagsudflugt. Kai Flor fortæller om Dyrehavens lange og spændende historie, om dens forbindelse til Frankrig, kongefamiliens brug af den og de almene menneskers store glæde af det dejlige naturområde.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

"Den menneskelige tanke" fra 1910 er et af Harald Høffdings hovedværker, og bogen rummer den mest systematiske fremstilling af hans filosofi. Et grundsyn i værket er, at erkendelse opstår, når der skabes sammenhænge mellem forskellige tanker og emner. Det handler med andre ord om at finde kohærens – man kan for eksempel skabe enhed i mangfoldighed med kategorier. Udover erkendelsesteorien udfoldes også Høffdings idé om psykologi, etik og religion.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk præst og missionær, og blev kendt som manden, der koloniserede Grønland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Grønland, men han fandt dem aldrig. I stedet mødte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, der i dag er den grønlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland.Mads Lidegaard fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer.I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten.Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Georg Brandes fortæller om sine rejser i Polen fra 1885-1888. Han mødte et folk, der holdt sammen på sin kulturelle og nationale identitet, selvom det endnu engang var blevet splittet af fremmede nationer. Han fortæller om Polens litteratur, folkekarakter, forhold til resten af Europa og nationale kultur. Bogen giver et spændende og unikt indblik i Polens kulturhistorie i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Kai Flor fortæller om et af Danmarks smukkeste og mest legendariske slotte. Kronborg er blandt andet kendt som slottet, hvor William Shakespeares "Hamlet" finder sted, men det imponerende renæssanceslot gemmer på hemmeligheder og skatte, der intet har med fiktion at gøre. Historien om Kronborg begynder helt tilbage ved Erik af Pommern i starten af 1400-tallet, eftersom renæssanceslottet er opført på ruinerne af hans mægtige borg.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

"Det var disse to faktorer – julestemningen, der åbner sindet for kærligheden til vore medmennesker, og tanken på de børn, for hvem sygdommen kaster skygger over tilværelsen – der bevægede postmester Einar Holbøll så stærkt, at det gav ham ideen til julemærket."Kai Flor fortæller om traditionen med julemærket og de velgørende formål, det blev skabt for at støtte. Det er historien om julestemning, næstekærlighed og et ønske om at hjælpe dem, der ikke er lige så heldige som en selv.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Det nittende århundrede var en periode med konstant udvikling. Før man havde fået set sig om, var industrien og hverdagen eskaleret og forandret fuldstændig og dermed også kunsten. Ved enden af 1800-tallet og den spæde start af 1900-tallet skrev Bering Liisberg denne bog om hans bedsteforældres generation, og den tid de levede i op til 1848.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

I første bind af "Danmarks søfart og søhandel" når Bering Liisberg helt fra århundreder f.v.t. op til 1865 i søfartens historie.Mennesker har altid haft interesse i, hvordan de kan nå fra A til B nemmest og hurtigst. I mange årtusinder var søfart essentiel for handel og anden rejse og er stadig i dag en vigtig transportform.\r\nI denne serie af to bind dækker Bering Liisberg hele søfartens historie fra oldtiden til begyndelsen af 1900-tallet. \r\nHenrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Nils Nilssons socialrealistiske roman fra 1933 bringer os med ind bag murene på en typisk dansk arbejdsplads i mellemkrigstiden. Her på skibsværftet mærker arbejdere såvel som funktionærer presset, og frygten for afskedigelse vokser i takt med, at den verdensomspændende krise trænger sig på. Arbejderne er underlagt dårlige vilkår og usikre forhold. De må stå sammen overfor ledelsen, hvis de vil have et mere værdigt arbejdsliv.Nils Nilsson skildrer livet for arbejderne som en samfundsklasse, men han portrætterer også sine karakterer med respekt arbejdernes individualitet.Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.

12-årige Jimmy har længe boet på fattiggården, og han har hadet hvert øjeblik af opholdet i det triste hus. Han er derfor lykkelig, da han får lov at forlade fattighuset og får arbejde i en kulmine. Men Jimmy aner ikke, hvor hårdt og farligt det er at arbejde i minen. Gennem Jimmy og hans ven Tunnel-Joe følger vi den farlige og vigtige kamp for afskaffelse af børnearbejde i 1800-tallets England.Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter. Mange af hans bøger foregår i mystiske og mytiske fantasy-universer, men han har også skrevet flere værker baseret på sin egen barndom. Swindells har vundet adskillige priser for sit forfatterskab herunder den anerkendte Children's Book Award.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Tinka og hendes mor og lillesøster skal flytte fra København, hvor de har boet hele deres liv. Der er mange gode venner og naboer at sige farvel til, og Tinka aner ikke, hvad der venter hende i Korsør. Hun ved ikke, at hun her vil blive en del af den klassekamp og kvindekamp, der er sådan brug for i 1930’ernes Danmark, og som kommer til at ændre hele samfundet og Tinkas liv.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.

Caja Rude tegner et portræt af en række danske arbejdere i mellemkrigstiden. Mens fagforeningerne forsøger at skaffe bedre vilkår for arbejderklassen, kæmper mange arbejdere med at få de helt basale ting i hverdagen til at hænge sammen. Bogen giver et spændende indblik i en samfundsgruppe, der har betydet meget for det Danmark, vi kender i dag, men som ofte er blevet overset af litteraturen.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.

"Kravet" er både en barsk og livsbekræftende beretning om en ung kvindes tilværelse i 1920’erne og 1930’erne. Faren drikker pengene væk, og derfor må hun hver dag knokle i en rullekælder for at brødføde sig selv og resten af familien. Hendes mandlige chef mener, at en ung kvindelig ansats pligter strækker ud over det sædvanlige arbejde, og hun forsøger efter bedste evne at undgå hans seksuelle overgreb. Men unge kvinder mangler rettigheder, og derfor engagerer hun sig i den nye socialdemokratiske bevægelse.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.

"Hon kikar in i salongerna, sängkamrarna och prästgårdarnas expeditionsrum där cigarröken står tjock över skrivbord och bokhyllor. För tvåsamhetens lycka ger hon inte många ören. Inte för kvinnors inbördes lojalitet heller. Och inte för den falska gudligheten." – Elsie Johansson om Elin Wägners texter.Dessa skisser och noveller, som "Från det jordiska museet" består av, är representativa för samhällsgärningarna som Elin Wägner gjorde för kvinnans rätt till åsikter och existens. Samtliga texter utgår från Wägners observationer av sin omvärld, och genomsyras av den styrka, vilja och visionerna som hon avsåg för kvinnan i framväxten av det moderna samhället.Elin Wägner [1882–1949], född i Lund, var en svensk författarinna, feminist och en av Sveriges första kvinnliga journalister. Uppvuxen i en borgerlig miljö med tillhörande bildning, inte minst i form av en journalistisk utbildning, gör Wägner sin litterära debut med "Från det jordiska museet" 1907. Hon var en betydande röst i debatten kring kvinnlig rösträtt och intervjuade bland annat den inflytelserika Ellen Key. 1944 blir Wägner invald som ledamot i Svenska Akademien som den andra kvinnan någonsin efter Selma Lagerlöf.

Denna bok är skriven för två personer vid namn Amanda. 100 år skiljer dem åt, och flera generationer i släktträdet. En Amanda är författarens mormor, som han brukade få sin mamma att berätta om när han var liten. Den andra Amanda är författarens barnbarn, som fortfarande är ett litet barn och knappast kan föreställa sig hur olikt hennes liv ska bli från sin namnes.Författarens mor och mosters berättelser om Amanda vävs ihop med Amandas egna berättelse, som finns bevarad i dagboksform. Hon var en kyrkoherdefru i Vadstena under andra halvan av 1800-talet, och genom denna berättelse får vi en unik bild av en förlorad tid, och verkliga människoöden som annars säkerligen varit bortglömda. Berättelsen om Amanda är ett starkt kvinnoporträtt, och en fascinerande beskrivning av livet i Sverige för 150 år sedan.Birger Beckman (1906-1984) var en svensk författare och journalist. Under sin produktiva författarkarriär skev han ett flertal uppskattade böcker i flera olika genrer.

Från politik, krig, demokrati och diktatur till tro, kärlek och social rättvisa, i "Innan det var för sent" målar författaren Anna Lenah Elgström ett porträtt av sin egen generation. De var unga under 1900-talet första decennier, och upplevde några av världshistoriens mest omvälvande händelser. I detta verk följer vi Elgströms resor och verksamhet i Sverige och Europa. Hon åtar sig också att göra en samtidshistorisk analys av dessa spretiga årtionden, som i högsta grad skapat och format förutsättningar för konflikter och tankar i vår egen tid."Om man skulle fråga, vilket nutidsproblem som i dagarna mest av alla upptar deras tankar, vilka vore enrollerade i den demokratiska demokratins skaror vid tiden för världskriget så skulle man säkert få till svar: demokrati kontra diktatur. Det är ju också föga underligt, att vi rannsaka våra samveten i vad mån det är vårt fel att reaktionens mörker åter begynner nalkas vår värld."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

Martin Luther King – præsten, der troede på fredelig protest – talte til hundredtusindvis af mennesker samlet i Washington D.C., med ordene: "Jeg er glad for at være her hos jer i dag og deltage i, hvad der kommer til at gå over i historien som den største frihedsdemonstration i vores lands historie".Datoen var den 28. august 1963 og selvom han talte med imponerende selvtillid, forudså ingen, hvor stor betydning hans ord om den amerikanske drøm, ville få for at gøre drømmen til virkelighed. Det her er historien bagom den betydningsfulde tale – om blodet, sveden og tårerne.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

I anledning af dampskibet Hjejlens 100-års jubilæum i 1961 fortæller historiker Tage Kaarsted om bådfarten på Silkeborgsøerne gennem et århundrede. Her kan man blandt andet læse om den spirende turisme, om byggeriet af Hjejlen og de nyere skibe og om kriser, verdenskrige og besættelsestid.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Hvor tæt er forbindelsen mellem balletten og de øvrige kunstarter? Hvad er på overfladen? Hvad stikker dybere? Léandre Vaillat skriver i sin bog om Marie Taglioni, at man ikke må bedømme periodens balletter ud fra en litterær målestok. "Det væsentlige er at give ballerinaerne et net påskud til at danse.""I "Farlige sylfider" beskriver den store danske balletkritiker Erik Aschengreen den romantiske ballets gennembrud i Danmark og Frankrig. Han beskriver den romantiske opblomstring i balletten hos den store danske koreograf og danser August Bournonville med det fransk klingende navn og Frankrigs egen berømte romantikker digter og kritiker Théophile Gautier.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.