Socialhistorie og kulturhistorie

Caja Rude tegner et portræt af en række danske arbejdere i mellemkrigstiden. Mens fagforeningerne forsøger at skaffe bedre vilkår for arbejderklassen, kæmper mange arbejdere med at få de helt basale ting i hverdagen til at hænge sammen. Bogen giver et spændende indblik i en samfundsgruppe, der har betydet meget for det Danmark, vi kender i dag, men som ofte er blevet overset af litteraturen.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.

"Kravet" er både en barsk og livsbekræftende beretning om en ung kvindes tilværelse i 1920’erne og 1930’erne. Faren drikker pengene væk, og derfor må hun hver dag knokle i en rullekælder for at brødføde sig selv og resten af familien. Hendes mandlige chef mener, at en ung kvindelig ansats pligter strækker ud over det sædvanlige arbejde, og hun forsøger efter bedste evne at undgå hans seksuelle overgreb. Men unge kvinder mangler rettigheder, og derfor engagerer hun sig i den nye socialdemokratiske bevægelse.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.

"Hon kikar in i salongerna, sängkamrarna och prästgårdarnas expeditionsrum där cigarröken står tjock över skrivbord och bokhyllor. För tvåsamhetens lycka ger hon inte många ören. Inte för kvinnors inbördes lojalitet heller. Och inte för den falska gudligheten." – Elsie Johansson om Elin Wägners texter.Dessa skisser och noveller, som "Från det jordiska museet" består av, är representativa för samhällsgärningarna som Elin Wägner gjorde för kvinnans rätt till åsikter och existens. Samtliga texter utgår från Wägners observationer av sin omvärld, och genomsyras av den styrka, vilja och visionerna som hon avsåg för kvinnan i framväxten av det moderna samhället.Elin Wägner [1882–1949], född i Lund, var en svensk författarinna, feminist och en av Sveriges första kvinnliga journalister. Uppvuxen i en borgerlig miljö med tillhörande bildning, inte minst i form av en journalistisk utbildning, gör Wägner sin litterära debut med "Från det jordiska museet" 1907. Hon var en betydande röst i debatten kring kvinnlig rösträtt och intervjuade bland annat den inflytelserika Ellen Key. 1944 blir Wägner invald som ledamot i Svenska Akademien som den andra kvinnan någonsin efter Selma Lagerlöf.

Denna bok är skriven för två personer vid namn Amanda. 100 år skiljer dem åt, och flera generationer i släktträdet. En Amanda är författarens mormor, som han brukade få sin mamma att berätta om när han var liten. Den andra Amanda är författarens barnbarn, som fortfarande är ett litet barn och knappast kan föreställa sig hur olikt hennes liv ska bli från sin namnes.Författarens mor och mosters berättelser om Amanda vävs ihop med Amandas egna berättelse, som finns bevarad i dagboksform. Hon var en kyrkoherdefru i Vadstena under andra halvan av 1800-talet, och genom denna berättelse får vi en unik bild av en förlorad tid, och verkliga människoöden som annars säkerligen varit bortglömda. Berättelsen om Amanda är ett starkt kvinnoporträtt, och en fascinerande beskrivning av livet i Sverige för 150 år sedan.Birger Beckman (1906-1984) var en svensk författare och journalist. Under sin produktiva författarkarriär skev han ett flertal uppskattade böcker i flera olika genrer.

Från politik, krig, demokrati och diktatur till tro, kärlek och social rättvisa, i "Innan det var för sent" målar författaren Anna Lenah Elgström ett porträtt av sin egen generation. De var unga under 1900-talet första decennier, och upplevde några av världshistoriens mest omvälvande händelser. I detta verk följer vi Elgströms resor och verksamhet i Sverige och Europa. Hon åtar sig också att göra en samtidshistorisk analys av dessa spretiga årtionden, som i högsta grad skapat och format förutsättningar för konflikter och tankar i vår egen tid."Om man skulle fråga, vilket nutidsproblem som i dagarna mest av alla upptar deras tankar, vilka vore enrollerade i den demokratiska demokratins skaror vid tiden för världskriget så skulle man säkert få till svar: demokrati kontra diktatur. Det är ju också föga underligt, att vi rannsaka våra samveten i vad mån det är vårt fel att reaktionens mörker åter begynner nalkas vår värld."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

Martin Luther King – præsten, der troede på fredelig protest – talte til hundredtusindvis af mennesker samlet i Washington D.C., med ordene: "Jeg er glad for at være her hos jer i dag og deltage i, hvad der kommer til at gå over i historien som den største frihedsdemonstration i vores lands historie".Datoen var den 28. august 1963 og selvom han talte med imponerende selvtillid, forudså ingen, hvor stor betydning hans ord om den amerikanske drøm, ville få for at gøre drømmen til virkelighed. Det her er historien bagom den betydningsfulde tale – om blodet, sveden og tårerne.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

I anledning af dampskibet Hjejlens 100-års jubilæum i 1961 fortæller historiker Tage Kaarsted om bådfarten på Silkeborgsøerne gennem et århundrede. Her kan man blandt andet læse om den spirende turisme, om byggeriet af Hjejlen og de nyere skibe og om kriser, verdenskrige og besættelsestid.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Hvor tæt er forbindelsen mellem balletten og de øvrige kunstarter? Hvad er på overfladen? Hvad stikker dybere? Léandre Vaillat skriver i sin bog om Marie Taglioni, at man ikke må bedømme periodens balletter ud fra en litterær målestok. "Det væsentlige er at give ballerinaerne et net påskud til at danse.""I "Farlige sylfider" beskriver den store danske balletkritiker Erik Aschengreen den romantiske ballets gennembrud i Danmark og Frankrig. Han beskriver den romantiske opblomstring i balletten hos den store danske koreograf og danser August Bournonville med det fransk klingende navn og Frankrigs egen berømte romantikker digter og kritiker Théophile Gautier.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Japanologen och journalisten Monica Braw berättar i "Den gömda solen" om den japanska kvinnan, bakom myter och legender om geishor och vitmålade kvinnor i kimonos.Vi får en bild både av japansk tradition, och kvinnans plats däri, men också av de olika kvinnorörelser som finns i landet. Från hemmafru-idealet och det stora ansvaret av att ensam uppfostra ett barn som måste nå framgång, till de kvinnor som är ryggraden i Japans industriella ekonomi.Sanningen om den japanska kvinnan och kvinnoidealet är en annan än den vi i västvärlden föreställer oss, och med sin enorma kunskap på området vill Braw öppna upp för en ny bild av det japanska samhället, och de könsroller som finns där.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

Anna Lenah Elgström reser till Rom 1943, och möter en stad helt olik den hon vuxit upp med och älskat. På de vackra alléskuggade shoppinggatorna i den centrala, historiska delen av staden märks knappast kriget av. Vackert klädda turister blandas med de rikaste skikten av den italienska societeten i de glamourösa caféerna och restaurangerna. Om man vågar sig bort från dessa gator möts man dock av ett helt annat Rom. Fattiga kvinnor slåss om mat utanför marknaden när den öppnar, skadade och ärrade soldater återvänder från kriget och fascismen håller befolkningen i ett järngrepp.I "Italiens elfte timma" berättar Elgström om en diktatur som faller i realtid. Diktaturen skapas genom en befolkning som inte bryr sig, och när den skakar i grundvalarna finns det ingen allmän vilja att rädda systemet. I denna unika samtida skildring av ett Italien i förfall, som försöker frigöra sig från historien och bli en modern stat får vi en ovanlig bild av fascismens bultande hjärta just innan det slutar slå."Vad skall det nu bli av?" sade hon bittert. "Och framför allt, vad ska det bli av ungdomen? Jag har nevöer och kusiner som aldrig gjort annat än att slåss för det fascistiska imperiet först i de afrikanska krigen, sedan i Spanien och nu i detta krig. Varför skulle jag vilja veta? Om det komma från detta kriget med livet begriper jag inte hur de skola kunna skapa sig en existens - att slåss är det enda de lärt sig - en värld i krig är den enda värld de begripa."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

"Det är med människor som med döda ting - först på avstånd och efter ett antal år blir de riktigt intressanta, får sitt antikvärde. Många har beklagat att de inte lyssnade bättre, rent av frågade ut föräldrar och gamla släktingar medan de var i livet. Den dag då man får lust att spegla sitt eget livsöde och börjar märka hur mycket man har gemensamt med en äldre generation, finns där inte längre någon att fråga."Med avstamp i sin egen familjehistoria och släktforskning har Brita Oledal skrivit "Trädet på slätten". Hennes släktträd är djupt rotat i västgötaslättens mylla, och hon har genom olika pusselbitar och brevfragment lyckats forma en fascinerande bit lokalhistoria. Förutom hennes egen släkt möter vi de människor som fanns runt dem, antingen som grannar eller vänner, eller bara i förbigående. Genom de brev som finns i boken gör Oledal historien levande - och låter oss följa med på en resa till en avlägsen tid.Brita Oledal (1906-1981) var en svensk författare som skrev ett flertal uppmärksammade och älskade böcker. 1963 vann hon Landsbygdens författarstipendium för sitt författarskap.

I trebindsværket "Vor tids kulturhistorie" tager Erling Bjøl os med gennem næsten hundrede års dansk og vestlig kulturhistorie fra 1890 til 1986. Bøgerne omhandler periodens nye kunstneriske, musikalske og litterære strømninger, de politiske og sociale forandringer, der tog fart i løbet af det tyvende århundrede, og de to verdenskrige, der forandrede verden for bestandigt.Andet bind, "De onde år", dækker perioden med to verdenskrige fra 1914 til 1945. Det var nogle af de sorteste år i den europæiske historie, og alligevel blev kulturen ved med at blomstre mellem krig, krak og mørklægning. 1920’erne var præget af jazz, dans, korte kjoler og Hollywood-film. Højtalerne kunne imidlertid både bruges til at spille dansemusik og aggressive politiske taler, der opildnede til krig, vold og folkedrab.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

Martin Sørensen (fingeret navn), 29 år gammel, besluttede sig for at foretage sig "et eller andet" for på denne måde at komme til at opleve noget, der kunne sætte lidt mere kolorit på den grå hverdag. Dette lykkedes delvis.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Hvilke tanker gør et menneske sig, når det pludselig bliver berøvet sin frihed og spærret inde i en lille fængselscelle med tremmer for vinduet og uden håndtag på den indvendige side af døren?En lille del af svaret får man efter min opfattelse i efterfølgende brev, som en hollænder efter at have siddet varetægtsfængslet i en lille uges tid skrev til nogle af sine venner i Holland.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Drømmen om en luksustilværelse med villa, bil til alle voksne familiemedlemmer og mange kostbare bekendtskaber har ofte været den direkte anledning til, at mennesker med en lovende fremtid er faldet for fristelsen til at misbruge den tillid, som deres hidtil flittige stræben har skabt for dem hos deres arbejdsgivere, for derved hurtigere at opfylde drømmen, hvorved det hele blev ødelagt. Således gik det også reklamechefen i følgende sag.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Hörreise durch 5 Jahrhunderte KüchengeschichteEinzigartiges Wissen aus der Welt der Kulinarik sammelte Andrea Schmoll durch ihr Studium der Bibliotheca Gastronomica und im Austausch mit den Kennern der Szene: Kulturwissenschaftlern, Sammlern und Köchen. Hier erfährt der Hörer u.a., wie aus den Suppenküchen der französischen Revulotion die Hotels unserer Zeit entstanden – eine Entwicklung, die die Kulturgeschichte der Tafel voranbrachte und unser Leben bis in die Gegenwart bestimmt.Andrea Schmoll leitet die Kulturagentur EPIDAURIS mit der thematischen Fokussierung auf die „Gastrosophie", also die Kunst des Kochens und Genießens sowie deren kulturelle Hintergründe. Durch ihr intensives Quellenstudium historischer Kochbücher und den Austausch mit Köchen, Sammlern und Kulturwissenschaftlern kuratierte sie 2012 die Gesprächsausstellung „Kulturerbe-Koch- kunst".

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I 1947 bliver Indien et selvstændigt land, og rejsejournalisten Karl Eskelund tager kort tid efter dertil for at berette om nationens genetablering efter Det Britiske Imperium. Ti år efter besøger han Indien for anden gang, og han skriver denne bog om landets udvikling og situation. Hvert kapitel i bogen omhandler et emne eller en problematik, som Indien er konfronteret med i 1967: kastesystemet, overbefolkningen, religionernes betydning, kvinders vilkår, de hellige mænd, fattigdom og politiske spændinger.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I takt med at København er blevet moderniseret, er store dele af det oprindelige dyreliv forsvundet. Da man begyndte at rive Københavns volde ned i midten af 1800-tallet, gik det hurtigt ned ad bakke. Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om, hvordan det vilde dyreliv blev urbaniseret og bogstaveligt talt sat i bås, da København Zoologiske Have åbnede, og menneskets tilgang til dyr og naturen ændrede sig hastigt.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

I 1887 rejste den store danske litteraturhistoriker og –kritiker Georg Brandes til Sankt Petersborg i Rusland for at holde en række foredrag på fransk. De russiske skribenters forening havde inviteret ham og tilbudt at arrangere alt for ham. Under opholdet i Sankt Petersborg modtog han en lignende invitation fra skribenter i Moskva, og således fik Georg Brandes lejlighed til at se det mægtige land fra flere forskellige vinkler. De mange observationer blev samlet i bogen "Indtryk fra Rusland", som giver et spændende indblik i det store lands kulturelle landskab i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"‘Fædreland‘ er et i udpræget grad levende ord. Det betegner ganske vist et eller andet geografisk område, men er dog noget helt andet end et almindeligt stednavn. Det viser ikke alene, at der i øjeblikket findes en slægt, et folk som kalder det sit, men at dette forhold er nedarvet. Mellem fædreland og folk er der den nøjeste sammenhæng – de kan simpelthen ikke undvære hinanden. Et folk uden fædreland er slet og ret en race, og et fædreland uden folk er en råbende urimelighed."Et væld af faktorer kan forandre og styrke eller svække kærligheden og tilhørsforholdet til ens fædreland og folk. Dette gør sig ikke mindst gældende for danskerne. Vilhelm la Cour undersøger danskhedsfølelsen og ser på, hvordan den er vokset og har udviklet sig gennem tiden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Samme år, som første verdenskrig endelig sluttede, skrev Svend Borberg bogen "Krig og køn". Han forsøgte at finde frem til en fyldestgørende forklaring på, at den ultimativt blodigste krig i verdenshistorien kunne bryde ud, uden som visse andre at vælge den nemme forklaring og skyde skylden på nogle få individer. Svend Borberg leder efter svaret i menneskets dybere instinkter, psyken, seksualiteten og ser endvidere på, hvordan krigen ændrede forholdet mellem kønnene og synet på sex og kønsroller.Svend Borberg (1888-1947) var en dansk dramatiker, redaktør, kritiker og forfatter. Han blev Ridder af Dannebrog i 1938.

"Af åndsfrihedens historie" består af fire foredrag, der alle på hver sin måde berører dette emne. To foredrag handler om to litterære giganter, henholdsvis den danske digter N.F.S. Grundtvig og den engelske digter John Milton, der på vidt forskellige måder har bidraget til åndsfrihedens historie. De to sidste foredrag fortæller om den franske revolution og dens indledende forsøg på at sætte ånden fri, som endte med at slå grusomt fejl, samt massepropaganda og selvtænkning.Thomas Døssing (1882-1947) var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.