Socialhistorie og kulturhistorie

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

København har ikke altid været den storby den er i dag. Havnebyen har over årene udviklet sig til Danmarks hovedstad og er præget af århundreders arkitektur. Bering Liisberg går i dybden med arkitektoniske udvidelser og det voksende liv i det gamle København over mange år.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Jesus optræder ikke bare i Bibelen som en sagnfigur eller en metafor for Helligånden eller kristendommen. Han var også en historisk person med en samtid og et hjemland, som han var en del af. Han delte jødernes traditioner, deres levemåde og deres rolle i verden. Niels Aage Barfoed fortæller om livet på Jesu tid, om traditioner og skikke, om hverdagslivet og samfundet og alt det andet, der var en del af Jesu liv.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

De danske folkebiblioteker har en lang og stolt historie. Gennem tiden har de udviklet sig meget og bragt oplysning, glæde og læring til videbegærlige mennesker over hele landet. Den danske bibliotekar og forfatter Thomas Døssing fortæller om de danske folkebibliotekers udvikling fra de allerførste biblioteker og op til bogens udgivelse i 1924.Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

Dansk-jødiske Herbert Pundik tegner et billede af Israel i 1967 med dets mange kulturelle og samfundsmæssige modsætninger. Landet er på én gang oldgammelt og splinternyt, og gennem en række beretninger om enkelte menneskeskæbner og en mere overordnet beskrivelse af forholdene i 1960’ernes Israel maler Herbert Pundik os et spændende og farverigt billede af det land, han selv var med til at kæmpe for og bygge op umiddelbart efter anden verdenskrig.Herbert Pundik (f. 1927) er en dansk journalist og forfatter. Pundik har siden 1965 pendlet mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark. Pundik er i dag rejseleder i Israel/Palæstina og skribent for Politiken.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.

Skrivekuglen var verdens første kommercielt producerede skrivemaskine, der til trods for sin store brugbarhed og revolutionerende teknik aldrig blev så stor en succes, som man kunne mene, den fortjente. Johanne Agerskov fortæller om sin fars opfindelse af skrivekuglen, som blev draget i tvivl, da en anden forsøgte at tage æren for den usædvanlige opfindelse. Bogen giver et spændende indblik i den verden af utrolige opfindelser, der florerede i Danmark såvel som i udlandet i anden halvdel af 1800-tallet.Johanne Agerskov (1873-1946) var en dansk digter og medium. Under spiritistiske seancer frembragte hun en række digte og budskaber, som senere blev udgivet i bogen "Hilsen til Danmark: 15 digte" og "Vandrer mod lyset!". Sidstnævnte har efterfølgende lagt navn til et forlag, der udgiver bøger om det overnaturlige.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Himmerich (1681-1735) er en af dansk politihistories mest kontroversielle skikkelser. Han nåede at være i både polsk og russisk krigstjeneste, før han vendte hjem til Danmark, hvor han først blev politimester og kort derefter borgmester. Allan Mylius Thomsen fortæller historien om den handlekraftige, men grusomme politimester, der nød stor støtte fra kong Frederik IV på trods af sine usædvanligt hårdhændede metoder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Livet i Danmark i 1500-tallet var ikke som det er i dag, eller som det var i slutningen af 1800-tallet, da Bering Liisberg skrev "Fra gamle dage" om danskere fra tiden mellem 1500-1800; historier om natmænd, fædre, præster og præstedøtre.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Mange mener, at "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring" er et af den danske filosof Harald Høffdings hovedværker. Bogen vakte allerede stor interesse da den blev udgivet i 1882, og den var med til at gøre Høffding berømt. Den blev oversat til ti sprog og udkom alene på dansk i 11 oplag.Udover at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Menuen fra Karen Blixens populære fortælling Babettes gæstebud er blevet genopført masser af gange verden over. Men altid på baggrund af filmatiseringens menu – aldrig på den måde, som Karen Blixen selv havde forestillet sig. Signe Wulff dykker ned i den ekstravagante menu, som Babette serverer i Karen Blixens berømte roman ‘Babettes gæstebud’.Signe Wulff er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling, arbejder som tekstforfatter og skriver primært for iværksætter og virksomheder fra gastronomiens verden. I sin fritid driver hun bloggen kvindevin.dk.

Dyrehaven nord for København har i generationer været en grøn oase, som folk fra den tætte og ildelugtende storbyjungle valfartede til på søndagsudflugt. Kai Flor fortæller om Dyrehavens lange og spændende historie, om dens forbindelse til Frankrig, kongefamiliens brug af den og de almene menneskers store glæde af det dejlige naturområde.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer.I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten.Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Georg Brandes fortæller om sine rejser i Polen fra 1885-1888. Han mødte et folk, der holdt sammen på sin kulturelle og nationale identitet, selvom det endnu engang var blevet splittet af fremmede nationer. Han fortæller om Polens litteratur, folkekarakter, forhold til resten af Europa og nationale kultur. Bogen giver et spændende og unikt indblik i Polens kulturhistorie i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Kai Flor fortæller om et af Danmarks smukkeste og mest legendariske slotte. Kronborg er blandt andet kendt som slottet, hvor William Shakespeares "Hamlet" finder sted, men det imponerende renæssanceslot gemmer på hemmeligheder og skatte, der intet har med fiktion at gøre. Historien om Kronborg begynder helt tilbage ved Erik af Pommern i starten af 1400-tallet, eftersom renæssanceslottet er opført på ruinerne af hans mægtige borg.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

"Det var disse to faktorer – julestemningen, der åbner sindet for kærligheden til vore medmennesker, og tanken på de børn, for hvem sygdommen kaster skygger over tilværelsen – der bevægede postmester Einar Holbøll så stærkt, at det gav ham ideen til julemærket."Kai Flor fortæller om traditionen med julemærket og de velgørende formål, det blev skabt for at støtte. Det er historien om julestemning, næstekærlighed og et ønske om at hjælpe dem, der ikke er lige så heldige som en selv.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Det nittende århundrede var en periode med konstant udvikling. Før man havde fået set sig om, var industrien og hverdagen eskaleret og forandret fuldstændig og dermed også kunsten. Ved enden af 1800-tallet og den spæde start af 1900-tallet skrev Bering Liisberg denne bog om hans bedsteforældres generation, og den tid de levede i op til 1848.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

I første bind af "Danmarks søfart og søhandel" når Bering Liisberg helt fra århundreder f.v.t. op til 1865 i søfartens historie.Mennesker har altid haft interesse i, hvordan de kan nå fra A til B nemmest og hurtigst. I mange årtusinder var søfart essentiel for handel og anden rejse og er stadig i dag en vigtig transportform.\r\nI denne serie af to bind dækker Bering Liisberg hele søfartens historie fra oldtiden til begyndelsen af 1900-tallet. \r\nHenrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Nils Nilssons socialrealistiske roman fra 1933 bringer os med ind bag murene på en typisk dansk arbejdsplads i mellemkrigstiden. Her på skibsværftet mærker arbejdere såvel som funktionærer presset, og frygten for afskedigelse vokser i takt med, at den verdensomspændende krise trænger sig på. Arbejderne er underlagt dårlige vilkår og usikre forhold. De må stå sammen overfor ledelsen, hvis de vil have et mere værdigt arbejdsliv.Nils Nilsson skildrer livet for arbejderne som en samfundsklasse, men han portrætterer også sine karakterer med respekt arbejdernes individualitet.Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.

12-årige Jimmy har længe boet på fattiggården, og han har hadet hvert øjeblik af opholdet i det triste hus. Han er derfor lykkelig, da han får lov at forlade fattighuset og får arbejde i en kulmine. Men Jimmy aner ikke, hvor hårdt og farligt det er at arbejde i minen. Gennem Jimmy og hans ven Tunnel-Joe følger vi den farlige og vigtige kamp for afskaffelse af børnearbejde i 1800-tallets England.Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter. Mange af hans bøger foregår i mystiske og mytiske fantasy-universer, men han har også skrevet flere værker baseret på sin egen barndom. Swindells har vundet adskillige priser for sit forfatterskab herunder den anerkendte Children's Book Award.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Tinka og hendes mor og lillesøster skal flytte fra København, hvor de har boet hele deres liv. Der er mange gode venner og naboer at sige farvel til, og Tinka aner ikke, hvad der venter hende i Korsør. Hun ved ikke, at hun her vil blive en del af den klassekamp og kvindekamp, der er sådan brug for i 1930’ernes Danmark, og som kommer til at ændre hele samfundet og Tinkas liv.Den danske forfatter og journalist Caja Rude (1884-1949) interesserede sig især for kvindepolitiske spørgsmål og social uretfærdighed i sine bøger. Hun var en af de første forfattere i Danmark, der insisterede på, at piger kunne blive til andet end husmødre, og hun gik desuden progressivt ind for oplysning om seksualitet til unge. Mange af hendes bøger er baseret på hendes egne erfaringer. Hun voksede op i fattigdom med sin mor og kom allerede som tiårig i arbejde som tjenestepige.