Socialhistorie og kulturhistorie

Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Steget i land ved Toldboden er den rejsende – antager vi – ikke så træt, at han just tyer til en drosche, hvilken for resten straks tilbyder sig; thi de er rigtig nok vor vejledning overflødig. Vi fører ham altså ned ad Toldbodvejen, da vi ikke agter at bestige Volden, for at føre ham rundt om byen, men ville tage den i gennemsnit. Her, straks uden for Toldbodporten eller vagten, var for ikke mange tider siden et gammelt udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekendt i blandt den søfarende almue og havde erhvervet sig en slags nautisk navnkundighed."Claudius Rosenhoff tager os med på rundtur i det gamle København og fortæller undervejs, hvordan det så ud i gamle dage. Bogen er fra 1857, men beskriver et København, der lå længere tilbage i tiden, og som også for Claudius Rosenhoffs egen generation føltes som en svunden tid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Dansk kultur i det 19. århundrede" fortæller om alle mulige strømninger inden for dansk kultur og idehistorie i 1800-tallet. En række forskellige bidragsydere skildrer både landets økonomiske og industrielle udvikling, de nye litterære retninger, lægevidenskaben og zoologiens fremgang samt forandringerne i undervisningssektoren.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

Arnold Fraenkel holdt i 1892 et foredrag for Industriforeningen om velgørenhedens mange fordele. Det blev senere skrevet ned og udgivet og viser, hvordan den gængse holdning var til velgørenhed i både den religiøse og ikke-religiøse forstand i slutningen af det nittende århundrede.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

"Det, som knytter nordboerne sammen, er det nære slægtskab i sprog, som i en ikke fjern fortid var en uomtvistelig enhed i sprog. Den tid, da det nordiske mål lød ens i Trøndelagen, ved Mælaren og ved Dannevirke, ligger kun 1000 år tilbage."Johan Ottosen fortæller Skandinaviens lange og spændende historie samt om landenes forhold til hinanden og til omverdenen.Tredje bind fortæller om Norden og Europa fra starten af det 18. århundrede og frem til starten af 1900-tallet. Oplysningstiden kommer til at gøre en enorm forskel i både Europa og Norden og ændrer samfundet politisk såvel som kulturelt. Johan Ottosen fortæller om de mange reformer af landbruget, stavnsbåndets ophævelse samt om de mange revolutioner, der strøg over Europa i det 19. århundrede og også ændrede samfundene i Norden.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

København har ikke altid været den storby den er i dag. Havnebyen har over årene udviklet sig til Danmarks hovedstad og er præget af århundreders arkitektur. Bering Liisberg går i dybden med arkitektoniske udvidelser og det voksende liv i det gamle København over mange år.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Jesus optræder ikke bare i Bibelen som en sagnfigur eller en metafor for Helligånden eller kristendommen. Han var også en historisk person med en samtid og et hjemland, som han var en del af. Han delte jødernes traditioner, deres levemåde og deres rolle i verden. Niels Aage Barfoed fortæller om livet på Jesu tid, om traditioner og skikke, om hverdagslivet og samfundet og alt det andet, der var en del af Jesu liv.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

De danske folkebiblioteker har en lang og stolt historie. Gennem tiden har de udviklet sig meget og bragt oplysning, glæde og læring til videbegærlige mennesker over hele landet. Den danske bibliotekar og forfatter Thomas Døssing fortæller om de danske folkebibliotekers udvikling fra de allerførste biblioteker og op til bogens udgivelse i 1924.Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

Dansk-jødiske Herbert Pundik tegner et billede af Israel i 1967 med dets mange kulturelle og samfundsmæssige modsætninger. Landet er på én gang oldgammelt og splinternyt, og gennem en række beretninger om enkelte menneskeskæbner og en mere overordnet beskrivelse af forholdene i 1960’ernes Israel maler Herbert Pundik os et spændende og farverigt billede af det land, han selv var med til at kæmpe for og bygge op umiddelbart efter anden verdenskrig.Herbert Pundik (f. 1927) er en dansk journalist og forfatter. Pundik har siden 1965 pendlet mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark. Pundik er i dag rejseleder i Israel/Palæstina og skribent for Politiken.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.

Skrivekuglen var verdens første kommercielt producerede skrivemaskine, der til trods for sin store brugbarhed og revolutionerende teknik aldrig blev så stor en succes, som man kunne mene, den fortjente. Johanne Agerskov fortæller om sin fars opfindelse af skrivekuglen, som blev draget i tvivl, da en anden forsøgte at tage æren for den usædvanlige opfindelse. Bogen giver et spændende indblik i den verden af utrolige opfindelser, der florerede i Danmark såvel som i udlandet i anden halvdel af 1800-tallet.Johanne Agerskov (1873-1946) var en dansk digter og medium. Under spiritistiske seancer frembragte hun en række digte og budskaber, som senere blev udgivet i bogen "Hilsen til Danmark: 15 digte" og "Vandrer mod lyset!". Sidstnævnte har efterfølgende lagt navn til et forlag, der udgiver bøger om det overnaturlige.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Himmerich (1681-1735) er en af dansk politihistories mest kontroversielle skikkelser. Han nåede at være i både polsk og russisk krigstjeneste, før han vendte hjem til Danmark, hvor han først blev politimester og kort derefter borgmester. Allan Mylius Thomsen fortæller historien om den handlekraftige, men grusomme politimester, der nød stor støtte fra kong Frederik IV på trods af sine usædvanligt hårdhændede metoder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Livet i Danmark i 1500-tallet var ikke som det er i dag, eller som det var i slutningen af 1800-tallet, da Bering Liisberg skrev "Fra gamle dage" om danskere fra tiden mellem 1500-1800; historier om natmænd, fædre, præster og præstedøtre.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Mange mener, at "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring" er et af den danske filosof Harald Høffdings hovedværker. Bogen vakte allerede stor interesse da den blev udgivet i 1882, og den var med til at gøre Høffding berømt. Den blev oversat til ti sprog og udkom alene på dansk i 11 oplag.Udover at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Menuen fra Karen Blixens populære fortælling Babettes gæstebud er blevet genopført masser af gange verden over. Men altid på baggrund af filmatiseringens menu – aldrig på den måde, som Karen Blixen selv havde forestillet sig. Signe Wulff dykker ned i den ekstravagante menu, som Babette serverer i Karen Blixens berømte roman ‘Babettes gæstebud’.Signe Wulff er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling, arbejder som tekstforfatter og skriver primært for iværksætter og virksomheder fra gastronomiens verden. I sin fritid driver hun bloggen kvindevin.dk.

Dyrehaven nord for København har i generationer været en grøn oase, som folk fra den tætte og ildelugtende storbyjungle valfartede til på søndagsudflugt. Kai Flor fortæller om Dyrehavens lange og spændende historie, om dens forbindelse til Frankrig, kongefamiliens brug af den og de almene menneskers store glæde af det dejlige naturområde.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer.I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten.Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Georg Brandes fortæller om sine rejser i Polen fra 1885-1888. Han mødte et folk, der holdt sammen på sin kulturelle og nationale identitet, selvom det endnu engang var blevet splittet af fremmede nationer. Han fortæller om Polens litteratur, folkekarakter, forhold til resten af Europa og nationale kultur. Bogen giver et spændende og unikt indblik i Polens kulturhistorie i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.