Socialhistorie og kulturhistorie

Peter Wivel kaster et kritisk og skarpt blik på skolens forhistorie, som på mange måder minder om det rene slaveri – ikke bare af kroppen, men også af sindet, som er blevet formet, hæmmet og systematisk underkuet i skolesystemet siden dets oprettelse. Bogen tager os tilbage til tiden umiddelbart før skolerevolutionen i Danmark i 1789, hvor synet på skolegangens fordele og nødvendighed ændrede sig markant side om side med stavnsbåndets ophævelse. Peter Wivel forholder sig kritisk til det daværende syn på skolegang og bruger det endvidere i sin kritik af skolevæsnet, som det så ud i starten af 1970’erne, hvor bogen er skrevet.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

Oplevelsen af en teaterforestilling er intet præfabrikeret produkt, som afleveres til tilskuerne og bæres hjem af disse i ens udseende erindringsposer. Oplevelsen af teater er tværtimod facit på et regnestykke, hvori indgår flere ubekendte, blandt andet de rent fysiske vilkårs indflydelse, tilskuerens – skuespillerens indbyrdes placering i rummet. I dette forhold har specielt balkonteatrets udformning og lange levetid favoriseret en voksende uoverensstemmelse mellem den karakteristiske omgangsform uden for teatret og den traditionsdikterede opførsel, som husets indretning understøttede. En levende kritisk holdning hos tilskuerne er ikke blot en egenart ved en bestemt gruppe mennesker i en bestemt periode.Denne holdning er i højere grad et produkt af tilskuergruppens sammensætning, den herskende opfattelse af teatrets funktion og stedets, teaterhusets indretning. Vi tilskuere oplever ganske vist forskelligt alt efter vor baggrund og viden, men udbyttet, vi får af en forestilling, er det dog op til skuespiller, scenograf, myndigheder og ikke mindst teaterarkitekter at dirigere.Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.

Gennem en række citater, avisartikler og vidnesbyrd fortæller Vilhelm la Cour om folkestemningen i Danmark under krigen i 1864. Vi kommer ind under huden på både de politikere, der trækker i trådene, og de menige soldater, der sætter livet på spil i en krig, der for nogle virkede tabt, før den overhovedet kom i gang.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad er danskhed? Det spørgsmål er med jævne mellemrum blevet stillet af forfattere, digtere, politikere og mange andre. Vilhelm la Cour forsøger i starten af det tyvende århundrede at sætte ord på danskheden, og hvorfor den er så vigtig. For hvis ikke vi inderst inde føler os danske, hvorfor har vi så så ofte kæmpet for ikke at blive indlemmet i andre nationer? Hvad er det, der får os til at gribe til våben, når nogen truer vores selvstændighed som land? Er det måske ikke vores insisteren på at bevare vores nationale selvfølelse?Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Innan den nya frimurarlärlingen kan påbörja resan in i ordens hemliga universum måste han sitta ensam i ett rum och tänka på vad som väntar honom. Som inspiration har han ordet "vitriol" på väggen. Ordet var alkemisternas beteckning för att söka efter tingens innersta väsen. På bordet ligger ett kranium och ett par lårben. De symboliserar att ritualen är ett slags död, varpå lärlingen återuppstår som invigd.Vistelsen i rummet är bara en av många frimurarritualer, varav de allra flesta är okända för alla oinvigda. Genom historien har människor alltid samlats i exklusiva grupper med religiösa, ockulta, ekonomiska eller politiska syften. Gemensamt för de slutna sällskapen är ofta bisarra ritualer och alltid stränga regler, inte minst om tystnad. Ingen utanför får vet vad som föregår. Slutenheten gör sällskapen starka, men väcker också omvärldens misstro. För vad händer när de mäktiga männen möts bakom stängda dörrar?"Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Tidpunkten var perfekt. När de första korsfararna med påvens välsignelse år 1096 gav sig av mot Heliga landet var den muslimska världen splittrad av inre strider, och de europeiska riddarna kunde obehindrat avancera österut. Seger följde på seger, och 1099 intog de kristna Jerusalem. Som i ett blodrus gick de från hus till hus och dödade muslimska män, kvinnor och barn. Den muslimska världen var förlamad av chock, och kaliferna ropade efter hämnd. Korsriddarna hade dock ett hårt grepp om makten i Heliga landet och befäste den med ett nätverk av stora borgar.Först 100 år senare enades kaliferna under en stark härförare. Saladin demonstrerade sin överlägsenhet i ökenkrig i slaget vid Hattin och befäste sin position genom att år 1187 erövra Jerusalem. De följande 100 åren böljade striderna fram och tillbaka, men när osmanska styrkor 1453 intog Konstantinopel var det slut med Bysantinska riket och med de kristnas frammarsch i öst."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

I slutningen af det nittende århundrede var den københavnske børs et levende og pulserende sted. Ikke alene arkitektonisk var Børsen uovertruffen, den var også den mest betydningsfulde børs i hele norden. Chefredaktør for Dagbladet Børsen Hendrik Stein fortæller om Børsens historie, om det liv og de handler, der gjordes på Børsen i starten af det tyvende århundrede, og om de personer, der gjorde den til det, den var.Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

I "To livslinjer" fortæller Vilhelm la Cour om årene fra han blev student i 1902 til han i 1920 deltog i den store genforeningsfest på Dybbøl. Netop den nationale kamp for at få Sønderjylland tilbage til Danmark og senere at befri Danmark fra den nazistiske besættelse blev den ene livslinje i Vilhelm la Cours liv. Den anden livslinje var den videnskabelige i form af hans store interesse for historie, og begge dele kom til at spille en stor rolle gennem hele hans liv.I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Mischa Kafanka vokser op i Østtyskland før murens fald og får som ung mand arbejde som blikkenslager – et godt og respekteret erhverv, når man lever i en kommunistisk stat. Men da Berlinmuren falder i 1989, ændres hele det østtyske samfund, også for Mischa. I bogen "Smil gennem tårer" følger vi ham på en grotesk rejse rundt i den kapitalistiske verden, som er fremmed og fyldt med farer for den godhjertede blikkenslager. Bogen er en både humoristisk og alvorlig skildring af det kaos, Østtyskland befandt sig i de første år efter genforeningen med Vesttyskland.Den østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør, arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Steget i land ved Toldboden er den rejsende – antager vi – ikke så træt, at han just tyer til en drosche, hvilken for resten straks tilbyder sig; thi de er rigtig nok vor vejledning overflødig. Vi fører ham altså ned ad Toldbodvejen, da vi ikke agter at bestige Volden, for at føre ham rundt om byen, men ville tage den i gennemsnit. Her, straks uden for Toldbodporten eller vagten, var for ikke mange tider siden et gammelt udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekendt i blandt den søfarende almue og havde erhvervet sig en slags nautisk navnkundighed."Claudius Rosenhoff tager os med på rundtur i det gamle København og fortæller undervejs, hvordan det så ud i gamle dage. Bogen er fra 1857, men beskriver et København, der lå længere tilbage i tiden, og som også for Claudius Rosenhoffs egen generation føltes som en svunden tid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Dansk kultur i det 19. århundrede" fortæller om alle mulige strømninger inden for dansk kultur og idehistorie i 1800-tallet. En række forskellige bidragsydere skildrer både landets økonomiske og industrielle udvikling, de nye litterære retninger, lægevidenskaben og zoologiens fremgang samt forandringerne i undervisningssektoren.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

Arnold Fraenkel holdt i 1892 et foredrag for Industriforeningen om velgørenhedens mange fordele. Det blev senere skrevet ned og udgivet og viser, hvordan den gængse holdning var til velgørenhed i både den religiøse og ikke-religiøse forstand i slutningen af det nittende århundrede.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

"Det, som knytter nordboerne sammen, er det nære slægtskab i sprog, som i en ikke fjern fortid var en uomtvistelig enhed i sprog. Den tid, da det nordiske mål lød ens i Trøndelagen, ved Mælaren og ved Dannevirke, ligger kun 1000 år tilbage."Johan Ottosen fortæller Skandinaviens lange og spændende historie samt om landenes forhold til hinanden og til omverdenen.Tredje bind fortæller om Norden og Europa fra starten af det 18. århundrede og frem til starten af 1900-tallet. Oplysningstiden kommer til at gøre en enorm forskel i både Europa og Norden og ændrer samfundet politisk såvel som kulturelt. Johan Ottosen fortæller om de mange reformer af landbruget, stavnsbåndets ophævelse samt om de mange revolutioner, der strøg over Europa i det 19. århundrede og også ændrede samfundene i Norden.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

København har ikke altid været den storby den er i dag. Havnebyen har over årene udviklet sig til Danmarks hovedstad og er præget af århundreders arkitektur. Bering Liisberg går i dybden med arkitektoniske udvidelser og det voksende liv i det gamle København over mange år.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Jesus optræder ikke bare i Bibelen som en sagnfigur eller en metafor for Helligånden eller kristendommen. Han var også en historisk person med en samtid og et hjemland, som han var en del af. Han delte jødernes traditioner, deres levemåde og deres rolle i verden. Niels Aage Barfoed fortæller om livet på Jesu tid, om traditioner og skikke, om hverdagslivet og samfundet og alt det andet, der var en del af Jesu liv.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

De danske folkebiblioteker har en lang og stolt historie. Gennem tiden har de udviklet sig meget og bragt oplysning, glæde og læring til videbegærlige mennesker over hele landet. Den danske bibliotekar og forfatter Thomas Døssing fortæller om de danske folkebibliotekers udvikling fra de allerførste biblioteker og op til bogens udgivelse i 1924.Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

Dansk-jødiske Herbert Pundik tegner et billede af Israel i 1967 med dets mange kulturelle og samfundsmæssige modsætninger. Landet er på én gang oldgammelt og splinternyt, og gennem en række beretninger om enkelte menneskeskæbner og en mere overordnet beskrivelse af forholdene i 1960’ernes Israel maler Herbert Pundik os et spændende og farverigt billede af det land, han selv var med til at kæmpe for og bygge op umiddelbart efter anden verdenskrig.Herbert Pundik (f. 1927) er en dansk journalist og forfatter. Pundik har siden 1965 pendlet mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark. Pundik er i dag rejseleder i Israel/Palæstina og skribent for Politiken.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.