Socialhistorie og kulturhistorie

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter.På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Ajankohta oli täydellinen. Kun ensimmäiset ristiretkeläiset paavin siunauksella vuonna 1096 lähtivät Pyhään maahan, muslimimaailmaa repivät sisäiset riidat ja eurooppalaiset ritarit saivat esteettä marssia kohti itää. Voitot seurasivat toisiaan, ja vuonna 1099 kristityt valtasivat Jerusalemin. Veren huumassa he kiersivät taloja teurastaen muslimimiehiä, -naisia ja -lapsia. Muslimimaailma järkyttyi, ja kosto iti kalifien keskuudessa. Ristiritarit olivat kuitenkin vakaasti vallassa Pyhällä maalla, jonne he rakensivat jyhkeiden linnojen verkoston. Vasta sata vuotta myöhemmin vahva sotapäällikkö yhdisti kalifit. Saladin osoitti ylivoimaisuutensa aavikkosodassa Hattinin taistelussa ja lujitti asemaansa valtaamalla Jerusalemin vuonna 1187. Satoja vuosia taistelut vyöryivät edes takaisin, mutta vuonna 1453 osmanijoukot valtasivat Konstantinopolin. Bysantin valtakunta oli mennyttä ja kristittyjen eteneminen idässä loppui.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

I 1905 gik bølgerne højt i dansk politik. Særligt inden for partiet Venstre ulmede de gamle uenigheder mellem partimedlemmerne, og de gik for alvor i udbrud, da I.C. Christensen i 1905 dannede en ny regering. Carl Theodor Zahle fortæller om udbruddet fra Venstre, der førte til, at han dannede det nye parti Det Radikale Venstre. Bogen er en spændende beretning fra en af dem, der var med under de begivenhedsrige dage, hvor dansk politik forandrede sig for stedse.Carl Theodor Zahle (1866-1946) var en dansk politiker og forfatter. I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre, og i 1910-1920 var han statsminister i Danmark. I 1920 bad kong Christian X af flere forskellige årsager Carl Theodor Zahle om at træde tilbage som statsminister, og da denne nægtede, afskedigede kongen regeringen. Det udløste det, der senere blev kendt som Påskekrisen.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Kun Harald Ankara vuonna 1066 sai nuolen kaulaansa Yorkin lähellä, viikinkien aikakausi päättyi. Venäläiset ja brittiläiset kronikat kertovat, miten soturikansa kolmen vuosisadan ajan ryösti, murhasi ja raiskasi pitkin Eurooppaa. Vanhat kirjoitukset olivat pitkään paras viikinkien aikakaudesta kertova tietolähde. Sittemmin tutkimus ja arkeologiset löydöt ovat lisänneet tietoa aiheesta. Vaikka tuhannet nuoret viikinkimiehet kiersivät ryöstöretkillä ja vahvat päälliköt kahmivat suuria maa-alueita, viikingit olivat ennen kaikkea kauppiaita. Heidän solakat laivansa hallitsivat maailman meriä, ja Skandinaviaan kohosi kauppakaupunkeja, joissa kauppiaat myivät tavaroita kaikkialta tunnetusta maailmasta. Maa-alueiden ja ylellisyystavaroiden halu ajoi viikinkejä yhä kauemmas itään ja länteen, kunnes he olivat kartoittaneet Venäjän joet ja nousseet maihin valtavalle mantereelle, joka nykyään tunnetaan Amerikkana.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Carl Theodor Zahle fortæller den danske husmands historie ud fra et politisk synspunkt. Bogen skildrer også bondestanden mere generelt, men er hovedsageligt skrevet om husmændene, til dem og for dem. Bogen er udgivet i 1901, det år, hvor et historisk stort antal husmænd blev valgt ind i Folketinget.Carl Theodor Zahle (1866-1946) var en dansk politiker og forfatter. I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre, og i 1910-1920 var han statsminister i Danmark. I 1920 bad kong Christian X af flere forskellige årsager Carl Theodor Zahle om at træde tilbage som statsminister, og da denne nægtede, afskedigede kongen regeringen. Det udløste det, der senere blev kendt som Påskekrisen.

Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.

Peter Wivel kaster et kritisk og skarpt blik på skolens forhistorie, som på mange måder minder om det rene slaveri – ikke bare af kroppen, men også af sindet, som er blevet formet, hæmmet og systematisk underkuet i skolesystemet siden dets oprettelse. Bogen tager os tilbage til tiden umiddelbart før skolerevolutionen i Danmark i 1789, hvor synet på skolegangens fordele og nødvendighed ændrede sig markant side om side med stavnsbåndets ophævelse. Peter Wivel forholder sig kritisk til det daværende syn på skolegang og bruger det endvidere i sin kritik af skolevæsnet, som det så ud i starten af 1970’erne, hvor bogen er skrevet.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

Oplevelsen af en teaterforestilling er intet præfabrikeret produkt, som afleveres til tilskuerne og bæres hjem af disse i ens udseende erindringsposer. Oplevelsen af teater er tværtimod facit på et regnestykke, hvori indgår flere ubekendte, blandt andet de rent fysiske vilkårs indflydelse, tilskuerens – skuespillerens indbyrdes placering i rummet. I dette forhold har specielt balkonteatrets udformning og lange levetid favoriseret en voksende uoverensstemmelse mellem den karakteristiske omgangsform uden for teatret og den traditionsdikterede opførsel, som husets indretning understøttede. En levende kritisk holdning hos tilskuerne er ikke blot en egenart ved en bestemt gruppe mennesker i en bestemt periode.Denne holdning er i højere grad et produkt af tilskuergruppens sammensætning, den herskende opfattelse af teatrets funktion og stedets, teaterhusets indretning. Vi tilskuere oplever ganske vist forskelligt alt efter vor baggrund og viden, men udbyttet, vi får af en forestilling, er det dog op til skuespiller, scenograf, myndigheder og ikke mindst teaterarkitekter at dirigere.Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.

Gennem en række citater, avisartikler og vidnesbyrd fortæller Vilhelm la Cour om folkestemningen i Danmark under krigen i 1864. Vi kommer ind under huden på både de politikere, der trækker i trådene, og de menige soldater, der sætter livet på spil i en krig, der for nogle virkede tabt, før den overhovedet kom i gang.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hvad er danskhed? Det spørgsmål er med jævne mellemrum blevet stillet af forfattere, digtere, politikere og mange andre. Vilhelm la Cour forsøger i starten af det tyvende århundrede at sætte ord på danskheden, og hvorfor den er så vigtig. For hvis ikke vi inderst inde føler os danske, hvorfor har vi så så ofte kæmpet for ikke at blive indlemmet i andre nationer? Hvad er det, der får os til at gribe til våben, når nogen truer vores selvstændighed som land? Er det måske ikke vores insisteren på at bevare vores nationale selvfølelse?Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Innan den nya frimurarlärlingen kan påbörja resan in i ordens hemliga universum måste han sitta ensam i ett rum och tänka på vad som väntar honom. Som inspiration har han ordet "vitriol" på väggen. Ordet var alkemisternas beteckning för att söka efter tingens innersta väsen. På bordet ligger ett kranium och ett par lårben. De symboliserar att ritualen är ett slags död, varpå lärlingen återuppstår som invigd.Vistelsen i rummet är bara en av många frimurarritualer, varav de allra flesta är okända för alla oinvigda. Genom historien har människor alltid samlats i exklusiva grupper med religiösa, ockulta, ekonomiska eller politiska syften. Gemensamt för de slutna sällskapen är ofta bisarra ritualer och alltid stränga regler, inte minst om tystnad. Ingen utanför får vet vad som föregår. Slutenheten gör sällskapen starka, men väcker också omvärldens misstro. För vad händer när de mäktiga männen möts bakom stängda dörrar?"Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Tidpunkten var perfekt. När de första korsfararna med påvens välsignelse år 1096 gav sig av mot Heliga landet var den muslimska världen splittrad av inre strider, och de europeiska riddarna kunde obehindrat avancera österut. Seger följde på seger, och 1099 intog de kristna Jerusalem. Som i ett blodrus gick de från hus till hus och dödade muslimska män, kvinnor och barn. Den muslimska världen var förlamad av chock, och kaliferna ropade efter hämnd. Korsriddarna hade dock ett hårt grepp om makten i Heliga landet och befäste den med ett nätverk av stora borgar.Först 100 år senare enades kaliferna under en stark härförare. Saladin demonstrerade sin överlägsenhet i ökenkrig i slaget vid Hattin och befäste sin position genom att år 1187 erövra Jerusalem. De följande 100 åren böljade striderna fram och tillbaka, men när osmanska styrkor 1453 intog Konstantinopel var det slut med Bysantinska riket och med de kristnas frammarsch i öst."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

I slutningen af det nittende århundrede var den københavnske børs et levende og pulserende sted. Ikke alene arkitektonisk var Børsen uovertruffen, den var også den mest betydningsfulde børs i hele norden. Chefredaktør for Dagbladet Børsen Hendrik Stein fortæller om Børsens historie, om det liv og de handler, der gjordes på Børsen i starten af det tyvende århundrede, og om de personer, der gjorde den til det, den var.Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

I "To livslinjer" fortæller Vilhelm la Cour om årene fra han blev student i 1902 til han i 1920 deltog i den store genforeningsfest på Dybbøl. Netop den nationale kamp for at få Sønderjylland tilbage til Danmark og senere at befri Danmark fra den nazistiske besættelse blev den ene livslinje i Vilhelm la Cours liv. Den anden livslinje var den videnskabelige i form af hans store interesse for historie, og begge dele kom til at spille en stor rolle gennem hele hans liv.I de fire bøger \"Livet begynder\", \"To livslinjer\", \"Lukkede døre\" og \"Vejs ende\" deler den danske historiker og forfatter Vilhelm la Cour ud af sine erindringer fra barndommen på Lyngbyegnen i 1880’erne til hans oplevelser under og imellem verdenskrigene og efterkrigstidens Danmark. Med sit stærke og medrivende sprog beskriver han ikke blot sit eget liv, men også landets udvikling og det kulturelle og politiske klima i slutningen af 1800-tallet og langt op på den anden side af verdenskrigene.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Mischa Kafanka vokser op i Østtyskland før murens fald og får som ung mand arbejde som blikkenslager – et godt og respekteret erhverv, når man lever i en kommunistisk stat. Men da Berlinmuren falder i 1989, ændres hele det østtyske samfund, også for Mischa. I bogen "Smil gennem tårer" følger vi ham på en grotesk rejse rundt i den kapitalistiske verden, som er fremmed og fyldt med farer for den godhjertede blikkenslager. Bogen er en både humoristisk og alvorlig skildring af det kaos, Østtyskland befandt sig i de første år efter genforeningen med Vesttyskland.Den østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør, arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Steget i land ved Toldboden er den rejsende – antager vi – ikke så træt, at han just tyer til en drosche, hvilken for resten straks tilbyder sig; thi de er rigtig nok vor vejledning overflødig. Vi fører ham altså ned ad Toldbodvejen, da vi ikke agter at bestige Volden, for at føre ham rundt om byen, men ville tage den i gennemsnit. Her, straks uden for Toldbodporten eller vagten, var for ikke mange tider siden et gammelt udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekendt i blandt den søfarende almue og havde erhvervet sig en slags nautisk navnkundighed."Claudius Rosenhoff tager os med på rundtur i det gamle København og fortæller undervejs, hvordan det så ud i gamle dage. Bogen er fra 1857, men beskriver et København, der lå længere tilbage i tiden, og som også for Claudius Rosenhoffs egen generation føltes som en svunden tid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Dansk kultur i det 19. århundrede" fortæller om alle mulige strømninger inden for dansk kultur og idehistorie i 1800-tallet. En række forskellige bidragsydere skildrer både landets økonomiske og industrielle udvikling, de nye litterære retninger, lægevidenskaben og zoologiens fremgang samt forandringerne i undervisningssektoren.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

Arnold Fraenkel holdt i 1892 et foredrag for Industriforeningen om velgørenhedens mange fordele. Det blev senere skrevet ned og udgivet og viser, hvordan den gængse holdning var til velgørenhed i både den religiøse og ikke-religiøse forstand i slutningen af det nittende århundrede.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

"Det, som knytter nordboerne sammen, er det nære slægtskab i sprog, som i en ikke fjern fortid var en uomtvistelig enhed i sprog. Den tid, da det nordiske mål lød ens i Trøndelagen, ved Mælaren og ved Dannevirke, ligger kun 1000 år tilbage."Johan Ottosen fortæller Skandinaviens lange og spændende historie samt om landenes forhold til hinanden og til omverdenen.Tredje bind fortæller om Norden og Europa fra starten af det 18. århundrede og frem til starten af 1900-tallet. Oplysningstiden kommer til at gøre en enorm forskel i både Europa og Norden og ændrer samfundet politisk såvel som kulturelt. Johan Ottosen fortæller om de mange reformer af landbruget, stavnsbåndets ophævelse samt om de mange revolutioner, der strøg over Europa i det 19. århundrede og også ændrede samfundene i Norden.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.