Socialhistorie og kulturhistorie

I året 1046 f.Kr. krydsede en hær på 45.000 soldater og 300 stridsvogne Den Gule Flod. I spidsen stod kronprins Wu af Zhou, og snart havde han besejret naboen, Shangdynastiet. De næste omkring 800 år blomstrede Zhoudynastiet og udviklede det system, der fortsatte under den senere kejser. Kejserriget Kina blev samlet i 221 f.Kr. af Qinkongen Ying Zheng, der erklærede, at han af guderne var udset til at herske som kejser i riget, der var civilisationens centrum. Alle undersåtter skulle adlyde og tjene Himlens Søn. De nærmeste naboriger blev vasalstater, der aflagde troskabsed og betalte skatter til Kinas hersker. Helt ude på den anden side af vasallerne huserede barbarerne. Lige bortset fra heste var der intet godt at hente dér, og grænsen blev holdt solidt bevogtet. Med denne stærke selvbevidsthed trivedes Kina som et stort set lukket rige i flere tusind år, indtil mødet med den vestlige verdens købmænd og våben først i 1900-tallet væltede kejseren.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Monotonien er selvfølgelig blot én af den kunstneriske skabens ejendommeligheder. Når jeg i begejstring har påstået for mig selv, at den findes i alle store kunstneres værker, må man måske dysse påstanden lidt ned i ubegejstrede øjeblikke. Selvfølgelig kender man heller ikke alt, hvad der er godt i verden, langtfra, men nøjes med at betragte det, man ved tilværelsens mangfoldige dejlige tilfælde er kommet til at kende.""Den geniale monotoni" består af fire essays skrevet af den unge digter Jørgen Gustava Brandt i løbet af 1950’erne. Med humor, varme og visdom beskæftiger Jørgen Gustava Brandt sig med poesiens væsen og dens appel, 50’ergenerationens særpræg og omstændigheder samt en række eviggyldige sandheder."Det er en bog, vi har brug for, og den er dobbelt påskønnelsesværdig midt i en alvorstid, hvor det er suspekt at være morsom, fordi forfatteren også har råd til at være fornøjelig."– Bent Mohn"Bogen er et særpræget bidrag til de senere års skriftrække af reflekterende digtere, Sarvig, Bjørnvig, Wivel, Villy Sørensen."– Torben BrostrømJørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Vanvid og velstand" er en spændende historiebog om det 20. århundrede. Den udkom som en artikelserie i Ekstra Bladet i 1999, hvor chefredaktør Claes Kastholm Hansen så tilbage på det 20. århundredes største og mest skelsættende begivenheder. Første og anden verdenskrig, den russiske revolution, atombombens opfindelse samt Berlinmurens opførsel og fald var alt sammen med til at definere århundredet. Ud fra ideen om, at hvis man ikke lærer af historien, vil man uundgåeligt komme til at gentage den, fortæller Claes Kastholm Hansen om det 20. århundrede, og hvad vi kan lære af det.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

Vóór een vrijmetselaarsleerling de loge in mag, moet hij in afzondering nadenken over de geestelijke reis die hij gaat maken. Ter inspiratie staat er ‘V.I.T.R.I.O.L.’ op de muur, een alchemistische aanduiding voor het zoeken naar het verborgene der dingen. Op tafel liggen enkele dijbeenderen en een schedel. Ze symboliseren dat het ritueel een soort sterven is, waarna de leerling als ingewijde herboren wordt. Het verblijf in afzondering is een van de vele rituelen van de vrijmetselaars, waarvan de meeste onbekend zijn voor buitenstaanders. Er zijn in de loop der geschiedenis allerlei genootschappen geweest met occulte, religieuze, politieke of economische doelstellingen. Wat ze gemeen hebben, zijn rituelen en strenge regels, onder meer over geheimhouding. De geslotenheid geeft de genootschappen kracht, maar wekt wantrouwen in de buitenwereld. Want wat gebeurt er als machtige mannen elkaar achter gesloten deuren ontmoeten?

De timing was perfect. Toen de eerste kruisvaarders in 1096 met de zegen van de paus naar het Heilige Land trokken, waren de moslims in een interne strijd verwikkeld en konden de Europese ridders hun gang gaan. De zeges volgden elkaar op en in 1099 veroverden de christenen Jeruzalem. Islamitische mannen, vrouwen en kinderen werden afgeslacht. De moslimwereld was in shock en de kaliefen zonnen op wraak. Maar de kruisvaarders hadden het Heilige Land in hun greep en versterkten het met een netwerk van onneembare burchten. Pas 100 jaar later werden de kaliefen verenigd onder één sterke legerleider. Saladin liet in de Slag bij Hattin zien wat hij in de woestijn vermocht en consolideerde zijn positie door in 1187 Jeruzalem te veroveren. 100 jaar golfde de strijd op en neer, maar toen de Ottomanen in 1453 Constantinopel veroverden, waren het Byzantijnse Rijk en de christelijke opmars in het oosten ten einde.

In 1046 v.Chr. stak een leger van 45.000 man en 300 strijdwagens de Gele Rivier over. Aan het hoofd stond kroonprins Wu van Zhou, die de naburige Shang-dynastie al snel versloeg. De Zhou-dynastie heerste bijna 800 jaar en ontwikkelde het staatsbestel dat later onder de keizer werd voortgezet. In 221 v.Chr. werd China verenigd door Qin-koning Ying Zheng, die zei dat de goden hem hadden uitverkoren om als keizer te heersen in het rijk dat het centrum van de beschaving was. Alle onderdanen moesten de Zoon des Hemels dienen. De rijken rondom China werden vazalstaten, die een eed van trouw aflegden en belasting betaalden aan de keizer. Buiten de grenzen van deze staten woonden slechts barbaren. Bij hen was, behalve paarden, niets goeds te halen, en de grenzen werden dan ook zwaar bewaakt. Bijna 1000 jaar floreerde China als een zelfbewust, geïsoleerd rijk, tot de ontmoeting met westerse kooplui en wapens in de 20e eeuw de keizer ten val bracht.

Før den nye frimurerlærling kan begynde rejsen ind i ordenens hemmelige univers, skal han sidde alene i et rum og tænke på, hvad der venter forude. Som inspiration har han ordet "vitriol" på væggen. Ordet var alkymisternes betegnelse for at søge efter tingenes inderste væsen. På bordet ligger et kranie og et par lårbensknogler. De er symboler på, at ritualet er en slags død, hvorefter lærlingen genopstår som indviet. Opholdet i rummet er kun et af mange frimurerritualer, hvoraf langt de fleste er ukendte for de uindviede. Gennem historien har mennesker altid samlet sig i eksklusive grupper med okkulte, religiøse, økonomiske eller politiske formål. Fælles for de lukkede selskaber er ofte bizarre ritualer og altid strenge regler, ikke mindst om tavshed. Ingen udenfor må vide, hvad der foregår. Lukketheden giver selskaberne en indre styrke, men vækker samtidig omverdenens mistro. For hvad sker der, når de magtfulde mænd mødes bag lukkede døre?Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i jalousi liget af sin bror Osiris i 14 stykker og spredte dem over hele Egypten. Gudinden Isis fandt alle stykkerne, balsamerede liget og rullede det ind i linned. Herved skabte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med at balsamere de døde, så kroppen blev bevaret til efterlivet, var udbredt i oldtidens Egypten, og de mange mumier af både mennesker og dyr har fascineret eftertiden. I perioder har pulveriseret mumie oven i købet været anvendt som medicin mod alskens dårligdomme. De fattige egypteres mumier lå begravet i ørkensandet. Men faraoernes mumier lå i prægtige sarkofager dybt inde i gigantiske pyramider. Selvom oldtidens egyptere efterlod sig et væld af tekster skrevet med hieroglyffer, er det stadig en gåde, præcis hvordan de udødelige monumenter blev bygget. Sikkert er det dog, at de blev skabt af en civilisation, der var stærk nok til at blomstre i mere end 3.000 år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Professor i historie Claus Bryld undersøger hemmelighedsbestemmelserne og adgangsmulighederne til samtidshistoriske kilder i både Danmark og andre lande. Han opdager, at det er betydeligt sværere for danskerne at få adgang til deres lands akter, end det er i andre lande, og særligt arkiverne fra besættelsestiden holdes hemmelige. Claus Bryld foreslår en måde, hvorpå man kan reformere arkivadgangen, så landets historie kan komme for en dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

Kaaoksen ja epäjärjestyksen jumala Seth repi kateellisena veljensä Osiriksen ruumiin 14 osaan ja levitti ne pitkin Egyptiä. Jumalatar Isis löysi osat, palsamoi ruumiin ja peitti sen kangaskääreisiin. Näin syntyi Egyptin tarujen mukaan ensimmäinen muumio. Muinaisessa Egyptissä vainajat palsamoitiin, jotta ruumis säilyisi kuolemanjälkeistä elämää varten. Jauhettuja muumioita käytettiin aikoinaan jopa lääkkeenä erilaisiin vaivoihin. Köyhien egyptiläisten muumiot haudattiin aavikon hiekkaan, mutta faaraoiden muumiot makasivat loisteliaissa sarkofageissa suurten pyramidien uumenissa. Vaikka muinaiset egyptiläiset jättivät jälkeensä valtavan määrän hieroglyfein laadittuja kirjoituksia, on yhä arvoitus, miten kuolemattomat muistomerkit tarkalleen rakennettiin. Varmaa on, että ne loi kulttuuri, joka oli kyllin vahva kukoistaakseen yli 3 000 vuotta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Ennen kuin vapaamuurarikokelas voi aloittaa matkan veljeskunnan salaiseen maailmaan, hänen tulee istua yksin miettimässä, mikä häntä odottaa. Seinällä lukee "vitrioli", joka oli alkemistien nimitys asioiden sisimmän olemuksen etsimiselle. Pöydällä on pääkallo ja reisiluut. Ne ilmaisevat, että rituaali on kuin kuolema, jonka jälkeen kokelas saa uuden elämän järjestöön vihittynä jäsenenä. Kyseessä on vain yksi vapaamuurarien rituaaleista, joista useimpia ulkopuoliset eivät tunne. Kautta historian ihmisiä on kokoontunut valikoiviin ryhmiin, joilla on okkultistisia, uskonnollisia, taloudellisia tai poliittisia tavoitteita. Suljetuille seuroille yhteistä ovat usein oudot rituaalit ja ankarat säännöt, varsinkin vaitiolosta. Ulkopuoliset eivät saa tietää, mitä tapahtuu. Sulkeutuneisuus antaa salaseuroille sisäistä voimaa mutta herättää ympäristön epäluulon. Mitä tapahtuu, kun jäsenet kokoontuvat suljettujen ovien takana?Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vuonna 1046 eaa. 45 000 sotilaan ja 300 sotavaunun armeija ylitti Keltaisenjoen. Joukon kärjessä oli Zhoun kruununprinssi Wu, joka päihitti pian naapurinsa, Shang-dynastian. Seuraavat noin 800 vuotta Zhou-dynastia kukoisti ja kehitti järjestelmän, joka jatkui myöhemmän keisarin alaisuudessa. Kiinan keisarikunnan yhdisti vuonna 221 eaa. Qin-hallitsija Ying Zheng, joka julisti jumalien valinneen hänet hallitsemaan keisarina valtakuntaa, joka oli sivistyksen keskus. Alamaisten tuli totella ja palvella Taivaan poikaa. Lähimmistä naapurimaista tuli vasallivaltioita, jotka vannoivat uskollisuutta ja maksoivat veroja Kiinan hallitsijalle. Vasallivaltioiden takana mellastivat barbaarit. Hevosia lukuun ottamatta sieltä ei tullut mitään hyvää, joten rajaa vartioitiin tiukasti. Vahvalla itsetunnolla varustettu Kiina eli lähes eristyksissä vuosisatoja, kunnes länsimaiset kauppiaat ja aseet vasta 1900-luvulla kukistivat keisarin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

"Aldrig har vort land ligget flagsmykket som lørdag den 5. maj 1945, da de tyske troppers kapitulation klokken otte om morgenen blev offentlig bekendtgjort, og Danmarks befrielse efter de fem års besættelse dermed blev en kendsgerning. Aldrig har vi som i den lykkestund – alle som én – følt trangen til at se Dannebrog vaje mod himlen som det ældgamle symbol på vort lands og vort folks frihed."Efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945 smældede Dannebrog som aldrig før. Kai Flor fortæller historien om Danmarks nationalflag, hvor det kommer fra, og hvad det har betydet for Danmark og danskerne igennem århundreder.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Spisevaner siger meget om en befolkning og om et individ. Hvad man spiser, afhænger ofte af ens status i samfundet, men selvfølgelig også hvilke madvarer, der er til rådighed. Arkæolog og madhistoriker Bi Skaarup fortæller om mad og spisevaner i middelalderen, og hvad det siger om livet dengang.Bi Skaarup (1952-2014) var en dansk forfatter, arkæolog, madhistoriker og foredragsholder. Hun var museumsinspektør på Københavns Bymuseum i over 20 år og udgav flere kogebøger om madkultur igennem historien.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter.På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Ajankohta oli täydellinen. Kun ensimmäiset ristiretkeläiset paavin siunauksella vuonna 1096 lähtivät Pyhään maahan, muslimimaailmaa repivät sisäiset riidat ja eurooppalaiset ritarit saivat esteettä marssia kohti itää. Voitot seurasivat toisiaan, ja vuonna 1099 kristityt valtasivat Jerusalemin. Veren huumassa he kiersivät taloja teurastaen muslimimiehiä, -naisia ja -lapsia. Muslimimaailma järkyttyi, ja kosto iti kalifien keskuudessa. Ristiritarit olivat kuitenkin vakaasti vallassa Pyhällä maalla, jonne he rakensivat jyhkeiden linnojen verkoston. Vasta sata vuotta myöhemmin vahva sotapäällikkö yhdisti kalifit. Saladin osoitti ylivoimaisuutensa aavikkosodassa Hattinin taistelussa ja lujitti asemaansa valtaamalla Jerusalemin vuonna 1187. Satoja vuosia taistelut vyöryivät edes takaisin, mutta vuonna 1453 osmanijoukot valtasivat Konstantinopolin. Bysantin valtakunta oli mennyttä ja kristittyjen eteneminen idässä loppui.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

I 1905 gik bølgerne højt i dansk politik. Særligt inden for partiet Venstre ulmede de gamle uenigheder mellem partimedlemmerne, og de gik for alvor i udbrud, da I.C. Christensen i 1905 dannede en ny regering. Carl Theodor Zahle fortæller om udbruddet fra Venstre, der førte til, at han dannede det nye parti Det Radikale Venstre. Bogen er en spændende beretning fra en af dem, der var med under de begivenhedsrige dage, hvor dansk politik forandrede sig for stedse.Carl Theodor Zahle (1866-1946) var en dansk politiker og forfatter. I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre, og i 1910-1920 var han statsminister i Danmark. I 1920 bad kong Christian X af flere forskellige årsager Carl Theodor Zahle om at træde tilbage som statsminister, og da denne nægtede, afskedigede kongen regeringen. Det udløste det, der senere blev kendt som Påskekrisen.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Kun Harald Ankara vuonna 1066 sai nuolen kaulaansa Yorkin lähellä, viikinkien aikakausi päättyi. Venäläiset ja brittiläiset kronikat kertovat, miten soturikansa kolmen vuosisadan ajan ryösti, murhasi ja raiskasi pitkin Eurooppaa. Vanhat kirjoitukset olivat pitkään paras viikinkien aikakaudesta kertova tietolähde. Sittemmin tutkimus ja arkeologiset löydöt ovat lisänneet tietoa aiheesta. Vaikka tuhannet nuoret viikinkimiehet kiersivät ryöstöretkillä ja vahvat päälliköt kahmivat suuria maa-alueita, viikingit olivat ennen kaikkea kauppiaita. Heidän solakat laivansa hallitsivat maailman meriä, ja Skandinaviaan kohosi kauppakaupunkeja, joissa kauppiaat myivät tavaroita kaikkialta tunnetusta maailmasta. Maa-alueiden ja ylellisyystavaroiden halu ajoi viikinkejä yhä kauemmas itään ja länteen, kunnes he olivat kartoittaneet Venäjän joet ja nousseet maihin valtavalle mantereelle, joka nykyään tunnetaan Amerikkana.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Carl Theodor Zahle fortæller den danske husmands historie ud fra et politisk synspunkt. Bogen skildrer også bondestanden mere generelt, men er hovedsageligt skrevet om husmændene, til dem og for dem. Bogen er udgivet i 1901, det år, hvor et historisk stort antal husmænd blev valgt ind i Folketinget.Carl Theodor Zahle (1866-1946) var en dansk politiker og forfatter. I 1905 var Carl Theodor Zahle med til at stifte Det Radikale Venstre, og i 1910-1920 var han statsminister i Danmark. I 1920 bad kong Christian X af flere forskellige årsager Carl Theodor Zahle om at træde tilbage som statsminister, og da denne nægtede, afskedigede kongen regeringen. Det udløste det, der senere blev kendt som Påskekrisen.

Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.