Socialhistorie og kulturhistorie

Norden har en lang og spændende historie. Ikke alene har Danmark, Norge og Sverige både ligget i krig med hinanden, stået sammen mod ydre fjender og været samlet under samme monark; den nordiske kultur og mytologi har ligesom de skandinaviske sprog forenet rigerne og befolkningen gennem hundredvis af år.Femte og sidste del af Niels Baches fembindsværk om Nordens historie starter med omvæltningerne i 1772 til Norges forening med Sverige i 1814. Bogen slutter med fortællingen om de nedslående krige i 1848 og 1864, som endte med, at Danmark mistede hertugdømmerne.Niels Baches fem bind om Nordens historie starter med at fortælle om Nordens tidligste beboere og slutter først i 1864 med tabet af hertugdømmerne. Undervejs kommer den omfattende beretning både omkring kultur, mytologi, migration, politik, krig og religion. "Nordens historie" er skrevet i slutningen af 1800-tallet, og nogle af værkets påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal således læses som et historisk dokument set i lyset af dens samtid.Niels Bache (1841-1895) var en dansk forfatter og historiker. Han var uddannet cand.jur. og blev i 1886 skoledirektør i København. Som forfatter er Niels Bache særligt kendt for sit fembindsværk om Nordens historie.

I "Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have" går Bering Liisberg i dybden med Rosenborgs historie herunder tilblivelsen af slottet og tilhørende kongens have. Derfra udvidelser og forandringer af stedet i årenes løb.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Sønderjylland har ikke bare en interessant og stormfuld historie. Landskabet og bygningsværkerne fortæller også noget særligt om egnen og dens befolkning, der flere gange har skiftet nationalitet, ofte mod deres vilje. Johan Ottosen beskriver nogle af de mest spændende og karakteristiske steder og bygninger i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Tænk at sidde med en bog i hænderne der viser, at der er andre end én selv, der finder, at syngepigetraditionen er en uvurderlig skat. En der finder det vidunderligt at grave og gnave sig igennem tykke bøger, for at klarlægge hvordan og hvorfor syngepigetraditionen blev til helt tilbage i 1840-50’erne."Sangerindeknejperne i København har langt fra altid haft et godt ry. Alligevel er de en stor del af den danske kulturarv og har bragt glæde og sjov ind i utallige menneskers liv i over 150 år.Allan Mylius Thomsen tager os med på en nostalgisk rejse gennem sangerindernes historie, præsenterer os for de enkelte syngepiger, beskriver de forskellige scener og deres udvikling gennem tiden og lader os opleve og genopleve denne udskældte og dog elskede danske tradition.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Den 8 oktober 1888 skriver Sydsvenska Dagbladet om Elisabeth Stride - en av de stackars kvinnor som i Whitechapel fallit offer för den fruktade Jack the Ripper. Men det som skiljer henne från de andra kvinnorna är att hon är född Elisabeth Gustafson i Torslanda församling.En svensk kvinna från Hisingen som slutat sina dagar som prostituerad i den brittiska huvudstaden. Hur hamnade hon där? Och hur kommer det sig att hon kunde tala yiddish?Petronella Simonsbacka skriver om ett tragiskt människoöde under senare hälften av 1800-talet.Petronella Simonsbacka, född 1971, är i grunden journalist, men har även skrivit ett flertal skönlitterära verk. Simonsbacka har även dokumenterat sin egen cancerresa i bloggen "Livshungrig", och gjort ett webbradioprogram på samma tema.

Det danske sprog har som alle andre sprog forandret sig mærkbart igennem århundrederne, og dog er der elementer og tendenser, der går igen helt fra sprogets oprindelige opståen. Professor i nordiske sprog Verner Dahlerup fortæller om det danske sprogs udvikling fra det fællesgermanske og urnordiske sprog, til det begyndte at adskille sig tilstrækkeligt meget til, at der var tale om et selvstændigt sprog. Bogen fortæller om de forskellige sprogreformer, om stilen, udvidelsen af ordforråd og de forskellige dialekter.Verner Dahlerup (1859-1938) var en dansk forfatter og professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet. Han er bedst kendt for sit arbejde med "Ordbog over det danske sprog", som han påbegyndte i 1900 og fortsatte med at være hovedkraft bag, indtil projektet i 1915 overgik til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I flere hundrede år spillede vægterne en uundværlig rolle i de danske byer, skønt det langt fra var alle, der lagde mærke til dem, når de ved skumringstid kom frem for at tænde byens tranlamper. Hendrik Stein fortæller om vægternes historie, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet og først slutter, da vægterinstitutionen i 1863 afskaffedes, fordi der ikke længere var brug for den.Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.

”Hvornår og hvor opstår øllet? Historikerne er ikke helt sikre. Men med nogenlunde sikkerhed kan det fastslås, at så længe mennesket har dyrket korn, har de også kendt til ølbrygning. Historisk set opereres der med to årstal. Det ene går på, hvornår vi regner med at den første ølbrygning fandt sted. Det andet er det fysiske bevis på, at nu var den i gang. Hvordan opstår så øllet? Sandsynligvis ved et tilfælde.”Øl har i hundredvis af år været en stor del af den danske kultur. I vikingetiden var det gudinden Freja, der vågede over øllet, og i den danske kirkes første officielle salmebog fra 1569 takkede man for øllet før det daglige brød. Ølentusiast og forfatter Allan Mylius Thomsen tager os med gennem det danske øls historie og viser os, hvor stor en rolle øllet har spillet for danskerne igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Den italienske forfatter og politiker Dante Alighieri (1265-1321) er bedst kendt for sit episke digt "Den guddommelige komedie", som er et af den europæiske litteraturs hovedværker. Men Dantes betydning for europæisk åndsliv på hans samtid såvel som for eftertiden rækker langt ud over hans berømte værk.I denne biografi kaster Valdemar Vedel lys over andre sider af Dante, herunder hans forhold til den florentinske kultur og hans kontrovers med den katolske kirke, der førte til hans landsforvisning i 1301. Værket består endvidere af en dybdegående analyse af hans ikoniske "Den guddommelige komedie".Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Første bind fortæller om årene fra 1801 til 1840 og beskriver blandt andet Københavns bombardement, statsbankerottet i 1813, bondens vilkår efter stavnsbåndets løsning samt store danskere som Bertel Thorvaldsen, St. St. Blicher og brdr. Ørsted.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Nordslesvig har en lang og spændende historie. H.V. Clausen har samlet bidrag om egnen fra nogle af samtidens største eksperter på hver sine områder. Bogen fortæller både om Nordslesvigs planteliv, om egnens geologiske historie, om dens rolle i dansk åndslivs historie og andre spændende aspekter af dens politiske og kulturelle historie.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling "Nordslesvig 1863-93" samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

Kristendommen har i århundreder været en integreret del af danskernes historie og nationale identitet, og den danske kirke har igennem tiden spillet en stor rolle i både politiske, sociale og kulturelle anliggender. Biskop Valdemar Ammundsen fortæller om den danske kirkes historie helt fra kristendommens indførelse i det hedenske Danmark til fremkomsten af nye kirkelige bevægelser som Indre Mission og Grundtvigianismen.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Danmarks historie bugner af spændende begivenheder, store opdagelser og enestående mennesker, der har sat skub i landets udvikling. "40 fortællinger af fædrelandets historie" fortæller blandt andet om de mange kampe om den danske trone, grænsen med syd, der igen og igen er blevet flyttet frem og tilbage, samt freden i Roskilde. Bogen beskriver også store danskere som Tycho Brahe, Ludvig Holberg, Peder Griffenfeld, Nils Juel, Margrethe I samt en lang række af de mest fremtrædende danske konger gennem tiden.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

I trebindsværket "Vor tids kulturhistorie" tager Erling Bjøl os med gennem næsten hundrede års dansk og vestlig kulturhistorie fra 1890 til 1986. Bøgerne omhandler periodens nye kunstneriske, musikalske og litterære strømninger, de politiske og sociale forandringer, der tog fart i løbet af det tyvende århundrede, og de to verdenskrige, der forandrede verden for bestandigt.Tredje og sidste bind, "Vore dage", behandler efterkrigstidens Europa, der både kan kaldes tv-alderen og rockalderen. Det er en tid præget af forbrugersamfund, forurening og protestbevægelser derimod. Ungdomsoprør, undergrundsbevægelser og terrorisme florerede side om side med moderne bekvemmeligheder som hårde hvidevarer og computere.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Athen er demokratiets fødeby, hjemstad for nogle af verdenshistoriens største filosoffer og digtere og en kulturel og arkitektonisk perle. Bob Ramsing har et helt særligt forhold til Grækenland. Ikke alene har han rejst i landet gentagne gange i løbet af mange år, men han er også græsk gift og har skrevet flere bøger om det vidunderlige land. Hans rejseguide fortæller både om Athens historie, det græske sprog, og hvad man kan opleve i og omkring Athen.Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

I andet bind af "Danmarks søfart og søhandel" dækker Bering Liisberg 1865 til 1910’erne i søfartens historie.Mennesker har altid haft interesse i, hvordan de kan nå fra A til B nemmest og hurtigst. I mange årtusinder var søfart essentiel for handel og anden rejse og er stadig i dag en vigtig transportform.I denne serie af to bind dækker Bering Liisberg hele søfartens historie fra oldtiden til begyndelsen af 1900-tallet.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Efter anden verdenskrig indtog USA en enestående position politisk såvel som økonomisk. Danmark kom ligesom resten af Vesteuropa til at afhænge af USA på en hidtil uset måde. Alligevel herskede der mange misforståelser omkring det store land, der havde fået så afgørende betydning for anden verdenskrigs udfald.Erling Bjøls bog er skrevet efter et årelangt ophold i De Forenede Stater, og hans beskrivelse af den amerikanske kultur, landets politiske system og de amerikanske forhold i det hele taget fungerede som en spændende og fyldestgørende guide for den kulturelt og politisk interesserede dansker. Også i dag er bogen interessant læsning for folk, der interesserer sig for USA og dets plads i efterkrigstidens historie.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Komikeren Anne Marie Helger har begået en flammende rød og sprogligt sprudlende båltale. "Hedetur" er et portræt af kulturen fra 1968-1998 i form af en kærlig, kogende klimakterie-makrelsk skideballe. En moralsk brandtale til danskerne fra en samvittighedskunstner, der stadig tror på en bedre verden."Hedetur" er engageret, emneorienteret underholdning med betagende bagholdsangreb, deliciøse dommedagsprædikener, foruroligende fromheder, grinagtige gys, henrivende hudfletninger, nukleare næstekærligheder, poetiske pinsler og sataniske smækkys,"Hedetur" er en udbygget og redigeret version af teatermonologen "Helgers Hedetur", som Anne Marie Helger turnerede rundt med for fulde huse i slutningen af 1990’erne.Anne Marie Helger (f. 1946) er en dansk skuespiller, debattør og komiker. Hun debuterede som skuespiller på Aalborg Teater i 1966 og har sidenhen medvirket i et væld af forestillinger.

"Enevældens indførelse i 1660 forstærkede behovet for en loyal embedsadel. Allerede de i juni 1661 udstedte adelsprivilegier anfører hals- og håndsret, patronats- og birkeret m.m. for rigets adel, og med greve- og friherreprivilegiernes indstiftelse i 1671 blev birkeretten også et privilegium for den nye embedsadel. Det tilkom nu grever, baroner og andre særligt privilegerede adelige at lade deres undergivne dømme på eget birketing, ligesom deres ret til hals og hånd blev præciseret."Tommy P. Christensen beskriver de forskellige typer af birkeret, der frem til afskaffelsen af enevælden i 1849 spillede en afgørende rolle i det danske retsvæsen på lokalt plan.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

I mulden spirer frøet, og af frøet vokser blomsten. Sådan har det altid været, og det samme gør sig naturligvis gældende i den lille landsby, Egon Sørensen tager os med til i romanen "Mulden, frøet og blomsten". Vi følger landbylivet fra 1880 til 1960, hvor både den enkelte beboers levevis og hele landets historie udvikler sig som aldrig før. Bogen giver et spændende indblik i Danmark og danskernes udvikling set gennem jævne menneskers øjne.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

I året 1046 f.Kr. krysset en hær på 45 000 soldater og 300 stridsvogner Huang He. I spissen stod kronprins Wu av Zhou, og snart hadde han beseiret naboen, Shang-dynastiet. De neste ca. 800 årene blomstret Zhou-dynastiet og utviklet det systemet som fortsatte under den senere keiseren. Keiserriket Kina ble samlet i 221 f.Kr. av Qin-kongen Ying Zheng, som erklærte at han var utsett av gudene til å herske som keiser i riket som var sivilisasjonens sentrum. Undersåttene skulle adlyde og tjene Himmelens sønn. De nærmeste naborikene ble vasallstater som avla troskapsed og betalte skatt til Kinas hersker. Ute på den andre siden av vasallstatene huserte barbarene. Bortsett fra hester var det ikke noe godt å hente der, og grensen ble solid bevoktet. Med denne sterke selvbevisstheten trivdes Kina som et nesten helt lukket rike i flere tusen år, helt til møtet med den vestlige verdens handelsmenn og våpen veltet keiseren på begynnelsen av 1900-tallet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Før den nye frimurerlærlingen kan begynne reisen inn i ordenens hemmelige univsers, må han sitte alene i et rom og tenke på hva han har i vente. Som inspirasjon har han ordet "vitriol" på veggen. Ordet var alkymistenes betegnelse for å søke etter tingenes innerste vesen. På bordet ligger et kranium og et par lårbeinsknokler. De er symboler på at ritualet er en slags død, før lærlingen gjenoppstår som innviet. Oppholdet i rommet er bare ett av mange frimurerritualer, der de fleste er ukjent for dem som står utenfor. Gjennom hele historien har mennesker alltid samlet seg i eksklusive grupper med okkulte, religiøse, økonomiske eller politiske formål. Felles for de lukkede selskapene er ofte bisarre ritualer og alltid strenge regler, ikke minst om taushet. Ingen utenfor skal vite hva som foregår. Lukketheten gir selskapene en indre styrke men vekker samtidig omverdenens mistro. For hva skjer når de mektige mennene møtes bak lukkede dører?All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

"Kernepunktet er naturligvis den seksuelle fascination, og spørgsmålet om, hvem der skal forføre hvem og selvsagt hvem, der siden skal have overtaget.Enhver mand føler sig naturligvis fristet af sådanne kvinder, men er i samme grad angst for sin egen fortabelse, for at miste herredømmet over situationen. Mænd vil nok forføres, men de vil ikke miste kontrollen over den erotiske akt.Men lad os gå tilbage i historien for at se på nogle skrækindjagende eksempler på magtfulde kvinder, som samtidig var grufulde herskerinder."Litteraturhistorien, filmhistorien og da også den virkelige historie er fyldt med eksempler på kvindetypen femme fatale. Den sorte enke, der dræber sine elskere efter parringen, kvinden, der kan bruge sin seksualitet til at lokke manden i uføre og bevare en ubrydelig magt over ham. Ole Lindboe undersøger udviklingen og optrædenen af forskellige typer femme fatale i bøger, tegneserier, film og andre skildringer gennem historien."Frække kvinder" udkom i 1991 og indeholder sprogbrug, der kan virke stødende på den moderne læser. Bogen repræsenterer ikke forlagets holdninger.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

I slutningen af 1800-tallet stod den danske kultur i fuld flor. Forfattere, billedkunstnere, komponister og scenekunstnere skabte glæde og røre i Danmark såvel som i udlandet. Vilhem Møller tegner portrætter af en lang række kunstnere inden for forskellige kunstneriske discipliner. Inden for litteraturen portrætterer han blandt andre Edvard og Georg Brandes, K.F. Molbech og H.P. Holst. Af de sceniske kunstnere møder vi for eksempel Julie Hansen og V. Holst. Komponisterne tæller blandt andre J.P.E. Hartmann og N.V. Gade, mens portrætterne af billedkunstnerne omfatter P.S. Krøyer, Godfred Christensen, Viggo Johansen og mange andre både kendte og mindre kendte kunstnere. Alt i alt giver bogen et spændende og alsidigt billede af dansk kulturliv i anden halvdel af 1800-tallet.Frederik Vilhelm Møller (1846-1904) var en dansk forfatter og redaktør. Han var en del af kredsen omkring Georg Brandes og udgav gennem en årrække forskellige københavnske blade og ugeskrifter.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i sjalusi liket av broren Osiris i 14 biter og spredte dem over hele Egypt. Gudinnen Isis fant alle bitene, balsamerte liket og rullet det inn i lintøy. Dermed skapte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med å balsamere de døde slik at kroppen ble bevart for ettertiden, var utbredt i oldtidens Egypt, og de mange mumiene av både mennesker og dyr har fascinert opp gjennom historien. I perioder har pulveriserte mumier til og med vært brukt som medisin mot alle slags sykdommer. De fattige egypternes mumier lå begravd i ørkensanden. Men faraoenes mumier lå i prektige sarkofager dypt inne i gigantiske pyramider. Selv om oldtidens egyptere etterlot seg et utall tekster skrevet med hieroglyfer, er det fremdeles en gåte akkurat hvordan de udødelige monumentene ble bygd. Sikkert er det likevel at de ble skapt av en sivilisasjon som var sterk nok til å blomstre i over 3000 år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Väckarklocka är en debattbok som bottnar i Wägner bittra besvikelse över att kvinnorna, trots förbättrade villkor och rättigheter, inte lyckats förhindra vare sig krig eller miljöförstöring. Hon kritiserar den alltjämt patriarkala och mekaniska strukturen i världen, samtidigt som hon argumenterar för en ekologisk ideologi så modern att den kunde ha varit skriven på 2000-talet. Boken behandlar ämnen som feminism, miljö och pacifism. Den ansågs mycket radikal och togs inte emot särskilt väl av sin samtid, men den fick ett uppsving under 1970-talets feministiska våg och betraktas i dag som ett av Elin Wägners främsta verk.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarerne med pavens velsignelse i 1096 dro mot Det hellige land, var den muslimske verden oppløst av indre strid, og de europeiske ridderne kunne uhindret marsjere østover. Seier fulgte seier, og i 1099 inntok de kristne Jerusalem. I ren blodrus gikk de fra hus til hus og slaktet muslimske menn, kvinner og barn. Den muslimske verden var lammet av sjokk, og ønsket om hevn ulmet blant kalifene. Men korsridderne tviholdt på makten i Det hellige land og befestet den med et nettverk av uinntagbare borger. Først 100 år senere ble kalifene forent under en sterk hærfører. Saladin demonstrerte overlegenhet i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderte sin posisjon ved å erobre Jerusalem i 1187. I de neste 100 årene bølget kampene fram og tilbake, men da osmanske styrker i 1453 erobret Konstantinopel, markert dette slutten på Det bysantinske riket og på de kristnes frammarsj i øst.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Da Harald Hardråde i 1066 fikk en pil skutt gjennom halsen nær York i England, endte vikingenes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte hvordan krigerfolket i tre hundre år hadde plyndret, myrdet og voldtatt seg gjennom Europa. I lang tid var de gamle skriftene vår beste kilde til kunnskap om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og funn tegnet et mer nyansert bilde. For riktig nok drog tusenvis av unge menn ut på plyndringstokt, og riktig nok underla sterke høvdinger seg store landområder, men vikingene var først og fremst handelsfolk. De slanke skipene deres behersket verdenshavene, og i Skandinavia dukket det opp handelsbyer der kjøpmenn solgte varer fra hele den kjente verden. Jakten på land og luksus drev nordboerne lenger og lenger både østover og vestover, helt til de hadde kartlagt alle elvene i Russland og hadde gått i land på det enorme kontinentet som vi senere skulle komme til å kjenne som Amerika.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Høje og bakker har altid spillet en stor rolle i den danske tro og de danske sagn. Hvad end der er tale om menneskeskabte gravhøje og borgtomter, som har haft deres specifikke formål og betydning, eller det er naturskabte høje, som menneskene har digtet historier om, så hører de alle med til Danmarks kulturelle historie og folklore.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn knyttet til de danske høje og fortæller her om intet mindre end 700 høje og deres betydning for danskerne."Danske høje fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.