Socialhistorie og kulturhistorie

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Andet bind fokuserer på skuespilkunsten i middelalderen og renæssancen samt dens udspring af den katolske gudstjeneste og de såkaldte Adamspil og Mariespil. Den fortæller om de dominerende kristne motiver og skuespillernes arbejde med disse, de forskellige samfundsklasser, som skuespillerne kom fra, og samfundets syn på skuespillerne.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Helt op i det 19. århundrede har natmænd spillet en vigtig, omend foragtet rolle, i de danske bysamfund. I ældre tid var de bøddelens medhjælpere, og i senere tider nøjedes de med at tømme lokumsspande om natten og andet uhumsk arbejde. For det meste var det tatere, som ikke havde meget andet arbejde at vælge imellem, der måtte tage disse opgaver, som ingen anden ville have.Men hvem var disse omrejsende og lidet ansete mennesker, der bevægede sig på kanten af det danske samfund? Det ser L. Dyrhus nærmere på i sin spændende afhandling fra 1872 om tatere og natmænd i Danmark.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til det 19. århundrede. Sjette og sidste bind fokuserer på klassicismen og romantikken, hvor skuespilkunsten fik lov at blomstre side om side med de andre store kulturelle udviklinger, der fandt sted under disse strømninger. Bogen fortæller om nogle af tidens vigtigste skikkelser og skoler heriblandt Edmund Kean, Oliver Goldsmith og skuespillerfamilien Kemble.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Tredje bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem Oplysningstiden i det attende århundrede og slutningen af Første Verdenskrig, der på trods af Danmarks neutralitet, kom til at få store konsekvenser for landet. Bogen beskriver også den vanvittige kong Christian VII, hvis sindssyge satte enevælden på prøve, landboreformerne, der gavnede nogle dele af samfundet, men skadede husmændene katastrofalt meget, Danmarks rolle i Napoleonskrigene, de to slesvigske krige og tabet af Norge.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller i bogen her fra 1995 historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Tredje bind beskriver de engelske teaterforhold med særligt fokus på William Shakespeares enorme indflydelse og teatrets syvmileskridt under den elizabethanske periode. Bogen fortæller, hvordan de første rigtige teatre blev grundlagt i England, og hvilken betydning det havde for skuespillernes vilkår på både og uden for scenen.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Første bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" indeholder de allertidligst kendte karikaturer og fremstiller blandt andet det komiske ved gamle dages København, det franske folk under enevældet og lægen, der på ubehjælpsom vis forsøger at fordrive døden.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Fjerde bind fokuserer på skuespilkunstens udvikling i Frankrig i det 17. århundrede, hvor Molière spillede en afgørende rolle, som fik betydning for hele det europæiske teaters udvikling i de følgende år. Bogen beskriver både Molières spændende liv, der på alle måder var defineret af teatret, og hans store modsætningsforhold til den herskende parisiske teatertradition.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I første bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens opbygning, forholdet til den etablerede feminisme, de specifikke grupper rundt omkring i landet og den feministiske kunstneriske virksomhed.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Første bind fokuserer på skuespilkunsten i oldtiden og tager os blandt andet med til Kina, Japan og Indien, før blikket vendes mod det gamle Grækenland og Romerriget, hvis rige skuespillitteratur er så velbeskrevet, men hvis tradition for opførelse og fremførelse af teaterstykker for første gang detaljeret beskrives her af Karl Mantzius.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Renæssancen fremstår som et vendepunkt i europæisk kulturliv, hvor alt fra kunst og poesi til arkitektur og videnskab blomstrede op og ændrede landskabet og tidsånden.Valdemar Vedel beskriver her renæssancens tidligste år og de begivenheder og mennesker, der var med til dens fødsel. Han berører blandt andet Dante og Chaucers betydning for renæssancens frembrud, kunsten både nord og syd for Alperne og Italiens særstilling som kulturelt centrum for den nye periode.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Femte bind fokuserer på skuespilkunsten i det 18. århundredes Europa, hvor skuespillere begyndte at blive både kendte og anerkendte for deres individuelle talent og skuespilstil. Bogen vender blikket mod Tyskland, Frankrig og England og fortæller om blandt andre, Carolina Neuber, Konrad Ekhof og Adrienne le Couvreur.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I andet bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens placering i feminismens idéhistorie, forholdet til den klassekamp, der foregik i 1970’erne, rødstrømpernes rolle i dansk politik, samt hvad der blev af de enkelte personer og selve ideologien, da foreningen blev opløst i 1985.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Når vi i dag går en tur på solsiden af Nyhavn, kan det være svært at forestille sig, at den maleriske gamle havn er resultatet af en storslået byudvidelse. Historierne og anekdoterne klæber sig til den gamle havn. Årene som travl erhvervshavn med besøg fra de syv verdenshave. De mange ydmyge sømandsværtshuse, de gavmilde piger og de uheldige turister, der blev rullet, hvis de var lidt for åbenlyse med deres kontantbeholdning."Nyhavn er et af Københavns mest velbesøgte og karakteristiske steder, og hvert år flokkes turister dertil. Men Nyhavn har også en lang og spændende historie, som strækker sig helt tilbage til Christian VI’s tid. Allan Mylius Thomsen tager os med på en forrygende rejse gennem Nyhavns historie og fortæller, hvordan havnen har ændret karakter og funktion igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"I arbejderbevægelsens barndom var spørgsmålet ikke, HVORDAN kvinderne skulle organiseres, men OM bevægelsen overhovedet skulle satse på at organisere kvinderne. I den tidlige industrialiseringsfase fremkom i alle europæiske lande krav om forbud mod kvinders arbejde uden for hjemmet. Enten udtrykt helt generelt eller som forbud mod kvindearbejdet i industrien."Drude Dahlerups artikel fra 1979 omhandler den hårde kamp for kvinders rettigheder inden for det danske socialdemokrati i perioden 1908-1969 og den heftige debat, der florerede om, hvorvidt kvinder overhovedet skulle organiseres. Artiklen belyser en vigtig tid, hvor kvindekampen og arbejderkampen risikerede at komme i konflikt.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

On tammikuu ja 1900-luvun ensimmainen paiva Pariisissa. Paivamaara ei ole satunnainen, vaan merkittava monella tapaa. Se on keskikohta La Belle Epoquelle, ihanalle kaudelle. Kaudelle, jolle olivat ominaisia muun muassa kokotit - kauniit nuoret naiset, joista otettiin tunnelmallisia valokuvapostikortteja ja jotka olivat oman aikansa julkkiksia. Aika oli otollinen myos taiteilijoille, jotka kokoontuivat kuninkaallisten ja muiden silmaatekevien kanssa Maxim's-ravintolaan Pariisiin. "e;Tammikuun ensimmainen 1900"e; on Armas J. Pullan tunnelmallinen katsaus vuosisadan alun Pariisiin ja sen seurapiireihin. -

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Historiker Gustav Bang giver gennem en række artikler et grundigt indblik i Europas kulturhistorie. Andet bind indeholder artikler om tiden fra renæssancen og frem til slutningen af 1800-tallet, og man kan blandt meget andet læse om Machiavelli, opfindelsen af bogtrykkerkunsten, oplysningstiden og socialismen.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps.I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

"Hun arbejdede i konfektafdelingen igen, efter at påskeboomet var forbi. Hun blev vinket ind på formandens lille kontor en dag. "Hm. Du er gravid," sagde formanden efter en lille pause. "Ja," sagde Signe bare – hun stod rank og trodsig foran ham. han så ikke på hende, han sad bare og fingererede med en kuglepen. "Det er bedst at du holder op," sagde han så. "Vi kan ikke have sådan noget her."Signe, Ida og Helga rejser fra mindre provinsbyer til Oslo i slutningen af 1960’erne for at komme væk fra uretfærdighed og problemer derhjemme. Hver har sit at gøre oprør imod, men sammen finder de et ståsted i kvindebevægelsen. Der er meget, der skal kæmpes mod, og endnu mere, der skal kæmpes for, og hver især forsøger de at gøre deres for sagen, for sig selv og for hinanden.Mari Osmundsen er pseudonym for den norske forfatter Anne Kristine Halling (f. 1951). Hun debuterede som forfatter i 1978 med romanen "Vi klarer det!" og har siden udgivet en lang række bøger til både børn og voksne. Mari Osmundsen har blandt andet modtaget Gyldendals legat som anerkendelse for sit arbejde som forfatter.

Erik Henrichsen skrev fra århundredskiftet en række karakteristikker af danske politikere til tidsskrifter og blade, og på grundlag af dem udkom bl.a. "Mændene fra Forfatningskampen", som indeholder monografiske kapitler om de personer, der stod i spidsen under forfatningskampen i årene 1870-1901, bl.a. J.B.S. Estrup, Christen Berg, Viggo Hørup og Edvard Brandes.Forfatningskampen var en politisk konflikt, der opstod i kølvandet på grundlovsrevisionen i 1866, hvorefter spørgsmålet om folketingsparlamentarisme for alvor begyndte at melde sig omkring 1870. Striden udspillede sig primært mellem det konservative Højres flertal i Landstinget og det nye, liberale bondeparti Venstres flertal i Folketinget.Bogen giver et indblik i en politisk brydningstid, der har haft afgørende betydning for parlamentarismen i Danmark.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.

Ægypten har tryllebundet folk fra hele verden i århundreder i kraft af sin ældgamle historie med de spektakulære monumenter og imponerende dynastier. Johannes Østrup beretter om landets nyere historie fra starten af 1800-tallet op til 1929, hvor bogen oprindeligt blev udgivet. I bogen forklarer Østrup, hvordan Ægypten - selv så mange år efter dynastiernes fald - stadig bevarede en unik betydning og position, der strakte sig langt ud over landets grænser.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Arabien har i århundreder været et knudepunkt for handel mellem Øst og Vest, og regionens historie er lang, turbulent og spændende. Johannes Østrup beretter om Arabiens historie fra begyndelsen af 1800-tallet til bogens udgivelse i 1933. Bogen berører både den historiske udvikling og de mange forskellige folkeslag, der levede side om side i den storslåede natur.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Magt og ret i oldtiden" handler om retssystemet og regeringsformerne i antikkens verden, men den indeholder også interessante overvejelser om retssamfundet og magthavernes beføjelser, som har været relevante i alle civilisationer lige siden oldtiden. Bogen er både en beskrivelse af antikkens samfund, retsprincipperne, som de kommer til udtryk i græsk og romersk mytologi og udviklingen af retssamfundet fra Homers tid til Perserkrigene.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

200 opskrifter på god gammeldags suppe.Suppe har til enhver tid været populært som sund, lækker og nem mad. ”Suppebogen” bugner af opskrifter på supper til enhver lejlighed. Bogen udkom første gang i 1911 og giver også et spændende indblik i datidens madkultur. Prøv for eksempel en kraftsuppe med nyrefedt, en gammel høne og to gamle duer, en klar suppe med kalvefod eller en sommersuppe med tapioka.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af prominente bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

"Rom har haft den enestående skæbne, at dens navn på én gang betegner en by og en verden. Vi læser om Roms sejre og om Roms storhed og mener dermed Romerriget selv, men vi taler også om Roms skønhed og pragt og mener dermed byen på de syv høje ved Tiberens gule strøm.I denne navnets dobbelthed ligger Romerrigets skæbne, som er rigere på spænding end noget menneskeligt liv fra vugge til grav, og rummer en rigdom af erfaringer, som politisk, militært og kulturelt er en uudtømmelig skat også for nutidens tænkere og statsmænd."Den klassiske filolog Hartvig Frisch skriver om verdens første storby, Rom, som den så ud på sin storhedstid. Bogen rummer en kort og præcis beskrivelse af kulturen, samfundets opbygning og de vigtigste bygninger og steder i det gamle Rom.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, men der er også en del af hans bøger som beskæftiger sig med antikkens verden.

"Af alle farer, der truer Danmark, hvis regeringen Knud Kristensen fortsat fører dunkel og uklar tale over for den aktivistiske Sydslesvigbevægelse, er ingen større end den, at det gamle historiske spøgelse ’hertugdømmet Slesvig’ atter manes op af jorden.Selv under den voldsomme ophidselse omkring Flensborgbevægelsen i 1920 lykkedes det i hvert fald politikerne at hindre de bestræbelser, der fra uansvarlig side søgte at udvirke afstemning i den såkaldte 3. zone. Hvorfor var det så vigtigt?"Spørgsmålet om hertugdømmet Slesvig er blot ét blandt mange forskellige kulturelle emner, Hartvig Frisch tager op i sine essays, taler og foredrag fra 1946 til 1949. Teksterne fortæller også om teater og ballet, om eksamensproblemet, skolens struktur og retskrivningsreformen. Bogen giver således både udtryk for Hartvig Frisch’ egne holdninger, og hvad der i det hele taget lå danskerne på sinde i årene umiddelbart efter anden verdenskrig.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Andet bind fortæller blandt andet om kultur, kunst og poesi under besættelsen. Bogen beskriver også pressens balancegang mellem at fortælle så meget af sandheden som muligt uden at blive straffet af besættelsesmagten, samt universiteternes og fagbevægelsens svære vilkår under besættelsen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

I tiden mellem 1864 og 1914 udvandrede omkring hver tiende dansker til de oversøiske lande, især USA, og grundlagde små stykker Danmark i det fremmede. I forvejen var pionerer i 1840’erne sejlet over for at grave guld eller grundlægge en business og siden hente venner og familien over. De transatlantiske dampskibsrederier lokkede eventyrlystne om bord. Bogen her (fra 1976) fortæller om denne store folkebevægelse – hvor i Danmark kom de i alt 300.000 udvandrere fra, og hvor på den amerikanske prærie bosatte de sig? Brevene hjem fortæller om skæbner på godt og ondt. I staten Utah dannedes en levende mormonsk menighed fra Danmark. De andre kristne danskere delte sig i to stridende menigheder, grundtvigianere og indre mission.

Inden pengesedler måske vil forsvinde som betalingsmiddel, er det værd at fastholde synet af de brogede, kostbare og fornemme tryksager, der stadig får dagliglivet til at fungere. Hvor metalmønter før i tiden vejede sin værdi som metal, skulle pengesedler give respekt og værdi ved en kunstfærdig grafisk udformning.Da den danske tikroneseddel i 1976 var mindsket i værdi og sedlen blev degraderet til en messingmønt, skrev Kristian Hvidt et "mindeskrift" om tikronesedlens skiftende udseende som designkunst og som værdimåler gennem tiderne, siden pengesedler blev almindelige efter 1801. De er kulturhistoriske "visitkort" til vigtige sider af dansk kulturhistorie.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.