Socialhistorie og kulturhistorie

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Andet bind af Johannes Steenstrups værk handler om de stille tider op til Treårskrigen i 1848, hvorefter der for alvor begyndte at ske forandringer for kvinderne. Grundlovens indførsel havde stor betydning for alle danskere, ikke mindst kvinderne. I anden halvdel af 1800-tallet var det i høj grad kvinderne selv, der skred til handling, og blandt disse pionerer beskriver Johannes Steenstrup blandt andre Mathilde Fibiger, Camilla Collett og Natalie Zahle. Endelig berettes der i værket om oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og den brave og vellykkede kamp for kvinders stemmeret.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Grænserne mellem de europæiske lande er blevet tegnet og visket ud et utal af gange i historiens løb. Nationer er blevet slået sammen for efter nogle år at opløses i nye formationer med nye statsoverhoveder. Europas ansigter har været mange gennem kontinentets lange og turbulente historie.Uffe Østergårds bog fortæller om udviklingen inden for europæisk kultur og identitet siden slutningen af 1700-tallet. Bogen fokuserer på Europas store toneangivende lande, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Centraleuropa, før det blev splittet op i mindre stater. Samtidig vender den blikket mod Danmark og stiller spørgsmål ved den danske identitetsfølelse, Danmarks plads på den storpolitiske scene og landets udvikling i forhold til de andre europæiske lande.Uffe Østergård (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergård er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i da er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

"Grundloven bevarede kongen. Han kunne ikke længere styre alene. Men han valgte ministrene, og han skulle skrive under på alle love. Faktisk kunne han sige nej til love, han ikke brød sig om. Men det regnede man ikke med, at han ville.Det enkelte menneske fik rettigheder. Grundloven fastslog, at der var frihed til at tro, hvad man ville, og at der var frihed til at mødes og sige sin mening."Grundloven er en af det danske samfunds vigtigste hjørnesten. Det var et afgørende vendepunkt for landet, da Grundloven blev indført, og uden den ville landet se meget anderledes ud. Sven Skovmand fortæller om Grundlovens historie og betydning i et nemt og levende sprog, som både store og små kan forstå.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

I "Romerret i Norden" forklarer professor i retshistorie Ole Fenger, hvordan og hvorfor "Romerretten er både det ældste og det vigtigste fælles grundlag for de moderne europæiske retssystemer."Indledningsvis gennemgår Fenger rettens funktion i forhistorisk og historisk tid og dernæst behandles Romerretten, kirkeretten, skandinaviske retshistorikeres syn på Romerretten gennem tiderne, baggrunden og betingelserne for romerretlig påvirkning af skandinavisk ret og endelig Romerrettens betydning for gældende ret i Norden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark."Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"En agitators erindringer" er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Trods barndommens fattige kår på Nørrebro havde Meyer altid et lyst sind og en tro på fremskridtet for især arbejderklassen. Som ung maskinarbejder holdt han sine første politiske taler, og da han blev ansat som journalist for Social-Demokraten, rejste han land og rige rundt. Rejserne blev formative for den unge agitator, og med sine oplevelser i bagagen drog han tilbage til København, hvor han stillede op til Folketinget for Socialdemokratiet. Første bind af Meyers erindringer slutter ved året 1905.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Peter Munch (1870-1948) var en af de største skikkelser i dansk politik i første halvdel af det tyvende århundrede. Som forsvarsminister og senere udenrigsminister var Peter Munch med til at sætte kursen for Danmark i mellemkrigstiden med det mål, at landet så vidt muligt skulle holde sig uden for omverdenens konflikter.Viggo Sjøqvists bog fortæller ikke bare om Peter Munchs spændende karriere og store indflydelse på dansk politik. Den går bag om politikeren og undersøger, hvad der har været med til at forme den usædvanlige mands personlighed, holdninger og visioner. Den fortæller om Peter Munchs turbulente barndom og hans komplicerede forhold til faderen, studietiden på Københavns Universitet, der blev startskuddet til en blændende karriere som historiker, samt hans lange og betydningsfulde politiske virke.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Kinas historie går mange tusind år tilbage i tiden, og landet kan blandt andet bryste sig af en rig filosofisk og kunstnerisk historie. I det 20. århundrede skete der enorme omvæltninger i det kinesiske samfund. En af de største var kejserdømmets fald og folkerepublikkens fødsel, som ændrede landets kultur, samfundsstruktur og sociale forhold markant.I bogen "Kina på tærskelen til det 21. århundrede" fortæller Jens-Peter Fage Madsen om Kinas historie i det 20. århundrede og gør status over Kinas position i verdenssamfundet på tærsklen til det nye årtusind, der synes at rumme store muligheder for, at Kina kan blive en endnu større medspiller på den internationale scene. Bogen er spændende læsning for enhver, der ønsker at forstå Kina bedre.Jens-Peter Fage Madsen er dansk forfatter og lektor ved Frederikshavn Handelsskole. Han er uddannet cand.mag. i historie og Østasienstudier fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet EU, Kina og Østeuropa.

Mörderischer als Game of ThronesDie vielleicht machthungrigste und gefürchtetste Dynastie Englands – die Plantagenets: Angefangen beim berühmten König Richard Löwenherz im 12. Jahrhundert bis zu Richard II. im 14. Jahrhundert reicht diese legendäre Königsfolge auf den Britischen Inseln. Es war eine Zeit voller Kriege und Intrigen, die in dieser Ausgabe von G/GESCHICHTE auf gewohnt spannende sowie eindrückliche Art und Weise von unterschiedlichen Blickwinkeln beleuchtet wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Danmark har en lang og rig litteraturhistorie, der siger meget om landets udvikling og folkesjælens forandring gennem historien. Der er imidlertid ikke mange skriftlige kilder fra middelalderen om landets litteratur og kultur, men derimod gemmer der sig en rigdom af skønhed og folklore i de folkeviser, der er blevet sunget fra middelalderen og langt op i det 19. århundrede. Filolog Sofus Larsen har samlet en række af disse viser i "Fire danske viser fra middelalderen", hvor han desuden fortæller om visens kulturhistoriske baggrund, overleveringen gennem hundredvis af år og de mennesker, der har været med til at få dem nedfældet på papir.Sofus Kristian Larsen (1855-1938) var dansk forfatter, bibliotekar og filolog. Han påtog sig det store og længe forsømte arbejde med systematisk at konservere Universitetsbibliotekets værdifulde håndskriftsamling, som han senere skrev om som forfatter. Sofus Larsen står endvidere bag en lang række interessante bøger og afhandlinger om ældre dansk kultur- og litteraturhistorie.

Selvom man i den tidlige middelalder ikke kendte til vævning med guld- eller sølvtråd i Norden, opstod der så småt en tradition for guldspinding og guldbroderi blandt adelsfrøknerne rundt omkring i de nordiske lande på denne tid. I denne bog fortæller filolog og bibliotekar Sofus Larsen om denne skønne kunst, herunder om de klostre, hvor det var muligt at lære guldspinding og guldbroderi, hvad man broderede og om disciplinens udvikling op igennem middelalderen.Sofus Kristian Larsen (1855-1938) var dansk forfatter, bibliotekar og filolog. Han påtog sig det store og længe forsømte arbejde med systematisk at konservere Universitetsbibliotekets værdifulde håndskriftsamling, som han senere skrev om som forfatter. Sofus Larsen står endvidere bag en lang række interessante bøger og afhandlinger om ældre dansk kultur- og litteraturhistorie.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

Håndbogen "Vi har ventet længe nok" fra 1988 tager pulsen på kvinderepræsentationen i politik i de nordiske lande og kaster lys over de initiativer, der kan være med til at øge kvinders repræsentation og magt i de politiske arenaer. Bogen giver et spændende indblik i, hvilke problemstillinger kvinder stod over for i politik i slutningen af 1980’erne, og kan endvidere bruges til at tackle de hindringer, der stadig i dag er med til at gøre det sværere at være kvinde i politik end mand.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Andet bind fokuserer på skuespilkunsten i middelalderen og renæssancen samt dens udspring af den katolske gudstjeneste og de såkaldte Adamspil og Mariespil. Den fortæller om de dominerende kristne motiver og skuespillernes arbejde med disse, de forskellige samfundsklasser, som skuespillerne kom fra, og samfundets syn på skuespillerne.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Helt op i det 19. århundrede har natmænd spillet en vigtig, omend foragtet rolle, i de danske bysamfund. I ældre tid var de bøddelens medhjælpere, og i senere tider nøjedes de med at tømme lokumsspande om natten og andet uhumsk arbejde. For det meste var det tatere, som ikke havde meget andet arbejde at vælge imellem, der måtte tage disse opgaver, som ingen anden ville have.Men hvem var disse omrejsende og lidet ansete mennesker, der bevægede sig på kanten af det danske samfund? Det ser L. Dyrhus nærmere på i sin spændende afhandling fra 1872 om tatere og natmænd i Danmark.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til det 19. århundrede. Sjette og sidste bind fokuserer på klassicismen og romantikken, hvor skuespilkunsten fik lov at blomstre side om side med de andre store kulturelle udviklinger, der fandt sted under disse strømninger. Bogen fortæller om nogle af tidens vigtigste skikkelser og skoler heriblandt Edmund Kean, Oliver Goldsmith og skuespillerfamilien Kemble.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Tredje bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem Oplysningstiden i det attende århundrede og slutningen af Første Verdenskrig, der på trods af Danmarks neutralitet, kom til at få store konsekvenser for landet. Bogen beskriver også den vanvittige kong Christian VII, hvis sindssyge satte enevælden på prøve, landboreformerne, der gavnede nogle dele af samfundet, men skadede husmændene katastrofalt meget, Danmarks rolle i Napoleonskrigene, de to slesvigske krige og tabet af Norge.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller i bogen her fra 1995 historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Tredje bind beskriver de engelske teaterforhold med særligt fokus på William Shakespeares enorme indflydelse og teatrets syvmileskridt under den elizabethanske periode. Bogen fortæller, hvordan de første rigtige teatre blev grundlagt i England, og hvilken betydning det havde for skuespillernes vilkår på både og uden for scenen.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Første bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" indeholder de allertidligst kendte karikaturer og fremstiller blandt andet det komiske ved gamle dages København, det franske folk under enevældet og lægen, der på ubehjælpsom vis forsøger at fordrive døden.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Fjerde bind fokuserer på skuespilkunstens udvikling i Frankrig i det 17. århundrede, hvor Molière spillede en afgørende rolle, som fik betydning for hele det europæiske teaters udvikling i de følgende år. Bogen beskriver både Molières spændende liv, der på alle måder var defineret af teatret, og hans store modsætningsforhold til den herskende parisiske teatertradition.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.