Socialhistorie og kulturhistorie

Allerede før sin konfirmation begyndte Egmont H. Petersen i lære hos forlaget Vandkunsten i København, og som bare 17-årig startede han sit eget bogtrykkeri med sin fluesmækker hjemme hos sin mor. Gennem hårdt slid, ukueligt gåpåmod og en drøm, der ikke lod sig slukke, lykkedes det Egmont at opbygge et forlag, der bare voksede og voksede, og som i dag er et internationalt mediehus, som både står bag TV 2, Nordisk Film, en lang række magasiner samt trykte bøger og e-bøger."Et hus der voksede" fortæller historien om, hvordan Egmonts virksomhed bare voksede og voksede. Da pladsen hos hans mor blev for trang til det bugnende bogtrykkeri, flyttede han videre til Griffenfeldsgade, derpå til Gothersgade og nåede at vokse fra endnu flere adresser, før han til sidst besluttede sig for selv at lade et hus opføre til sin virksomhed. Selv dette hus blev ved med at vokse og vokse i takt med at virksomheden bare blev større og større.Søren Cock-Clausen var en dansk arkitekt. Sammen med forfatteren Johan Severin skrev han i 1986 bogen "Et hus der voksede" om bygningen af huset, som kom til at rumme mediehuset Egmonts lokaler i indre København.

Del 2 af graphic novel-udgaven af Yuval Noah Hararis bestseller handler om den anden store revolution i menneskets udvikling: indførelsen af agerbruget. Her fortælles historien om, hvordan Homo sapiens gik fra at være nomader til at slå sig ned på et stykke jord og arbejde hårdere og hårdere uden at få et bedre liv ud af det. Hvordan hvede overtog jorden, hvordan et usandsynligt ægteskab mellem en gud og en bureaukrat skabte de første imperier, og hvordan krig, sult, sygdomme og uligheder blev en del af det at være menneske. Og hvorfor det alt sammen nok er vores egen skyld. Lyder det lidt trist? Ikke med disse karakterer fra første del: Yuval, Zoe, professor Saraswati, Cindy og Bill, kriminalbetjent Lopez og Doktor Fiktion, som denne gang efterforsker, hvordan indførelsen af agerbruget forandrede vores verden for altid.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I første halvdel af 1700-tallet stod Danmark, der ellers var et frugtbart land, midt i en selvskabt økologisk krise. Gennem mange år havde vi overudnyttet vores jord og vores skove, men nu gik den ikke længere. Krisen blev dog overvundet med en grøn revolution, der bød på omlægning af både landbrug og energiforsyning, og som fik konsekvenser for både politik, folkesundhed, social struktur, kunst, litteratur og selve det danske landskab."Den danske revolution 1500-1800 – En økohistorisk tolkning" er Thorkild Kjærgaards doktordisputats. Den udkom første gang i 1991.Thorkild Kjærgaard (f. 1945) er en dansk historiker. Efter en årrække som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat som lektor og senere institutleder ved Grønlands Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om europæisk, dansk og grønlandsk historie.

Forlægger og forfatter Niels Helweg-Larsen (1911-2008) gennemgår historien om sin egen slægt, som i flere generationer var en typisk del af det borgerlige Danmark. Bogen er ikke bare historien om en enkelt slægt. Den tegner et portræt af den klassiske borgerlige familie i Danmark i det 19. og 20. århundrede og følger udviklingen i samfundet, familiestrukturen og borgerskabets plads i samfundet gennem 200 år.Niels Johan Helweg-Larsen (1911-2008) var en dansk forlægger, forlagsboghandler og forfatter, der i høj grad satte sit præg på det tyvende århundredes danske bogmarked med sit arbejde for nogle af de største danske forlag Gad, Høst & Søn samt Thaning & Appel, som han overtog i 1937, og som forblev på hans hænder i 40 år. Niels Helweg-Larsen har skrevet en lang række erindringsbøger samt biografier.

Under renæssancen blomstrede kunst, videnskab, litteratur, filosofi og arkitektur op i hele Europa. Folk vendte hovedsageligt blikket mod Italien, men efterhånden begyndte den kulturelle og intellektuelle vækkelse at sprede sig længere op igennem Europa til den anden side af Alperne. Valdemar Vedels bog "Højrenæssancen. Syd og nord for Alperne" fra 1923 omhandler renæssancen i de forskellige europæiske lande og de kulturelle og videnskabelige discipliner, hvori den gjorde sig gældende.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Igennem tiderne har der været mange forskellige idéer og teorier om vikingernes samfund og hverdag. Denne bog beretter om de kilder, der danner baggrund for vores nutidige syn på perioden fra cirka år 700-1100 i Skandinavien. Ole Helmer Jensen redegør for vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, deres hverdag og deres vovede vikingetogter. Vi lærer også om en brydningstid, hvor den hedenske tro blev udfordret af kristendommen, der langsomt blev udbredt i Norden. Desuden handler bogen om vikingesamfundets relationer til resten af Europa.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Bogen "Når mænd mødes" blev udgivet første gang i 1987 og skulle vise sig at blive en banebrydende udgivelse om et emne, der ellers var meget underbelyst og mange steder stadig tabubelagt: den mandlige homoseksualitet. I bogen undersøges de mange forskellige aspekter af homoseksualitet blandt mænd i sammenhæng med andre kultur- og samfundsfænomener: byer, normsammenbrud, sport, kønskamp, billedmedier, videnskab og politi ud fra et historisk, sociologisk, medicinsk og kulturelt perspektiv."Når mænd mødes" blev med sin saglige og samtidigt humoristiske tilgang til emnet en vigtig bog i både ind- og udland og blev kort efter sin udgivelse i Danmark også udgivet på engelsk.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Andet bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" begynder i starten af 1800-tallet, hvor fremkomsten af nye tidsskrifter blandt andet var med til at styrke karikaturtegningernes hærgen i Europa til magthavernes store ærgrelse. Vi præsenteres blandt andet for karikaturer af den spanske konge, de engelske toppolitikere og en småborgerlig københavnsk familie.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

En dansk præstekone fortæller om sin barndom i Norge efter 1814, om ungdommen i København under Frederik VI og om livet som gift kvinde med alt, hvad det indebar i forhold til husholdning, børnefødsler og dødsfald. Gennem hende får vi som læsere et enestående indblik i livet i 1800-tallet – set fra en kvindelig synsvinkel."... men størst er kærligheden" er et uddrag af Eline Boisens erindringer.Eline Boisen (1813-1871) var en dansk præstekone, der fra midten af 1850’erne nedskrev sine erindringer. Kort før sin død overdrog hun 47 tætbeskrevne stilehæfter til sine børn, og i 1985 udgav hendes kvindelige efterkommere et uddrag under titlen "... men størst er kærligheden". Først i 1999 udkom erindringsværket i sin helhed.

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Den 4. juni 1913 lå kong George V’s hest tredjesidst ved Tattenham Corner i et hestevæddeløb under Epsom Derby. Da den rundede hjørnet i fuld fart, kravlede en kvinde under barrieren og løb ind midt på banen, direkte ind foran hesten. Kvindens navn var Emily Wilding Davison, og hendes død blev sidenhen symbolsk i kampen for kvinderettigheder.I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kampen om ligestilling sig fra fredelige demonstrationer til stadig mere voldelige aktioner, da kvindebevægelserne kæmpede indædt for at få deres stemme hørt.Denne artikel dykker ned i historien om den militante kamp for kvinders rettigheder.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse primeiro volume, Wells aborda a humanidade na sua origem: a biologia animal, o aprimoramento do pensamento humano e a conquista do clima e do espaço são alguns dos temas elucidados.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

O historiador Robinson demonstra como se formou o espírito do homem e como a mente humana evoluiu através da história à força de experiências e do aprendizado através dos erros. A mentalidade é algo natural, mas seu aperfeiçoamento foi adquirido penosamente e laboriosamente. Esse trabalho de crescimento da mente humana continua se desenvolvendo até hoje. Verdadeiro manifesto defensor da liberdade de pensamento como estímulo para o progresso, esse livro inovou brilhantemente a percepção acerca da intelecção e do ensino na época de sua publicação.James Harvey Robinson (1863-1936) foi um historiador estadunidense conhecido por suas ideias revolucionárias acerca do estudo da história. Segundo esse pensador, a abordagem historiográfica deve observar além dos eventos políticos e militares, promovendo a interdisciplinaridade entre as ciências humanas, particularmente a antropologia, a sociologia e a psicologia. Sua obra-prima "An Introduction to the History of Western Europe" (1902) inspirou o ensino da história no mundo inteiro.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse segundo volume, além de outros tópicos pertinentes, Wells observa o papel do comércio, da economia e do trabalho, bem como a função da educação e do governo para o desenvolvimento da sociedade.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. ”Danmark – mit fædreland” består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"Digterne og Danmark" bringer en lang række billeder fra det danske landskab, som det så ud i midten af det tyvende århundrede, og præsenterer os samtidig for små kulturhistoriske glimt af den del af både ældre og nyere digtning, der især beskæftiger sig med natur og folkeliv. Til sammen tegner digtene et skønt portræt af den danske natur, den danske folkesjæl samt den tætte forbindelse mellem de to.Bogen indeholder digte af blandt andre Karen Blixen, Knud Hjortø, Herman Bang, H.C. Andersen, Johannes Ewald, Marie Bregendahl, Gyrithe Lemche og N.F.S. Grundtvig.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Både drenge- og pigenavne har gennem århundrederne forandret sig meget. Nogle er gået helt i glemmebogen og kan nu til dags kun læses på gravstene og i gamle bøger, hvorimod andre måske virker gammeldags, men alligevel får en renæssance hos en ny generation af børn. I bogen "Mænd og kvinders navne i Danmark gennem tiderne" fra 1918 fortæller historiker Johannes Steenstrup om de forskellige navne og deres betydning. Nogle vidner om kamp og krig, andre angiver en egenskab hos navnebæreren, mens endnu andre henviser til guder eller bibelske personer. Bogen er et spændende studie i en kulturel tradition, som de fleste tager for givet.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?