Socialhistorie og kulturhistorie

Fra middelalderen og frem til i dag har danske kvinders forhold og livsbetingelser ændret sig markant. I denne bog præsenterer Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via blandt andet breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark. Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, der hver især indledes med en introduktion til periodens samfundsmæssige, økonomiske og sociale situation.Pernille Helena Larsen er cand.mag. i Nordisk Filologi, Teatervidenskab og Dansk som andetsprog. Hun har mange års erfaring som leder, lærings- og sprogkonsulent, og hun underviser i både private og offentlige virksomheder.

Hexerei und Hexenverfolgung ist etwas, von dem wir alle auf die eine oder andere Weise gehort haben, aber vielleicht nie kritisch betrachtet haben. Ludwig Bechstein gibt uns mit diesem Buch einen Einblick in eine groteske und sehr unmenschliche Zeit mit Katastrophalen Gesetzen und Regeln. Gesetze, die todliche Folgen hatten, fur Frauen, die ein wenig von der Norm abwichen. Frauen, die tatsachlich in der Lage waren, Menschen zu heilen, Frauen, die etwas uber Krauter, Baume und die Natur wussten oder Frauen, die einfach ein bisschen anders waren. Ein faszinierendes Buch uber eine spannende Zeit. -

"e;Das tolle Jahr von Erfurt"e; ist ein historisch-romantischer Roman aus dem sechzehnten Jahrhundert. Im Roman wird die im Jahr 1509 stattgefundene Revolte der Stadtbevolkerung von Erfurt gegen ihre Ratsherren thematisiert. Tauche ein in die Geschichte einer der bedeutendsten Stadte Deutschlands. -

Svend Estridsen (ca. 1019-1076) regerede Danmark i en turbulent og spændende periode, hvor landet flere gange blev angrebet af Norge og samtidig fandt tid til selv at angribe England, alt imens den nationale kirke blev opbygget i hjemlandet. Han var en dannet og belæst mand, der var snild og dygtig til at vende enhver situation til egen fordel.J. G. F. Ræders bog om Svend Estridsen og hans sønner er skrevet i 1871, og selvom historieskrivningen er nået et stykke vej siden da, er det stadig en interessant bog for enhver, der interesserer sig for ældre dansk historie.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen "Danmark under Svend Estridsen og hans sønner".

Thea Dorn und Richard Wagner bringen dem Hörer das eigene Land näher – kenntnisreich, kritisch, leidenschaftlich und ohne Berührungsängste. Sie erforschen die deutsche Seele und widmen sich einer Vielzahl von Begriffen wie beispielsweise 'Abendbrot', 'Gemütlichkeit', 'Wanderlust', 'Fußball' und 'Kulturnation'. Die deutsche Seele ist keine nüchterne Bestandsaufnahme, sondern ein persönliches Plädoyer der Autoren. Eine erkenntnisreiche und unterhaltsame Reise zu den Wurzeln unseres nationalen Erbes.

Historien om Emma Gad er langt mere end fortællingen om kvinden bag den berømte bog "Takt og Tone". Det er et indblik i det bedre borgerskabs liv og uskrevne regler omkring århundredeskiftet og en kvindelig forfatters behændige færden i det.Emma Gad var ikke blot kendt for sine talrige skuespil og andre skriverier, men også for sit frisind, tolerance og åbenhed. Mette Winges biografi vækker den ikoniske forfatter til live igen og tegner et spændende portræt af hendes sammensatte personlighed og den spændende tid, hun var en del af.Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde.Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

Tauchen sie mit diesem Hörbuch ein in das alte Rom! Karl-Wilhelm Weeber ist bereits Autor zahlreicher Werke, durch die er auch einem breiten Publikum den Zugang zur Zeit der Antike ermöglichen möchte. In dem Hörbuch „Wasser, Wein und Öl" beschreibt er die Bedeutung dieser sogenannten Lebenssäfte für das römische Reich: Wasser als grundlegendes Element des Lebens, Wein als Rausch- und Heilmittel, sowie Öl als Brennstoff für Lampen und vieles mehr...Karl-Wilhelm Weeber wurde am 13. Mai 1950 in Witten geboren. Er studierte Klassische Philologie, Geschichte, Etruskologie, sowie Archäologie und promovierte 1977 an der Ruhr-Universität in Bochum. Nach seinem Studienabschluss arbeitete Karl-Wilhelm Weeber als Schulleiter an einem Gymnasium und als Dozent an der Universität. Neben seiner Lehrtätigkeit veröffentlichte er zahlreiche Werke zur Antike.

Allerede før sin konfirmation begyndte Egmont H. Petersen i lære hos forlaget Vandkunsten i København, og som bare 17-årig startede han sit eget bogtrykkeri med sin fluesmækker hjemme hos sin mor. Gennem hårdt slid, ukueligt gåpåmod og en drøm, der ikke lod sig slukke, lykkedes det Egmont at opbygge et forlag, der bare voksede og voksede, og som i dag er et internationalt mediehus, som både står bag TV 2, Nordisk Film, en lang række magasiner samt trykte bøger og e-bøger."Et hus der voksede" fortæller historien om, hvordan Egmonts virksomhed bare voksede og voksede. Da pladsen hos hans mor blev for trang til det bugnende bogtrykkeri, flyttede han videre til Griffenfeldsgade, derpå til Gothersgade og nåede at vokse fra endnu flere adresser, før han til sidst besluttede sig for selv at lade et hus opføre til sin virksomhed. Selv dette hus blev ved med at vokse og vokse i takt med at virksomheden bare blev større og større.Søren Cock-Clausen var en dansk arkitekt. Sammen med forfatteren Johan Severin skrev han i 1986 bogen "Et hus der voksede" om bygningen af huset, som kom til at rumme mediehuset Egmonts lokaler i indre København.

Del 2 af graphic novel-udgaven af Yuval Noah Hararis bestseller handler om den anden store revolution i menneskets udvikling: indførelsen af agerbruget. Her fortælles historien om, hvordan Homo sapiens gik fra at være nomader til at slå sig ned på et stykke jord og arbejde hårdere og hårdere uden at få et bedre liv ud af det. Hvordan hvede overtog jorden, hvordan et usandsynligt ægteskab mellem en gud og en bureaukrat skabte de første imperier, og hvordan krig, sult, sygdomme og uligheder blev en del af det at være menneske. Og hvorfor det alt sammen nok er vores egen skyld. Lyder det lidt trist? Ikke med disse karakterer fra første del: Yuval, Zoe, professor Saraswati, Cindy og Bill, kriminalbetjent Lopez og Doktor Fiktion, som denne gang efterforsker, hvordan indførelsen af agerbruget forandrede vores verden for altid.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I første halvdel af 1700-tallet stod Danmark, der ellers var et frugtbart land, midt i en selvskabt økologisk krise. Gennem mange år havde vi overudnyttet vores jord og vores skove, men nu gik den ikke længere. Krisen blev dog overvundet med en grøn revolution, der bød på omlægning af både landbrug og energiforsyning, og som fik konsekvenser for både politik, folkesundhed, social struktur, kunst, litteratur og selve det danske landskab."Den danske revolution 1500-1800 – En økohistorisk tolkning" er Thorkild Kjærgaards doktordisputats. Den udkom første gang i 1991.Thorkild Kjærgaard (f. 1945) er en dansk historiker. Efter en årrække som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat som lektor og senere institutleder ved Grønlands Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om europæisk, dansk og grønlandsk historie.

Forlægger og forfatter Niels Helweg-Larsen (1911-2008) gennemgår historien om sin egen slægt, som i flere generationer var en typisk del af det borgerlige Danmark. Bogen er ikke bare historien om en enkelt slægt. Den tegner et portræt af den klassiske borgerlige familie i Danmark i det 19. og 20. århundrede og følger udviklingen i samfundet, familiestrukturen og borgerskabets plads i samfundet gennem 200 år.Niels Johan Helweg-Larsen (1911-2008) var en dansk forlægger, forlagsboghandler og forfatter, der i høj grad satte sit præg på det tyvende århundredes danske bogmarked med sit arbejde for nogle af de største danske forlag Gad, Høst & Søn samt Thaning & Appel, som han overtog i 1937, og som forblev på hans hænder i 40 år. Niels Helweg-Larsen har skrevet en lang række erindringsbøger samt biografier.

Under renæssancen blomstrede kunst, videnskab, litteratur, filosofi og arkitektur op i hele Europa. Folk vendte hovedsageligt blikket mod Italien, men efterhånden begyndte den kulturelle og intellektuelle vækkelse at sprede sig længere op igennem Europa til den anden side af Alperne. Valdemar Vedels bog "Højrenæssancen. Syd og nord for Alperne" fra 1923 omhandler renæssancen i de forskellige europæiske lande og de kulturelle og videnskabelige discipliner, hvori den gjorde sig gældende.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Igennem tiderne har der været mange forskellige idéer og teorier om vikingernes samfund og hverdag. Denne bog beretter om de kilder, der danner baggrund for vores nutidige syn på perioden fra cirka år 700-1100 i Skandinavien. Ole Helmer Jensen redegør for vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, deres hverdag og deres vovede vikingetogter. Vi lærer også om en brydningstid, hvor den hedenske tro blev udfordret af kristendommen, der langsomt blev udbredt i Norden. Desuden handler bogen om vikingesamfundets relationer til resten af Europa.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Bogen "Når mænd mødes" blev udgivet første gang i 1987 og skulle vise sig at blive en banebrydende udgivelse om et emne, der ellers var meget underbelyst og mange steder stadig tabubelagt: den mandlige homoseksualitet. I bogen undersøges de mange forskellige aspekter af homoseksualitet blandt mænd i sammenhæng med andre kultur- og samfundsfænomener: byer, normsammenbrud, sport, kønskamp, billedmedier, videnskab og politi ud fra et historisk, sociologisk, medicinsk og kulturelt perspektiv."Når mænd mødes" blev med sin saglige og samtidigt humoristiske tilgang til emnet en vigtig bog i både ind- og udland og blev kort efter sin udgivelse i Danmark også udgivet på engelsk.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Andet bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" begynder i starten af 1800-tallet, hvor fremkomsten af nye tidsskrifter blandt andet var med til at styrke karikaturtegningernes hærgen i Europa til magthavernes store ærgrelse. Vi præsenteres blandt andet for karikaturer af den spanske konge, de engelske toppolitikere og en småborgerlig københavnsk familie.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

En dansk præstekone fortæller om sin barndom i Norge efter 1814, om ungdommen i København under Frederik VI og om livet som gift kvinde med alt, hvad det indebar i forhold til husholdning, børnefødsler og dødsfald. Gennem hende får vi som læsere et enestående indblik i livet i 1800-tallet – set fra en kvindelig synsvinkel."... men størst er kærligheden" er et uddrag af Eline Boisens erindringer.Eline Boisen (1813-1871) var en dansk præstekone, der fra midten af 1850’erne nedskrev sine erindringer. Kort før sin død overdrog hun 47 tætbeskrevne stilehæfter til sine børn, og i 1985 udgav hendes kvindelige efterkommere et uddrag under titlen "... men størst er kærligheden". Først i 1999 udkom erindringsværket i sin helhed.

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Den 4. juni 1913 lå kong George V’s hest tredjesidst ved Tattenham Corner i et hestevæddeløb under Epsom Derby. Da den rundede hjørnet i fuld fart, kravlede en kvinde under barrieren og løb ind midt på banen, direkte ind foran hesten. Kvindens navn var Emily Wilding Davison, og hendes død blev sidenhen symbolsk i kampen for kvinderettigheder.I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kampen om ligestilling sig fra fredelige demonstrationer til stadig mere voldelige aktioner, da kvindebevægelserne kæmpede indædt for at få deres stemme hørt.Denne artikel dykker ned i historien om den militante kamp for kvinders rettigheder.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.