Socialhistorie og kulturhistorie

At opleve en opera kan være som at kaste sig i havet fra stor højde uden at være helt sikker på, om der er dybt nok. Det er suget og gyset over de store dramaer, det er perlende latter over komiske forviklinger, og det er dyb medfølelse og tårer i øjenkrogen over hjerteskærende og lidelsesfulde arier.Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer skrevet af alle dem, vi elsker – Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere. Undervejs følger også samtaler om storslåede opsætninger og stjernesangere og om, hvordan man forbereder sig til en aften i operaen. Efter 300 års central placering i det europæiske kulturliv har opera stadig meget at sige os i dag.Lotte Heise er entertainer, foredragsholder og radiovært. Hun rejser ofte langt for at høre en opera, og hun har været guide på mange operarejser til bl.a. Wien, Hamborg og Dresden. Lotte har i mange år været vært på operaprogrammet BRAVO på DR P2.For Jørgen Hansen har sang altid været et omdrejningspunkt. Han sang selv som barn og ung, og som voksen har han beskæftiget sig med formidling af opera på DR P2, både som redaktør og vært på programmet Operanyt og som mangeårig tilrettelægger af og vært i P2’s Operaaften.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

I september 1819 var de københavnske gader fyldt med vrede mennesker. Deres vrede var rettet mod én befolkningsgruppe: jøderne. Lyt med, når vi fortæller om Danmarkhistoriens største etniske konflikt!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

For those interested in the history of slavery and the American Civil War, 'Up from Slavery' is the autobiography from American eudcator Booker T. Washington in which he describes his experiences of living as an enslaved child during the Civil War.Washington overcame many obstacles to get an education and throughout his autobiography, he gratefully reflects on the help of his teachers and philanthropists who helped educate Black and Native Americans.The autobiography was a best seller; much to do with its honest and historically significant depiction of the struggles that Washington faced.If you are eager to know more about the history of slavery, Sojourner Truth's 'Narrative of Sojourner Truth' will provide great insight into being a slave in the North.Booker T. Washington was born into slavery in Virginia in 1856. He is regarded as one of the foremost African American leaders of the late 19th century, and founded the Tuskegee Normal and Industrial Institute in 1881.He became a teacher after the Civil War, and was also a political adviser and writer.Washington's mother, Jane, worked as a cook for a plantation owner and his father was an unknown white man, most likely from a nearby plantation.From a young age, Washington worked carrying sacks of grain to the plantations mill. Despite the sacks weighing around 100-pounds and being too heavy for a young boy, he was often beaten for not working to a high enough standard.After the Civil War, Washington and his mother moved to West Virginia, where she married a freedman. The family was very poor, and nine-year-old Washington went to work in the nearby salt furnaces instead of going to school. He then worked as a houseboy for the wife of a local coal mine owner. She recognised his desire for education and allowed him to go to school for an hour a day during the winter months.He died in November, 1915, at the age of 59, of congestive heart failure.

"Suddenly it struck him: the windows had not fogged up as they usually did in the winter when his wife hung up the laundry inside. There was a sour smell and the house was unusually quiet."Where are the children?" he asked, receiving no answer.On opening the door to the bedroom, Artur saw the large, round copper washtub sitting just inside. It was half full of water, and the rest had spilled out onto the floor. The water left in the tub contained traces of vomit."It is a cold Easter in the spring of 1929. Artur leaves his wife and three children alone for a few hours to go fetch firewood in the forest. When he returns, his world has collapsed. The story about Ingeborg Andersson and what happened that day in 1929 was a well-kept secret for seventy years. The tragic family drama is now being retold by Ingeborg Andersson's grand-niece, Maria Bouroncle.A compelling and horrifying tale that will grip true-crime fans as Bouroncle's extensive research and tireless investigation slowly sheds light on her family's tightly-guarded family secret.Maria Bouroncle is a Swedish author. An economist by profession, she spent over 25 years in the field of international development before publishing her first novel in 2018. It Came to Me on a Whim has been translated into several languages and is currently used on the Scandinavian Crime Literature course at UCLA. She lives in Washington, DC."Maria Bouroncle takes us deep into a story of real-life murder to show us the humanity – even love – behind the crime. A riveting read – haunting, atmospheric, and ultimately, heartbreaking."Manil Suri, author of three acclaimed novels, including The Death of Vishnu, and a former contributing opinion writer at the New York Times.

Grote historici zijn in staat om de clichés te doorprikken. Iedere Nederlander kent de 17de eeuw als de Gouden Eeuw, maar Huizinga zet in deze beknopte grote vraagtekens bij die term. Hij probeert een genuanceerd beeld van de 17de eeuw te schetsen en vindt een tijd van evenwicht, matigheid en harmonie. Nederland was politiek achter op de rest van Europa, maar de Middeleeuwse machtsverhoudingen werden door de economische groei wel subtiel gewijzigd. Huizinga is ook geboeid door de sterke neergang van de Nederlandse cultuur in de 18de eeuw en vraagt zich af hoe de situatie zo snel zo radicaal kon veranderen. Met zijn typische oog voor schoonheid legt hij dwarsverbanden tussen maatschappij en kunst, politiek en Vermeer.De Nederlandse historicus Johan Huizinga (1872-1945) was al bij leven een internationale beroemdheid. Zijn belangrijkste werken zijn "Herfsttij der Middeleeuwen" (1919), "Erasmus" (1924), "In de schaduwen van morgen" (1935) en "Homo ludens" (1938). Hij was een groot stilistisch talent en schreef over het verleden in een zintuiglijke stijl. Historicus Willem Otterspeer schreef dat Huizinga "een historisch zintuig" had. Schrijver Jeroen Brouwers vond dat Huizinga’s "Herfsttij der Middeleeuwen" deel zou moeten uitmaken van de literaire canon.

Når koen pludselig dør eller høsten slår fejl, så kunne det jo skyldes uheld eller at du er en dårlig bonde, men mere nærliggende er det jo at skyde skylden på nabokonen med de onde øjne. Efter kongen i 100 år havde forsøgt at udrydde magi ved at brænde hekse, så var man ved at tvivle lidt på den metode i slutningen af 1600-tallet. I denne episode møder vi en af de sidste heksejægere, som gjorde alt for at finde og straffe trolddom - og dermed var med til at stoppe hekseforfølgelserne.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

I 1200-tallets Danmark var kongemagten altid i enten åben eller simrende konflikt med kirken. Historiker Niels Skyum-Nielsen fortæller i bogen her fra 1983 om nøglepersonerne og de største begivenheder i kirkekampen imellem 1241 og 1290. Bogen omhandler blandt andet Niels Stigsens kamp, valget af ærkebiskop Jakob Erlandsen i 1252-54 og den åbne kamp, der brød ud mellem ham og kongemagten fem år senere.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Den danske forfatter og orientalist Agnete Læssøe fortæller om en enestående rejse gennem Indien i 1880’erne. Vi kommer med på den pulserende basar, til bryllup hos rajahen af Patialla og til fest hos selveste vicekongen. Vi oplever Indiens vilde natur med den knugende hede, ødelæggende jordskred, den intense regntid og de mange vilde dyr, der bevæger sig omkring i byer såvel som på landet."Et glimt af Hindostan" blev oprindeligt udgivet i 1886.Agnete Læssøe (1853-1897) var en dansk forfatter og orientalist. Hun udgav flere bøger om Persien og Indien og boede i løbet af sit liv både i Iran, Ostindien og Indien, hvor hun studerede de forskellige folkeslags kultur og historie.

Den danske forfatter og orientalist Agnete Læssøe tager os med til Persien, som det så ud omkring 1880. Hendes rejseskildring fortæller om den lange rejse ned ad floden Volga til Irans grænse, karavanen mod Teheran og besøg på emirbasaren. I bogen beskriver hun også livet og kulturen i Persien, og vi kommer blandt andet med på et yderst sjældent besøg hos et harem, som ingen mandlig orientalist havde lov til at besøge.Bogen er oprindeligt udgivet i 1881.Agnete Læssøe (1853-1897) var en dansk forfatter og orientalist. Hun udgav flere bøger om Persien og Indien og boede i løbet af sit liv både i Iran, Ostindien og Indien, hvor hun studerede de forskellige folkeslags kultur og historie.

Dette er den tragiske historie om Ota Benga - en ung mand fra Congo, som (måske) blev kidnappet til USA i 1904 for at blive udstillet i abeburet i Bronx Zoo.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Parfym skildrar leden från blomman till parfymflaskan – från den bakomliggande tekniska processen och parfymens historia, till dess funktion och effekt. Harriet Hjorth beskriver på ett personligt och intresseväckande vis det invecklade skeendet då människan tar en levande blomma från naturen och sedan nyttjar denna som ingrediens i en parfym. Det skildras åtskilliga vällukter innehållande exempelvis jasmin, pärlmusslor, champagne, läder och likörer. Hjorth berättar fascinerande detaljer om dofterna i sig, men även om det sensuella samt psykologiska samspelet mellan parfymen och individen.Harriet Hjorth föddes 1908 i Stockholm och avled 1977 i Sigtuna. Hon var en svensk författare och syster till skådespelaren Karin Albihn. Hon debuterade 1938 med Blommande ljung och kom därefter att ge ut ett trettiotal böcker.

Kender du det? Du kigger på en spurv og tænker: "Dit fede, lille kapitalistsvin." Er svaret nej? Nå, men det gjorde kineserne. I forbindelse med vitaliseringen af det kinesiske økonomi under Det Store Spring Fremad udnævnte den kinesiske regering en række dyr til at være fjender af fremskridtet - herunder noget så uskyldigt som spurve. Hør, hvordan kineserne næsten udryddede spruvene, og hvordan naturen slog benhårdt tilbage.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Frederiksberg Slot er en af den danske hovedstads smukkeste bygninger og har i hundredvis af år fascineret og glædet besøgende fra nær og fjern. Louis Bobé tager os med tilbage til slottets opførsel og fortæller, hvordan slottet og slotsparken – som vi i dag bare kalder Frederiksberg Have – har ændret sig gennem tiden, og hvilke mennesker der har sat deres præg på det. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Mellemtiden er skyggernes uanselige tid, der danner baggrund for tidens fylde – som en ubetydelig biperson i en roman sætter en betydelig hovedperson i relief, og generalpausens stumme tale fremhæver al den stilhed, musikken fylder til bristepunket.Mellemtiden er den moderne tid, hvori vi venter, at tingene skal ske – og slår tiden ihjel med andre ting.Men i mellemtiden sker det hele."Ulrich Horst Petersens essays fra 1986 tager både pulsen på midten af fattigfirserne og slutfasen af den kolde krig, men beskæftiger sig også med almengyldige emner, der vedrører mennesker, uanset hvilken tid eller sted de lever i. Essaysne er fulde af eftertænksomhed, finurligheder og strejf af humor.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Den største fare for danskerne er danskerne – hverken EF, Tyskland eller flygtningene. Sygdomme har det med at ramme organismer, der er modtagelse for dem, og ingen kan nære så grænseløs foragt for danskere som danskere, og ingen kan smigre danskere så uhæmmet som danskere – blandt andet fordi ingen går så meget op i danskere som danskere."Ulrich Horst Petersens essays fra 1991 handler om danskerne og deres syn på sig selv. Om de begivenheder, der optog danskerne i starten af 1990’erne, men som ofte ikke optog særligt mange andre end danskerne selv. Bogen kommer blandt andet omkring Tamilsagen, diskussionen om EF-medlemskabet og Blekingegadesagen.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele.""Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Grav 581 fra vikingetidsbyen Birka er måske det mest kontroversielle arkæologiske fund i nyere tid. Et fund, der skubber til gamle forestillinger og indgroede stereotyper, og som tvinger os til at kigge på vikingetiden med friske øjne.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Ny udgave af Joakim Jakobsens klassiker om verdens største cykelløb. Opdateret til og med Tour'en 2021, hvor danske Jonas Vingegaard blev en sensationel nummer to.Det er den ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere gennem mere end 100 år har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker.Fås også i illustreret udgave i stort format, som indeholder til og med 2020-Tour'en.

En af de særeste økonomiske bobler i historien må være hønseboblen i 1800-tallet. Det hele startede med Dronning Victoria, der modtog en håndfuld eksotiske høns fra en hadet flådeofficer. Adlen kiggede på de flotte fjerkræ og tænkte: "Wow, flot fugl alligevel."Dette blev starten på en decideret landeplage, hvor folk brugte helt enorme summer på racehøns. Hør, hvordan boblen voksede til abnorme højder, inden den sprang.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Dette er historien om dengang i 1911, hvor et fængsel i Wyoming lokkede en flok dødsdømte fanger til at spille baseball i den tro, at de fik udsat eller annulleret deres dødsdomme, hvis de vandt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I 1850 brød en brand ud i det indre København, som skulle udstille den enorme forskel på rig og fattig. Flammerne fik fat i Pjaltenborg, som var et berygtet logihus for hjemløse og fattige. Vi har besøg af journalist og forfatter Allan Mylius Thomsen, der kender Københavns historie som få. Han er med til at sætte scenen i 1800-tallets København, hvor latrinerne stinker, og rotterne piler rundt i baggårdene i den trange fæstningsby.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Borgerkrigen blandt de forskellige etniske grupperinger i det tidligere Jugoslavien er svær at forstå, hvis ikke man kender Balkans lange og tumultariske historie. Peter Dalhoff-Nielsen, der selv er rejst rundt som journalist i området i de blodige 1990’ere, fører os gennem de forskellige folkeslags historie og præsenterer os for deres fortællinger om sig selv og forholdet til nabofolkene, som fik så stor betydning for de grusomheder, der rystede det europæiske kontinent i slutningen af det tyvende århundrede.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

I 1885 blev Danmarks første kvindelige læge udlært. Hun hed Nielsine Nielsen (1850-1916) og hendes kamp for at få adgang til medicinstudiet banede vejen for, at flere kvinder siden fik lov at uddanne sig på universitetet. Ved Nielsine Nielsens død fandt man hendes ungdomserindringer, der både fortæller om dem, der hjalp hende frem mod målet, og om høje herrer, der skabte forhindringer. Erindringerne er før blevet udgivet i censureret form, men her er originalmanuskriptet.Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en enestående og visionær kvinde. Som kvindesagsforkæmper er hun blevet kaldt for en af de vigtigste danske pionerer og normbrydere i det moderne gennembruds Danmark.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Læge Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet ved Københavns Universitet i 1877, kort tid efter at kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

Hobygraven er stadig ét af de vildeste fund fra Danmarks jernalder, som vi ikke kan tale for lidt om. Vi har støvet et gammel afsnit af og peppet det lidt op. Vi dedikerer afsnittet til Susanne Klingenberg, som igennem mange år forskede i Hobygraven og hvis store arbejde ligger til grund for indholdet i dette afsnit (og mange andre). Æret være hendes minde.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Da vognen, som jeg strakte hals for at se, så længe som muligt, var ude at syne, sagde jeg til min tante:Når jeg skal giftes, vil jeg også giftes med en mand.Hun svarede, jeg hører endnu tonefaldet i hendes stemme:To mænd kan ikke gifte sig med hinanden.Og jeg fornemmer i dette øjeblik som var det nu, det var sket: den forunderlige stilhed, der blev i stuen, hvor min mor og mine søskende var til stede..."I sine erindringer "Når jeg er død" fortæller Christian Houmark åbent og ærligt om livet som homoseksuel i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Som titlen antyder, blev bogen først udgivet efter hans død, og der var derfor intet at frygte fra loven eller offentlighedens side. Det gør Christian Houmarks erindringsbog ganske unik for sin ærlighed om et af tidens største tabuer.Jens Christian Houmark (1869-1950) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede som journalist på både Aalborg Amtstidende og B.T. og udgav en lang række romaner. Christian Houmark boede i mange år sammen med sin nære ven Herman Bang, men selvom de begge var homoseksuelle, tyder det på, at der var tale om en ugengældt forelskelse fra Christian Houmarks side og ikke et kæresteforhold. Ikke desto mindre betød de to store forfattere meget for hinanden både som venner og kolleger.

Med bogen "Kvinde og slave" forsøger Niels Skyum-Nielsen at fortælle den del af den ældre danmarkshistorie, der knytter sig til det store mindretal af undertrykte klasser og befolkningsgrupper, der var lige så meget til stede som de stærke og rige mænd, der optræder i langt størstedelen af historiebøgerne.I bogen spørger han, hvordan man gennem hele historien har præsteret at ignorere kvinder, slaver og fattigfolks rolle og stilling i den danske middelalder, som om disse mennesker ikke betød lige så meget som magthaverne, de rige og de gejstlige."Kvinde og slave" udkom i 1971 og er således en af de første bøger, der udfordrer den patriarkalske historiefortælling, der har været den dominerende i hundredvis af år.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Ensayo histórico que analiza la figura del trovador en España y estudia las obras de los trovadores más conocidos en el idioma castellano. Una obra repartida en cuatro tomos que reconoce y da valor a los orígenes de la literatura española, analizando la influencia de los poetas provenzales en la cultura catalana, castellana y portuguesa. Con un estilo ameno, pero concienzudo, Balaguer desgrana los inicios de la historia literaria española.En el tercer tomo se analiza la historia y las obras de trovadores. En orden alfabético, el tomo empieza con Guillermo de Beziers y acaba con la figura de Pedro Vidal.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

Tag med på en farlig mission bag fjendens linjer, når en lille eliteenhed af jødiske flygtninge forsøger at befri Tyrol fra det nazistiske jerngreb under 2. Verdenskrig. Missionen var tophemmelig og blev betragtet som en selvmordsmission af de Allierede - lyt med, og find ud af, hvordan missionen gik.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.