Socialhistorie og kulturhistorie

I 1200-tallets Danmark var kongemagten altid i enten åben eller simrende konflikt med kirken. Historiker Niels Skyum-Nielsen fortæller i bogen her fra 1983 om nøglepersonerne og de største begivenheder i kirkekampen imellem 1241 og 1290. Bogen omhandler blandt andet Niels Stigsens kamp, valget af ærkebiskop Jakob Erlandsen i 1252-54 og den åbne kamp, der brød ud mellem ham og kongemagten fem år senere.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Den danske forfatter og orientalist Agnete Læssøe fortæller om en enestående rejse gennem Indien i 1880’erne. Vi kommer med på den pulserende basar, til bryllup hos rajahen af Patialla og til fest hos selveste vicekongen. Vi oplever Indiens vilde natur med den knugende hede, ødelæggende jordskred, den intense regntid og de mange vilde dyr, der bevæger sig omkring i byer såvel som på landet."Et glimt af Hindostan" blev oprindeligt udgivet i 1886.Agnete Læssøe (1853-1897) var en dansk forfatter og orientalist. Hun udgav flere bøger om Persien og Indien og boede i løbet af sit liv både i Iran, Ostindien og Indien, hvor hun studerede de forskellige folkeslags kultur og historie.

Den danske forfatter og orientalist Agnete Læssøe tager os med til Persien, som det så ud omkring 1880. Hendes rejseskildring fortæller om den lange rejse ned ad floden Volga til Irans grænse, karavanen mod Teheran og besøg på emirbasaren. I bogen beskriver hun også livet og kulturen i Persien, og vi kommer blandt andet med på et yderst sjældent besøg hos et harem, som ingen mandlig orientalist havde lov til at besøge.Bogen er oprindeligt udgivet i 1881.Agnete Læssøe (1853-1897) var en dansk forfatter og orientalist. Hun udgav flere bøger om Persien og Indien og boede i løbet af sit liv både i Iran, Ostindien og Indien, hvor hun studerede de forskellige folkeslags kultur og historie.

Dette er den tragiske historie om Ota Benga - en ung mand fra Congo, som (måske) blev kidnappet til USA i 1904 for at blive udstillet i abeburet i Bronx Zoo.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Parfym skildrar leden från blomman till parfymflaskan – från den bakomliggande tekniska processen och parfymens historia, till dess funktion och effekt. Harriet Hjorth beskriver på ett personligt och intresseväckande vis det invecklade skeendet då människan tar en levande blomma från naturen och sedan nyttjar denna som ingrediens i en parfym. Det skildras åtskilliga vällukter innehållande exempelvis jasmin, pärlmusslor, champagne, läder och likörer. Hjorth berättar fascinerande detaljer om dofterna i sig, men även om det sensuella samt psykologiska samspelet mellan parfymen och individen.Harriet Hjorth föddes 1908 i Stockholm och avled 1977 i Sigtuna. Hon var en svensk författare och syster till skådespelaren Karin Albihn. Hon debuterade 1938 med Blommande ljung och kom därefter att ge ut ett trettiotal böcker.

Kender du det? Du kigger på en spurv og tænker: "Dit fede, lille kapitalistsvin." Er svaret nej? Nå, men det gjorde kineserne. I forbindelse med vitaliseringen af det kinesiske økonomi under Det Store Spring Fremad udnævnte den kinesiske regering en række dyr til at være fjender af fremskridtet - herunder noget så uskyldigt som spurve. Hør, hvordan kineserne næsten udryddede spruvene, og hvordan naturen slog benhårdt tilbage.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Frederiksberg Slot er en af den danske hovedstads smukkeste bygninger og har i hundredvis af år fascineret og glædet besøgende fra nær og fjern. Louis Bobé tager os med tilbage til slottets opførsel og fortæller, hvordan slottet og slotsparken – som vi i dag bare kalder Frederiksberg Have – har ændret sig gennem tiden, og hvilke mennesker der har sat deres præg på det. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Mellemtiden er skyggernes uanselige tid, der danner baggrund for tidens fylde – som en ubetydelig biperson i en roman sætter en betydelig hovedperson i relief, og generalpausens stumme tale fremhæver al den stilhed, musikken fylder til bristepunket.Mellemtiden er den moderne tid, hvori vi venter, at tingene skal ske – og slår tiden ihjel med andre ting.Men i mellemtiden sker det hele."Ulrich Horst Petersens essays fra 1986 tager både pulsen på midten af fattigfirserne og slutfasen af den kolde krig, men beskæftiger sig også med almengyldige emner, der vedrører mennesker, uanset hvilken tid eller sted de lever i. Essaysne er fulde af eftertænksomhed, finurligheder og strejf af humor.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Den største fare for danskerne er danskerne – hverken EF, Tyskland eller flygtningene. Sygdomme har det med at ramme organismer, der er modtagelse for dem, og ingen kan nære så grænseløs foragt for danskere som danskere, og ingen kan smigre danskere så uhæmmet som danskere – blandt andet fordi ingen går så meget op i danskere som danskere."Ulrich Horst Petersens essays fra 1991 handler om danskerne og deres syn på sig selv. Om de begivenheder, der optog danskerne i starten af 1990’erne, men som ofte ikke optog særligt mange andre end danskerne selv. Bogen kommer blandt andet omkring Tamilsagen, diskussionen om EF-medlemskabet og Blekingegadesagen.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele.""Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Grav 581 fra vikingetidsbyen Birka er måske det mest kontroversielle arkæologiske fund i nyere tid. Et fund, der skubber til gamle forestillinger og indgroede stereotyper, og som tvinger os til at kigge på vikingetiden med friske øjne.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Ny udgave af Joakim Jakobsens klassiker om verdens største cykelløb. Opdateret til og med Tour'en 2021, hvor danske Jonas Vingegaard blev en sensationel nummer to.Det er den ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere gennem mere end 100 år har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker.Fås også i illustreret udgave i stort format, som indeholder til og med 2020-Tour'en.

En af de særeste økonomiske bobler i historien må være hønseboblen i 1800-tallet. Det hele startede med Dronning Victoria, der modtog en håndfuld eksotiske høns fra en hadet flådeofficer. Adlen kiggede på de flotte fjerkræ og tænkte: "Wow, flot fugl alligevel."Dette blev starten på en decideret landeplage, hvor folk brugte helt enorme summer på racehøns. Hør, hvordan boblen voksede til abnorme højder, inden den sprang.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Dette er historien om dengang i 1911, hvor et fængsel i Wyoming lokkede en flok dødsdømte fanger til at spille baseball i den tro, at de fik udsat eller annulleret deres dødsdomme, hvis de vandt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I 1850 brød en brand ud i det indre København, som skulle udstille den enorme forskel på rig og fattig. Flammerne fik fat i Pjaltenborg, som var et berygtet logihus for hjemløse og fattige. Vi har besøg af journalist og forfatter Allan Mylius Thomsen, der kender Københavns historie som få. Han er med til at sætte scenen i 1800-tallets København, hvor latrinerne stinker, og rotterne piler rundt i baggårdene i den trange fæstningsby.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Borgerkrigen blandt de forskellige etniske grupperinger i det tidligere Jugoslavien er svær at forstå, hvis ikke man kender Balkans lange og tumultariske historie. Peter Dalhoff-Nielsen, der selv er rejst rundt som journalist i området i de blodige 1990’ere, fører os gennem de forskellige folkeslags historie og præsenterer os for deres fortællinger om sig selv og forholdet til nabofolkene, som fik så stor betydning for de grusomheder, der rystede det europæiske kontinent i slutningen af det tyvende århundrede.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

I 1885 blev Danmarks første kvindelige læge udlært. Hun hed Nielsine Nielsen (1850-1916) og hendes kamp for at få adgang til medicinstudiet banede vejen for, at flere kvinder siden fik lov at uddanne sig på universitetet. Ved Nielsine Nielsens død fandt man hendes ungdomserindringer, der både fortæller om dem, der hjalp hende frem mod målet, og om høje herrer, der skabte forhindringer. Erindringerne er før blevet udgivet i censureret form, men her er originalmanuskriptet.Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en enestående og visionær kvinde. Som kvindesagsforkæmper er hun blevet kaldt for en af de vigtigste danske pionerer og normbrydere i det moderne gennembruds Danmark.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Læge Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet ved Københavns Universitet i 1877, kort tid efter at kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

Hobygraven er stadig ét af de vildeste fund fra Danmarks jernalder, som vi ikke kan tale for lidt om. Vi har støvet et gammel afsnit af og peppet det lidt op. Vi dedikerer afsnittet til Susanne Klingenberg, som igennem mange år forskede i Hobygraven og hvis store arbejde ligger til grund for indholdet i dette afsnit (og mange andre). Æret være hendes minde.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Da vognen, som jeg strakte hals for at se, så længe som muligt, var ude at syne, sagde jeg til min tante:Når jeg skal giftes, vil jeg også giftes med en mand.Hun svarede, jeg hører endnu tonefaldet i hendes stemme:To mænd kan ikke gifte sig med hinanden.Og jeg fornemmer i dette øjeblik som var det nu, det var sket: den forunderlige stilhed, der blev i stuen, hvor min mor og mine søskende var til stede..."I sine erindringer "Når jeg er død" fortæller Christian Houmark åbent og ærligt om livet som homoseksuel i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Som titlen antyder, blev bogen først udgivet efter hans død, og der var derfor intet at frygte fra loven eller offentlighedens side. Det gør Christian Houmarks erindringsbog ganske unik for sin ærlighed om et af tidens største tabuer.Jens Christian Houmark (1869-1950) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede som journalist på både Aalborg Amtstidende og B.T. og udgav en lang række romaner. Christian Houmark boede i mange år sammen med sin nære ven Herman Bang, men selvom de begge var homoseksuelle, tyder det på, at der var tale om en ugengældt forelskelse fra Christian Houmarks side og ikke et kæresteforhold. Ikke desto mindre betød de to store forfattere meget for hinanden både som venner og kolleger.

Med bogen "Kvinde og slave" forsøger Niels Skyum-Nielsen at fortælle den del af den ældre danmarkshistorie, der knytter sig til det store mindretal af undertrykte klasser og befolkningsgrupper, der var lige så meget til stede som de stærke og rige mænd, der optræder i langt størstedelen af historiebøgerne.I bogen spørger han, hvordan man gennem hele historien har præsteret at ignorere kvinder, slaver og fattigfolks rolle og stilling i den danske middelalder, som om disse mennesker ikke betød lige så meget som magthaverne, de rige og de gejstlige."Kvinde og slave" udkom i 1971 og er således en af de første bøger, der udfordrer den patriarkalske historiefortælling, der har været den dominerende i hundredvis af år.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Ensayo histórico que analiza la figura del trovador en España y estudia las obras de los trovadores más conocidos en el idioma castellano. Una obra repartida en cuatro tomos que reconoce y da valor a los orígenes de la literatura española, analizando la influencia de los poetas provenzales en la cultura catalana, castellana y portuguesa. Con un estilo ameno, pero concienzudo, Balaguer desgrana los inicios de la historia literaria española.En el tercer tomo se analiza la historia y las obras de trovadores. En orden alfabético, el tomo empieza con Guillermo de Beziers y acaba con la figura de Pedro Vidal.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

Tag med på en farlig mission bag fjendens linjer, når en lille eliteenhed af jødiske flygtninge forsøger at befri Tyrol fra det nazistiske jerngreb under 2. Verdenskrig. Missionen var tophemmelig og blev betragtet som en selvmordsmission af de Allierede - lyt med, og find ud af, hvordan missionen gik.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning. Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Hvordan holder man hus samtidig med, at man passer sit arbejde? Det spørgsmål har mange kvinder kæmpet med gennem tiden. Danmarks første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, giver i bogen "Den erfarne husmoder" fra 1888 et godt indblik i, hvordan man kunne bære sig ad i slutningen af 1800-tallet, da det var højst usædvanligt for en kvinde at gå på arbejde.Læge Nielsine Nielsen var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet på Københavns Universitet i 1877, blot to år efter kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

En læsebog i dansk skal indeholde en række forskellige tekster, der kan indføre børnene eller de unge i den kultur, de vokser op i og skal indtage deres plads i. Også i middelalderen brugte man en læsebog i skolen, men den var som langt de fleste andre tekster på latin. Skolen var nemlig europæisk, og ikke national.I bogen "At gavne og fornøje" fortæller Tue Gad, der var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling, om en dansk læsebog fra cirka 1470, som i dag opbevares i samlingen. Bogen indeholder græske myter, bibelske fortællinger, fabler, komedier og eventyr, og den fortæller også om, hvordan man lever et fromt og ordentligt liv, samt hvordan man bedst begår sig i verden. Bogen giver et spændende indblik i dansk undervisningshistorie og belyser, hvilken type menneske man ønskede at forme eleverne til.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Tyendet var igennem flere århundrede en naturlig del af en husholdning, ja, faktisk forventedes det ofte, at de gik i ét med tapetet, når ikke de var i gang med at udføre deres til tider umenneskeligt hårde arbejde. I dag er de væk, og man hører sjældent om dem og deres livshistorier, der for manges vedkommende lignede hinanden. Alligevel fortjener de at blive husket for den diskrete, men store rolle de spillede igennem den historie, vort samfund er formet af.Tue og Bodil Gads bog "Lang og tro tjeneste" fortæller om, hvordan tyendets levevilkår og indre liv er blevet skildret hos tre af 1800-tallets største forfattere. Vi møder dem hos H.C. Andersen, Charles Dickens og Herman Bang, der alle på uforlignelig vis vækker de stille og usynlige mennesker til live og viser os dem som de runde og levende personer, de var. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1992.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

’"Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondskabsfuldt om andre." Det er den replik der er gået hyppigst igen, når jeg har været ude og snakke med folk, der har kendt ham. Et smukt eftermæle, vil jeg mene.’Gennem samtaler med folk, der har kendt Poul Reichhardt (1913-1985), og et grundigt kig på hans livsforløb, fortæller Carsten Borch historien om en af danmarkshistoriens mest folkekære skuespillere og instruktører. Bogen fortæller om hans ukuelige gåpåmod, der fik ham frem i teater- og filmbranchen, selvom han igen og igen fik at vide, at han på trods af sit kønne udseende ikke ejede skyggen af talent. Carsten Borch tegner et alsidigt og smukt portræt af en af sine egne store helte, som kom til at betyde så meget for så mange mennesker.Carsten Borch (f. 1970) er en dansk forfatter, foredragsholder og iværksætter. Han har udgivet flere bøger og arrangeret læseklubber rundt omkring på virksomheder. Carsten Borch står blandt andet bag en biografi om den danske skuespiller Poul Reichhardt.

Okay, det er måske ikke et helt rigtigt afsnit. Men det er et afsnit, der undersøger historien bag Halloween. Fra keltisk tradition til trick and treat. Og lur mig om der ikke også har været et par paver med. Katrine taler om Trolderik, og Marie belærer os alle om keltisk udtale.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang fejrer Katrine og Marie påsken med boganbefalinger. De bedste historiske bøger til påskeferien. Katrine får et kraftigt tilbagefald i sin Sovjet-afvænning, imens Marie taler om eventyr og Herman Bang.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I denne uge fletter vi Guldtuben, H.C. Andersen, romerske forfattere og det sixtinske kapel sammen i en smuk forening. Det handler om mæcener og om, hvad de har gjort for kunstnere gennem tiden! Lyt med, når vi snakker om en mand, der ville være venner med kejseren, en magtliderlig og egoistisk pave - og en københavnsk rigmand, der måtte finde sig i upassende breve.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.