Socialhistorie og kulturhistorie

Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Ikke alle store personligheder efterlader sig udødelige litterære værker, geniale opfindelser eller store kunstværker. Til gengæld kan de have så stor betydning for andre mennesker, at de fortjener at blive husket og udødeliggjort alene af denne årsag. Sådan en mand var Poul Dons.Poul Dons (1783-1843) var en nær ven af en af Danmarks største forfattere B.S. Ingemann - og af N.F.S. Grundtvig, der med sine digte, sange og nyskabende tanker var med til at revolutionere kristendommen i Danmark i 1800-tallet. Kristian Køster fortæller her om Poul Dons og hans spændende liv og kommer særligt ind på hans nære venskab med Ingemann og Grundtvig. Bogen tegner ikke blot et interessant billede af en stor guldalderpersonlighed, men beskriver også denne blomstrende kulturelle periode i danmarkshistorien gennem tre store mænds liv og bidrag til kulturen.Bogen udkom første gang i 1875.Kristian Køster (1836-1871) var en dansk præst og forfatter, der blev Grundtvigs kapellan i Vartov i 1862. Han udgav flere bøger i løbet af sit liv, heriblandt mindeskrifter og genfortællinger af myter.

”Marie H. Nå, Anna, vil du så ikke være medlem af Husassistenternes Fagforening?Anna F. Nej, Marie, det vil jeg ikke; min frue siger, at der er ingen, der vil have piger, der er medlemmer af den forening, de lærer bare at stille fordringer og vil helst intet bestille.Marie H. Men kæreste Anna, du kan da nok forstå, at foreningen med kontor og udgivelse af medlemsblad og afholdelse af møder, som koster mange penge, slet ikke kunne finde sted, hvis foreningens medlemmer ikke ville bestille noget og ikke kunne få pladser. Nej, sagen er, at det netop er de mest flittige, mest oplyste og mest dygtige husassistenter, der er medlemmer af Husassistenternes Fagforening, og at de allerfleste har gode pladser.”To unge tjenestepiger diskuterer deres klasses vilkår i København i 1920’erne. Anna fra Aalborg lytter til sin frue, som ikke mener, at en tjenestepige bør være med i nogen form for fagforening. Marie fra Frederiksværk er derimod selv med i Husassistenternes Forening og har kun gode ting at sige om den og dens medlemmer. Kan hun mon få overbevist Anna om, at foreningen er til alles bedste?Marie Christensen var en af hovedkræfterne bag organiseringen af tjenestepiger i Danmark, og i denne lille dialog giver hun tydeligt udtryk for, hvorfor foreningen er så nødvendig for enhver tjenestepige. Teksten udkom første gang i 1923.Marie Christensen (1871-1945) stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening, som blev forløberen til De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger, som kom til at gøre en enorm forskel for denne ellers oversete og hårdtprøvede samfundsgruppe. Marie Christensen spillede en stor rolle i kampen for tyendes rettigheder og uddannelse og var blandt andet med til at give tyende demokratisk medbestemmelse, da den nye grundlov blev indført i 1915, hvor også kvinder fik stemmeret.

”Naturligvis er Cæsar som dreng også bleven ført i cirkus for at se på gladiatorlege. Tidligt vænnedes den unge romer til synet af blodsudgydelse og til at betragte et menneskeliv mere eller mindre som en sag af ringe værd. Cæsar skulle da også i løbet af sit offentlige liv give sin landsmænd gladiatorspil, i hvilke udstyrelsens pragt og de optrædendes antal overgik alt, hvortil man før ham havde været vidne.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”På trods af sine store interesser i Rusland medvirkede Store Nordiske ikke i de fælles danske beskyttelsesinitiativer – hverken i Rusland eller i Danmark. Dels havde man ikke som industri- og handelsvirksomhederne store værdier bundet i ejendom, varelagre og produktionsudstyr. Dels – og væsentligst – var sovjetregeringen helt åbenlyst interesseret i at samarbejde med Selskabet. Denne særstatus betød, at Selskabet næppe ville kunne styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder, hvis man optrådte sammen med de øvrige danske virksomheder, snarere tværtimod.””Den røde tråd” fortæller om Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dets betydning under 1. verdenskrig, den russiske revolution og langt op igennem det 20. århundrede. Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland, forstod de straks, at hurtig kommunikation over store afstande og på tværs af landegrænser var uundværligt for at slå deres magt fast i det store land, og derfor fik Store Nordiske en særstatus hos de nye magthavere. Bogen beskriver telegrafens store betydning for både Sovjetunionen, Danmark og resten af Europa.”Den røde tråd” udkom første gang i 1997.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

I en kombineret stil af prosa og vers skildrer Adolf Langsted i denne lille bog Frankrig og landets forhold til protestantismen. Med sit fængende og poetiske sprog lukker forfatteren læserne ind i sine personlige oplevelser af at opholde sig i Frankrig. Langsted har en detaljebevidsthed og gør de ting, han ser og mennesker, han møder, levende for læseren.Denne bog udkom første gang i 1893.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Valuta har til enhver tid været en kompliceret og vigtig del af et samfund og dets økonomi.I mange år herskede der ustabilitet omkring det danske møntvæsen, fordi regeringen igen og igen lavede ændringer i dens møntpolitik. Nationaløkonom og professor Axel Nielsen undersøger udviklingen i den danske valuta, fra man indførte en ny møntordning i 1671 for at bringe orden i det danske møntvæsen, til man i 1726 nedsatte den såkaldte småmønt. Det er en turbulent, men også meget interessant periode i dansk nationaløkonomisk historie, der her dykkes ned i af en af tidens mest kyndige økonomer.Bogen er skrevet som afhandling af Axel Nielsen i 1907, da han skulle forsvare sin erhvervelse af en doktorgrad i statsvidenskab.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”På Røsnæs 'gik' karlene fastelavn om mandagen, udklædte og udpyntede, ledsaget af en spillemand, idet de drog fra sted til sted. Om aftenen holdt de gilde med dans til 3-4, de fik kaffe, boller og punch. Onsdag og torsdag holdt man sig i ro, fredag dansede man atter til ud på natten. Lørdag eftermiddag kl. 2 begyndte man på fastelavnslegene: væddeløb, væddemål, slå kat af tønde eller potte itu. Børnene dér ’løb fastelavnsnar’ søndag og mandag.”Mange af de højtider, vi fejrer i dag, går flere århundreder tilbage i tiden. En del traditioner har ændret sig med årene, og når man kigger tilbage på tidligere tiders skikke, kan man se sin egen tid i et nyt lys.Andet bind i folkemindeforsker J.S. Møllers samling handler om de årlige højtider, som man fejrede dem på Holbæk-egnen i gamle dage. Bogen udkom første gang i 1933, men de skikke og ritualer, der beskrives, kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.Første bind udkom i 1929 og handler om ritualer og skikke omkring fødsel, død og bryllup, som de blev markeret i hjemmet, kirken og landsbyen.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

”Er det da ikke en ulykke at være ensom? Det kan det være, hvem vil bestride det? Men der har været tider da ensomhed blev anset for et gode. Der var dem, som forlod byen og samfundet, fandt et øde sted og levede af kildevand og skovens frugter for at være ene med Gud, som man sagde.”Ud fra en række skønne kobberstik fortæller middelalderforsker Tue Gad om eneboere igennem historien. Han fortæller om de fromme mænd, der af egen fri vilje skabte sig et liv helt alene i ødemarken med kun Gud som følgesvend, og om det mismod, der kunne gribe selv den mest gudfrygtige, når han var alene længe nok.”Ensomhedens billede” udkom første gang i 1983.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

The secret world of the initiateBefore the apprentice mason can begin his journey into the secret world of the Order, he must sit alone in a room and think about what lies ahead. For inspiration, he sees the acronym ‘V.I.T.R.I.O.L.’ on the wall, the ancient alchemist's command to search for the inner essence of things. On the table is a skull and a pair of femur bones. They symbolise that the ritual is a kind of death, after which the apprentice is resurrected as an initiate. The stay in the room is just one of many Masonic rituals, most of which are unknown to the uninitiated.Throughout history, people have always gathered in exclusive groups for occult, religious, economic or political purposes. Common to these closed societies are often bizarre rituals and strict rules, not least about silence. No one outside must know what is going on. The secrecy gives the companies an inner strength but arouses suspicion from the outside world. What happens when the powerful men meet behind closed doors?World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

The struggle for the Holy LandThe timing was perfect. When the first Crusaders, with the Pope’s blessing, set out for the Holy Land in 1096, the Muslim world was riven by internal strife and the European knights could march east unhindered. Victory followed victory, and in 1099 the Christians took Jerusalem. In a bloodlust, they went house to house, slaughtering Muslim men, women and children. The Muslim world was stunned, and the caliphs nurtured a smouldering desire for revenge. But the Crusaders took a firm grip on power in the Holy Land, fortifying it with a network of impregnable fortresses. Only 100 years later were the caliphs united under a single, strong commander. Saladin demonstrated superiority in desert warfare at the Battle of the Horns of Hattin and captured Jerusalem in 1187. For the next 100 years, the fighting ebbed and flowed, but when Ottoman forces captured Constantinople in 1453, the Byzantine Empire and Christian ascendancy in the east were over.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”Alt for tidligt var jeg kommen ud fra hospitalet efter operationen, og min letsindige rejse til Berlin gjorde det jo ikke bedre for mig. Blot jeg løftede en tung genstand, eller hvad meget værre var, når jeg gav koncert, løb sveden i stride strømme ned ad min pande, så det næsten var mig umuligt at synge, og det gik først bort tre fjerdingår efter operationen.”Den folkekære visesanger og komponist Jacob Saxtorph-Mikkelsen fortæller om sit spændende liv og karriere. Han beskriver sine rødder, og hvor hans talent og interesse for musik kommer fra. Vi hører også om mødet med nogle af de digtere, hvis poesi han satte musik til. Bogen er ikke bare en fortælling om Jacob Saxtorph-Mikkelsens liv, men også et indblik i livet som omrejsende visesanger, en tradition der desværre er gået i glemmebogen sidenhen.Tredje bind fortæller blandt andet om, da han i huj og hast måtte have fjernet sin blindtarm, og de mange gener det skabte for ham, da han valgte at gå på turné alt for kort tid efter han var blevet udskrevet. Bogen fortæller desuden om nogle af hans mest kendte viser og de historier, der ligger bag dem.Bogen udkom første gang i 1941.Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1878-1951) var en dansk komponist og visesanger. Han skrev mange af sine egne sange, men en del af hans repertoire bestod også af digte af blandt andre Jeppe Aakjær og Kaj Munk, som han satte musik til. Jacob Saxtorph-Mikkelsen er i dag bedst kendt for sangen ”Anna var i Anders Kær”.