Socialhistorie og kulturhistorie

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

The secret world of the initiateBefore the apprentice mason can begin his journey into the secret world of the Order, he must sit alone in a room and think about what lies ahead. For inspiration, he sees the acronym ‘V.I.T.R.I.O.L.’ on the wall, the ancient alchemist's command to search for the inner essence of things. On the table is a skull and a pair of femur bones. They symbolise that the ritual is a kind of death, after which the apprentice is resurrected as an initiate. The stay in the room is just one of many Masonic rituals, most of which are unknown to the uninitiated.Throughout history, people have always gathered in exclusive groups for occult, religious, economic or political purposes. Common to these closed societies are often bizarre rituals and strict rules, not least about silence. No one outside must know what is going on. The secrecy gives the companies an inner strength but arouses suspicion from the outside world. What happens when the powerful men meet behind closed doors?World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Den dansk-grønlandske forfatter Signe Rink fortæller i ”Koloniidyller fra Grønland” om hverdagslivet i kolonierne i Grønland i midten af 1800-tallet og om samspillet mellem danskere og grønlændere. Hun giver blandt andet et indblik i arbejdslivet, i årets gang og i religionen.Bogen udkom første gang i 1888.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Sukkertoppens bestyrer Bendsens kone er død, og han har været en tur i Danmark for at blive gift igen. Da den nye madam Bendsen ankommer til den grønlandske koloni, må hun hurtigt vænne sig til en ny hverdag og en helt ny måde at leve på.I ”Fra det Grønland, som gik” skildrer Signe Rink i romanform livet i en grønlandsk koloni i 1830’erne. Bogen udkom første gang i 1902.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

29 oktober 1929 is een dag die bekend staat als Zwarte Dinsdag. Het was de dag dat beurzen op Wall Street volledig instortten en een land in diepe financiële crisis werd gestort.In deze New York Times-besteller verplaatsen Gordon Thomas en Max Morgan-Witts zich naar de jaren twintig van de vorige eeuw en presenteren de menselijke gezichten achter de krach van Wall Street: van president Hoover en grote financiële spelers zoals John D. Rockefeller, J.P. Morgan en Henry Ford, tot de postbode, de schoenpoetser en drankverkoper op straat."Leest als een roman en houdt de lezer tot het einde vast." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

Als in de nacht van 8 september 1934 het Amerikaanse passagiersschip de Morro Castle in vlammen opgaat en vervolgens zinkt, is de wereld in shock. 137 mensen komen om het leven.De beelden van radeloze passagiers en het stuurloze schip gaan de hele wereld over. Maar hoe de brand heeft kunnen ontstaan is tot op de dag van vandaag onduidelijk. Door gesprekken met overlevenden, reddingswerkers en onderzoekers proberen Gordon Thomas en Max Morgan-Witts het mysterie van de brand te achterhalen. Ze beschrijven de blunders en dubieuze drijfveren van het personeel aan boord, en trachten antwoord te geven op die ene vraag: was een van de dodelijkste scheepsrampen in de Amerikaanse geschiedenis een ongeluk, het gevolg van nalatigheid, of was er opzet in het spel?"Echt een fantastisch en wild verhaal, perfect onderzocht." (5 sterren op Goodreads)"Alsof je aan boord van het gedoemde schip bent." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Bussen foran standser brat i et hårnålesving et sted i Yemens bjerge. En mand stiger af. Han svinger en håndgranat med skaft og lader den forsvinde ud over bjergkanten. Den eksploderer med et brag, og ekkoet runger mellem bjergene. Han stiger grinende på bussen, der fortsætter kørslen. Passagererne er alle overhængt med rifler, maskinpistoler, revolvere og spraglede bælter med patroner. De har nu set, hvordan denne type våben virker. Men det var ikke en bus med soldater. Det var civile. Enhver mand i Yemen med respekt for sig selv bærer nemlig våben.”John Njor fortæller om Yemen – et lille land med store problemer. Bogen beskriver befolkningens dagligdag og den fattigdom, mange lever i, kvinderne, der bliver systematisk undertrykt, religionens enorme betydning og de politiske omvæltninger, landet har gennemgået i det tyvende århundrede. Den udkom første gang i 1981 og tegner et interessant billede af det kriseramte land i denne periode.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”OmertàDet er i bredeste forstand en modvilje mod at samarbejde med myndighederne ved at vidne i retsager eller at gå til politiet med sin viden.Omertà kan udspringe af gruppeloyalitet, mistro til staten, eller af ren og skær skræk for repressalier fra de mafiøse.Omertà har i mange år beskyttet mafiaen og vanskeliggjort vidneførelse i retssager, da vidner ikke har turdet udtale sig.”Nina Bisgaard fortæller om mafiaens plads i det italienske samfund i slutningen af det tyvende århundrede. Hun forklarer nogle af de begreber, der kendetegner den kriminelle organisation, og som gør den så svær at få bugt med. Bogen fortæller om myndighedernes hårde kamp mod mafiaen, der har gennemsyret hele det italienske samfund i årtier.”Cosa Nostra” udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i mafiaens historie, som den så ud ved årtusindeskiftet.Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

”Et fortræffeligt udgangspunkt for sommerudflugter i det sydvestlige Sjælland frembyder Næstved. Ikke blot er byens nærmeste omegn meget smuk – vi skulle kun nævne den venlige Suså, de prægtige, svale skove, de store bakkedrag med vide udsigter – men desuden er herfra bekvem lejlighed til lønnende småture dels med banen i forskellige retninger, dels til fods, med vogn og pr. cykel.”Næstved bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byen rummer enorm naturskønhed. ”Næstved og omegn” er en rejsefører fra 1897, som fortæller, hvilke seværdigheder byen og egnen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

”Mellankrigstiden” av Jan Linder erbjuder spännande rön och porträtt av den ofta outforskade epoken mellan de två världskrigen.Boken ger en unik blick på mellankrigstidens kultur och politik. Varje svensk regering får en karaktärsteckning och tidens unga personligheter får själva skildra hur de upplevde sina liv. Hur såg Clarté, funkis-rörelsen och de nya skalderna på samtiden? Många frågor får oväntade svar: Hur såg Sven Stolpe på Hitler? Röstade Herbert Tingsten för rusdrycksförbud? Hur kunde luspanke Torsten Kreuger bli tidningskung?Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det. I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".