Historie: specielle begivenheder og emner

Stavnsbåndet er på mange måder en skamplet på den danske historie, og det viser hvor grusom og ulige en samfundsorden, der herskede i Danmark i mange århundreder. A.D. Jørgensens artikel om den danske bondes stavnsbånd er skrevet til tidsskriftet "Tilskueren" i 1888 og giver et spændende indblik i, hvordan man opfattede stavnsbåndets plads i danmarkshistorien, omkring et århundrede efter det endelig var blevet ophævet.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

At en lille skoletræt dreng fra Brønderslev kan blive til en polarhelt, som vader op og ned af Grønlands østkyst sammen med bare en enkelt følgesvend er en god historie i sig selv. Men gennem den gåtur, og flere andre, spiller han en enorm rolle i, at den internationale domstol i Haag i 1930erne erklærer, at Grønland er dansk og ikke norsk, hvilket ikke gør historien dårligere.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Stifteren af Børnenes Kontor, A.C. Meyer, fortæller om den velgørende organisation fra dens første spæde begyndelse og den sociale uretfærdighed, der fik ham til at stifte den i 1899, hvor fattige børns vilkår var forfærdeligt dårlige. De første 25 år voksede og voksede Børnenes Kontor og gjorde en stor forskel for Danmarks børn, hvilket den endnu gør den dag i dag."Børnenes Kontor gennem 25 år" udkom første gang i 1924.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Ihminen – tai juuri mikään elävä – ei selviäisi ilman vettä. Silti ajattelemme vettä hyvin vähän. Kokemuksemme vedestä rajoittuvat kodin vesipisteelle, sateeseen ja järvessä uimiseen. Suurin osa ihmisen ja veden välisestä vuorovaikutuksesta jää huomaamatta.Ismo Karhun Vauhko jumalolento – Kertomus vedestä keskittyy ihmisen ja veden kiehtovaan suhteeseen. Kirjassa matkustetaan Vienan vedenjakajalta kohti länttä ja merta. Samalla Karhu tekee kiinnostavia havaintoja veden ja ihmisen kanssakäymisestä. Näkökulma laajenee paikallisesta kansalliseksi ja edelleen globaaliksi. Karhu analysoi vettä monin silmin: tekniikan, ympäristövaikutusten, talouden, taiteiden ja teologian kautta. Samalla haetaan vastausta veden perimmäiseen olemukseen.Sagan ympäristökirjat ovat monipuolisia puheenvuoroja ilmastosta, ympäristöstä ja luonnosta. Ismo Karhu (s. 1954) on metsänhoitaja ja maatalous- ja metsätieteiden maisteri pääaineenaan ympäristönsuojelu. Työuransa Karhu on tehnyt suurimmaksi osaksi väliportaan hallinnossa, jossa monet hänen työtehtävänsä ovat liittyneet vesiin. Hän on julkaissut kaksi luontoa käsittelevää kirjaa, Tammukkapuro ja Matalassa virrassa.

Hvordan kender man forskel på Barok og Rokoko i arkitektur? Hvem var arkitekterne bag nogle af Københavns mest ikoniske bygninger?Kom med til 1700-tallets København, hvor Ulla Kjær, seniorforsker ved Nationalmuseet, guider os gennem denne historiske periode, der er fuld af omvæltninger. Vi møder økonomiske op- og nedture, to altødelæggende brande og et helt nyt syn på kunsten - alt dette er med til at forme landemærker som Marmorkirken, Vor Frelser Kirkes snoede tårn og Christiansborg.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Historien om Abélard og Héloïse og deres lidenskabelige kærlighedsforhold i middelalderens Frankrig er kendt verden over og er et af litteraturens tidligste kendte eksempler på romantisk kærlighed. Abélard var i 30’erne, da han blev ansat som lærer for den godt tyve år yngre Héloïse. Da deres forhold blev kendt af Héloïses onkel, giftede de sig i hemmelighed, men da Abélard alligevel som straf blev kastreret af Héloïses slægtninge, gik begge ægtefæller i kloster. Først mange år senere genoptog de kontakten og begyndte at skrive breve til hinanden. Deres gribende brevveksling bliver i dag betragtet som et litterært mesterværk.Pierre Abélards selvbiografi og brevene blev første gang udgivet på dansk i 1905.Pierre Abélard (1079-1142) var en fransk teolog og filosof. I vor tid er han mest kendt for sit kærlighedsforhold til den purunge Héloïse, der også var hans elev – et kærlighedsforhold, der skildres i brevform i hans selvbiografi.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

At opleve en opera kan være som at kaste sig i havet fra stor højde uden at være helt sikker på, om der er dybt nok. Det er suget og gyset over de store dramaer, det er perlende latter over komiske forviklinger, og det er dyb medfølelse og tårer i øjenkrogen over hjerteskærende og lidelsesfulde arier.Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer skrevet af alle dem, vi elsker – Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere. Undervejs følger også samtaler om storslåede opsætninger og stjernesangere og om, hvordan man forbereder sig til en aften i operaen. Efter 300 års central placering i det europæiske kulturliv har opera stadig meget at sige os i dag.Lotte Heise er entertainer, foredragsholder og radiovært. Hun rejser ofte langt for at høre en opera, og hun har været guide på mange operarejser til bl.a. Wien, Hamborg og Dresden. Lotte har i mange år været vært på operaprogrammet BRAVO på DR P2.For Jørgen Hansen har sang altid været et omdrejningspunkt. Han sang selv som barn og ung, og som voksen har han beskæftiget sig med formidling af opera på DR P2, både som redaktør og vært på programmet Operanyt og som mangeårig tilrettelægger af og vært i P2’s Operaaften.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Meget få mennesker rundt omkring i verden kender til Slaget på Reden 2. april 1801. Næsten alle kender udtrykket "at sætte kikkerten for det blinde øje". Dagens historie handler om den store engelske søhelt, som var manden som midt under Slaget på Reden faktisk satte kikkerten for det blinde øje og dermed både skabte udtrykket og vandt slaget. Det var han såmænd vant til, da han er en af verdenshistoriens største søhelte, men ikke altid en lige så stor helt, når han ikke er til søs.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Kom med en tur til renæssancens København - en tid, der betegnes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.Renæssancen var præget af stærke forhold til religion, nye erkendelser inden for videnskaben og ekstra fokus på handel. Desuden blev Danmark regeret af Christian den 4., der var en ivrig bygherre. Derfor går turen naturligvis forbi ikoniske bygninger som Rundetårn, Børsen og Nyboder. Lad seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen gøre dig klogere, og lær blandt andet, hvilken farve Børsen oprindeligt havde, og hvad rebussen på Rundetårn egentlig betyder.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Bücher über Atlantis füllen ganze Bibliotheken. Schätzungen gehen von 20 000 Werken aus, die bislang über die Insel verfasst worden sind. Die Karte der Lokalisierungen umspannt nahezu den gesamten Globus von Helgoland über Bolivien bis nach Indonesien und Japan. Als besondere Favoriten der Atlantissucher haben sich die Inseln Santorin und Malta durch ihre geologische Biografie sowie die einzigartigen archäologischen Funde qualifiziert. Platon wäre überrascht, wenn er wüsste, welche Wellen seine Erzählung über die Jahrtausende geschlagen hat. Jules Verne schickt Kapitän Nemo nach Atlantis, ein Hotel in Dubai sowie ein Spaceshuttle der NASA tragen den Namen »Atlantis«, und der maritime Comic-Held Aquaman muss um sein Erbrecht an Atlantis kämpfen. Diese Ausgabe von G/Geschichte beschäftigt sich mit der spannenden Geschichte des anhaltenden Mythos.

Nel 1897 è uscito questo insolito e intenso ritratto di un uomo contraddittorio e intrigante. Si tratta del brigante italiano Giovanni Tolu, uno dei più conosciuti, ma anche dei più rispettati, del suo tempo. Il romanzo di Enrico Costa si regge sulla costruzione di un personaggio dalla notevole personalità, che opera secondo una morale propria.Enrico Costa (1841-1909) fu narratore, saggista e giornalista. Sebbene lavorasse come impiegato presso diversi istituti bancari, affiancò agli impegni professionali una vasta e varia produzione letteraria. Esordì nella narrativa con il romanzo "Paolina" a cui seguì "Il muto di Gallura", "La bella di Cabras", "Rosa Gambella" e "Giovanni Tolu". Come saggista scrisse la monumentale opera storica "Sassari". Infine, fondò e diresse il periodico "La Stella di Sardegna".

I september 1819 var de københavnske gader fyldt med vrede mennesker. Deres vrede var rettet mod én befolkningsgruppe: jøderne. Lyt med, når vi fortæller om Danmarkhistoriens største etniske konflikt!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I Vi ville inte dö skildrar författaren den brutala verklighet som var det finska vinterkriget under 1939-1940. Sovjeternas plan var att besegra och ta över Finland på endast två veckor, men de finska soldaterna och det kalla klimatet satte stopp för det. Finnarna hade en oerhört smart taktik för att överlista de sovjetiska kolonnerna. De smög sig fram på skidor, omringade och tillintetgjorde sina fiender. Efter oerhörda förluster vann Finland till slut kriget och undkom att hamna under Sovjetunionens makt. Finnarnas seger var avgörande inte minst för Sveriges skull, vars historia annars kunde ha utvecklat sig drastiskt annorlunda. Gunnar Johanssons verk är en fängslande skildring av en mans brottning med döden samt av de skoningslösa villkoren vid fronten.Gunnar Johansson, 1903-1942, var en finländsk journalist. Han var vid sin död den mest kända svenskspråkiga krigskorrespondenten i Finland och Vi ville inte dö (1940) är hans prisbelönta skildring av det finska vinterkriget.

Wussten Sie, dass Miguel de Cervantes fünf Jahre lang als Sklave in Nordafrika vegetierte, bevor er seinen weltberühmten Romanhelden Don Quijote gegen Windmühlen kämpfen ließ? Dass er nur einer von rund 3,7 Millionen Europäern war, die in der Neuzeit, also seit 1500, versklavt wurden? Dass weite Küstenabschnitte in Italien menschenleer waren, weil die Bewohner aus Angst vor den Sklavenjägern ihre Dörfer am Meer verließen? Das millionenfache Leid der »weißen Sklaven« – den Begriff prägte der US-Senator und Anti-Sklaverei-Kämpfer Charles Sumner 1847 – ist heute weitgehend vergessen. Dabei zeigt es einmal mehr, was eine Versklavung für die Betroffenen bedeutet und was für ein Horror die Institution Sklaverei ist. Denn für die einzelne Person war es gleich, ob sie aus einem Dorf in Westafrika als Sklave nach Amerika verschleppt wurde oder aus einem Dorf in England nach Nordafrika.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Nogle begivenheder kan have så skelsættende betydning for et land, at de i høj grad også kommer til at påvirke landets historieforskning. Nederlaget i 1864 blev en sådan begivenhed i Danmark, og det kom i mange år til at påvirke dansk historieforskning og historieskrivning. I "Året 1864 og dansk historieskrivning", der oprindeligt blev holdt som foredrag, går den danske historiker Aage Friis i dybden med emnet og ser blandt andet nærmere på forskerne Kr. Erslevs og A.D. Jørgensens arbejder. Bogen udkom oprindeligt i 1923.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Da retsplejeloven blev vedtaget i 1916, holdt den danske jurist August Goll en række foredrag om emnet, og disse foredrag blev senere udgivet i bogform. Bogen "Lov om rettens pleje af 11. april 1916" udkom første gang senere samme år.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Den trettonde februari 1895 avgår en propellerångare vid namn Korosko från hamnen i Shellal i dåvarande Nubien. Båtens passagerare utgörs av ett sällskap europeiska turister som har för avsikt att resa två hundra mil av den nubiska Nilen, mellan flodens första och andra katarakt.De rör sig i gränslandet mellan säkerhet och fiendeområde, och trots försiktighetsåtgärder blir de snart attackerade och bortrövade av muslimska krigare. De tas på en resa genom öknen, ovetandes om de kommer få leva, eller om denna resa är början på slutet.Korosko-tragedin skrevs 1898 och utspelar sig under den brittiska imperialismens storhetstid.Arthur Conan Doyle (f. 1859) var en skotsk författare och läkare. Han är mest känd för sina böcker som detektiven Sherlock Holmes.

Man skulle vel tro, at den mægtige danske ridderhær, som kong Hans I 1500 stavlede på benene skulle kunne klare en flok marskbønder, som ikke ville vise samfundssind, da kongen forlangte det af dem. Men det kunne den ikke. I dette afsnit fortælles historien om et af danmarkshistoriens pinligste nederlag - det handler om slaget i Dittmarsken.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

For those interested in the history of slavery and the American Civil War, 'Up from Slavery' is the autobiography from American eudcator Booker T. Washington in which he describes his experiences of living as an enslaved child during the Civil War.Washington overcame many obstacles to get an education and throughout his autobiography, he gratefully reflects on the help of his teachers and philanthropists who helped educate Black and Native Americans.The autobiography was a best seller; much to do with its honest and historically significant depiction of the struggles that Washington faced.If you are eager to know more about the history of slavery, Sojourner Truth's 'Narrative of Sojourner Truth' will provide great insight into being a slave in the North.Booker T. Washington was born into slavery in Virginia in 1856. He is regarded as one of the foremost African American leaders of the late 19th century, and founded the Tuskegee Normal and Industrial Institute in 1881.He became a teacher after the Civil War, and was also a political adviser and writer.Washington's mother, Jane, worked as a cook for a plantation owner and his father was an unknown white man, most likely from a nearby plantation.From a young age, Washington worked carrying sacks of grain to the plantations mill. Despite the sacks weighing around 100-pounds and being too heavy for a young boy, he was often beaten for not working to a high enough standard.After the Civil War, Washington and his mother moved to West Virginia, where she married a freedman. The family was very poor, and nine-year-old Washington went to work in the nearby salt furnaces instead of going to school. He then worked as a houseboy for the wife of a local coal mine owner. She recognised his desire for education and allowed him to go to school for an hour a day during the winter months.He died in November, 1915, at the age of 59, of congestive heart failure.

"Suddenly it struck him: the windows had not fogged up as they usually did in the winter when his wife hung up the laundry inside. There was a sour smell and the house was unusually quiet."Where are the children?" he asked, receiving no answer.On opening the door to the bedroom, Artur saw the large, round copper washtub sitting just inside. It was half full of water, and the rest had spilled out onto the floor. The water left in the tub contained traces of vomit."It is a cold Easter in the spring of 1929. Artur leaves his wife and three children alone for a few hours to go fetch firewood in the forest. When he returns, his world has collapsed. The story about Ingeborg Andersson and what happened that day in 1929 was a well-kept secret for seventy years. The tragic family drama is now being retold by Ingeborg Andersson's grand-niece, Maria Bouroncle.A compelling and horrifying tale that will grip true-crime fans as Bouroncle's extensive research and tireless investigation slowly sheds light on her family's tightly-guarded family secret.Maria Bouroncle is a Swedish author. An economist by profession, she spent over 25 years in the field of international development before publishing her first novel in 2018. It Came to Me on a Whim has been translated into several languages and is currently used on the Scandinavian Crime Literature course at UCLA. She lives in Washington, DC."Maria Bouroncle takes us deep into a story of real-life murder to show us the humanity – even love – behind the crime. A riveting read – haunting, atmospheric, and ultimately, heartbreaking."Manil Suri, author of three acclaimed novels, including The Death of Vishnu, and a former contributing opinion writer at the New York Times.

Grote historici zijn in staat om de clichés te doorprikken. Iedere Nederlander kent de 17de eeuw als de Gouden Eeuw, maar Huizinga zet in deze beknopte grote vraagtekens bij die term. Hij probeert een genuanceerd beeld van de 17de eeuw te schetsen en vindt een tijd van evenwicht, matigheid en harmonie. Nederland was politiek achter op de rest van Europa, maar de Middeleeuwse machtsverhoudingen werden door de economische groei wel subtiel gewijzigd. Huizinga is ook geboeid door de sterke neergang van de Nederlandse cultuur in de 18de eeuw en vraagt zich af hoe de situatie zo snel zo radicaal kon veranderen. Met zijn typische oog voor schoonheid legt hij dwarsverbanden tussen maatschappij en kunst, politiek en Vermeer.De Nederlandse historicus Johan Huizinga (1872-1945) was al bij leven een internationale beroemdheid. Zijn belangrijkste werken zijn "Herfsttij der Middeleeuwen" (1919), "Erasmus" (1924), "In de schaduwen van morgen" (1935) en "Homo ludens" (1938). Hij was een groot stilistisch talent en schreef over het verleden in een zintuiglijke stijl. Historicus Willem Otterspeer schreef dat Huizinga "een historisch zintuig" had. Schrijver Jeroen Brouwers vond dat Huizinga’s "Herfsttij der Middeleeuwen" deel zou moeten uitmaken van de literaire canon.

Dette er historien om dengang i 1784, da hollænderne sagde 'fuck dig' til den tysk-romerske kejser, væltede en suppegryde og vandt et søslag. Så nemt kan det gøres.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I "En dreng fra 44" oplever vi besættelsen gennem den unge Kajs øjne. Vi følger ham, da han finder en tysk soldat, der er deserteret fra hæren, fordi han ikke længere kan få sig til at deltage i nazisternes uhyrligheder. Kaj beslutter sig for at hjælpe den unge soldat, som allerede er eftersøgt. Hvis nazisterne finder ham, vil han blive henrettet. Det viser sig at være svært, ikke mindst fordi Erik, hvis far er kendt nazist, er lige lovligt nysgerrig...Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.