Historie: specielle begivenheder og emner

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

”Den 21. december 1879 fødtes i den lille georgiske by Gori en dreng, der som den eneste af 4 børn i familien overlevede fødslen. Drengen fik navnet Josef Vissarionovitch Djugasjvili og blev kendt uden for sin fødeby og sit lands grænser som Josef Stalin.””Stalin og revolutionen” beskriver Stalins udvikling som socialist. Den fortæller om hans rolle i klassekampen, som udfoldede sig omkring århundredeskiftet både i Rusland og på verdensplan, og hvordan hans handlinger før, under og efter den russiske revolution i 1917 skabte ringe i vandet, som bredte sig langt ud over Ruslands grænser. Bogen giver et nuanceret billede af en af historiens mest kontroversielle skikkelser.”Stalin og revolutionen” udkom første gang i 1981.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

I vinteren 1980 vandrer to unge østtyskere rundt i de bulgarske bjerge. Tæt på grænsen til Grækenland, som er destinationen for deres lange vandring. Men ligesom mange andre steder på grænsen mellem østblokken og vesten venter en dødsens farlig grænseovergang, svært bevogtet af bevæbnede patruljer. Når de to unge østtyskere over i friheden på den anden side med livet i behold?I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' handler det om nogle af de mindre kendte ruter ud af østblokken, når du skal høre en historie om tre venner på Østersøen, og de to østtyskere der prøver at krydse grænsen ind til Grækenland.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

”Danskerne er et kamplystent folk.Det er ikke det samme som at sige, at danskerne er et krigerisk folk. Krig er nemlig kun en, og tilmed en lavere form af kamp. Desuden ligger der i ordet ’krigerisk’ noget, der peger i retning af, at krigen er gået et folk i blodet, er blevet en lidenskab. I den forstand er danskerne ikke et krigerisk folk, skønt det har ført, været nødt til at føre, mange krige, og været med i mange flere. Men danskerne er et kamplystent folk.”Peter Sørensen Vig fortæller om de mange danskere, der har deltaget i krige og kamphandlinger i USA fra midten af 1600-tallet og helt op til afslutningen af Den Amerikanske Borgerkrig. Bogen er både en beskrivelse af danskernes deltagelse i kampene og en kortlægning af amerikansk militærhistorie.”Danske i kamp i og for Amerika fra ca. 1640 til 1865” udkom første gang i 1917.Peter Sørensen Vig (1854-1929) var en dansk-amerikansk præst, underviser og historiker. Han var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af den danske lutheranske kirke i Nordamerika og stod desuden bag en række bøger om danskere i Amerika og de to landes indbyrdes tilknytning.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Den danske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) var gennem hele livet en skarp formidler af kristendommen, som han tolkede ud fra tidens aktuelle samfundsforhold.I første bind af P.G. Lindhardts biografi om Pontoppidan, får vi et indblik i hans barndom, ungdom og højskoleår frem til udgangen af 1893, der i flere henseender blev et vigtigt skel i hans liv. Bogen udkom første gang i 1950.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Valuta har til enhver tid været en kompliceret og vigtig del af et samfund og dets økonomi.I mange år herskede der ustabilitet omkring det danske møntvæsen, fordi regeringen igen og igen lavede ændringer i dens møntpolitik. Nationaløkonom og professor Axel Nielsen undersøger udviklingen i den danske valuta, fra man indførte en ny møntordning i 1671 for at bringe orden i det danske møntvæsen, til man i 1726 nedsatte den såkaldte småmønt. Det er en turbulent, men også meget interessant periode i dansk nationaløkonomisk historie, der her dykkes ned i af en af tidens mest kyndige økonomer.Bogen er skrevet som afhandling af Axel Nielsen i 1907, da han skulle forsvare sin erhvervelse af en doktorgrad i statsvidenskab.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

In 1939 vertrokken bijna duizend Joodse vluchtelingen uit Hamburg met het idee dat ze naar Cuba konden gaan. Daar werden ze echter niet toegelaten, zelfs niet als toerist. Zouden de Verenigde Staten of Canada uitkomst bieden?In dit ooggetuigenverslag, zorgvuldig samengesteld uit dagboekfragmenten, interviews en andere documenten, laten de schrijvers zien hoe de hele wereld de passagiers van deze boot de rug toekeerde. Een groot deel van hen zou uiteindelijk in concentratiekampen omkomen.Op dit boek is de film 'Voyage of the Damned' uit 1976 gebaseerd, met o.a. Faye Dunaway, Oskar Werner, Lee Grant, Max von Sydow, James Mason en Malcolm McDowell.De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.

I dagens episode skal vi en tur til Julens København, der indeholder et væld af julehistorier, som strækker sig fra traditionernes rødder i de fine borgerstuer til gadehjørnernes filantropi.Sammen med Mette Boritz, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet, tager vært Mathias Stougaard dig med på en rejse tilbage i tiden for at udforske, hvordan julen blev fejret i det gamle København. Derfor skal vi et smut forbi Ny Kongensgade i indre by og høre historien om Københavns første juletræ, der blev tændt i begyndelsen af 1800-tallet. Turen går også til Børnenes kontor på Brolæggerstræde, hvor de hjalp trængende børn, så de også kunne få lidt ekstra til julen. Til slut skal vi høre om Daells varehus og deres famøse julekatalog, der spillede en central rolle i kommercialiseringen af julen herhjemme. Katalogerne blev nemlig for rigtig mange danskere det første møde med den moderne jul.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I efteråret 1962 holder en sort Mercedes i kø i den østtyske havneby Warnemünde. Den skal ombord på færgen, der afgår om et øjeblik mod Danmark. Tilsyneladende alene i bilen sidder en ung mand og venter. Men han er ikke alene. For i et hemmeligt rum mellem mellem bagagerum og bagsæde ligger en flygtning krøbet sammen. Hvis de bliver opdaget af de østtyske myndigheder på vej ombord på færgen er det ude med dem begge to.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om de mange flugthjælpere der gjorde flugten mulig for dem der ville over på den anden side af jerntæppet. Ved hjælp af forfalskede papirer, hemmelige og specialbyggede rum i biler og ikke mindst underjordiske tunneller under det delte Berlin, lykkedes det flugthjælperne at få tusinder af østtyskere ud i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

La historia es una fuente inagotable de anécdotas fascinantes y hechos que desafían a la ficción. Sin embargo, ¿es todo como nos lo han contado? En este apasionante libro, Alberto Granados hace un repaso por muertes, guerras, asesinatos y espías de lo más increíble... sobre todo porque son ciertos. Desternillante, tierno, escalofriante y todo a la vez, es un libro único para los amantes de la historia.Este audiolibro está narrado en castellano.Alberto Granados es un conocido periodista y escritor español. Ha trabajado en radio, televisión y prensa. Dirigió y presentó «Ser Curiosos» y «A Vivir Madrid» en la Cadena Ser hasta 2013. En 2009 fue premiado con la Antena de Plata. Actualmente, escribe para las editoriales Aguilar y Espasa.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.

I den lille bog ”Indien og Europa” beskriver Åge Meyer Benedictsen forholdet mellem det store asiatiske land og vores egen kendte verden.Bogen udkom første gang i 1908.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”På Røsnæs 'gik' karlene fastelavn om mandagen, udklædte og udpyntede, ledsaget af en spillemand, idet de drog fra sted til sted. Om aftenen holdt de gilde med dans til 3-4, de fik kaffe, boller og punch. Onsdag og torsdag holdt man sig i ro, fredag dansede man atter til ud på natten. Lørdag eftermiddag kl. 2 begyndte man på fastelavnslegene: væddeløb, væddemål, slå kat af tønde eller potte itu. Børnene dér ’løb fastelavnsnar’ søndag og mandag.”Mange af de højtider, vi fejrer i dag, går flere århundreder tilbage i tiden. En del traditioner har ændret sig med årene, og når man kigger tilbage på tidligere tiders skikke, kan man se sin egen tid i et nyt lys.Andet bind i folkemindeforsker J.S. Møllers samling handler om de årlige højtider, som man fejrede dem på Holbæk-egnen i gamle dage. Bogen udkom første gang i 1933, men de skikke og ritualer, der beskrives, kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.Første bind udkom i 1929 og handler om ritualer og skikke omkring fødsel, død og bryllup, som de blev markeret i hjemmet, kirken og landsbyen.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

”Er det da ikke en ulykke at være ensom? Det kan det være, hvem vil bestride det? Men der har været tider da ensomhed blev anset for et gode. Der var dem, som forlod byen og samfundet, fandt et øde sted og levede af kildevand og skovens frugter for at være ene med Gud, som man sagde.”Ud fra en række skønne kobberstik fortæller middelalderforsker Tue Gad om eneboere igennem historien. Han fortæller om de fromme mænd, der af egen fri vilje skabte sig et liv helt alene i ødemarken med kun Gud som følgesvend, og om det mismod, der kunne gribe selv den mest gudfrygtige, når han var alene længe nok.”Ensomhedens billede” udkom første gang i 1983.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I 1904 foretog den danske præst Johannes Nordentoft en længere rundrejse i USA, hvor han besøgte nogle af de danskere, der var udvandret til mulighedernes land. I ”Blandt danske i Amerika”, der udkom første gang i 1906, fortæller han om rejsen og om mødet med en lang række af de danske menigheder og højskoler, der på det tidspunkt fandtes på den anden side af Atlanten.Johannes Nordentoft (1868-1948) var en dansk præst, journalist, redaktør og debattør. Han var gennem hele livet tilhænger af et stærkt forsvar, men efter storlockouten i 1899 stillede han sig i øvrigt på arbejdernes side i den politisk-sociale kamp. Johannes Nordentoft udgav en lang række artikler og flere bøger – bl.a. en prædikensamling og rejseskildringen ”Blandt danske i Amerika”.

I 1959 bliver oprørslederen Fidel Castro premierminister på Cuba. Hurtigt forvandler han østaten til et kommunistisk styre med tætte forbindelser til Sovjetunionen. USA har fået fjenden ind i sin baghave, og der går ikke længe før de prøver at få ham ud igen.I dette afsnit fortæller vi historien om nogle af de utallige forsøg på at gøre det af med den cubanske diktator Fidel Castro. Det ene forsøg er mere spektakulært end det andet, men det er næsten altid med CIA som dukkefører i kulissen.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.