Historie: specielle begivenheder og emner

"Overalt i Amerika hører man dampvognenes fløjten og klokkeringen. Der skal i de forenede stater findes 200.000 lokomotiver. Hvor jernbanelinjen kommer til at gå, opstår der stationer, og uden om dem gror der stationsbyer op. Disse udvider sig ikke sjældent til ret betydelige købsstæder."I 1901 begav Christian Balling sig endeligt ud på den amerikarejse, han havde drømt om i så mange år. I flere årtier havde han sagt farvel til venner og gamle elever, som han havde undervist i skolen, når de krydsede Atlanten, og flere og flere havde bedt ham komme og besøge dem. Den spændende rejse gik over England til New York, ned ad Hudson-floden, over prærien og gennem skoven til Mississippi og en masse andre spændende steder.Undervejs kommenterer Christian Balling på sine indtryk af Amerika og amerikanerne og giver således et spændende indblik i, hvordan landet og folket så ud omkring århundredeskiftet. Han fortæller også om mødet med de danske udvandrerbygder, som han holdt en række foredrag for.Bogen udkom første gang i 1902.Christian Balling (1843-1916) var en dansk forfatter og overlærer, der spillede en stor og samlende rolle i sin hjemby, Lindeballe. Efter sin hustrus død foretog Christian Balling flere rejser til udlandet, som han skrev om ved flere lejligheder. Bogen "En sommer i Amerika" fortæller om netop en af disse rejser.

Den danske journalist Edgar Collin, der selv var frimurer udgav i 1872-75 et tobindsværk om en række af de kendteste danske frimurere gennem tiden. Læseren bliver præsenteret for både kongelige, politikere, militærfolk og forretningsmænd. I første bind blandt andet Kong Christian 8., overhofmarskal og overstaldmester Adam Vilhelm Hauch og lingvist Rasmus Kristian Rask.Edgar Collin (1836-1906) var journalist, litterat og teaterhistoriker. Han virkede blandt andet som teateranmelder ved Dagens Nyheder og siden ved Nationaltidende. Collin udgav en lang række bøger om dansk kulturhistorie og kulturliv samt et tobindsværk om de danske frimurere.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Ottende bind indeholder et væld af sagn og historier om overnaturlige væsner. Den gengiver desuden en perlerække af overtroiske fortællinger, der knytter sig til de forskellige egne i Jylland. Nisser, elver, trolde og hekse dukker op overalt i de spændende fortællinger, der er samlet direkte fra folkemunde.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Om musikkens oprindelse har man – for ikke at tale om poetiske sagn – kun hypoteser, af hvilke i alt fald foreløbig ingen kan bevises. Vi ved ikke engang, om denne kunst er opstået på et enkelt eller på flere steder af jordkloden, om den er udgået fra ét folk, eller om den er opstået hos flere folkeslag i indbyrdes uafhængighed."Den danske zoolog, komponist og musikhistoriker Rudolph Sophus Bergh beretter om musikkens historie helt tilbage fra forhistorisk tid og op til Beethovens revolutionerende indflydelse på den måde, vi forstår musik på.Bogen udkom første gang i 1926, og nutidens musikhistorikere ser muligvis anderledes på en del af bogens emner. Ikke desto mindre giver bogen et spændende indblik i, hvordan man så på musikhistorien i 1920’erne.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

En bank har historisk set haft vidt mange betydninger og formål. At det har haft noget med penge at gøre, er der ingen tvivl om, men i forskellige tider og lande har den spillet vidt forskellige roller.Axel Nielsen fortæller om bankvæsnets historie helt tilbage til, da Venedig i 1171 optog lån for at føre krig, og på den måde kom til at skylde penge, som der skulle betales renter af, til da der i Amsterdam og Hamborg i starten af 1600-tallet begyndte at dukke deposito- og girobanker op.Bogen fra 1923 tegner et spændende billede af bankernes skiftende væsen og formål gennem historien og beretter således også om de vestlige landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

Charles Dickens’ historiske roman tager os med tilbage til 1780’ernes folkeopstand i England, da parlamentet ophævede nogle gamle forordninger mod katolikkerne. Samtidig fortæller den historien om et gammelt uopklaret mord på en lokal godsejer, hvis bror ikke tøvede med at flytte ind og overtage godset efter den myrdede. Historien er fyldt med gamle hemmeligheder, spøgelser, kærlighed, psykologiske skildringer og nådesløs udstilling af social uretfærdighed, som Charles Dickens er så kendt og elsket for.Charles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og de fattiges kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han skrevet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

Otto Ludwig har i "Skipperlabskovs" samlet en lang række sjove og finurlige udtryk og vendinger fra handelsflåden, søværnet og sejlsportens verden. Hvad er admiraler i sprit? Hvad vil det sige at slå glas? Og hvem er Rasmus? Alt det og meget mere, kan du blive klogere på i denne lille bog, der udkom første gang i 1966.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Den danske organist Thomas Laub var modstander af sin samtids verdslige tendenser i kirkemusikken og af 1800-tallets romanceprægede salmemelodier. Han var af den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder i tiden før år 1600, og han argumenterede gennem en lang karriere for sine synspunkter. Bogen "Musik og kirke", der udkom første gang i 1920, byder på en sammenfatning af disse synspunkter.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1877, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for, at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600, skabte voldsom debat i hans samtid.

I selvbiografien "Minder", der oprindeligt udkom i 1929, ser Astrid Stampe Feddersen tilbage på et langt liv med kamp for folkeoplysning og kvinders rettigheder. Hun fortæller om sin familie, om barndommen ved Præstø, ungdommen, foredrag, højskoler og kvindesagen. Og så slutter hun bogen af med et par kapitler om Sønderjylland, der i det meste af hendes levetid var skilt fra Danmark, og Island, som hun oplevede et stærkt sprogligt fællesskab med.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.

"Vore hjems vigtigste opgave er at opdrage børnene, som fødes deri. Dette hverv deler hjemmet i vor tid med skolerne. Men det bør ikke glemmes, at forældrene har ansvaret, og at lærerne kun skal være hjemmets hjælpere ved opgavens løsning.Grundlaget for al virkelig opdragelse er, efter min gammeldags mening, lydighed. Vil man dømme om forældres evne til at udvikle deres børn til rette mennesker, ser man først på, om de har deres lydighed."Den danske teolog og højskoleforstander Holger Begtrup har samlet en lang række foredrag holdt rundt omkring i Danmark i de første par årtier af det tyvende århundrede. Foredragene, der både behandler problemstillinger i hjemmet og i det offentlige liv, giver et spændende indblik i, hvordan en grundtvigianer så på livet og samfundet i starten af 1900-tallet.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Denne bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige – fra Karl Gustav-krigene i 1658-60 til de internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde har to hovedopgaver: at stå vagt om Majestæterne og deres familier, de kongelige slotte og palæer samt at bidrage med soldater og befalingsmænd til felthæren.Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede den franske prins Jean en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”. Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og uddannet som officer i Danmark. Hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Den franske prins startede som rekrut ved Livgarden i Danmark den 5. maj 1894. Han blev premierløjtnant og optaget i Officersskolens stabsafdeling. I 1899 fulgte udnævnelsen til kaptajn à la suite (uden for nummer), hvorefter prins Jean forlod Danmark. Under 1. Verdenskrig tjente han ved Fransk Røde Kors.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Grønlandsbogen" fra 1921 indeholder en lang række billeder af Grønland og det grønlandske folk i starten af det tyvende århundrede. Bogen giver desuden et interessant indblik i, hvordan man i Danmark så på Grønland, inuitterne og den danske kolonisering af det enorme land i netop den periode, hvor de store danske ekspeditioner fandt sted i Grønland.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Merkillinen katoamistapaus muuttuu murhatutkinnaksi ja tuo päivänvaloon ihmismielen pahuuden.Martti Manner on vasta jättänyt työnsä Rovaniemen poliisissa, kun entinen pomo suostuttelee hänet takaisin rikostutkinnan pariin. Poliisi on pulassa kummallisen katoamistapauksen kanssa: Ounasvaaralla 97-vuotias vanhus on kadonnut jälkiä jättämättä hoitamastaan majatalosta. Talon ikkuna on rikottu sisäpuolelta ja seinällä on kryptinen viesti verellä kirjoitettuna. Lopulta ruumiin jäänteet löytyvät – tuhkana leivinuunista. Mannerilla ja poliisin tutkintatiimillä on pirullinen arvoitus selvitettävänään. Onko murhaaja ottanut mallia natsi-Saksan polttouuneista ja kaasukammioista? Entä mitä tekemistä itsepuolustuslajin harrastajilla on vanhuksen murhan kanssa? Vyyhdin jäljet näyttävät johtavan kauas menneisyyteen, eikä kukaan ole viaton.Kirjailija Ilkka Metsälä on julkaissut niin sarjakuvia kuin myös proosaa. Metsälä on kotoisin Rovaniemeltä, kuten myös hänen rikosromaaneissaan seikkaileva rikostutkija Martti Manner.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.