Historie: specielle begivenheder og emner

I den nye sæson af "Følg med mig" lægger vi ud med historien om Manson-familien, der skabte skræk og rædsel i Los Angeles med en række koldblodige mord. I dette afsnit hører vi om Charles Mansons opvækst og ungdom, den spæde start af skabelsen af Manson-familien samt mødet med nogle af de kvinder, som senere spiller en hovedrolle – de såkaldte Charlie’s Angels.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Belejringen af Münster: Vi tager dig i dette afsnit helt tilbage til 1500-tallet. Historien kender de færreste nok, men den har det hele. Skabelsen af et nyt religiøst folk, magtkampe, seksuel frigørelse, psykoser, åbenbaringer, partering af lemmer, sex, tortur og henrettelser.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Du skal forlade alt, slutte dig til os og vente på at ufo’en kommer og beamer dig op. Med det udgangspunkt fik Heavens Gate flere hundrede mennesker med sig. Hør historien om sektlederen Marshall Applewhite og hans kone Bonnie Nettles, som sammen kreerede en religion med plads til både kristendom, ufo’er og aliens. Senere får dommedagstankerne større indflydelse, og sekten begynder at lukke sig mere og mere om sig selv.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Hvorfor tog de eksisterende medlemmer af Heavens Gate deres eget liv? Hvor stor en indflydelse havde kometen Hale Bopp på deres endeligt? Der er mange spørgsmål til det kollektive selvmord som fandt sted i 1997 i en villa i San Diego. Vi forsøger at give svarene. Og afspiller klip fra både Applewhite og nogle af medlemmerne, som taler få dage før de tog herfra.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

D. 18. november 1978 begik mere end 900 mennesker kollektivt selvmord i det sydamerikanske land Guyanas jungle. De tilhørte alle sekten Folkets Tempel ledet af den karismatiske præst Jim Jones. I dette afsnit fortæller vi historien om oprettelsen af Folkets Tempel og ser på, hvordan Jim Jones fik så mange dedikerede følgere med sig.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Da USA gik i lock down fik konspirationsteorien QAnon for alvor vind i sejlene. Det kulminerede da fem mennesker døde efter at Kongressen blev stormet anført af vrede QAnon-tilhængere. Et angreb der formentlig kunne være endt langt mere blodigt. I dette afsnit ser vi på den nu berømte QAnon-shaman. Hvem er denne mand? Og hvordan forholder Donald Trump sig selv til konspirationen. Vi diskuterer også fremtiden for QAnon og andre, rabiate konspirationsteorier.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

I dette afsnit går vi helt tæt på Raëls alternative skabelsesberetning og kloning, som han er stor tilhænger af. Du kan også høre, hvordan sektlederen formår at få sine kvindelige følgere til at have sex med ham som en del af deres oplæring.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Sex, kloning og aliens. Det er blot nogle af ingredienserne i historien om den tidligere racerkører og fejlslagne popsanger Claude Vorhilon, som tog navnet Raël efter et påstået møde med en UFO i 1973. Sekten er i dag kendt som verdens største UFO-religion, og har særligt vakt opsigt med påstande om at have klonet et menneske. I dette afsnit kan du høre, hvordan Raël får overbevist folk om, at han er den sidste profet og hvordan det kulminerer i hans helt egen bevægelse med ham selv som ultimativ leder.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

I "Følg med mig" sæson 2 stiller vi stadig skarpt på Manson-familien. I andet afsnit får du historien om dengang Charles Manson og hans entourage flyttede ind i trommeslageren fra The Beach Boys’ hus. Hvordan han jagtede en pladekontrakt, forsøgte at opnå berømmelse gennem musikken. Og ikke mindst hvordan sex, stoffer, grænseløs adfærd og frygt kommer til at forme Manson-familien i årene op til mordene i 1969.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

"Romerrigets frie beboere var næsten alle, uden hensyn til deres øvrige retsstilling, organiserede kommunevis. Betydningen af denne organisation var en dobbelt: dels tjente den til at holde rede på rigets befolkning, idet enhver fri romersk undersåt havde en bestemt kommune til hjemsted og dermed tillige en bestemt retsstilling, nemlig hans kommune, om end i højere eller mindre grad under kontrol af den romerske centralstyrelse."Livet i det gamle Rom var meget anderledes end det liv, vi kender fra moderne tid. Ikke desto mindre er der mange ligheder mellem den romerske statsforvaltning og den, vi kender fra det 20. århundrede. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om romerske statsforvaltning, krigsvæsen, retsvæsen og finansvæsen og giver os et spændende indblik i det antikke Roms samfund.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"It's Voodoo economics"Det var bestemt ikke alle der var begejstrede for Ronald Reagans økonomiske politik. Selv i hans eget parti blev det kaldt for det rene voodoo af manden der senere skulle blive hans trofaste vicepræsident. George H.W. Bush var nemlig en meget loyal højre hånd for Reagan gennem alle otte år. Han var arbejdsom og havde en enorm, særligt udenrigspolitisk, erfaring som han kunne bidrage med. I dette afsnit af POTUS: Reaganland handler det om Ronald Reagans forhold til sin vicepræsident, som senere også skulle afløse Reagan i præsidentembedet. I studiet har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus Søndergaard (DIIS)Klipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning valgte Danmark sammen med Norge og Island at tilslutte sig NATO. Men har Sovjetunionen nogensinde accepteret Danmarks placering i den vestlige alliance? Det spørgsmål forsøger historiker Bent Jensen at give svaret på i "Sovjetunionen og Danmark", der udkom første gang i 1987.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Et af Danmarks største cykeltalenter. Den blot 16-årige Peter Bheki har vundet stort set alt hvad der er at vinde i sin aldersgruppe, og har taget et vigtigt skridt i sin karriere ved at skifte til en af verdens førende juniorhold i Team Roskilde Junior. I dette afsnit af SEJR er Peter Bheki gæst hos vært Bastian Emil for at tale om helte. Mytiske helte fra historiebøgerne, men også cykelhelte selvfølgelig. Peter Bheki fortæller om dem der har inspireret ham og fortsætter med at inspirere ham til at yde til sit yderste på cykelbanen og landevejene.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Í öðru hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er gerð grein fyrir afnámi Alþingis á Íslandi og stofnun landsyfirréttar. Að vana lét Jón hag og höfuðmál þjóðarinnar sig varða, en þá voru verslunarmál, fjárhagsmál og stjórnarhagir landsins efst á baugi. Fjallað er um þann merka áfanga er danakonungur skipaði að Alþingi yrði endurreist á ný en þingið kom fyrst saman árið 1845 þar sem Jón Sigurðsson var kjörinn þingmaður Ísfirðinga. Sex árum síðar var kallað til Þjóðfundar sem reyndist afdrifaríkur atburður í sjálfstæðisbaráttu Íslendinga og hin fleygu orð „vér mótmælum allir" hljómuðu af vörum íslensku fulltrúanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

"Let's make America great again"Da Ronald Reagan lancerede sin kampagne som USAs næste præsident skulle det vise sig at være en ustoppelig sejrsmarch mod en uundgåelig sejr for den Californiske guvernør. Det var dog ikke første gang, at Ronald Reagan gjorde et forsøg på at nå toppen af magtens pyramide. Både i 1968 og 1976 forsøgte han at få sat sig selv i scene, mend det var tredje gang, at han skulle skrive historie. I dette første afsnit af den nye serie om Ronald Reagan fra værterne bag den populære POTUS serie får du historien om Ronald Regans vej til præsidentembedet, da han i 1980 slog det Demokratiske partis siddende præsident Jimmy Carter.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Andet bind af "Den vide verden" omhandler Nord-, Syd- og Mellemamerika og de øgrupper, der ligger omkring de enorme kontinenter."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

Hendes far var promotor for flere verdensmestre, og var til sin død i 2022 dansk boksnings største navn. Mogens Palle slog sine folder udenfor bokseringen, hvor han satte kampe op til sine mange mesterboksere. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af boksepromotor Bettina Palle for at tale om et liv levet i boksningens tegn. Lige fra hun var barn har alt handlet om boksning, og hun kender derfor alt og alle i sporten, som hun fortæller om her i SEJR. Du kan blandt andet høre hende fortælle om da Mike Tyson kom til Danmark for at bokse mod 'Super' Brian Nielsen, og om de svære tider som boksningen står overfor i dag.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvad er verdens ældste sportsgren? Boksning er formentlig et rigtig godt bud. Det eneste du har brug for er dine næver, en arena, en modstander, og nogle få regler for hvor og med hvad man må slå. Man mener at den første antikke olympiske mester i boksning er Odysseus og på den måde skriver senere vindere sig altså ind i en sejrsrække der går helt tilbage til ham. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af skuespiller og tidligere bokser Paw Henriksen for at tale om nogle af boksningens største stjerner, og for at indføre cykeleksperten i boksningens helt særlige univers.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

"Den 5. april 1930 nærmede et mærkeligt optog sig den indiske vestkyst ved landsbyen Dandi. Det bestod af 2-3000 mennesker, hvoraf flere havde vandret hundreder af kilometer for at nå dette mål. I spidsen for optoget gik en lille uanselig 60-årig mand med et lændeklæde, sandaler og briller. Han fremsagde en bøn og gik ud i strandkanten. Her samlede han en lille klump salt op, som var blevet tilbage, efter at vandet var fordampet. Han erklærede samtidig, at han godt var klar over, at han handlede mod loven."I mange år havde den engelske kolonimagt indført et forbud mod, at andre end dem selv fremstillede salt i Indien. Inderne var altså tvunget til at købe det livsnødvendige salt hos englænderne til en langt højere pris, end hvis de selv kunne have skaffet det. Denne uretfærdighed og mange andre ligesom den gjorde Mohandas Karamchand Gandhi (1869-1948) op med. Han gjorde det på en måde, som englænderne ikke kunne knuse med deres militære metoder: på en ikke-voldelig måde.Sven Skovmand fortæller om en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige og inspirerende politikere. Gandhi var hovedkraften bag Indiens løsrivelse fra Storbritannien i 1947, og det var ham, der med sine store sultestrejker fik standset den blodige strid mellem hinduer og muslimer efter landets selvstændighed.Bogen udkom første gang i 1975.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Intet land i verden har som Sydafrika sat den racemæssige undertrykkelse i system. Men det må også siges, at intet land befinder sig i en tilsvarende situation og har haft en tilsvarende historisk udvikling."Sven Skovmand fortæller om den grusomme racistiske undertrykkelse, der fandt sted i Sydafrika under Apartheid-styret. Han spørger samtidig, hvad verdenssamfundet kan gøre for at ændre forholdene i landet, så de sorte får samme rettigheder og muligheder som de rige. Bogen tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighedskommissions rapport om racediskriminationen i Sydafrika fra 1967.Meget har forandret sig i Sydafrika, siden Sven Skovmand udgav sin bog i 1969. Ikke desto mindre giver den et interessant billede af, hvordan forholdene var i landet før Apartheids fald.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Mange af verdens allerstørste forfattere har været optaget af sport. Boksning, cykelsport, baseball og ikke mindst tyrefægtning har været genstand for litteraturens blik. Der ligger en afgrunds dyb fascination for sport, og det virker nærmest selvfølgeligt at denne også er buldret ind i bøger og magasiner i essayform og i skønlitteratur. Men hvad er den bedste sportslitteratur? I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil inviteret journalist og forfatter Tonny Vorm i studiet, hvor de hver har taget eksempler med på noget af det ypperste sportslitteratur. Så hvis du føler trang til at blive inspireret, er dette et godt sted at starte.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Co předcházelo vraždě Albrechta z Valdštejna, vévody Frýdlantského?Vydejte se spolu s tímto slavným vojevůdcem, který si podrobil celou Evropu, na rozhodující bitvu.V posledních čtyřech letech svého života Albrecht z Valdštejna prokazuje své válečné schopnosti v bitvě u německého Lützenu, ve které padne na 9 tisíc vojáků. Proč ale z bitvy stahuje svá vojska, i když má početní převahu a bitvu vyhrává?Po jeho sesazení z postu velitele se situace vyostřuje a tak nezbývá než povolat Albrechta zpátky k meči. Pro Valdštejna tak nastává nová hodina jeho vojenského života.Tento závěrečný díl čtyřdílné ságy o slavném vojevůdci Albrechtu z Valdštejna se odehrává v letech 1631 až 1634 a soustředí se na tuto významnou osobnost evropských dějin na sklonku jeho života.Emanuel Zítek (1856–1934) byl český spisovatel, dramatik a právník. Byl členem literárního a řečnického spolku Slavia. Psal především historické romány, mezi jeho nejznámější díla patří čtyřdílná sága o Albrechtu z Valdštejna, dobrodružný čtyřdílný román Cizáci a pětidílná série Pomsta, která tematicky navazuje na ságu o Albrechtu z Valdštejna.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Tredje bind af "Den vide verden" fokuserer på Danmark og beskriver landets natur, landskab, byer og kulturarv, som den kan ses rundt omkring i det ganske land."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

"Vezir, jeg befinder mig i dag i en nedtrykt stemning, og jeg kunne derfor have lyst til at iføre mig en forklædning og sammen med dig og skarpretteren Masrur vandre ud i byen for at gennemstrejfe dens gader og torve og undersøge tilstanden blandt mine undersåtter; det kunne med Guds hjælp live mig lidt op."Da kaliffen begynder at kede sig på sin trone, beslutter han sig for at mænge sig med sine undersåtter for at få et indblik i deres liv. Turen bliver en øjenåbner for kaliffen, ikke mindst da det viser sig, at det lille selskab ikke når tilbage til paladset i tide og må søge husly for natten hos en vrissen smed. For første gang i sit liv oplever kaliffen ikke blot at blive uhøfligt tiltalt, men decideret skældt ud!"Fra Orientens nutid" består af en perlerække af sjove historier, smukke digte og rørende fortællinger, som er blevet fortalt i Mellemøsten gennem generationer. Bogen udkom første gang i 1890.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Det er i dramaet, vi bedst kan studere fransk klassik. Corneilles og Racines tragedier og Molières komedier udtrykker fuldest og renest den åndsform og kunstform, som i over et århundrede beherskede Europa, som for stedse har sat sit præg på fransk åndsliv, og som er og bliver en væsentlig form for menneskelig kultur."I det 17. og 18. århundrede var hele europæisk kultur domineret af de franske tænkere, kunstnere og forfattere. Efter den franske revolution i 1789 ændrede dette forhold sig imidlertid totalt, og i mange år lagde man den franske klassik på hylden rundt omkring i Europa.Valdemar Vedel genopliver de skønne og særegne aspekter ved fransk klassik, som vi især ser det hos Corneille, Racine og Molière. Bogen giver et spændende indblik i denne overdådige kulturelle rigdom, der sprudlede på Solkongens palads og langt ud over Frankrigs grænser.Bogen udkom første gang i 1927.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.