Historie: specielle begivenheder og emner

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

"Til det yderste"fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5. Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100 år.I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i det østligste Sibirien. I båden ”Teddy Bear” har han sammen med fem andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle Miteq – krydset Beringstrædet.Målet er at afslutte 5. Thule Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i Canada og Grønland.Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer. Bent Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Få år efter hans tid i Det Hvide Hus var ovre, trak Ronald Reagan sig tilbage fra offentligheden på grund af en fremskreden alzheimer sygdom. Hans popularitet har dog strukket sig langt ind i fremtiden, hvor det lige indtil 2016 var normen for republikanske præsidentaspiranter at style sig selv som den nye Ronald Reagan. Siden 2016 har klangen dog fået en anden lyd. i dette afsnit af Reaganland ser de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Reagans eftermæle, og den betydning han har haft for det republikanske parti.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildReaganlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog "The Great Communicator" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hannelore Kohl (1933–2001) war First Lady, Zeitzeugin und engagierte Ehrenamtlerin.Sie hat die deutsche Nachkriegsgeschichte hautnah erlebt und als Frau des früheren Bundeskanzlers Helmut Kohl in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts mitgeprägt. Doch Hannelore Kohl hatte auch eine zweite, private Seite, die sie in der Öffentlichkeit nie zeigen konnte. Patricia Clough hat mit vielen Wegbegleitern von Hannelore Kohl gesprochen und zeichnet in dieser Biografie das Bild einer starken Frau, die viel mehr war als nur Kanzlergattin.Patricia Clough, geboren 1938 in England, ist Journalistin und Buchautorin. Für wichtige britische Tageszeitungen wie „The Times" und „The Independent" arbeitete sie jahrelang als Korrespondentin in Deutschland und in weiteren Teilen Europas. Patricia Clough hat erfolgreich mehrere Bücher, unter anderem über den früheren Bundeskanzler Helmut Kohl und seine Frau Hannelore Kohl, geschrieben. Die Autorin lebt in Umbrien, Italien.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

"Spørgsmålet om de æstetiske arbejdes egenart – om værket og virket omkring det – stiller sig for alle, som enten omgås kunst eller blot undrer sig over selve kunstens eksistens: der er unægtelig noget at undre sig over, dels dens magt over sindene, dens beslaglæggelse af menneskelig lidenskab, dens indgriben i vor oplevelsesverden, dels dens lige så radikale nyttesløshed, og ikke mindst det forhold, at vi ret klart skelner den fra alle andre aktiviteter uden dog at råde over en dækkende definition."Den danske sprogforsker og digter Per Aage Brandt har i mange år været toneangivende i dansk kulturliv. Hans forelæsning "Guds æstetik" blev oprindeligt holdt ved Det kgl. danske Kunstakademis åbning 1. oktober 1991 og diskuterer nogle af de evigtgyldige spørgsmål omkring kunstens væsen og betydning i samfundet. Et par af de centrale spørgsmål er de klassiske, der går igen og igen igennem kunst- og kulturhistorien: Hvad er kunst, og hvad skal vi bruge det til?Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Hvordan har livet på bondegården ved Pebringegård set ud igennem tidens løb?Forfatteren til denne bog, der oprindeligt udkom i 1986, giver et yderst grundigt indblik i denne fantastisk velbevarede bondegårds historie og byggestil. Han går grundigt ind og beskriver indboet, redskaberne og besætningen på gården. Og så udlægger han mange sigende detaljer om gården, rum for rum, og omkring bygningernes ydre udformning og konstruktion.Denne bog henvender sig til læseren med interesse for dansk folkeliv og bondekultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

I midten af 1980'erne begyndte en skandale at rulle som satte den ellers så populære præsident Reagan under heftigt pres. Afsløringer om ulovlige våbenhandler i Iran begyndte at komme frem. Kort tid efter kom også historier om ulovlig støtte til de såkaldte "contraer" i Nicaragua. Det hele skulle senere vise sig at være forbundet, og det store spørgsmål var hvor meget præsidenten vidste om det hele. I dette afsnit af Reaganland får du hele historien om Iran Contra skandalen, og hvorfor den var tæt på at koste Reagan jobbet. I studiet for at hjælpe med at fortælle den ret så komplekse historie er seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus SøndergaardKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

Konservative vinde blæste over store dele af vesten i 1980'erne. Ronald Reagan i USA, Jernladyen Margaret Thatcher i Storbrittannien, mens vi herhjemme i Danmark havde den konservative Poul Schlütter som statsminister. Ronald Reagans forhold til den britiske premierminister var aldeles tæt og udviklede sig til et regulært venskab. Det var dog ikke et venskab uden bump på vejen. Dette afsnit af Reganland handler om det konservative årti, og om Reagan og Thatchers tætte bånd. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien er vært på TV-avisen og tidligere USA korrespondent Kim Bildsøe Lassen.Værter: Anders Agner PedersenGæst: Kim Bildsøe LassenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Det er et ondskabens imperie"Sådan sagde USAs præsident Ronald Reagan om Sovjetunionens starten af 80'erne. i 1985 blæste der dog nye vinde fra østblokken, da en mand ved navn Mikhail Gorbatjov blev leder af det kommunistiske styre. Et reelt håb om fredelige relationer begyndte at ulme og kulminerede med et historisk topmøde mellem de to ledere på Island. I dette afsnit af Reganlandland handler det om forholdet mellem Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov. I studiet er seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Flemming SplidsboelKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Holby har tilbragt uendelige timer af sit liv i laboratoriet med elektriske eksperimenter. Det har gjort ham gammel før tid, men det kan også gøre ham rig. Det regner han i hvert fald med, da han med stor pomp og pragt indvier sin lampefabrik lidt uden for en lille by.Det viser sig imidlertid, at ikke alle er lige begejstrede for fabrikken og Holbys drømme om udvidelse og eksport. Der er nemlig mænd blandt de kommende fabriksarbejdere, der ligger inde med krav om god løn og arbejdsvilkår, og det er ikke nødvendigvis godt for profitten."Kraft" er skrevet i 1912, hvor de socialistiske ideer florerede mange steder i det danske samfund. Den giver et interessant indblik i tidsånden og spændingsforholdet mellem arbejder og arbejdsgiver i 1910’ernes Danmark.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman "Kraft". I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

"Det var Otto Mønsteds store styrke og vist nok tillige hans lykke, at han i sin gerning helt holdt sig inden for sit arbejdes rammer. Han kunne gøre dette, følgende sin uvilje mod at træde offentlig frem, fordi hans egentlige gennembrudsperiode faldt i en tid, hvor den såkaldte demokratisering af vort samfund endnu ikke havde skabt det utal af almene problemer, der i vore dage vælder frem af den politisk jordbunds frugtbarhed uden at spørge stort efter, om den fornødne dygtighed er til stede for at magte deres mangesidede krav."Otto Mønsted er grundlægger af margarinefabrikken OMA, der i over 100 år har været en af Danmarks vigtigste fødevarefabrikanter. Povl Drachmann har skrevet en nekrolog om Otto Mønsted og hans kamp for at starte sin fabrik i Århus og senere i Manchester i England. Otto Mønsted blev født i 1838 og døde i 1916, hvor nekrologen udkom.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman "Kraft". I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Beeindruckend an den Maya-Pyramiden ist, wie steil sie sind. In Chichén Itzá und Uxmal die Stufen von oben herabzublicken, verursacht leicht ein flaues Gefühl. Was ging in den Menschen vor, als sie damals solche Treppen über das Dach des Dschungels hinaus in den Himmel bauten? Die Pyramidenstufen sind wie ein Sinnbild für die Zivilisation der Maya: ihren steilen Aufstieg, ihren noch steileren Abstieg. Auch andere Hochkulturen brachen zusammen, etwa die bronzezeitlichen Reiche am Mittelmeer – aber es blieben doch Menschen in dem Gebiet, die auf den alten Straßen wanderten, die verfallenden Gebäude bestaunten, die Mythen weitererzählten. Die Maya-Städte hingegen versanken komplett im Dschungel, und sie fielen dem Vergessen anheim, als ob es sie nie gegeben hätte. Alles über den Aufstieg und Kollaps der Hochkultur erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Ronald Reagans største støtte og supporter gennem hele livet var hans kone Nancy Reagan. I tykt og tyndt til først alzheimer og siden døden skilte dem ad. Dette afsnit af Reaganland skal netop handle om Nancy Reagan, hendes forhold til Ronald Reagan, og om hvordan det var Nancy Reagan der i høj grad styrede sin demensramte mands eftermæle. I studiet er der besøg af journalist og forfatter Ann Mariager, der boede i New York mens Reagan-parret havde adresse på 1600 Pennsylvania Avenue.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Ann MariagerKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

"Mr. Gorbatjov. Tear down this wall!"Ronald Reagans ikoniske tale foran Berlinmuren og Brandenburger Tor er gået over i historien som et af de mest ikoniske citater fra en talerstol. De magiske ord "tear down this wall" skulle vise sig nærmest profetiske. Det var ikke for sjov at Reagan blev kaldt for "The Great Communicator", for han var virkelig en mand med talegaverne i orden. I dette afsnit af POTUS: Reaganland gennemgår værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fem af Reagans største taler, og hvad det var der gjorde dem og ham ikoniske.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Fausto Coppi. For enhver der følger med i cykelsport er navnet stærkt forbundet med det stof som legender er gjort af. For dem der holder af Jørgen Leths Tour de France kommentering vil navnet Fausto Coppi unægteligt også vække genklang. For det er ham som Leth altid vender tilbage til, når han taler om cykelsportens største ikoner. I dette afsnit af SEJR er vært Bastian Emil taget hjem til Jørgen Leth med en stor billedbog under armen for at tale om legenden Coppi. Det bliver til en samtale fuld af anekdoter fra Leths yngre dage hvor han fulgte cykelløbet meget tæt fra sidelinjen.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Den 27. oktober 1981 kl. 19.57 stødte den sovjetiske ubåd S-363 med skrognummeret U 137 på grund på Torumskär ved indløbet til Gåsefjorden, ca. 15 km fra flådebasen Karlskrona i Sverige. Positionen, hvor ubåden gik på grund med en fart på 7-8 knob, lå inden for det militære øvelsesområde, hvor almindelig og uvedkommende civil trafik ikke var tilladt. Positionen var ikke alene inden for svensk territorialfarvand, men også langt inde i et forbudt militært område i Skærgården. Vejret var tåget og sigtbarheden ikke særlig god.Ubåden havde ramt Sverige!I NATO betegnedes denne sovjetiske ubådstype for WHISKEY-klassen. Derfor blev begivenheden hurtigt kendt over hele verden som "Whiskey on the Rocks".Siden har der været diskussion om, hvorvidt ubåden blev afsløret under et spiontogt, eller om der var tale om en utilsigtet navigationsfejl.Men Sverige var rystet! Det havde Sverige i øvrigt været forfærdelig mange gange i årenes løb.Vasilij Besedin (f. 1952) var politisk officer og den ene af to næstkommanderende på den ubåd, der i 1981 gik på grund ved Sveriges kyst. Efter grundstødningen besøgte han flere gange Sverige og udgav i 2009 på svensk bogen "Inifrån U 137. Min egen berättelse", der nu er oversat til dansk.

Vi forlader San Francisco, hvor Folkets Tempel har haft base og tager med til Guyana, hvor Jim Jones har besluttet, at sekten skal leve videre. Det er historien om en vild drøm, som hurtigt møder en masse forhindringer. Det er også historien om en paranoid sektleder, der i højere og højere grad mister grebet om sin egen bevægelse. Vi når også frem til det skræmmende endeligt, hvor medlemmerne begår det største kollektive selvmord i historien. Lydsporet er leveret af Jim Jones selv, som valgte at optage seancen, imens det stod på. Det er ikke for sarte sjæle.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Da USA gik i lock down fik konspirationsteorien QAnon for alvor vind i sejlene. Det kulminerede da fem mennesker døde efter at Kongressen blev stormet anført af vrede QAnon-tilhængere. Et angreb der formentlig kunne være endt langt mere blodigt. Men hvem er disse mennesker, som tror at der findes en satanisk magtelite og at Trump er en frelserskikkelse? I dette afsnit prøver vi at sætte os ind i hovedet på QAnon-tilhængerne.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

I tredje og sidste del om The Mansons er vi nået frem til de brutale drab, hvor man nok bedst husker mordet på den højgravide skuespillerinde Sharon Tate. I afsnittet bliver vi gjort klogere på, hvem der førte kniven, og hvad Mansons egen rolle var. Derudover kigger vi nærmere på, hvad formålet og tankerne bag var, ligesom vi ser på, hvad der skete med Manson-familien efterfølgende.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.