Historie: specielle begivenheder og emner

D. 2. september 1989 ligger 24-årige Mario Wächtler ude i vandet i sin våddragt. Han har været i vandet i 19 timer, og han har stadigvæk omkring 10 kilometer tilbage af en meget lang svømmetur. Men så sker der noget, der tvinger ham til at ændre kurs.Alt imens den unge Mario ligger i vandet, er vindene i Europa ved at skifte. Indbyggerne i den lukkede østblok ønsker frihed, og der skal ikke gå længe før de skal få den. Det hele starter med en picnic på grænsen mellem Ungarn og Østrig, og resten er historie. I dette sidste afsnit skal du høre om nogle af de sidste til at taget flugten over jerntæppet.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

D. 8. januar 1988 sidder Jürgen Sparwasser i en bus ved et travlt checkpoint på vej over grænsen til Vesttyskland. Sammen med sit oldboys hold fra FC Magdeburg skal han deltage i en turnering i Vesttyskland. Sparwasser er lidt af en folkehelt i DDR. Han scorede sejrsmålet i 1-0 sejren over Vesttyskland ved VM i 1974, så ingen kan forestille sig, hvad han nu har i sinde at gøre.I dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om et udbredt fænomen, der i flere tilfælde bragte DDR i forlegenhed, når nogle af deres største fodboldstjerner afhoppede til vesten-Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Ikke alle store personligheder efterlader sig udødelige litterære værker, geniale opfindelser eller store kunstværker. Til gengæld kan de have så stor betydning for andre mennesker, at de fortjener at blive husket og udødeliggjort alene af denne årsag. Sådan en mand var Poul Dons.Poul Dons (1783-1843) var en nær ven af en af Danmarks største forfattere B.S. Ingemann - og af N.F.S. Grundtvig, der med sine digte, sange og nyskabende tanker var med til at revolutionere kristendommen i Danmark i 1800-tallet. Kristian Køster fortæller her om Poul Dons og hans spændende liv og kommer særligt ind på hans nære venskab med Ingemann og Grundtvig. Bogen tegner ikke blot et interessant billede af en stor guldalderpersonlighed, men beskriver også denne blomstrende kulturelle periode i danmarkshistorien gennem tre store mænds liv og bidrag til kulturen.Bogen udkom første gang i 1875.Kristian Køster (1836-1871) var en dansk præst og forfatter, der blev Grundtvigs kapellan i Vartov i 1862. Han udgav flere bøger i løbet af sit liv, heriblandt mindeskrifter og genfortællinger af myter.

På grænsen mellem Tjekkoslovakiet og Østrig om natten d. 19. juli 1986 udspiller der sig et højspændt flugtdrama. To unge tjekker har drømme om frihed og denne regnfulde nat skal den realiseres, men ikke uden at de må løbe en meget stor risiko.I dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet' skal du høre to historier, om flugtforsøg, hvor de flygtende, med livet som indsats, vover pelsen for at nå ud over i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”Marie H. Nå, Anna, vil du så ikke være medlem af Husassistenternes Fagforening?Anna F. Nej, Marie, det vil jeg ikke; min frue siger, at der er ingen, der vil have piger, der er medlemmer af den forening, de lærer bare at stille fordringer og vil helst intet bestille.Marie H. Men kæreste Anna, du kan da nok forstå, at foreningen med kontor og udgivelse af medlemsblad og afholdelse af møder, som koster mange penge, slet ikke kunne finde sted, hvis foreningens medlemmer ikke ville bestille noget og ikke kunne få pladser. Nej, sagen er, at det netop er de mest flittige, mest oplyste og mest dygtige husassistenter, der er medlemmer af Husassistenternes Fagforening, og at de allerfleste har gode pladser.”To unge tjenestepiger diskuterer deres klasses vilkår i København i 1920’erne. Anna fra Aalborg lytter til sin frue, som ikke mener, at en tjenestepige bør være med i nogen form for fagforening. Marie fra Frederiksværk er derimod selv med i Husassistenternes Forening og har kun gode ting at sige om den og dens medlemmer. Kan hun mon få overbevist Anna om, at foreningen er til alles bedste?Marie Christensen var en af hovedkræfterne bag organiseringen af tjenestepiger i Danmark, og i denne lille dialog giver hun tydeligt udtryk for, hvorfor foreningen er så nødvendig for enhver tjenestepige. Teksten udkom første gang i 1923.Marie Christensen (1871-1945) stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening, som blev forløberen til De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger, som kom til at gøre en enorm forskel for denne ellers oversete og hårdtprøvede samfundsgruppe. Marie Christensen spillede en stor rolle i kampen for tyendes rettigheder og uddannelse og var blandt andet med til at give tyende demokratisk medbestemmelse, da den nye grundlov blev indført i 1915, hvor også kvinder fik stemmeret.

Mange østtyskere fandt utrolige måder at flygte fra det totalitære og overvågende DDR-samfund. De fløj i luftballoner, forcerede dødsensfarlige landegrænser, sejlede i gummibåde og flygtede i underjordiske tunneller. Det var dog de færreste som forsøgte sig under vand. Det er ikke desto mindre hvad du skal høre om i dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet, når Manfred Burmeister bygger sin egen undervandsscooter og forsøger at flygte til et dansk fyrskib.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

”Naturligvis er Cæsar som dreng også bleven ført i cirkus for at se på gladiatorlege. Tidligt vænnedes den unge romer til synet af blodsudgydelse og til at betragte et menneskeliv mere eller mindre som en sag af ringe værd. Cæsar skulle da også i løbet af sit offentlige liv give sin landsmænd gladiatorspil, i hvilke udstyrelsens pragt og de optrædendes antal overgik alt, hvortil man før ham havde været vidne.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den danske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) var gennem hele livet en skarp formidler af kristendommen, som han tolkede ud fra tidens aktuelle samfundsforhold.I andet bind af P.G. Lindhardts biografi om Pontoppidan får vi et indblik i hans liv, fra han i 1894 blev sognepræst og frem til hans død i 1931. Bogen udkom første gang i 1953.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

Gennem en række småskrifter og vælgeranalyser bragt i Børsens Nyhedsmagasin og Det fri Aktuelt i årene 1986-88 ser professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen nærmere på den danske vælgersammensætning, som den så ud i slutningen af 1980’erne. Titlen udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”Det er en bekendt sag, at nordboerne i sin tid har gjort deres indflydelse gældende i næsten alle Europas lande og har sat deres mærker i den folkeblanding, som udgør det nuværende Europas befolkning. Deres spor findes i Italien, Spanien, Frankrig, England, Rusland osv.”Også i USA har nordboerne sat deres spor, og deres indflydelse gør sig gældende på en række forskellige måder. Præst og historiker Peter Sørensen Vig fortæller om nordboernes lange vej til USA flere hundrede år før Christoffer Columbus, om Vitus Berings opdagelse af Beringstrædet, der forbandt Rusland med Nordamerika. Den Danske Brødrekirke, der i midten af 1700-tallet missionerede i USA, og de danske officerer, der kæmpede i Uafhængighedskrigen og Den Amerikanske Borgerkrig.”Danske i Amerika” udkom første gang i 1899.Peter Sørensen Vig (1854-1929) var en dansk-amerikansk præst, underviser og historiker. Han var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af den danske lutheranske kirke i Nordamerika og stod desuden bag en række bøger om danskere i Amerika og de to landes indbyrdes tilknytning.

I første halvdel af 1400-tallet var den romerskkatolske kirke præget af en række konciler, der bestræbte sig på at reformere kirken. Det fik naturligvis også indflydelse på kirken og den kristne tro i Danmark. Teolog P.G. Lindhardt giver et kirkehistorisk indblik i emnet i ”Danmark og reformkoncilierne”, der udkom første gang i 1942.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”På trods af sine store interesser i Rusland medvirkede Store Nordiske ikke i de fælles danske beskyttelsesinitiativer – hverken i Rusland eller i Danmark. Dels havde man ikke som industri- og handelsvirksomhederne store værdier bundet i ejendom, varelagre og produktionsudstyr. Dels – og væsentligst – var sovjetregeringen helt åbenlyst interesseret i at samarbejde med Selskabet. Denne særstatus betød, at Selskabet næppe ville kunne styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder, hvis man optrådte sammen med de øvrige danske virksomheder, snarere tværtimod.””Den røde tråd” fortæller om Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dets betydning under 1. verdenskrig, den russiske revolution og langt op igennem det 20. århundrede. Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland, forstod de straks, at hurtig kommunikation over store afstande og på tværs af landegrænser var uundværligt for at slå deres magt fast i det store land, og derfor fik Store Nordiske en særstatus hos de nye magthavere. Bogen beskriver telegrafens store betydning for både Sovjetunionen, Danmark og resten af Europa.”Den røde tråd” udkom første gang i 1997.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

I en kombineret stil af prosa og vers skildrer Adolf Langsted i denne lille bog Frankrig og landets forhold til protestantismen. Med sit fængende og poetiske sprog lukker forfatteren læserne ind i sine personlige oplevelser af at opholde sig i Frankrig. Langsted har en detaljebevidsthed og gør de ting, han ser og mennesker, han møder, levende for læseren.Denne bog udkom første gang i 1893.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

”Den 21. december 1879 fødtes i den lille georgiske by Gori en dreng, der som den eneste af 4 børn i familien overlevede fødslen. Drengen fik navnet Josef Vissarionovitch Djugasjvili og blev kendt uden for sin fødeby og sit lands grænser som Josef Stalin.””Stalin og revolutionen” beskriver Stalins udvikling som socialist. Den fortæller om hans rolle i klassekampen, som udfoldede sig omkring århundredeskiftet både i Rusland og på verdensplan, og hvordan hans handlinger før, under og efter den russiske revolution i 1917 skabte ringe i vandet, som bredte sig langt ud over Ruslands grænser. Bogen giver et nuanceret billede af en af historiens mest kontroversielle skikkelser.”Stalin og revolutionen” udkom første gang i 1981.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

I vinteren 1980 vandrer to unge østtyskere rundt i de bulgarske bjerge. Tæt på grænsen til Grækenland, som er destinationen for deres lange vandring. Men ligesom mange andre steder på grænsen mellem østblokken og vesten venter en dødsens farlig grænseovergang, svært bevogtet af bevæbnede patruljer. Når de to unge østtyskere over i friheden på den anden side med livet i behold?I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' handler det om nogle af de mindre kendte ruter ud af østblokken, når du skal høre en historie om tre venner på Østersøen, og de to østtyskere der prøver at krydse grænsen ind til Grækenland.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

”Danskerne er et kamplystent folk.Det er ikke det samme som at sige, at danskerne er et krigerisk folk. Krig er nemlig kun en, og tilmed en lavere form af kamp. Desuden ligger der i ordet ’krigerisk’ noget, der peger i retning af, at krigen er gået et folk i blodet, er blevet en lidenskab. I den forstand er danskerne ikke et krigerisk folk, skønt det har ført, været nødt til at føre, mange krige, og været med i mange flere. Men danskerne er et kamplystent folk.”Peter Sørensen Vig fortæller om de mange danskere, der har deltaget i krige og kamphandlinger i USA fra midten af 1600-tallet og helt op til afslutningen af Den Amerikanske Borgerkrig. Bogen er både en beskrivelse af danskernes deltagelse i kampene og en kortlægning af amerikansk militærhistorie.”Danske i kamp i og for Amerika fra ca. 1640 til 1865” udkom første gang i 1917.Peter Sørensen Vig (1854-1929) var en dansk-amerikansk præst, underviser og historiker. Han var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af den danske lutheranske kirke i Nordamerika og stod desuden bag en række bøger om danskere i Amerika og de to landes indbyrdes tilknytning.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.