Specifikke områders historie

Die Zeit der Cowboys währte gerade mal 20 Jahre. Erst nach Ende des Amerikanischen Bürgerkriegs 1865 begannen die großen Viehtriebe, und schon Mitte der 1880er-Jahre endeten sie wieder: Massenhaft produzierte Stacheldrahtzäune versperrten nun den Weg, die effektivere Eisenbahn übernahm den Transport. Trotzdem symbolisiert der Cowboy den »American Way of Life« wie kaum etwas anderes. Allein im Sattel, um ihn die leere Wildnis, wird der unbeirrbare Cowboy zum Archetyp des Eroberers. Mit der schmutzigen Realität hat das natürlich nicht viel zu tun. Diese Ausgabe von G/Geschichte beschäftigt sich mit Mythos und Realität des Cowboy-Daseins und der Fantasie, die Grenzen der Zivilisation hinter sich zu lassen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Den danske adelsmand og dommer Gunde Rosenkrantz (1604-1675) levede et spændende og begivenhedsrigt liv blandt de højeste kredse inden for den danske adel og det europæiske diplomati. Han var på alle måder et barn af sin tid, og Chr. Bruuns biografi om ham tegner således ikke blot et portræt af en enkelt mand, men af hele den tid og det samfund han var en del af.Bogen er oprindeligt udgivet i 1885.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

A.D. Jørgensen fortæller om et af danmarkshistorien vigtigste slag, som fik stor betydning for landets historie. Den korte fortælling om slaget beskriver både de spændinger, der førte op til slaget, de mennesker, vi ved var involverede i det, samt slaget dramatiske udfald.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

Da Berlinmuren faldt i 1989 tog det under et år at genforene de to Tysklande. Det skulle kom til at tage betydeligt længere tid at forene de to Europaer – Øst og Vest. Ti lande ønskede efter Murens og Sovjetunionens fald optagelse i EU og NATO: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.Journalist Connie Pedersen går i bogen "De ti nye – EU’s og NATO’s nye medlemmer i Øst" i dybden med de ti øst- og centraleuropæiske landes besværlige rejse tilbage til Europa efter et halvt århundrede bag Jerntæppet. Bogen udkom første gang i 1995.Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

"De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949" er en afhandling om de tyske flygtninges forhold fra ankomsten i Danmark i 1945 og frem til de sidste hjemrejser i 1949. Bogen indeholder kapitler om blandt andet skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af flygtningelejrene, debatten om deres ophold i Danmark og sundhedsforhold i lejrene. Bogen er baseret på mere end 100 personlige samtaler samt skriftlige beretninger fra perioden og kildemateriale fra havneprotokoller og arkiver.Henrik Havrehed (1928-1995) var dansk historiker og translatør i tysk. Han blev dr.phil ved Odense Universitet i 1987 med doktordisputatsen "De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949". Gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftigede Havrehed sig med tysk sprog, tysk historie og besættelsen i Danmark og var i den forbindelse tilknyttet Undervisningsministeriet som fagkonsulent for tyskfaget på handelshøjskolerne. Ved sin død i 1995 arbejdede Henrik Havrehed på et stort tobindsværk om den tyske repræsentant i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Det ufærdige manuskript og hans noter, kildemateriale og research ligger til grund for den første danske biografi om Werner Best i Danmark, der blev udgivet i 2013 af Niels-Birger Danielsen.

Stavnsbåndet er på mange måder en skamplet på den danske historie, og det viser hvor grusom og ulige en samfundsorden, der herskede i Danmark i mange århundreder. A.D. Jørgensens artikel om den danske bondes stavnsbånd er skrevet til tidsskriftet "Tilskueren" i 1888 og giver et spændende indblik i, hvordan man opfattede stavnsbåndets plads i danmarkshistorien, omkring et århundrede efter det endelig var blevet ophævet.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Dannevirke er det mest imponerende og betydningsfulde mindesmærke fra den nordiske oldtid, og gennem tiden har det haft stor betydning for både militær- og kulturhistorie. I flere århundreder fungerede det som en fast mur mod sakserne og vendernes angreb, og samtidig markerede det grænsen mellem de sprog, der blev talt på hver sin side af det. A.D. Jørgensens artikel fra 1869 fortæller om de mange betydninger, Dannevirke har haft gennem Danmarks historie, og hvordan værnet er blevet brugt i årenes løb.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Hvordan kender man forskel på Barok og Rokoko i arkitektur? Hvem var arkitekterne bag nogle af Københavns mest ikoniske bygninger?Kom med til 1700-tallets København, hvor Ulla Kjær, seniorforsker ved Nationalmuseet, guider os gennem denne historiske periode, der er fuld af omvæltninger. Vi møder økonomiske op- og nedture, to altødelæggende brande og et helt nyt syn på kunsten - alt dette er med til at forme landemærker som Marmorkirken, Vor Frelser Kirkes snoede tårn og Christiansborg.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Kom med en tur til renæssancens København - en tid, der betegnes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.Renæssancen var præget af stærke forhold til religion, nye erkendelser inden for videnskaben og ekstra fokus på handel. Desuden blev Danmark regeret af Christian den 4., der var en ivrig bygherre. Derfor går turen naturligvis forbi ikoniske bygninger som Rundetårn, Børsen og Nyboder. Lad seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen gøre dig klogere, og lær blandt andet, hvilken farve Børsen oprindeligt havde, og hvad rebussen på Rundetårn egentlig betyder.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

I september 1819 var de københavnske gader fyldt med vrede mennesker. Deres vrede var rettet mod én befolkningsgruppe: jøderne. Lyt med, når vi fortæller om Danmarkhistoriens største etniske konflikt!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I erindringsbogen "Sorgløse tider" fortæller Andreas Vinding om et langt liv i journalistikkens verden. Han tager udgangspunkt i de første år som ansat på Politiken og skildrer blandt andet sine møder med Cavling, Brandes og Bang, det daglige liv i København og nogle af de politiske begivenheder, der var med til at definere tiden."Sorgløse tider" blev oprindeligt udgivet i 1942.

Nogle begivenheder kan have så skelsættende betydning for et land, at de i høj grad også kommer til at påvirke landets historieforskning. Nederlaget i 1864 blev en sådan begivenhed i Danmark, og det kom i mange år til at påvirke dansk historieforskning og historieskrivning. I "Året 1864 og dansk historieskrivning", der oprindeligt blev holdt som foredrag, går den danske historiker Aage Friis i dybden med emnet og ser blandt andet nærmere på forskerne Kr. Erslevs og A.D. Jørgensens arbejder. Bogen udkom oprindeligt i 1923.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Da retsplejeloven blev vedtaget i 1916, holdt den danske jurist August Goll en række foredrag om emnet, og disse foredrag blev senere udgivet i bogform. Bogen "Lov om rettens pleje af 11. april 1916" udkom første gang senere samme år.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Grote historici zijn in staat om de clichés te doorprikken. Iedere Nederlander kent de 17de eeuw als de Gouden Eeuw, maar Huizinga zet in deze beknopte grote vraagtekens bij die term. Hij probeert een genuanceerd beeld van de 17de eeuw te schetsen en vindt een tijd van evenwicht, matigheid en harmonie. Nederland was politiek achter op de rest van Europa, maar de Middeleeuwse machtsverhoudingen werden door de economische groei wel subtiel gewijzigd. Huizinga is ook geboeid door de sterke neergang van de Nederlandse cultuur in de 18de eeuw en vraagt zich af hoe de situatie zo snel zo radicaal kon veranderen. Met zijn typische oog voor schoonheid legt hij dwarsverbanden tussen maatschappij en kunst, politiek en Vermeer.De Nederlandse historicus Johan Huizinga (1872-1945) was al bij leven een internationale beroemdheid. Zijn belangrijkste werken zijn "Herfsttij der Middeleeuwen" (1919), "Erasmus" (1924), "In de schaduwen van morgen" (1935) en "Homo ludens" (1938). Hij was een groot stilistisch talent en schreef over het verleden in een zintuiglijke stijl. Historicus Willem Otterspeer schreef dat Huizinga "een historisch zintuig" had. Schrijver Jeroen Brouwers vond dat Huizinga’s "Herfsttij der Middeleeuwen" deel zou moeten uitmaken van de literaire canon.

Dette er historien om dengang i 1784, da hollænderne sagde 'fuck dig' til den tysk-romerske kejser, væltede en suppegryde og vandt et søslag. Så nemt kan det gøres.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Dette er historien om ét af de mest oversete kapitler i 2. verdenskrig: dengang et amerikansk korps bestående af nogle badass sorte kvinder sørgede for, at der kom post ud til soldaterne.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Den garvede eventyrer Walter Christmas tager os med til nogle af de skønneste franske kolonier, som de så ud i starten af 1920’erne, da kolonitiden lakkede mod enden. Han viser os blandt andet de smukkeste egne og mest eksotiske byer i Algeriet. Bogen fortæller også om Frankrig som kolonimagt set i forhold til de større kolonimagter som England og Holland og giver et spændende indblik i datidens syn på kolonialisme og de oprindelige folkeslag i de koloniserede lande."Under Tricoloren" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug. Bogen udkom oprindeligt i 1922.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

Ved årsskiftet 1987/88 valgte det amerikanske ugeblad TIME den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, til ’årets mand’. Bladets begrundelse var, at Kreml-lederen i 1987 var blevet ’et symbol på håbet om en ny slags Sovjetunionen’.Men hvorfor blev Gorbatjov så populær? Hvad skete der i Sovjetunionen på det økonomiske og kulturelle område sidst i 1980’erne? Og hvad var målet på det udenrigspolitiske område? Det er nogle af de spørgsmål, journalist Connie Pedersen tager op i bogen "Gorbatjovs Sovjet", der udkom første gang i 1988.Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Johannes V. Jensen (1873-1950) var en uhyre produktiv forfatter, der udgav både digte, artikler, noveller og romaner. Mest kendt er han i dag for romanen "Kongens Fald" og novellesamlingen "Himmerlandshistorier". Johannes V. Jensen har som én af blot tre danske forfattere modtaget Nobelprisen i litteratur.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Johannes V. Jensen. Bogen udkom første gang i 1914."... Hr. Nicolaisens bog er en fortræffelig vejleder for den, der ønsker at trænge ind i Johannes V. Jensens store og talentfulde produktion. Den giver en kort, men forstående analyse af hovedværkerne og indeholder et ikke ringe biografisk stof." – Emil Fog, Aarhus Amtstidende"Der er sikkert en plads for denne art småbøger i vor litteratur; mennesker med kærlighed til digtekunst vil kunne samle på dem og benytte dem som små håndbøger." – Hans Brix, Politiken"Den bæres ligesom hans Aakjær-biografi af en varm, smuk beundring, der oftest belyser noget, som er virkelig beundring værd." – Helge Rode, Illustreret TidendeKarl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

Christian Falsters tekst "Diskurs om straffe for boghandlere" stammer fra hans essays i "Amonietates philologicae", der udkom på latin i årene 1729-1732. På dansk fik de titlen "Lærdoms Lystgaard" i Jørgen Olriks oversættelse fra 1919.I den lille tekst om boghandlerne har Falster en hel del at sige om boghandleres og bogtrykkeres frihed og begrænsninger og om de magthavere og rige bibliofiler, der samler på forbudte bøger, blot fordi de er sjældne.Christian Falster (1690-1762) var en dansk skolemand, filolog og digter. Han var gennem det meste af sit voksne liv tilknyttet katedralskolen i Ribe, hvor han fra 1723 fungerede som rektor. Sideløbende skrev han på latin om romersk litteratur og leksikografi og udgav essays og anonyme verssatirer på latin og dansk.

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986.Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

I denne bog fra 1984 fortæller historiker Niels Skyum-Nielsen om en af de blodigste begivenheder i skandinavisk historie, nemlig blodbadet i Stockholm i 1520. Bogen handler ikke bare om de bestialske mord på selve dagen, men også om de begivenheder, der førte op til det, og det efterspil, der fulgte.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Det er svært at have ambitioner om at være en flådenation, hvis man ikke har særlig meget kystlinje. Så hvordan løser man dette, hvis man er en ung nation? Man bygger da en dyr omvej til havet! Hvordan sparer man på omkostningerne? Man bruger den gratis arbejdskraft, man har i Gulag!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

One of Wharton’s earliest works, ‘The Marne’ offers a fascinating insight into the shadow cast by the First World War. When 15 year-old American, Troy Belknap, is on his annual holiday in France, war breaks out. While Troy would love to fight for the French but is too young for service. Will he be able to live with himself or will frustration swallow him up? ‘The Marne’ is a culturally-significant story and one that allows us to see and experience France as the author herself did. A thrilling and thought-provoking story from one of America’s greatest novelists.Edith Wharton (1862 – 1937) was an American designer and novelist. Born in an era when the highest ambition a woman could aspire to was a good marriage, Wharton went on to become one of America’s most celebrated authors. During her career, she wrote over 40 books, using her wealthy upbringing to bring authenticity and detail to stories about the upper classes. She moved to France in 1923, where she continued to write until her death.

Tsar Nicholas I was the younger brother of his predecessor, Alexander I. He "came to represent autocracy personified: infinitely majestic, determined and powerful, hard as stone, and relentless as fate". He inherited his brother's throne despite a revolt against him, and went on to become the most reactionary of all Russian leaders, leading an agressive policy involving many expensive wars. Discover the life and struggles of this influential ruler through this precise, clear and thorough presentation.

Ivan IV the Terrible was the Grand Prince of Moscow from 1533 to 1547, then Tsar of All the Russias until his death in 1584. He transformed Russia from a medieval state into an empire, though at immense cost to its people, and its broader, long-term economy. He was described as intelligent and devout, yet given to rages and prone to episodic outbreaks of mental instability that increased with his age. In one such outburst, he killed his son and heir Ivan Ivanovich, which left his younger son, pious but politically ineffectual, to inherit the throne. Discover the life and struggles of this influential ruler through this precise, clear and thorough presentation.

Peter the Great ruled the Tsardom of Russia and later the Russian Empire, leading a cultural revolution based on the Enlightenment, modernizing and rationalizing the Russian social and political system. "All his qualities, indeed, were on a colossal scale. His rage was cyclonic: his hatred rarely stopped short of extermination. His banquets were orgies, his pastimes convulsions. He lived and he loved like one of the giants of old". Discover the life and struggles of one of the most influential rulers through this precise, clear and thorough presentation.

I en hyldest til Limfjorden og de digtere, der har ladet sig inspirere af vandet og naturen omkring den, tager den danske forfatter K.K. Nicolaisen læseren med på en rejse fra øst til vest gennem et område, der fra de ældste tider har hørt til de mest betydningsfulde i vort land. På vejen kommer vi blandt andet omkring Steen Steensen Blicher, Jacob Paludan, Hans Kirk, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, J.P. Jacobsen, Thøger Larsen og flere andre, der i deres digtning har besunget Limfjordens vande."Limfjorden og digterne" udkom første gang i 1948.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

"Ukendte naboer" handler om sovjetrepublikkerne Estland, Letland og Litauen. På baggrund af flere besøg i Sovjetunionen fortæller forfatter Erik Vagn Jensen i denne bog om de mennesker, der bor på den anden side af jerntæppet og hvad de har opnået økonomisk, socialt og kulturelt under kommuniststyret. Det er et forsøg på at nuancere billedet af sovjetstaterne gennem både historisk gennemgang af landene og mere personlige beskrivelser af folket, kulturen og traditioner. Bogen kan anvendes ved undervisning i historie og samfundsfag i udskolingen.Erik Vagn Jensen (1930 - 1995) var en dansk forlægger og forfatter. Han var uddannet i økonomi og arbejdede efterfølgende som højskolelærer. I 1962 blev han ansat som redaktør hos Gyldendal og blev senere leder af forlaget Vindrose, som han drev frem til sin død i 1995. Erik Vagn Jensen var politisk aktiv og kæmpede hele sit liv for venstreorienterede mærkesager, herunder Vietnam-bevægelsen, dog uden at være medlem af et politisk parti. På baggrund af rejser i Sovjetunionen udgav han bogen "Ukendte naboer" om sovjetrepublikkerne på den anden siden af jerntæppet. Han har desuden bidraget til antologier og skrevet forord til flere bogudgivelser.