Specifikke områders historie

”Førstedamer” er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.Kirstine Biltoft Knudsen (f. 1988) er redaktør på DR’s udlandsredaktion. Hun har tidligere boet i New York og dækket amerikanske samfundsforhold som journalist for Al Jazeera og TV 2.Agnete Wismer (f. 1984) er journalist på TV 2. Hun har tidligere boet i Chicago og rapporteret fra USA for flere danske medier. Hun er medforfatter til bogen ”Krigen på Capitol Hill”.

Da Rosa Berg som 15-årig kommer til København fra Korsør for at søge sin første plads, føler hun, at livet ligger åbent for hende. Men hun skal hurtigt komme til at indse, at livet som tjenestepige slet ikke er, som hun har forestillet sig.I "En tjenestepiges erindringer" fortæller hun om de første år i København i forskellige pladser, om nogle af sine tjenestepigeveninders skæbne, om kærligheden og om de senere rejser til udlandet – bl.a. til Skotland og England. Bogen er oprindeligt udgivet i 1916.Rosa Berg udgav i 1916 den selvbiografiske fortælling "En tjenestepiges erindringer". Bogen er skrevet under pseudonym, så om forfatteren også i virkeligheden er datter af en fattig kuldrager fra Korsør, eller om hun kommer fra lidt bedre kår, står hen i det uvisse.

„Ще стигнем ли до там, не зная;но сладко ми е да мечтая,да тичам мислено на ловза слънце и любов."„Люлека ми замириса и други стихотворения" ни прави съпричастни с душевните терзания на Иван Вазов, с неговите спомени, любови, разочарования и размишления. Поетът ни споделя за мъката си по изгубения приятел Константин Величков, за любовта си към Евгения Марс, разказва ни за новото поколение на България, за младежите, за техните „жажди, страсти, блянове".„Люлека ми замириса и други стихотворения" са страници от книгата на живота на Иван Вазов.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Mont-Saint-Michel an der Küste der Normandie ist die wohl berühmteste Teilzeitinsel Europas, deren Insel-Status von den Gezeiten abhängt. In dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte können Sie lesen, wie der Berg die Geschichte der Normandie widerspiegelt – und dabei zu einem Wunder der normannischen Architektur herangewachsen ist. Eine besondere Perspektive bietet in diesem Heft auch der Blickpunkt »Die Deutschen und der Wolf«. Unser Autor André Weikard gibt nicht nur einen souveränen Überblick über die jahrhundertealte Hassliebe, sondern lenkt den Blick auch auf kuriose Details – etwa die eigenartige Karriere der Wolfsangel von der grausamen Falle zum Stadtwappen und Nazi-Symbol.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

»Der vergängliche Ruhm der Herrschaft« ist ein cineastisches Juwel des portugiesischen Regisseurs Manoel de Oliveira. Der Film spielt irgendwo in Afrika, wo ein Trupp Soldaten im Dschungel gegen die einheimischen Rebellen kämpfen muss. Die jungen Männer sind voller Fragen nach den Ursprüngen der kolonialen Kriege. Sie haben Glück. Ihr tiefgründiger Offizier ist Historiker und vermittelt ihnen in lebendigen Bildern die Geschichte ihrer Nation und die Geburt des portugiesischen Weltreiches. Sein Fazit: Alle Herrschaft ist hohl und langfristig zum Scheitern verdammt. Was aber ewig währt, ist die Macht und Würde der Poesie, wie sie in den unsterblichen Versen der »Lusiaden« des portugiesischen Homers Luís de Camões erblühte. Tatsächlich war Portugals Imperium ein Reich auf tönernen Füßen. Was wagemutige Seefahrer wie Vasco da Gama und brutale Konquistadoren wie Afonso de Albuquerque mit ihren hochseetauglichen Schiffen, den Karavellen, in einem Wimpernschlag der Weltgeschichte geschaffen hatten, fiel schnell der kolonialen Gier der Niederländer zum Opfer. Was blieb, waren traurige Fragmente wie Goa in Indien oder Macau in China, die erst im 20. Jahrhundert verloren gingen. Das düstere Kapitel der afrikanischen Kolonialgeschichte endet mit der friedlichen Nelkenrevolution, als 1974 Teile des Militärs gegen die autokratische Regierung putschen, da sie im Krieg keinen Sinn sehen.Alles über „das erste Weltreich" und Portugals Herrschaft auf vier Kontinenten erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Plongez dans l'affaire Kulik, le récit captivant où le combat acharné d'un père et l'utilisation inédite de l'ADN ont permis de résoudre un crime qui défiait les autorités depuis dix-neuf ans.Nuit du 10 au 11 janvier 2002. Élodie Kulik, directrice de banque à Péronne en Picardie, quitte un ami après un dîner en ville. Au matin, on retrouve sa voiture précipitée dans le fossé, son sac à main laissé sur le siège passager. Son corps est retrouvé incendié quelques kilomètres plus loin. Son père, Jacky Kulik, s'engage alors dans une quête de justice sans relâche. Grâce à sa persévérance et à l'utilisation novatrice de l'ADN par parentèle en 2012, l'un des agresseurs d'Élodie est identifié.Une affaire hors norme qui a marqué les esprits et bouleversé les méthodes de la police scientifique.Catherine Siguret est journaliste, chroniqueuse, scénariste, auteure de plus de 70 livres et spécialisée dans les témoignages de société. Nombre de ses livres ont été adaptés pour le cinéma, parmi lesquels Défense d'aimer (sous le titre Éperdument avec Guillaume Gallienne et Adèle Exarchopoulos) ou Ils sont vivants (avec Marina Foïs).Jacky Kulik est le père d'Élodie. Il vit dans le Pas-de-Calais.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

Lars Søndergård giver med bogen "Italien" blandt andet et indblik i landets befolkning, historie, styreform, økonomi og levevilkår og dykker desuden ned i emner som mafiaen, terror, politik, kirken og familieliv. Bogen udkom første gang i 1983.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

At vi alle er udleveret til hinanden kunne være en passende overskrift på Martha Christensens forfatterskab. Hvad enten hun skrev om magtmisbrug, om vores tilsyneladende umættelige behov for syndebukke eller om den måde, vi reagerer på svaghed på, så handler hendes bøger netop altid om ’hinanden’.Mange husker hendes bøger – og film – om udsatte mennesker, der havde svært ved selv at komme til orde, blandt andet "En fridag til fru Larsen", "Vores egen Irene" og "Dansen med Regitze".Hun modtog De Gyldne Laurbær, blev kåret til Danskernes yndlingsforfatter og modtog mange andre litterære priser. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende – før nu.Martha Christensen var stille og beskeden uden lyst til at fortælle offentligheden om sig selv. "Alt står i mine bøger," sagde hun. Alligevel har Linda Lassen skrevet en indfølende biografi om hende - med stor hjælp fra familien.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" og har herefter udgivet en lang række romaner, børne- og ungdomsbøger. Linda Lassens romaner er alle præget af såvel stor empati som historisk dokumentarisme.

"Klassesamarbejde og klassekamp" er en bog om vores egen historie. Den følger det danske samfund og den politiske, sociale og økonomiske udvikling fra 1940 til 1978.Hans Erik Avlund Frandsen dykker i fire overordnede kapitler ned i besættelsestiden, den kolde krig, velfærdssamfundet og den voksende økonomiske krise i 1970’erne. Klasseinteresser, social og økonomisk ulighed og kampen mod undertrykkelsen i dens mange former er gennemgående temaer i bogen. Analysen af den kapitalistiske økonomi, statens rolle og Socialdemokratiets politik er ikke mindre relevante i dag end da bogen blev skrevet.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

Каква е историята на цар Иван Александър, съпругата му Теодора и еврейката Сара? Каква е връзката между техните отношения и състоянието на държавата през далечния XIV век? Възможно ли е било България да поеме по различен от турското робство път, ако изборът на цар Иван Александър е бил по-различен? Основавайки се на повестта си „Иван Александър", Иван Вазов създава пиеса, харесвана и поставяна на сцена и до ден днешен.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Da journalisten Anders Lindemann finder en pistol fra 2. Verdenskrig i sin afdøde morfars arbejdsværelse, beslutter han sig for at gå på jagt i efter en glemt forfatters livshistorie. Den viser sig at være mindst lige så eventyrlig og tragisk som en roman.Vi følger Kelvin Lindemann fra starten af livet i Sibirien, hvorfra familien må flygte fra den russiske revolutions ødelæggelser. I Danmark iscenesætter den unge Kelvin Lindemann sig som en mediestjerne i jazztidens København og bliver en prisbelønnet forfatter. For at få inspiration drager han på farlige rejser ud i et Europa plaget af kaos, borgerkrig og nazismens fremmarch. Han går med i modstandsgruppen Holger Danske og må flygte fra den tyske besættelsesmagt efter et drabsforsøg. Men da han søger beskyttelse fra nazisterne, begynder hans glansfulde facade at krakelere. For Kelvin Lindemanns fortid gemmer på hemmeligheder og skyggesider, som hans fjender kan bruge imod ham.Denne bog opruller for første gang historien om en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.slxBernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

I selvbiografien "Minder", der oprindeligt udkom i 1929, ser Astrid Stampe Feddersen tilbage på et langt liv med kamp for folkeoplysning og kvinders rettigheder. Hun fortæller om sin familie, om barndommen ved Præstø, ungdommen, foredrag, højskoler og kvindesagen. Og så slutter hun bogen af med et par kapitler om Sønderjylland, der i det meste af hendes levetid var skilt fra Danmark, og Island, som hun oplevede et stærkt sprogligt fællesskab med.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Den jyske hjemstavnsdigter Jeppe Aakjær (1866-1930) er den dag i dag kendt for sine socialrealistiske romaner og noveller og for sine naturdigte, hvoraf flere lever videre som folkekære sange i Højskolesangbogen. Han virkede også som samfundsdebattør, og gården Jenle ved Limfjorden var hver sommer samlingssted for forfattere og politikere, når Aakjær og hans kone Nanna var værter for de stærkt besøgte Jenlefester.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Jeppe Aakjær. Bogen udkom første gang i 1913."Det er en fornøjelse at gennempløje det lille værk. Forfatteren fortæller livligt og i et smukt, letflydende sprog uden snirkler om det emne, han har valgt sig." – Aalborg Amtstidende"... man sporer tydeligt hans store kærlighed til og fine forståelse af Aakjærs lyrik, klart gør han rede for deres værdier, og i mange tilfælde lykkes det ham at få læseren til at dele den taknemmelighedsfølelse, der har besjælet ham selv. Og smukkere mål kan vel en kritiker vanskeligt nå." – Henry Madsen, PolitikenKarl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

Frederik af Nør tog en dansk uniform på for at overrumple sine landsmænd, da han startede oprøret og en tre år lang borgerkrig i Danmark. I dette afsnit af podcasten ’Danmarkshistoriens største helte og skurke’ handler det om en dansk fyrste, der bedrog sit land og endte et uheldigt sted.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I Euromans nye podcast-serie kortlægger vært Asger Juhl via en række gæster de værste skurke og bedste helte gennem tiden. I denne anden episode er det dog ikke en enkeltperson, men et helt folkefærd, der ændrede danskernes DNA for evigt.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Den radikale politiker Hermod Lannung skabte sig en stor karriere ved at erklære Grønland som koloni i FN. Men det var et kup mod den officielle danske holdning og har fået betydning også i dag, mener historiker Thorkild Kjærgaard i det nye afsnit af vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I mange år mente historiker og feminist, Jytte Larsen, at den første demokratisk valgte minister herhjemme var en skurk. Men i løbet af årene har hun skiftet mening.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han kom fra Dansk Vestindien som slave og udmærkede sig som soldat i ’Slaget på Reden’. Alligevel tabte han en retssag om sin frihed.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.