Specifikke områders historie

Johanne Buchardt skrev "Vejen mod nord" i sommeren 1943. Romanen skulle være udkommet samme efterår, men blev forbudt af de tyske censurmyndigheder. Årsagen til forbuddet var de stærke paralleller mellem bogens portræt af besættelsestiden og nogle begivenheder, der fandt sted i Danmark omkring år 1200. Dengang besluttede Kong Valdemar Sejr, som et led i sine imperialistiske bestræbelser, at omlægge den ældgamle hærvej op gennem Jylland. Militære hensyn krævede, at vejen blev ført gennem en landsby, og bondebefolkningen i landsbyen blev derfor fordrevet fra deres hjem. Med parallellen belyser Johanne Buchardts bog forholdet mellem magt og ret under 2. Verdenskrig.Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".

"På en lang række punkter har de sidste ti års forskning søgt at kaste nyt lys over begivenhederne ved den danske sydgrænse i løbet af det 9. og 10. århundrede. Det er i sig selv ikke underligt. Egnen her var ved oldtidens slutning den i både politisk og økonomisk henseende afgørende inden for det danske riges område, og hvad der udspilledes af store hændelser mellem Slien og Ejderen, fik derfor vidtrækkende betydning også for den øvrige del af landet. Hertil kommer, at det største danske fortidsminde og det, som for almindelig dansk bevidsthed spiller så overordentlig betydningsfuld en rolle – Danavirke –, ligger netop her."Vilhelm la Cour fortæller om Dannevirkes store betydning for Danmarks historie. Han beskriver, hvordan forsvarsværket igennem tiden har forandret sig, hvilken rolle det har spillet i krigs- såvel som fredstid, og om Hedeby, der blev tabt og genvundet, før den endelig blev ødelagt.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag?"Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige."Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist og historiker og forfatter til flere bøger. Han er desuden den ene af to værter på den populære historie-podcast "Vild historie".rn"Genforeningen 1920" er blevet til i samarbejde med Ole Sønnichsen (f. 1973), der er forfatter og journalist. Han har blandt andet skrevet en række bøger om udvandringen til Amerika, senest bestselleren "One Dollar Man".

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.Den var virkelighed.Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Island er et prægtigt land – rigt på store naturoplevelser og en særegen kultur, som er opstået og har udviklet sig i løbet af de sidste 1000 år, fra vikingetiden og frem til i dag.Den rejselystne, lokalhistoriske forfatter H.E. Sørensen beskriver sin rejse rundt i landet og sit møde med dets spændende folk, kultur og historie.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Den gamle herre, der holder så meget af sine spadsereture i København og omegn, fortæller om nogle af hovedstadens store personligheder fra 1700- og 1800-tallet, når han tager os med rundt på sine søndagsture. Han tager os også med en tur nordpå til Charlottenlund, Klampenborg og Dyrehaven, hvor vi blandt andet får fortalt historien om Peter Lieps Hus.Den lokalhistoriske forfatter Knud Bokkenheuser holdt meget af sin søndagsspadseretur, som kunne bringe ham vidt omkring i København og omegn. Under navnet Den gamle herre fortæller han i tre bind om disse søndagsture og om svundne tider i Danmarks smukke hovedstad.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

"I forberedelserne til landgangen i England og, noget senere, i forberedelserne til erobringen af Gibraltar, inddrog den tyske overkommando bl.a. invasionseksperten general Kaupisch, som efter eget ønske var blevet flyttet fra det fredelige København til vestfronten den 31. maj. Han havde bl.a. taget Langeliniehelten Zimmermann med sig. Kaupisch var efter Frankrigs fald indkvarteret bedre end de fleste – på et slot, tilhørende en af brødrene Martell i selve Cognacdistriktet!"Børge Outze fortæller om Danmarks rolle i de nye Europa, der opstod i løbet af 1940. Landet var ikke meget mere end en brik i Tysklands spil, et spisekammer og en trædesten til Norge og Sovjetunionen, som tyskerne stadig håbede at kunne invadere.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Denne 10. april voksede spirerne til de danske følelser for Norge frem, følelser, vi ingensinde før havde næret for noget andet land, end ikke for Belgien under første verdenskrig – ja, som mange vel knap havde næret for nogen eller noget. Fra den dag og mange år frem kunne få så meget som læse ‘Ja, vi elsker dette landet‘ uden at få tårer i øjnene."Børge Outze fortæller, hvad der skete i Norge, da tyskerne trængte ind på landet, og hvordan nordmændene bravt valgte at tage kampen op mod overmagten. Selvom de ikke holdt ud længe, betød deres vilje til at forsvare sig uendeligt meget for både den norske selvforståelse og for danskernes syn på landet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Kong Haakon boede stadig på en gård uden for Otta – skibsreder Thomas Olsens ‘Sandbu‘ i Vågå. Sent den aften gjorde han et nyt forsøg på at komme forbi de tyske faldskærmsjægere, men måtte vende om. Kampene var endnu ikke forbi."Børge Outze fortæller, hvad der skete dag for dag i Skandinavien i de første fire uger efter den 9. april 1940, hvor Danmark uden modstand lod sig besætte, og tyskerne opdagede, at nordmændene ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at Sverige agtede at bevare sin neutralitet for enhver pris.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Så begyndte man forfra. Ville Scavenius danne regering? Man kunne lade dens sammensætning stå åben! Men afgørelsen måtte falde hurtigt! Scavenius sagde, at noget så dybtgribende ikke lod sig ordne fra den ene dag til den anden. Der måtte en forberedelsestid til, om det overhovedet lod sig gøre. Hvert enkelt regeringsmedlem måtte overveje og beråde sig med partifæller. Han, Scavenius, kunne ikke bare kommandere og indkalde landsmænd til regeringen, som om de var rekrutter. Alt måtte overvejes i ro."Børge Outze fortæller om udenrigsminister Scavenius‘ afgørende rejse til Berlin i starten af november 1942 efter den såkaldte telegramkrise. Hitler var blevet rasende over at have modtaget et standardtakketelegram fra den danske konge, da han havde sendt kongen en lykønskning på majestætens fødselsdag. Nazisterne krævede forandring i Danmark. En mere tyskvenligregering måtte indsættes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Under alarmen eller lige efter angrebet gennemsøgte ukendte personer hotellet. Man opdagede bagefter, at de bl.a. havde stjålet statsministerens kuffert, så han nu kun ejede en spadserestok (Den mistede han senere!), og alle notater fra nattens telefonsamtaler. Nogle bygninger brændte. Hotellet fik ruderne på førstesal blæst ind, men bygningen var i øvrigt uskadt.Kort efter angrebet kom Kongen ud fra lunden, noget rystet, men fattet. Kronprinsen var tilsyneladende ganske upåvirket."Børge Outze fortæller om nazisternes desperate mordforsøg på den norske konge og kronprins, da det gik op for dem, at de ikke kunne overtale ham til at overgive sig. De overvejede at få den danske konge til at mægle mellem nazisterne og kong Haakon, men Norges konge var ikke til at snakke med. Danske tilstande ville han ikke vide noget af.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til."Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Flera av de mest framgångsrika, men också mest excentriska ledarna i historien återfinns i Romarrikets kejsarlängder. Roms tid som republik avslutades genom en serie blodiga inbördeskrig och kupper. När dammet lagt sig satt en man kvar på tronen, Julius Caesar. Hans beslut kom att förändra republiken i grunden, och leda till Romarrikets förfall. Genom Julius Caesar blev Rom ett kejsardöme, där makten gick i arv, eller togs med våld.I denna bok tar Harald Wägner med oss in i den Romerska kejsartidens mest turbulenta dagar och vi får möta några av de mest kontroversiella figurerna i världshistorien. Tiberius var Roms andra kejsare, som förde sitt folk till vinst i krig, men ogillades av sin befolkning. Han efterträddes av Caligula, som på grund av sitt depraverade leverne mördades av sina egna livvakter. Vi möter också Nero, som var kejsare när Rom brann och avsattes i en stadskupp. Hadrianus, som regerade Rom när det var som störst, och Marcus Aurelius, den sista kejsaren under fredstiden Pax Romana. Wägner berättar här de häpnadsväckande historier som ligger bakom dessa kända namn.Harald Wägner 1885-1925 var en svensk journalist och författare. Wägner skrev böcker i ett flertal genrer, däribland deckare och äventyrsromaner, ofta med en humoristisk vinkel. Harald var också bror till den kända feministen Elin Wägner och far till tv-personligheten Ria Wägner.

Christianshavn er, som Københavns øvrige kvarterer, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de mest interessante oplevelser og begivenheder, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Knippelsbro forbi Frelserkirken omkring Strandgade og til Langebro.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Frederiksberg – en by i byen – er, som resten af København, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de bedste, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Frederiksberg Slot gennem Søndermarken og Frederiksberg Have og helt ud til Valby.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Fra den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hansen den 17. oktober 1918 krævede, at sønderjyderne skulle have mulighed for at blive genforenet med Danmark, og til kong Christian X den 10. juli 1920 red over den gamle grænse, lå 19 måneder med bitter strid om zoneinddelingen, afstemninger, påskekrise og meget, meget mere. I "Grænsen drages" kan du læse mere om de 19 måneder, der blev afgørende for det Danmark, vi kender i dag.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Rømøs historie er i høj grad præget af ydre omstændigheder og beslutninger truffet af overordnede instanser i fjerne byer. Europas krige og samhandel og magtstrukturerne i de omgivende lande har dannet grundlaget for det liv, der formede sig på øen. Alligevel har Rømøs beboere formået at skabe deres egen lille verden og deres egen kultur, som også har sendt sine impulser tilbage til verden udenfor.H.E. Sørensen fortæller i denne bog om Rømøs historie fra middelalderen og frem til i dag.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Den nuværende danske grænse mod Tyskland strækker sig fra Vadehavet i vest til Flensborg Fjord i øst. Sådan har det ikke altid været, for grænser flytter sig, og også det dansk-tyske grænseland er rigt på historie. I H.E. Sørensens bog kan du læse om de mennesker og steder, der har sat deres præg på egnens kultur og historie.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Sønderjyllands største ø, Als, er rig på historie. Her finder man massevis af oldtidsminder, og landsbyerne er endnu den dag i dag præget af de karakteristiske bindingsværkshuse. I H.E. Sørensens bog om Als kan du læse om hertuger, fogeder og fæstebønder, om Herman Bang, dommer Hahn og kong Christian II, som alle har været med til at sætte deres præg på øen og dens historie.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

I anledning af 100-året for oprettelsen af badestedet Lakolk, der blev anlagt på Rømø i 1898, fortæller lokalhistoriker H.E. Sørensen historien bag et af Danmarks populære sommerhusområder. Lakolk var et led i den nationalpolitiske kamp , der udspillede sig i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet, men samtidig blev badestedet også skabt efter bemærkelsesværdigt moderne og demokratiske principper. I "Lakolk – et badested gennem 100 år" kan du læse hele den spændende historie om den tysksindede pastor Jacobsen i Skærbæk, om badelægens gode råd og om en turbulent historie i et område, der har været på både tyske og danske hænder.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Første bind, "Det land Utopia", fortæller om tiden fra 1920 til 1932 og om den beslutning, der blev truffet umiddelbart efter første verdenskrigs afslutning, der førte til Danmarks fuldstændige afrustning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Østerbro er, som Københavns øvrige kvarterer, rig på spændende historiske minder. Knud Bokkenheuser guider til de mest interessante, når han i denne bog tager os med på byvandring fra Toldbodvej forbi Nyboder og Sortedamssøen til Vibenshus.Vores smukke hovedstad København er rig på historie og minder – man skal bare huske at kigge op, når man færdes på gader og stræder, så står, hænger og ligger de der. I serien "De svandt, de svandt", der består af seks bind, fortæller Knud Bokkenheuser om de københavnske kvarterer og guider til historiske bygninger og mindesmærker i hovedstaden.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.Andet bind, "Skriften på væggen", tegner et billede af udviklingen, fra nazismen for alvor slog sig fast som politisk ideologi i starten af 1930‘erne og heller ikke i Danmark lod sig ignorere. Andet bind slutter i 1937, hvor den truende nazisme og Hitlers voldsomme retorik tvang danskerne til at overveje en mere forsvarsvenlig retning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.