Specifikke områders historie

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning. Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

En betydelig del af kildematerialet fra perioden fra Karoline Matildes ankomst i København i 1766 til hendes landsforvisning i 1772 omhandler trekantsdramaet mellem dronningen, hendes mand Christian 7. og hendes elsker livlægen Struensee. Denne bog handler imidlertid som titlen antyder om de hofdamer, Karoline Matilde omgikkes ved hoffet. I ti kapitler fortæller forfatter August Fjelstrup om de kvinder, der befandt sig i baggrunden af begivenhederne i en af Danmarks histories mest bizarre perioder, herunder Luise von Plessen, Elisabet Sofie Marie von Eyben og Ida Hedvig Moltke.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

"Besættelsesmagten og de danske nazister. Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43" er en redigeret udgave af Henning Poulsens doktordisputats fra 1970. Afhandlingen belyser de indbyrdes relationer mellem danske nazister og tyske myndigheder før og under anden verdenskrig og besættelsen i Danmark. Gennem forskellige kilder og perspektiver analyserer Poulsen de tyske myndigheders overvejelser – og baggrundene for deres overvejelser – vedrørende forhandlingspolitikken med de danske myndigheder og nazistisk magtovertagelse af den danske regering.Henning Poulsen (1934-2014) var dansk historiker, dr.phil. og professor emeritus i moderne historie ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med Danmarks besættelse og anden verdenskrig, og han har udgivet en stor samling videnskabelige artikler inden for dette område. Gennem sin karriere har han skrevet og redigeret syv faglitterære værker, der på forskellig vis sætter besættelsestiden under lup. Fra 1992 til 2002 var han formand for Jysk Selskab for Historie, og i perioden 1999 til 2002 var han formand for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

De første mange århundreder af Danmarks monarki var præget af store op- og nedture. Valdemar den Store og hans to sønner, Valdemar Sejr og Knud 6., havde skabt en stærk kongemagt og gjort Danmark til et stort og magtfuldt rige i verden på mindre end hundrede år. Men så snart Valdemar Sejr var lagt i graven, blev stridsøksen fundet frem og de næste seks konger brugte de følgende hundrede år til at sætte det hele over styr. Trods oprør, ustabilitet og pestens rasen undgik landet stor fattigdom. Og da Valdemar Atterdag omkring 1340 blev kronet til Danmarks konge begyndte en ny storhedstid, der blev videreført med hans datter Margrethe 1.’s ambitiøse politiske projekt med oprettelsen af Kalmarunionen. "Danmark i verden. Magten og æren" er fortællingen om Danmarks riges hisotorie og begynder ved stridighederne mellem Valdemar Sejrs tre sønner og slutter ved Kalmarunions endeligt med det Stockholmske blodbad i 1520.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Landet der genopbygges. Indtryk fra en Rejse gennem Palæstina" er et erindringsværk af den danske overrabbiner Max Friediger fra hans rejse gennem Palæstina i 1935 sammen med sin hustru. Friediger skildrer landets historie, de politiske og økonomiske forhold samt islams, kristendommens og jødedommens tilknytning til området. Selv næsten 100 år efter bogens oprindelige udgivelse er den yderst relevant læsning og giver et spændende indblik i udviklingen af det, vi i dag kender som Israel, Vestbredden og Gazastriben, og hvordan Palæstina så ud før Israels oprettelse i 1947.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

I august 1990 var Det Udenrigspolitiske Selskab på studietur til Estland, Letland og Litauen. De tre baltiske landes parlamenter havde kort tid forinden erklæret landene for selvstændige. I "Baltiske billeder – Indtryk fra en studierejse" giver journalist Vibeke Sperling et indblik i landenes politiske, kulturelle og økonomiske situation gennem samtaler med lokale politiker, forskere og mediefolk.Vibeke von Sperling (1945-2017) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

"Dagligdag under fascismen. Levevilkår i Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland" handler om fascismebegrebet og perioden 1922-1945 i Tyskland og Italien, hvor fascismen var den politiske styreform. Fascismen greb ind i alle dele af det offentlige liv med meget aktive politikker for undervisning og dannelse, kunst og kultur, raceopfattelse og arbejdsmarkedet. Henrik Pers beskriver i denne bog, der udkom første gang i 1979, hvordan første verdenskrig skabte grobund for fascismens gennembrud i de to lande, samt hvordan hverdagen og livsvilkårene så ud for almindelige borgere.Henrik Pers (f. 1949) er dansk historiker, forfatter og oversætter. Han har været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor, Undervisningsministeriet som specialkonsulent og Censorsekretariatet for erhvervskommunikation, sprog og medier som sekretariatsleder. Pers har udgivet en række faglitterære bøger om blandt andet velfærdsstatens gennembrud i Danmark og om italiensk politik og historie. Som oversætter står han bag den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annans erindringer "I krig og fred" fra 2013.

Ameryka w XVIII wieku - kraj wielkiego rozwoju gospodarczego i bestialskiego stosunku do ludności pierwotnej. Z powszechnej tendencji wyłamuje się Gabriela Condorcanqui - dobrze wykształcony właściciel wielkich plantacji koki i hodowli bydła. Interes Gabriela świetnie prosperuje, dając perspektywę dostatniej i spokojnej przyszłości. Ten jednak jest czuły na problemy społeczne i staje w obronie ciemiężonej ludności indiańskiej. Ogłasza się cesarzem Inków i staje na czele powstania antyhiszpańskiego. Schwytany i stracony wraz z całą rodziną. Historia jednego z największych bohaterów Ameryki Południowej. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk Ministra Obrony Narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Det krigeriske folk, danskerne! Hvem skulle tro det? Danmark har dog været involveret – med mere eller mindre heldigt udfald – i mange krige siden ’Gorm den Gamles tid’.Det er ingen hemmelighed, at Danmark tidligere har haft en del områder under sit herredømme – tænk bare på Skåne, Halland og Blekinge og Slesvig-Holsten. I denne bog kan du læse om, hvordan Danmark erobrede disse besiddelser og tabte dem igen.Bogen samler alle drabelige slag og skæbnestunder i landets historie, og giver kort og godt oversigt over krigene, hvornår de udspillede sig, hvor længe de varede, hvem der var regent på det pågældende tidspunkt, hvad man vandt og tabte, og sætter det hele i et historisk perspektiv.Den danske krigshistorie er ikke en skammelig fortælling om ydmygelser og tab, men en spændende og stolt beretning om vort gamle kongeriges sejre og nederlag gennem mere end 1000 år.Lars Bugges "Kort og godt om danske krige" udkom første gang i 2000 og giver således et historisk overblik over de danske krige fra vikingernes hærgen og frem til 2. Verdenskrig.Lars Bugge (f. 1969) er uddannet cand.merc.jur. fra Aarhus Universitet. Efter studiet begyndte han at skrive bøger – primært inden for interesseområderne historie, myter og konspirationsteorier, men også undervisningsmateriale og bøger om stress og børneopdragelse.

I 1609 grundlagde den katolske jesuiterorden den jesuitiske stat i Paraguay i Sydamerika, og her sad den på magten i knap halvandet hundrede år. I "Jesuiterstaten i Paraguay" ser Villads Christensen nærmere på historien om det kunstigt skabte statssamfund og går i dybden med dets grundlæggelse, dets samfundsorden og dets undergang.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

"Grundloven bevarede kongen. Han kunne ikke længere styre alene. Men han valgte ministrene, og han skulle skrive under på alle love. Faktisk kunne han sige nej til love, han ikke brød sig om. Men det regnede man ikke med, at han ville.Det enkelte menneske fik rettigheder. Grundloven fastslog, at der var frihed til at tro, hvad man ville, og at der var frihed til at mødes og sige sin mening."Grundloven er en af det danske samfunds vigtigste hjørnesten. Det var et afgørende vendepunkt for landet, da Grundloven blev indført, og uden den ville landet se meget anderledes ud. Sven Skovmand fortæller om Grundlovens historie og betydning i et nemt og levende sprog, som både store og små kan forstå.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Skærum og Nørre Vosborg. To vestjyske lokaliteter" er en introduktion til egnens historie udgivet i forbindelse med historiker Jens Ejnar Olesens videnskabelige afhandling om området. Bogen giver et indblik i Skærum og Nørre Vosborgs lokaliteter og deres indbyrdes sammenhæng og indfletning i den lokale og nationale udvikling. Olesen gennemgår egnens historie helt tilbage fra man navngav landsbyerne i den tidlige middelalder og frem til midten af det tyvende århundrede. Denne introduktion til 800 års vestjysk historie er interessant læsning for alle, der er lokalhistorisk interesserede.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Otto von Bismarck blev på mange måder det moderne Tysklands grundlægger – og hans største bedrifter faldt inden for en ramme på blot ti år. Han blev Preussens ministerpræsident i 1862, fremkaldte tre sejrrige krige i 1864, 1866 og 1870 og lod Wilhelm I. udråbe til tysk kejser i Versailles i 1871. Men hvad gik forud? Hvis man skal forstå manden Bismarck, må man også forstå, hvad han var rundet af. I denne biografi giver den danske historiker Aage Friis et indblik i Otto von Bismarcks ungdomstid i årene 1815-1848.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Under forfatningsforhandlingerne med stænderrepræsentanterne efter enevældens indførelse i 1660 havde Frederik 3. lovet at respektere stændernes privilegier – et løfte, der for Københavns borgere blev opfyldt med de nye privilegier af 24. juni 1661.Den danske historiker Villads Christensens "Københavns privilegier" er udgivet i anledning af 250-årsdagen for fastsættelsen af privilegierne.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Miksi Saksan hallintokoneisto jatkoi tehokasta toimintaansa vielä viimeisinä tunteina ennen toisen maailmansodan päättymistä? Lukuisat ihmiset menettivät henkensä natsihallinnon toimien takia, vaikka Saksa oli selvästi jo romahduksen partaalla."Miksi natsit taistelivat kuolemaan asti" esittelee kattavasti motiiveja, jotka saivat saksalaiset pysymään aatteelleen uskollisina – sodan loppumetreilläkin natsit syyllistyivät järjettömiltä tuntuviin tekoihin, jotka koituivat heidän itsensä tai muiden kohtaloksi. Mikä vaikutus saksalaisten ratkaisuille oli pelolla, tottumuksella ja Hitlerin persoonallisuudella?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Mikä nosti Hitlerin valta-asemaan ja sai miljoonat ihmiset toimimaan hänen tahtonsa mukaan? "Hitlerin synkkä karisma" valottaa Hitlerin persoonan ainutlaatuista karismaa sekä hänen taitoaan aistia ihmisten toiveita ja pelkoja.Nykyään vallalla olevasta näkemyksestä poiketen Hitler ei ollut vain raivoava fanaatikko. Hän oli taitava poliitikko ja vetoava hahmo, jonka ympärille muodostui vahva henkilökultti. Myös useat aikalaiskuvaukset tukevat käsitystä Hitlerin ympärillä vallinneesta karisman aurasta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Kuinka on mahdollista, että natsit pääsivät valtaan ja tempaisivat mukaansa valtaosan Saksan väestöstä? "Hitlerin kansalaiset" pohtii, joutuivatko saksalaiset natsiaatteen pauloihin pelon ajamana vai oliko omille valinnoille sittenkin sijansa.Viime vuosikymmeninä on julkaistu tutkimuksia, joiden mukaan natsismi oli aidosti suosittu aate. Tämän tulkinnan mukaan vahvan ja keskitetyn valvonnan sijasta Saksassa vallitsi itsevalvonnan ilmapiiri. Toisaalta tutkijat ovat osoittaneet, että esimerkiksi vaaleihin on liittynyt vahvaa painostusta ja pelottelua. Myöskin Gestapon rooli kansalaisten vahtikoirana on ollut merkittävä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

"Jyske krønike" er et dansk historisk værk, der oprindeligt er skrevet på latin omkring midten af 1300-tallet. Fortællingen begynder omtrent der, hvor Saxos historie hører op kort før Valdemar Sejr kommer til tronen. Værkets oprindelige formål har sandsynligvis været, at både danskerne og verden omkring dem skulle vide, at Danmark var et land med en lang og glorværdig historie. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv og giver et enestående indblik i middelalderens Danmark.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Unionskrige og stændersamfund. Bidrag til Nordens historie i Kristian I's regeringstid 1450-1481" er en undersøgelse af perioden under Kalmarunionen i midten af det 15. århundrede. Bogen er en fortsættelse af Jens Ejnar Olesens afhandling "Rigsråd - kongemagt - union", der behandlede det danske rigsråd og kongemagtens nordiske politik under Erik af Pommerns sidste regeringsår. I dette værk fortsætter Olesen sine undersøgelser af dansk politik med fokus på interne politiske stridigheder i unionen. I kronologisk rækkefølge skildres de største brydninger under Kristian I's regeringsperiode, herunder krigen mellem Kristian og Karl Knutsson i Sverige, Kristians svenske kongedømme fra 1457 og unionsforhandlingerne i 1472-1477.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark."Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Besættelsen og Anden Verdenskrig er blevet belyst fra stort set alle sider et utal af gange lige siden krigens afslutning, og Danmarks beslutning om samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt er endnu et omstridt emne. I virkeligheden er Danmarks udenrigspolitik i årene fra Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og frem til Danmarks besættelse i 1940 uhyre vigtig for at forstå den beslutning, danskerne tog den 9. april. Nøgternt og objektivt gennemgår Viggo Sjøqvist Danmarks udenrigspolitik gennem disse skelsættende år og beskriver, hvordan landet blev påvirket af begivenhederne rundt omkring i verden, og hvordan landet forholdt sig til dem.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

"Rigsråd - kongemagt – union" er Jens Ejnar Olesens afhandling om det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik i perioden 1434-1449. Olesen undersøger perioden under Kalmarunionen med fokus på det danske rigsråds ageren og forhold til kongemagten, hvor især Kalmarmødet i 1436 fik afgørende betydning for unionens regeringsudøvelse og forholdet mellem de tre riger; Danmark, Norge og Sverige. Bogen giver et detaljeret og nuanceret billede af rigsrådets politik, grupperinger og holdning til opretholdelsen af Kalmarunionen.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Astrid är bara en av många, en siffra i den överväldigande svenska statistiken över kvinnor som tvångssteriliserades i Sverige under 1900-talets början. Hon är en ung kvinna som mot sin vilja omhändertas av svenska myndigheter för att berövas sin rätt till att kunna få barn. Hon är bara en av många ... Tanken var att radera alla oönskade element i den svenska genpolen, för att på sådan väg nå fram till den perfekta människan. Idéerna var grundläggande för många rörelser under det tumultartade 1900-talet – inte minst nazismen och den slutgiltiga lösningen ... Bosse Lindquist är en svensk författare och journalist. Han har medverkat i radioproduktioner om politisk extremism och skrivit flera böcker om historia.

"Reddet fra Hitlers helvede" er beretningen om en helt enestående humanitær indsats rettet mod de tusinder af danskere, som i løbet af 2. verdenskrig blev bragt til fængsler, tugthuse og kz-lejre i Tyskland. Mange både danske og norske koncentrationslejrfanger skylder Røde Kors-pakkerne og den svenske greve Bernadottes Hvide Busser deres liv. Men fortællingen rummer mange myter, og myterne skygger for den kendsgerning, at pakkerne var arrangeret og betalt af det danske socialministerium, og at de fleste fanger blev reddet hjem ved ministeriets indsats – og i danske busser udlånt fra DSB og diverse private ruter landet over.Bogen fortæller historien om de mange helte – chauffører og andre frivillige – som satte livet på spil for at redde deres deporterede landsmænd ud af Hitlers helvede. På baggrund af ministeriernes arkiver og private optegnelser og erindringer fortælles om hjælpearbejdet fra kommunisternes internering i sommeren 1941 til redningen ud af Tysklands ruiner i maj 1945. Bogen findes også som e-bog i en nyere udgave fra 2015 med titlen: "De Hvide Busser 1941-45. Reddet fra Hitlers helvede".Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han i 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Mörderischer als Game of ThronesDie vielleicht machthungrigste und gefürchtetste Dynastie Englands – die Plantagenets: Angefangen beim berühmten König Richard Löwenherz im 12. Jahrhundert bis zu Richard II. im 14. Jahrhundert reicht diese legendäre Königsfolge auf den Britischen Inseln. Es war eine Zeit voller Kriege und Intrigen, die in dieser Ausgabe von G/GESCHICHTE auf gewohnt spannende sowie eindrückliche Art und Weise von unterschiedlichen Blickwinkeln beleuchtet wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt.Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.

I anledning af 200-året for den dansk-norske præst Hans Egedes fødsel, skrev og udgav Vilhelm Bang dette lille festskrift som en hyldest til Egede, der virkede som præst og missionær i Grønland i årene 1721-36 og for eftertiden er blevet kendt som Grønlands apostel.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie. Fælles for hans værker er, at de henvender sig til en bred læserskare uden at bygge på meget dybtgående studier.