Specifikke områders historie

Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. De havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, og der blev sat soldater med maskingeværer på de københavnske tage.‘Vild Historie'-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store hjemløsemarch.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Christian Jacobsen Drakenberg var måske verdens ældste mand. Han hævdede selv at have levet i 145 år. Men kan det nu også passe? Den århusianske sømand var nemlig god til at fortælle historier. I dette afsnit af "Vild Historie" har Tommy og Simon besøg af forfatter Morten Leth Jacobsen, som i årevis har fulgt sporene efter den mytiske skikkelse, der i 1700-tallets Aarhus gik rundt og fortalte vilde historier om sit lange liv. Han var i krig mod svenskerne flere gange, og han blev taget til fange af korsarer og holdt som slave på Cypern i 15 år – hvis man altså skal tage historierne om Drakenberg for gode varer.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Gry Jexen er historiker og står bag Instagram-profilen "Kvinde Kend Din Historie". Hun er gæst i dette afsnit af "Vild Historie", hvor værterne Tommy og Simon retter spotlyset mod tre kvinder, som vi bør tale meget mere om. En var forfatter og journalist og kendt langt ud over Danmarks grænser. En anden var som progressiv lærer med til at bane vejen for den moderne folkeskole. Og den tredje flyttede med sine elektroniske eksperimenter grænserne for, hvordan musik kan lyde.I dag er der ikke mange, der taler om Karin Michäelis, Inger Merete Nordentoft og Else Marie Pade. Men det må vi lave om på!Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1596 holdt København en fest, der overgår alt, hvad Distortion og Roskilde Festival kan byde på i dag. Byens springvand sprang med vin, nyslåede mønter blev kastet i grams, og helstegte okser sydede på de store torve. Anledningen var, at Christian 4. skulle krones. Den unge konge var en mand med store armbevægelser – eller en storslået taber, som Anders Olling beskriver ham. Han er chefredaktør på Politiken Historie, en del af makkerparret bag podcasten Kongerækken, og så er han gæst i studiet hos Tommy og Simon i dette afsnit af "Vild Historie".Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Søndag 24. juli 1960 lyder en serie plask i Gedser Havn, og med ét er havnen på den anden ende. Fem mennesker befinder sig i havnebassinet – de er tjekkoslovakker, og de er sprunget fra borde for at hoppe af til Vesten. En båd er blevet sat i vandet fra den østtyske færge, de er sprunget fra, og fra dansk side nærmer en anden båd sig. Det er et kapløb mod tiden. Fortællingen om familien Rocek er en vild historie om afhoppere og om forholdet mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

En tingest, som mindede mest om en forvokset discokugle, blev i 1962 sendt i kredsløb om jorden. Telstar skrev historie, da den sendte tv-billeder på tværs af Atlanten. Folk var i ekstase over den magiske begivenhed, og bands indspillede hyldestsange til Telstar-satellitten. Vi har besøg af historiker Sissel Bjerrum Fossat, som fortæller historien om dengang hele verden kom ind i danskernes stuer.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1805 formerede rotter sig så stærkt på Lyø, at de underminerede markerne og ødelagde kornet. En rottemand mødte op og beroligede de desperate øboere med, at han kunne klare problemet – ved at stævne dyrene! Dagens to gæster er begge historikere. Poul Duedahl har i en af sine bøger skrevet om rotteprocessen på Lyø, og Lene Vinther Andersen er ekspert i gammel dansk folketro. Sammen kaster vi lys over, hvad der dengang fik folk til at gribe til metoder såsom at stævne dyr.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Diva-Svend, Sofa-Kurt og Rotte-Per havde flere ting til fælles. De huserede i 1960’erne i det sydfynske øhav, de var regulære smuglerkonger og de var hurtigere end politiet kunne følge med. Cigaretter og vodka blev i hurtige speedbåde fragtet fra Østtyskland og Polen til sydfynske strande og havne. Det var et liv i overhalingsbanen med masser af beskidte penge mellem hænderne. Vi ruller smuglerfortællingen ud med Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Grønland har en lang og spændende historie, der strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. I lange perioder har tiltagende kulde ført til, at landet blev helt affolket, for så igen at blive befolket af nye mennesker, når klimaet blev mildere."Grønlands historie. Fra stenalder til hjemmestyre" handler om Grønlands historie, helt fra da de første mennesker kom til landet i oldtiden. Efter en skildring af de ældste stenalderkulturer gennemgås den omtrent samtidige ankomst af nordboere og inuitter til landet og deres møde og senere skæbne. Dernæst berettes om kolonisationen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne og om grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre.Bogen er oprindeligt udgivet af Dansk Friskoleforening i 1980 som undervisningsmateriale for de 13-16-årige, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for Grønlands historie.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede.Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Set med datidens egne øjne bød renæssancen på en genopblomstring af antikkens kultur og idealer – blandt andet på områder som videnskab, moral, arkitektur og kunst. Det gav sig også udslag på teaterscenen, og i denne bog dykker teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i dansk renæssanceteaters opførelsespraksis i perioden 1500 til 1634 med særligt fokus på forestillingernes budskab og form.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

Efter Vinterkrigen 1939-40 var Finlands situation meget sårbar. Efter at have foretaget sonderinger om et nordisk forsvarsforbund og derefter om en union med Sverige, uden held, syntes en tilnærmelse til Tyskland at være den eneste måde, hvorpå landet kunne bevare sin uafhængighed. Konsekvensen var, at Finland og Tyskland var allierede i angrebet mod Sovjetunionen i juni 1941. Efter dette lå den finske front mod Sovjetunionen stille i mere end to år, men da Den Røde Hær samler styrkerne forud for et angreb på Det Karelske Næs i 1944, var den talmæssigt den finske modstander ganske overlegen.Denne artikel fortæller om kampene på Det Karelske Næs i 1944, der blev det største slag i Nordens historie.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Sri Lanka, der dengang hed Ceylon, virkede som et paradis på jord, da øen fik sin uafhængighed i 1948. Men tidligt i 1980’erne var den blevet til en tidsindstillet etnisk bombe.Denne artikel fortæller historien om oprørsgruppen De Tamilske Tigre og den borgerkrig, der hærgede i Sri Lanka i over 25 år.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

"Om mennesket Kaj Munk" er en biografi om den danske præst og dramatiker Kaj Munk. Munk endte sine dage under Anden Verdenskrig, hvor han blev likvideret af Gestapo. Det lå ellers ikke i kortene, at Munk skulle ende sine dage som aktiv kritiker af nazi-Tyskland. I sin tid som skribent på Jyllands-Posten i begyndelsen af 1930'erne skrev han beundrende om Hitler og Mussolini, mens han tog afstand fra det danske demokrati. Men da jødeforfølgelserne blev en uimodsigelig kendsgerning i midten af 1930'erne, blev han en aktiv stemme i koret, der kritiserede de to diktatorer. Kaj Munk var dog meget mere end samfundsdebattør og kritiker af Hitler og Mussolini. Han var først og fremmest dramatiker og præst. I denne biografi fortæller hans ven og vejleder Oscar Geismar om mennesket, dramatikeren og præsten Kaj Munk.Oscar Geismar (1877 - 1950) var en dansk forfatter, højskoleforstander og præst. Han blev student i 1894 og studerede efterfølgende teologi ved Københavns Universitet. Han arbejdede som redaktør på en række dagblade, herunder Landelands Folkeblad og Kolding Venstreblad samtidig med, at han var lærer på Testrup højskole. Fra 1913 og frem til sin død var Geismar præst, først ved Rønninge og Rolfsted og senere i Kerteminde og ved Christiansborg Slotskirke. Han udgav en prædikensamling og derudover også en række bøger om danske digtere og forfattere, herunder om Kaj Munk.

"Frederik IX" er en rejse gennem den danske Kong Frederik den 9.’s liv. I kronologisk rækkefølge fortæller forfatter Ernst Mentze om Frederiks liv fra hans barndom og skoleår frem til hans sidste leveår. Herimellem beskrives de store begivenheder i hans liv og regeringstid, om tiden som marineofficer, om brylluppet og ægteskabet med dronning Ingrid, tronskiftet i 1947 og ikke mindst om tiden under besættelsen. Det er en bog om et ekstraordinært og fascinerende liv i en periode af danmarkshistorien præget af store politiske og samfundsmæssige forandringer.Ernst Mentze (1896 - 1983) var en dansk journalist, redaktør, maler og forfatter. Han var ansat som redaktør på søndagstillægget til Berlingske Tidende og arbejdede meget med kunst- og kulturstoffet. Mentze havde en stor interesse for det danske monarki og kongehus og var redaktør og forfatter til en lang række bøger om emnet. Med hans interesse for kunst bidrog han også med flere kunstnerbiografier om blandt andet P.S. Krøyer, Johannes Larsen og Bornholmermalerne. I 1958 modtog han Carlsberg-fondets rejselegat for skribenter.

"Såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund" er en bearbejdet udgave af forfatterens speciale i historie ved Københavns Universitet fra 1985. Det er en undersøgelse af reformationens betydning for den udvikling, der leder fra feudalisme til kapitalisme. En af teorierne, der ligger til grund for undersøgelsen, er, at reformationen og bondekrigen i Tyskland i sin helhed var et mislykket forsøg på en tidlig borgerlig revolution på baggrund af en radikal alliance mellem bønder og byernes lavere samfundsgrupper. I dette perspektiv analyseres kildemateriale om bl.a. de københavnske og malmøske rådmænds sociale og klassemæssige position, borgernes handelsmonopol og kongemagtens forhold til rådene.Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland, er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Tredje og sidste bind fortæller om tiden efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Jødeforfølgelsen gik i gang på dansk jord, og almindelige danskere hjalp mange med at flygte til Sverige. Samtidig intensiverede modstandsbevægelsen sin sabotage og begyndte at henrette stikkere.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Mysterier fascinerer os alle – hvad end, der er tale om uforklarlige handlinger eller hændelser. Historien om Roanoke er et gammelt mysterium, der den dag i dag optager USA i både virkelighedens og fiktionens verden. Det var en mørk tid, hvor alt ikke bare kunne slås op på internettet, hvor det ukendte var en reel del af dagligdagen, og hvor verden stadig var stor og uopdaget. I den nye verden forventede man at finde uanede muligheder og rigdomme, men den rummede på den anden side også risikoen for at forsvinde ud i det ukendte ... for altid.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Kong Valdemar" fra 1890 er et lyrisk folkedrama om Valdemar den Store, der var konge af Danmark fra år 1157 og frem til sin død i 1182. I denne periode lykkedes det Valdemar at blive enekonge og få sin blodbroder Absalon valgt til ærkebiskop. Fortællingen "Kong Valdemar" foregår netop i året 1157, hvor hans kroning finder sted. Værket introduceres med en afhandling om danske historiske skuespil.Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

Meget er skrevet om trekantsdramaet mellem Kristian 7., Karoline Matilde og livlægen Struensee. I "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Karoline Matilde" fortæller forfatter August Fjelstrup som titlen antyder om skilsmisseprocessen mellem regenten og hans hustru efter afsløringerne om forholdet mellem Karoline Matilde og Struensee. I bogen offentliggør Fjelstrup et stort kildemateriale, der ikke før har været kendt for offentligheden. Materialet giver et indblik i en enestående periode af dansk historie i årene 1769 - 1772, hvor oplysningstidens store tænkere gennem Struensee fik stor indflydelse på regeringens politik og reformer.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

Historien om ægteparret Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt, der levede helt tilbage i 1600-tallet, formår stadig at fængsle de fleste. Sammen fik de to mindst femten børn, og i "Rigshofmesterens sønner" er det dem, der fortæller om kongedatteren og hendes storsvindlende adelsmand, der blev dømt for højforræderi mod kongen."Fakta og fiktion er spundet sammen til en historisk roman, der er mindst lige så spændende som ’Gøngehøvdingen’." – Politiken"Preben Ramløv har med ’Rigshofmesterens sønner’ skrevet en historisk roman, som på én gang skildrer et par mærkelige menneskeskæbner – Leonora Christina og hendes mand Corfitz Uldfeldt – som de ses gennem deres børns øjne, og samtidig som litterært kunstværk hæver sig op over de fleste børnebøgers niveau." – B.T.Den danske forfatter Preben Ramløv (1918-1988) var særligt kendt for sine historiske romaner for børn og unge og for sine genfortolkninger af de gamle folkeeventyr. Han debuterede i 1959 med "Historien om Hans".

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk."Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København.Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

"Finlands folk i kamp" er en skildring og personlig beretning om Vinterkrigen, der brød ud tre måneder efter anden verdenskrigs begyndelse. Forfatter Peter de Hemmer Gudme, der selv havde deltaget i den finske frihedskamp i 1917, blev i 1939 udstationeret som krigskorrespondent i Finland, da Sovjetunionen indvaderede landet. Herfra rapporterede han hjem om de uhyrligheder det finske folk blev udsat for. Denne bog er hans indlevende beskrivelser af landet i nord, der var klemt mellem de stridende stormagter nazi-Tyskland og det kommunistiske Sovjetunionen.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Indien i det nittende århundrede" handler om Indiens udvikling i 1800-tallet. Det var et århundrede, der var præget af store omvæltninger både politisk, økonomisk og kulturelt ikke mindst da Storbritannien koloniserede landet i 1858. Bogen beskriver blandt andet det britiske Indiens vækst, handel, opbyggelsen af den moderne indiske stat og Indiens betydning for britisk kapital og britisk industri. Det er et særdeles interessant værk om en periode i både europæisk og asiatisk historie, der trækker politiske spor helt frem til i dag.Sten Konow (1867 - 1948) var en norsk ekspert i asiatiske forhold. Han var cand.mag i indisk kultur og filologi og var ansat som professor ved universitetet i Hamborg og senere ved universitetet i Oslo. Udover videnskabelige afhandlinger skrev han gennem sit liv en række artikler og bidrag til norske og udenlandske tidsskrifter om indiske sprog, kulturer og religioner. Af større værker skrev Konow blandt andet "Ørken og oase. Det inderste Asien i nutid og fortid" fra 1912 og "India. Land og folk" fra 1944.

I 1858 blev der begået et mord i Ugledige mellem Præstø og Vordingborg. Den 58-årige enke Ane Marie Hemmingsdatter blev skudt, da hun stod ved vinduet i sin stue efter at være kommet hjem fra et begravelsesgilde. Men hvem var morderen? Var det stedsønnen, Niels Olsen, der var ude efter sin fars gård? Eller kunne det måske være egnens vaneforbryder, Balle-Lars?Lars Peter Poulsen (1866-1941) var en dansk lærer og forfatter. Han har skrevet flere bøger om historiske emner samt bøger til undervisningsbrug.

"Et godt humør". Med H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner" udspringer egentlig af H.C. Andersens egen idé. Titlen på bogen er nemlig også titlen på en af digterens mindre kendte historier. Kulturhistoriker Jørgen Schrøder tager med kyndig viden og på underholdende vis læseren med på en litterær tur rundt på Assistens Kirkegård, som Andersen selv elskede at besøge, og hvor han nu ligger begravet. Det er en rejse gennem H.C. Andersens liv fra barndommens fattige kår i Odense til kultureliten i København blandt venner og ikke-venner.Jørgen Schrøder (1926-2004) var en dansk forfatter og kulturhistoriker. Han var en cicerone udi den kendte Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, hvor han har haft flere end 35.000 gæster med på guidet tur gennem tiden. Schrøder er en usædvanlig dygtig fortæller, der i to bøger på underholdende vis beretter om alle de store og små personligheder, der ligger begravet på kirkegården.

Literaturwissenschaftler Walter Dietz beschreibt diese Memoiren als eine "e;der bedeutendsten Autobiografien unserer Zeit"e;:In seinen Memoiren, die Heinrich man im kalifornischen Exil geschrieben hat, beschaftigt sich der Autor nicht mit seiner eigenen Lebensgeschichte, sondern prasentiert Kurzportrats von Personen der Zeitgeschichte. Das Werk greift zuruck bis hin zur Franzosischen Revolution, wirft einen genauen Blick auf das "e;Umfangliche Phanomen"e; Napoleon, setzt sich mit dem wilhelminischen Deutschland und der Weimarer Republik auseinander und beschreibt die eigens von Mann durchlebte Zeit des Nationalsozialismus als Emigrant bis hin zur absehbaren Zerstorung des Grodeutschen Reiches. -

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.