Amerikansk historie

"Da den anden verdenskrig sluttede i 1945, var USA i den enestående situation, at det, skønt det havde båret den største byrde i mobiliseret mandskab og rustningsproduktion, var mere velhavende, end da krigen begyndte."Hele verden så anderledes ud, da støvet efter anden verdenskrig havde lagt sig. Europa lå mange steder i ruiner, både økonomisk og materielt, hvorimod USA’s status havde ændret sig til det bedre.Andet bind af Erling Bjøls trebindsværk "Verdenshistorien efter 1945" fokuserer på de rige landes indenrigspolitiske forhold, økonomi og ideologier, og hvordan disse påvirkede landenes indbyrdes forhold.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Efter anden verdenskrig indtog USA en enestående position politisk såvel som økonomisk. Danmark kom ligesom resten af Vesteuropa til at afhænge af USA på en hidtil uset måde. Alligevel herskede der mange misforståelser omkring det store land, der havde fået så afgørende betydning for anden verdenskrigs udfald.Erling Bjøls bog er skrevet efter et årelangt ophold i De Forenede Stater, og hans beskrivelse af den amerikanske kultur, landets politiske system og de amerikanske forhold i det hele taget fungerede som en spændende og fyldestgørende guide for den kulturelt og politisk interesserede dansker. Også i dag er bogen interessant læsning for folk, der interesserer sig for USA og dets plads i efterkrigstidens historie.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Selv om aztekerne var berømt for blodtørsten sin, tok de gjestfritt imot de bleke fremmede som kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lot til og med de fremmedes leder, spanjolen Hernán Cortés, bo i palasset sitt. Det skulle han komme til å angre på. Snart var aztekerkongen Motecuçoma fange i sitt eget hjem og måtte maktesløs se på at conquistadorene ødela landet. Da spanjolene ikke lenger trengte ham som marionett, drepte de ham og ødela Tenochtitlan. Aztekerriket var knust. De to andre store rikene som spanjolene møtte i Mellom- og Sør-Amerika, mayariket og inkariket, led samme skjebne. Drevet av gulltørst herjet europeerne uhemmet og tok med seg enorme skatter til Europa. De beseirede indianerne døde i store mengder av nye sykdommer, eller de ble slaver. På få år var det slutt på kulturer som i flere århundrer hadde skapt sterke riker, bygd flotte pyramider og ofret sine vakreste barn til gudene.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Høsten 1862 besøkte Abraham Lincoln unionens militærleir ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere hadde han blitt valgt til USAs 16. president, og nå raste borgerkrigen. Uenigheten om retten til slaver hadde lenge ulmet mellom nord- og sørstatene, og etter innsettelsen av Lincoln brøt den ut i åpen krig. Sørstatene trakk seg fra unionen, mens nordstatene forsøkte å håndheve unionens autoritet. Borgerkrigen var bare én av de mange dramatiske prøvelsene den unge nasjonen måtte gjennom. Lincoln var ikke noen tilhenger av krigen, men en demokratisk republikk kunne ikke tillate at et mindretall gjorde opprør. Sørstatene måtte settes på plass. Befrielsen av slavene var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men etter Lincolns Gettysburg-tale i 1863 var det klart: Presidenten mente det bokstavelig når han siterte ordene fra uavhengighetserklæringen om at alle var født like. Det betød alle, uansett hudfarge.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Sydamerikas rige kulturliv har i mange år fascineret os danskere. I reportagebogen "Sydamerikas sjæl" tager litterat og forfatter Rune Stefansson os med på en rejse, der skal gøre os klogere på det store kontinent. Bogens syv reportager om alt fra medicinmænd til børnearbejde er blandet med tolv interviews med sydamerikanske kunstnere, og tilsammen giver det et spændende indblik i kontinentets folkelige og kulturelle liv.Rune Stefansson (f. 1971) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han har boet og rejst i Latinamerika i mange år, og her har han hentet inspiration til flere af sine bøger. Han debuterede som forfatter med reportagebogen "Sydamerikas sjæl" og har siden udgivet krimiserien om privatdetektiven Marcelo Krankl.

Henry M. Stanley (1841-1904) levede et spændende og begivenhedsrigt liv, som førte ham verden rundt. Han blev født i Wales uden for ægteskab, og selvom han voksede op på børnehjem, lykkedes det ham at tjene nok penge til at rejse til Amerika. Her kæmpede han på begge sider under den amerikanske borgerkrig og fik efterfølgende arbejde som journalist på New York Herald.Det, Henry M. Stanley er bedst kendt for, er hans ekspedition dybt ind i det uudforskede Afrikas hjerte for at finde den forsvundne missionær og opdagelsesrejsende David Livingstone, som ingen havde hørt fra i årevis. P. Horn fortæller om Henry M. Stanleys eftersøgning og den spændende opdagelse.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

Da journalisten Henry Morton Stanley i 1871 dro ut i det ukjente Afrika fra Zanzibar, så skjedde det standsmessig. Følget hans var på 200 bærere, og selv red han på en fullblodshest. Stanley var utsendt av New York Herald for å finne den forsvunne misjonæren Livingstone. Reisen ble snart et mareritt. Tsetsefluer tok livet av hesten, bærerne stakk av, og Stanley måtte slåss med innfødte. Europeernes – og senere amerikanernes – utforsking av kloden var et langt lerret å bleke og hadde høye kostnader. For 500 år siden kjente man i Europa bare til tre kontinenter: Europa, Asia og Afrika. Men på 1400-tallet ble Nord- og Sør-Amerika funnet, i 1606 ble Australia oppdaget, og så sent som i 1820 ble Antarktis plassert på kartet. Men det var fremdeles hvite flekker inne på kontinentene. Stanley fant Livingstone, men han stoppet ikke med det. Han fikk som mange andre og modige oppdagere lagt viktige brikker på plass på kartet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Dypt inne i den mellomamerikanske regnskogen ligger det tusenvis av ruiner skjult under den tette vegetasjonen. De er spor etter mayasivilisasjonen, som i nesten fire tusen år holdt til i det som i dag er Mexico. Der skapte driftige konger samfunn med millioner av innbyggere. Der utviklet vitenskapsmenn avanserte matematiske kalendere. Og der bygde en hær av slaver pyramider som var så store at de overgikk selv egypternes. Men plutselig forsvant mayaene fra byene sine, og sivilisasjonen ble etter hvert glemt. Ingen vet hvorfor, og 500 år etter at kulturen kollapset, jakter arkeologer, skriftforskere og historikere fremdeles på sannheten om mayaenes plutselige undergang. Gåten om det mellomamerikanske folket er bare én blant mange som forskerne ennå ikke har greid å løse, for selv om moderne forskning hele tiden gir oss ny kunnskap, er fortiden fremdeles full av myter, mennesker og monumenter som stiller flere spørsmål enn de gir svar.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Selvom aztekerne var berygtede for deres blodtørst, tog de gæstfrit imod de blege fremmede, der kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lod ovenikøbet de fremmedes leder, spanieren Hernán Cortés, bo i sit palads. Det kom han til at fortryde. Snart var Motecuçoma fange i eget hjem og så magtesløs til, mens conquistadorerne ødelagde hans land. Da spanierne ikke længere kunne bruge ham som marionet, dræbte de ham og ødelagde Tenochtitlan. Aztekerriget var knust. De to andre store riger, som spanierne mødte i Mellem- og Sydamerika, Mayariget og Inkariget, led samme skæbne. Drevet af guldtørst hærgede europæerne uhæmmet og førte alle de skatte, der kunne læsses på skibe, til Europa. De overvundne indianere døde i hobetal af nye sygdomme eller blev slaver. På få år var det slut med kulturer, der i århundreder havde skabt stærke riger, bygget prægtige pyramider og ofret deres smukkeste børn til guderne.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da journalisten Henry Morton Stanley i 1871 forlod Zanzibar for at rejse ind i Afrikas mørke, skete det standsmæssigt. Følget var på 200 bærere, og selv red han på en fuldblodshest. Stanley var udsendt af New York Herald for at finde den forsvundne missionær Livingstone. Rejsen blev dog snart et mareridt. Tsetsefluer tog livet af hesten, bærerne stak af, og Stanley måtte slås med indfødte. Europæernes – og senere amerikanernes – udforskning af kloden var et langt, sejt træk med høje omkostninger. For godt 500 år siden kendte man i Europa kun tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika. Men i 1400-tallet fandt man Nord- og Sydamerika, i 1606 blev Australien opdaget, og så sent som i 1820 kom Antarktis med på verdenskortet. Men der var stadig hvide pletter inde på kontinenterne. Stanley fandt Livingstone. Men han nøjedes ikke med det. Han fik som mange andre stædige og modige opdagelsesrejsende lagt nogle vigtige brikker på plads på kortet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Diep in het Midden-Amerikaanse regenwoud liggen onder dichte vegetatie duizenden ruïnes verborgen. Het zijn sporen van de Mayabeschaving die bijna 4000 jaar leefde in het huidige Mexico. De Maya’s stichtten gigantische metropolen, ontwikkelden geavanceerde wiskundige kalenders en bouwden piramiden die nog groter waren dan die in Egypte. Maar in korte tijd werden hun steden ontvolkt, waarna hun cultuur in de vergetelheid raakte. Niemand weet hoe dat gebeurd is, en 500 jaar na de ondergang van de Mayabeschaving zijn archeologen, taalkundigen en historici nog steeds op zoek naar de oorzaak van de val van dit volk. En dit is nog maar een van de talrijke vraagstukken die wetenschappers tot dusver niet hebben kunnen oplossen. Want hoewel modern onderzoek ons steeds meer kennis oplevert, staat de geschiedenis nog altijd bol van de mythen, mensen en monumenten die meer vragen oproepen dan antwoorden geven.

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Syvällä Väli-Amerikan tiheissä sademetsissä kasvillisuuden peitossa on tuhansia raunioita. Ne kertovat mayakulttuurista, joka vaikutti lähes 4 000 vuoden ajan nykyisen Meksikon alueella. Mayakuninkaat loivat miljoonien asukkaiden yhteiskunnan. Mayojen tiedemiehet laativat edistyksellisiä matemaattisia kalentereita, ja orjat rakensivat pyramideja, jotka olivat jopa suurempia kuin Egyptissä. Äkkiä mayat kuitenkin katosivat kaupungeistaan, ja mayakulttuuri painui unohduksiin. Vielä nytkin 500 vuotta romahduksen jälkeen arkeologit, kirjoitusten tutkijat ja historioitsijat etsivät selitystä mayojen äkilliselle tuholle. Väli-Amerikan kansan arvoitus on kuitenkin vain yksi monista, joita tutkijat eivät ole vielä kyenneet ratkaisemaan. Vaikka nykytiede tarjoaa koko ajan uutta tietoa, menneisyys on yhä täynnä taruja, henkilöitä ja rakennelmia, joiden tiimoilta on osattu esittää enemmän kysymyksiä kuin antaa vastauksia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vaikka asteekit tunnettiin verenjanostaan, he ottivat vieraanvaraisesti vastaan kalpeat muukalaiset, jotka saapuivat Tenochtitlániin vuonna 1519. Kuningas Montezuma II jopa majoitti muukalaisten johtajan, espanjalaisen Hernán Cortésin, palatsiinsa. Sitä hän sai katua. Pian Montezuma oli vankina asunnossaan ja katsoi avuttomana, kuinka konkistadorit tuhosivat hänen maansa. Kun Montezumaa ei voitu enää käyttää sätkynukkena, espanjalaiset tappoivat hänet ja tuhosivat Tenochtitlánin. Asteekkivaltio oli murskattu.Espanjalaiset kohtasivat Väli- ja Etelä-Amerikassa myös mayojen ja inkojen suuret valtakunnat, jotka kokivat saman kohtalon asteekkivaltion kanssa. Kullanhimoiset eurooppalaiset riehuivat ja veivät varastamansa aarteet laivoilla Eurooppaan. Intiaanit kuolivat uusiin tauteihin tai joutuivat orjiksi. Satojen vuosien ajan vahvoja valtakuntia ja uljaita pyramideja luoneet sekä lapsiaan jumalille uhranneet kulttuurit tuhoutuivat muutamassa vuodessa.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Kun toimittaja Henry Morton Stanley vuonna 1871 lähti Sansibarista Afrikan uumeniin, näky oli uljas. Seurueessa oli 200 kantajaa, ja hän itse ratsasti täysiverisellä hevosella. New York Herald -lehti oli lähettänyt Stanleyn etsimään kadonnutta lähetyssaarnaaja Livingstonea. Matkasta tuli painajainen. Tsetsekärpäset tappoivat hevosen, kantajat karkasivat, ja alkuasukkaat tappelivat vastaan. Eurooppalaisten ja myöhemmin yhdysvaltalaisten maapallon tutkimus oli pitkä ja sitkeä urakka, jonka hinta oli kallis. Reilut 500 vuotta sitten Euroopassa tunnettiin vain kolme mannerta: Eurooppa, Aasia ja Afrikka, mutta 1400-luvulla löydettiin Pohjois- ja Etelä-Amerikka, vuonna 1606 Australia, ja lopulta vuonna 1820 Antarktis. Mannerten sisäosissa oli kuitenkin yhä tyhjiä kohtia. Stanley löysi Livingstonen, mutta ei tyytynyt siihen. Hän jatkoi karttojen täydentämistä monen muun sisukkaan ja urhean löytöretkeilijän tavoin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Syksyllä 1862 Abraham Lincoln vieraili unionin sotilasleirillä Sharpsburgissa Marylandissa. Hänet oli kaksi vuotta aiemmin valittu Yhdysvaltain 16. presidentiksi, ja nyt riehui sisällissota. Kiista oikeudesta pitää orjia oli kytenyt pitkään pohjois- ja etelävaltioiden välillä, ja Lincolnin noustua presidentiksi se puhkesi avoimeksi sodaksi. Etelävaltiot vetäytyivät unionista, mutta pohjoisvaltiot puolustivat unionin arvovaltaa. Sisällissota oli yksi monista koettelemuksista, joita nuori kansakunta joutui selvittämään. Lincoln ei kannattanut sotaa, mutta demokratiassa ei voitu sallia vähemmistön kapinaa. Etelävaltiot oli pantava kuriin. Orjien vapautus ei siis alussa ollut sodan päätavoite. Lincolnin puheessa Gettysburgissa vuonna 1863 orja-asia tuli kuitenkin selväksi. Puheessaan presidentti lainasi Yhdysvaltain itsenäisyysjulistusta, jonka mukaan kaikki ovat syntyneet samanarvoisiksi. Se koski kaikkia, ihonväristä riippumatta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

När journalisten Henry Morton Stanley 1871 lämnade Zanzibar för att resa in i Afrikas inre, skedde det ståndsmässigt. Han red på en fullblodshäst och hade med sig 200 bärare. Stanley hade skickats ut av New York Herald för att hitta den försvunne missionären Living stone. Resan blev dock snart en mardröm. Tsetseflugor tog livet av hästen, bärarna flydde, och Stanley fick strida mot lokalbefolkningen.Européernas – och senare amerikanernas – utforskning av jorden var segdragen och kostsam. För drygt 500 år sedan kände man i Europa bara till tre kontinenter: Europa, Asien och Afrika. På 1400-talet fann man Nord- och Sydamerika, år 1606 upptäcktes Australien, och så sent som 1820 hamnade Antarktis på världskartan. Det fanns dock vita fläckar inne på kontinenterna. Stanley fann Livingstone, men han nöjde sig inte med det. I likhet med många andra envisa och modiga upptäcktsresande lyckades han fylla i en del av kartans fläckar."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Djupt inne i Centralamerikas regnskog ligger flera tusen ruiner dolda under den täta växtligheten. De är spår efter mayafolkets civilisation, som i nästan fyra årtusenden existerade i vår tids Mexiko. Där byggde kungar upp samhällen med flera miljoner invånare. Där utvecklade vetenskapsmän avancerade matematiska kalendrar. Och där byggde en armé av slavar pyramider så stora att de överträffade till och med egyptiernas. I ett slag försvann dock mayafolket från sina städer, och civilisationen glömdes bort.Ingen vet varför, och 500 år efter kulturens kollaps jagar arkeologer, skriftforskare och historiker fortfarande sanningen om mayas plötsliga undergång. Gåtan bakom det centralamerikanska folkets öde är bara en av många som forskarna ännu inte har kunnat lösa, för även om modern forskning hela tiden ger oss nya kunskaper är historien full av myter, människor och monument, som ger upphov till fler frågor än svar."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Trots att aztekerna var ökända för sin blodtörst tog de generöst emot de bleka främlingar som 1519 kom till staden Tenochtitlan. Aztekernas kung Motecuhzoma II lät till på köpet främlingarnas ledare, spanjoren Hernán Cortés, bo i sitt palats. Det fick han ångra. Snart var Motecuhzoma fånge i sitt eget hem och kunde bara maktlös se på, när conquistadorerna skövlade hans land. När spanjorerna inte längre behövde honom som marionett dödade de honom och förstörde Tenochtitlan. Aztekernas rike var krossat.De båda andra stora riken som spanjorerna stötte på i Central- och Sydamerika, mayariket och inkariket, mötte samma öde. Drivna av guldtörst härjade européerna otyglat och förde alla skatter som de fick tag i till Europa. De kuvade indianerna blev slavar eller dog av nya sjukdomar. På några år försvann de kulturer som i flera sekel hade skapat starka riken, byggt praktfulla pyramider och offrat sina vackraste barn till gudarna."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Hösten 1862 besökte Abraham Lincoln unionens läger vid Sharpsburg i Maryland. Han hade två år tidigare valts till USA:s 16:e president, och inbördeskriget rasade. Mellan nord och syd hade det länge rått oenighet om rätten att ha slavar, och med valet av Lincoln som president eskalerade konflikten till fullt krig. Sydstaterna lämnade unionen, medan Nordstaterna försökte upprätthålla dess auktoritet.Inbördeskriget var bara en av många dramatiska och blodiga prövningar som den unga nationen skulle genomgå. Lincoln var inte för kriget, men en demokratisk republik kunde inte tillåta att en minoritet gjorde uppror. Södern måste sättas på plats. Befriandet av slavarna var därför inte från början krigets huvudsyfte. Efter Lincolns tal i Gettysburg 1863 stod det dock helt klart: Presidenten menade det bokstavligt, när han citerade orden i USA:s oavhängighetsförklaring, där det står att alla är skapade lika. Det innebar alla, oavsett hudfärg."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Dybt inde i den mellemamerikanske regnskov ligger tusinder af ruiner gemt under den tætte beplantning. De er spor efter mayacivilisationen, der i næsten fire årtusinder beboede vore dages Mexico. Her skabte driftige konger samfund med millioner af indbyggere. Her udviklede videnskabsmænd avancerede matematiske kalendere. Og her byggede en hær af slaver pyramider så store, at de overgik selv egypternes. Men med ét forsvandt mayaerne fra deres byer, og civilisationen sank hen i glemsel. Ingen ved hvorfor, og 500 år efter kulturens kollaps jagter arkæologer, skriftforskere og historikere stadig sandheden om mayaernes pludselige undergang. Gåden om det mellemamerikanske folk er blot én blandt mange, som forskerne endnu ikke har kunnet løse, for selvom moderne forskning hele tiden giver os ny viden, er fortiden stadig fuld af myter, mennesker og monumenter, som stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Da udvandringsfeberen rasede i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, var USA den helt store magnet. Men over 15.000 danskere blevet tiltrukket af endnu mere eksotiske egne og slog sig ned i Sydamerika.I REJSEN MOD SYD tager Søren Flott læseren med til Argentina, som var danskernes foretrukne destination i det sydamerikanske, og fortæller historien om den såkaldte danskertrekant syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor udvandrerne slog sig ned og skabte en danskerkoloni med danske forretninger, dansk skole og dansk kirke, så man kunne opretholde den danske kultur langt væk hjemmefra. Det betyder, at der i dag stadig tales dansk flere steder i Argentina, hvor der er 50.000 danske efterkommere.REJSEN MOD SYD, der er blevet til via arkivresearch og interviews i Danmark og Argentina, beretter også om eventyrerne, der brød med den frodige pampa og rejste ind i junglen til El Dorado, hvor de drømte om rigdom.Bogen er rigt illustreret.

Den amerikanske præsident har verdens vigtigste embede. Hvad han beslutter, har betydning for befolkningerne i alle verdens lande. Det kræver en stærk overbevisning og en urokkelig selvtillid at varetage dette magtfulde hverv, og efter fire år uforudsigelige år med Donald Trump i Det Hvide Hus er ingen længere i tvivl om vigtigheden af præsidentens personlighed. Men er Trump den første store joker på magtens absolutte tinde? Historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich giver i denne bog en indføring i amerikansk politik og historie med portrætterne af de første 44 mænd i Det Hvide Hus, fra George Washington til Donald Trump. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til Irakkrigen og 11. september. Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, redigeret af historiker, ph.d. ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg og historiker og politiske kommentator Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Basada en hechos reales, esta es la increíble historia del legendario aventurero Jimmie Angel y las hazañas que lo llevaron a marcar su legado en la historia.Nacido en 1899, Jimmie Angel fue un piloto norte americano que cambió al mundo con sus múltiples aventuras, los descubrimientos que hizo en ellas, y su amplio talento para la aviación. Desde su participación como soldado en la fuerza aérea durante la Primera Guerra Mundial hasta su formación como piloto personal e instructor de vuelo, Jimmie Angel es una leyenda para los amantes de la aviación. A lo largo de los años Jimmie también ha sido reconocido por ser un buscador de oro, defensor de las etnias del Amazona, y descubridor de joyas naturales. La hazaña más grande de Jimmie Angel fue el descubrimiento de la cascada Saltó Ángel. Al sobrevolar las formaciones rocosas de la Gran Sabana en Venezuela en una misión para buscar oro, Jimmie se encontró con una impresionante cascada de casi mil metros de altura. Hoy en día, se le considera como la cascada más alta del mundo y se le llama el Salto Ángel en homenaje a su descubridor, convirtiendo a Jimmie Angel en uno de los aventureros más importantes y respetados de todos los tiempos. Adentraté en esta aventura por los cielos, donde vivirás la experiencia más impresionante y trascendiente del reconocido Jimmie AngelPerfecto para amantes de las aventuras y de los clásicos de Julio Verne, Robert E. Howard y Herman Melville.Fausto Grisi es un escritor italiano que se especializa en la escritura de aventuras y guiones para el cine y televisión. Grisi se graduó con una licenciatura de Ciencias Políticas de la Universidad de Roma, pero se dedica a la escritura y a la producción de largometrajes y películas para el cine. Por más de 20 años, Grisi se ha dedicado a viajar alrededor del mundo para poder documentar la realidad de las civilizaciones de África, Asia, Oceanía y América Latina, y ha realizado varias series filmadas, reportajes y largometrajes sobre sus aventuras. Igualmente, ha participado en la creación de películas para estudios de cine altamente reconocidos, como MGM (Metro Goldwyn Mayer). En 1975 Grisi fue productor ejecutivo de "Pascualino Seven Beauties", que llegó a ser nominada para los Oscar en 1977. Las obras literarias más reconocidos de Grisi son "Salto Ángel", "Los Diamantes del Río Negro" y los múltiples guiones que ha escrito para el cine.

Roman om Mexicos erobring 1519-1521. Om to kulturers voldsomme møde, menneskeofringer og guldtørst. Om elskov og svig, tvivl og beslutsomhed. Om et af verdens største rigers undergang, en skæbne der præger vores klode endnu i dag.Men også en roman om Mexico og Danmark i 1990’erne. Om mødet med det fremmede og de prøvelser, kærligheden sættes på, når vi når den yderste grænse for, hvad vores viden og samvittighed kan bære.Kåre Bluitgen (f. 1959) er uddannet folkeskolelærer og journalist. Han har udgivet en række romaner for børn, unge og voksne og har desuden skrevet undervisningsbøger, essays og filmmanuskripter.

Siouxindianeren Charles Alexander Eastman fortæller om sin barndom blandt indianerne i USA i 1860’erne. Hans indianernavn var Ohiyesa, og allerede som ganske lille måtte han flygte med sin familie fra Minnesota til de nordlige prærier efter opstanden i 1862. Hans historie giver et spændende indblik i de indfødte amerikaneres dramatiske historie og i et usædvanligt menneskes sind.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i Sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin Sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.