Amerikansk historie

Da journalisten Henry Morton Stanley i 1871 forlod Zanzibar for at rejse ind i Afrikas mørke, skete det standsmæssigt. Følget var på 200 bærere, og selv red han på en fuldblodshest. Stanley var udsendt af New York Herald for at finde den forsvundne missionær Livingstone. Rejsen blev dog snart et mareridt. Tsetsefluer tog livet af hesten, bærerne stak af, og Stanley måtte slås med indfødte. Europæernes – og senere amerikanernes – udforskning af kloden var et langt, sejt træk med høje omkostninger. For godt 500 år siden kendte man i Europa kun tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika. Men i 1400-tallet fandt man Nord- og Sydamerika, i 1606 blev Australien opdaget, og så sent som i 1820 kom Antarktis med på verdenskortet. Men der var stadig hvide pletter inde på kontinenterne. Stanley fandt Livingstone. Men han nøjedes ikke med det. Han fik som mange andre stædige og modige opdagelsesrejsende lagt nogle vigtige brikker på plads på kortet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Diep in het Midden-Amerikaanse regenwoud liggen onder dichte vegetatie duizenden ruïnes verborgen. Het zijn sporen van de Mayabeschaving die bijna 4000 jaar leefde in het huidige Mexico. De Maya’s stichtten gigantische metropolen, ontwikkelden geavanceerde wiskundige kalenders en bouwden piramiden die nog groter waren dan die in Egypte. Maar in korte tijd werden hun steden ontvolkt, waarna hun cultuur in de vergetelheid raakte. Niemand weet hoe dat gebeurd is, en 500 jaar na de ondergang van de Mayabeschaving zijn archeologen, taalkundigen en historici nog steeds op zoek naar de oorzaak van de val van dit volk. En dit is nog maar een van de talrijke vraagstukken die wetenschappers tot dusver niet hebben kunnen oplossen. Want hoewel modern onderzoek ons steeds meer kennis oplevert, staat de geschiedenis nog altijd bol van de mythen, mensen en monumenten die meer vragen oproepen dan antwoorden geven.

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Syvällä Väli-Amerikan tiheissä sademetsissä kasvillisuuden peitossa on tuhansia raunioita. Ne kertovat mayakulttuurista, joka vaikutti lähes 4 000 vuoden ajan nykyisen Meksikon alueella. Mayakuninkaat loivat miljoonien asukkaiden yhteiskunnan. Mayojen tiedemiehet laativat edistyksellisiä matemaattisia kalentereita, ja orjat rakensivat pyramideja, jotka olivat jopa suurempia kuin Egyptissä. Äkkiä mayat kuitenkin katosivat kaupungeistaan, ja mayakulttuuri painui unohduksiin. Vielä nytkin 500 vuotta romahduksen jälkeen arkeologit, kirjoitusten tutkijat ja historioitsijat etsivät selitystä mayojen äkilliselle tuholle. Väli-Amerikan kansan arvoitus on kuitenkin vain yksi monista, joita tutkijat eivät ole vielä kyenneet ratkaisemaan. Vaikka nykytiede tarjoaa koko ajan uutta tietoa, menneisyys on yhä täynnä taruja, henkilöitä ja rakennelmia, joiden tiimoilta on osattu esittää enemmän kysymyksiä kuin antaa vastauksia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vaikka asteekit tunnettiin verenjanostaan, he ottivat vieraanvaraisesti vastaan kalpeat muukalaiset, jotka saapuivat Tenochtitlániin vuonna 1519. Kuningas Montezuma II jopa majoitti muukalaisten johtajan, espanjalaisen Hernán Cortésin, palatsiinsa. Sitä hän sai katua. Pian Montezuma oli vankina asunnossaan ja katsoi avuttomana, kuinka konkistadorit tuhosivat hänen maansa. Kun Montezumaa ei voitu enää käyttää sätkynukkena, espanjalaiset tappoivat hänet ja tuhosivat Tenochtitlánin. Asteekkivaltio oli murskattu.Espanjalaiset kohtasivat Väli- ja Etelä-Amerikassa myös mayojen ja inkojen suuret valtakunnat, jotka kokivat saman kohtalon asteekkivaltion kanssa. Kullanhimoiset eurooppalaiset riehuivat ja veivät varastamansa aarteet laivoilla Eurooppaan. Intiaanit kuolivat uusiin tauteihin tai joutuivat orjiksi. Satojen vuosien ajan vahvoja valtakuntia ja uljaita pyramideja luoneet sekä lapsiaan jumalille uhranneet kulttuurit tuhoutuivat muutamassa vuodessa.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Kun toimittaja Henry Morton Stanley vuonna 1871 lähti Sansibarista Afrikan uumeniin, näky oli uljas. Seurueessa oli 200 kantajaa, ja hän itse ratsasti täysiverisellä hevosella. New York Herald -lehti oli lähettänyt Stanleyn etsimään kadonnutta lähetyssaarnaaja Livingstonea. Matkasta tuli painajainen. Tsetsekärpäset tappoivat hevosen, kantajat karkasivat, ja alkuasukkaat tappelivat vastaan. Eurooppalaisten ja myöhemmin yhdysvaltalaisten maapallon tutkimus oli pitkä ja sitkeä urakka, jonka hinta oli kallis. Reilut 500 vuotta sitten Euroopassa tunnettiin vain kolme mannerta: Eurooppa, Aasia ja Afrikka, mutta 1400-luvulla löydettiin Pohjois- ja Etelä-Amerikka, vuonna 1606 Australia, ja lopulta vuonna 1820 Antarktis. Mannerten sisäosissa oli kuitenkin yhä tyhjiä kohtia. Stanley löysi Livingstonen, mutta ei tyytynyt siihen. Hän jatkoi karttojen täydentämistä monen muun sisukkaan ja urhean löytöretkeilijän tavoin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Syksyllä 1862 Abraham Lincoln vieraili unionin sotilasleirillä Sharpsburgissa Marylandissa. Hänet oli kaksi vuotta aiemmin valittu Yhdysvaltain 16. presidentiksi, ja nyt riehui sisällissota. Kiista oikeudesta pitää orjia oli kytenyt pitkään pohjois- ja etelävaltioiden välillä, ja Lincolnin noustua presidentiksi se puhkesi avoimeksi sodaksi. Etelävaltiot vetäytyivät unionista, mutta pohjoisvaltiot puolustivat unionin arvovaltaa. Sisällissota oli yksi monista koettelemuksista, joita nuori kansakunta joutui selvittämään. Lincoln ei kannattanut sotaa, mutta demokratiassa ei voitu sallia vähemmistön kapinaa. Etelävaltiot oli pantava kuriin. Orjien vapautus ei siis alussa ollut sodan päätavoite. Lincolnin puheessa Gettysburgissa vuonna 1863 orja-asia tuli kuitenkin selväksi. Puheessaan presidentti lainasi Yhdysvaltain itsenäisyysjulistusta, jonka mukaan kaikki ovat syntyneet samanarvoisiksi. Se koski kaikkia, ihonväristä riippumatta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

När journalisten Henry Morton Stanley 1871 lämnade Zanzibar för att resa in i Afrikas inre, skedde det ståndsmässigt. Han red på en fullblodshäst och hade med sig 200 bärare. Stanley hade skickats ut av New York Herald för att hitta den försvunne missionären Living stone. Resan blev dock snart en mardröm. Tsetseflugor tog livet av hästen, bärarna flydde, och Stanley fick strida mot lokalbefolkningen.Européernas – och senare amerikanernas – utforskning av jorden var segdragen och kostsam. För drygt 500 år sedan kände man i Europa bara till tre kontinenter: Europa, Asien och Afrika. På 1400-talet fann man Nord- och Sydamerika, år 1606 upptäcktes Australien, och så sent som 1820 hamnade Antarktis på världskartan. Det fanns dock vita fläckar inne på kontinenterna. Stanley fann Livingstone, men han nöjde sig inte med det. I likhet med många andra envisa och modiga upptäcktsresande lyckades han fylla i en del av kartans fläckar."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Djupt inne i Centralamerikas regnskog ligger flera tusen ruiner dolda under den täta växtligheten. De är spår efter mayafolkets civilisation, som i nästan fyra årtusenden existerade i vår tids Mexiko. Där byggde kungar upp samhällen med flera miljoner invånare. Där utvecklade vetenskapsmän avancerade matematiska kalendrar. Och där byggde en armé av slavar pyramider så stora att de överträffade till och med egyptiernas. I ett slag försvann dock mayafolket från sina städer, och civilisationen glömdes bort.Ingen vet varför, och 500 år efter kulturens kollaps jagar arkeologer, skriftforskare och historiker fortfarande sanningen om mayas plötsliga undergång. Gåtan bakom det centralamerikanska folkets öde är bara en av många som forskarna ännu inte har kunnat lösa, för även om modern forskning hela tiden ger oss nya kunskaper är historien full av myter, människor och monument, som ger upphov till fler frågor än svar."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Trots att aztekerna var ökända för sin blodtörst tog de generöst emot de bleka främlingar som 1519 kom till staden Tenochtitlan. Aztekernas kung Motecuhzoma II lät till på köpet främlingarnas ledare, spanjoren Hernán Cortés, bo i sitt palats. Det fick han ångra. Snart var Motecuhzoma fånge i sitt eget hem och kunde bara maktlös se på, när conquistadorerna skövlade hans land. När spanjorerna inte längre behövde honom som marionett dödade de honom och förstörde Tenochtitlan. Aztekernas rike var krossat.De båda andra stora riken som spanjorerna stötte på i Central- och Sydamerika, mayariket och inkariket, mötte samma öde. Drivna av guldtörst härjade européerna otyglat och förde alla skatter som de fick tag i till Europa. De kuvade indianerna blev slavar eller dog av nya sjukdomar. På några år försvann de kulturer som i flera sekel hade skapat starka riken, byggt praktfulla pyramider och offrat sina vackraste barn till gudarna."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Hösten 1862 besökte Abraham Lincoln unionens läger vid Sharpsburg i Maryland. Han hade två år tidigare valts till USA:s 16:e president, och inbördeskriget rasade. Mellan nord och syd hade det länge rått oenighet om rätten att ha slavar, och med valet av Lincoln som president eskalerade konflikten till fullt krig. Sydstaterna lämnade unionen, medan Nordstaterna försökte upprätthålla dess auktoritet.Inbördeskriget var bara en av många dramatiska och blodiga prövningar som den unga nationen skulle genomgå. Lincoln var inte för kriget, men en demokratisk republik kunde inte tillåta att en minoritet gjorde uppror. Södern måste sättas på plats. Befriandet av slavarna var därför inte från början krigets huvudsyfte. Efter Lincolns tal i Gettysburg 1863 stod det dock helt klart: Presidenten menade det bokstavligt, när han citerade orden i USA:s oavhängighetsförklaring, där det står att alla är skapade lika. Det innebar alla, oavsett hudfärg."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Dybt inde i den mellemamerikanske regnskov ligger tusinder af ruiner gemt under den tætte beplantning. De er spor efter mayacivilisationen, der i næsten fire årtusinder beboede vore dages Mexico. Her skabte driftige konger samfund med millioner af indbyggere. Her udviklede videnskabsmænd avancerede matematiske kalendere. Og her byggede en hær af slaver pyramider så store, at de overgik selv egypternes. Men med ét forsvandt mayaerne fra deres byer, og civilisationen sank hen i glemsel. Ingen ved hvorfor, og 500 år efter kulturens kollaps jagter arkæologer, skriftforskere og historikere stadig sandheden om mayaernes pludselige undergang. Gåden om det mellemamerikanske folk er blot én blandt mange, som forskerne endnu ikke har kunnet løse, for selvom moderne forskning hele tiden giver os ny viden, er fortiden stadig fuld af myter, mennesker og monumenter, som stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Da udvandringsfeberen rasede i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, var USA den helt store magnet. Men over 15.000 danskere blevet tiltrukket af endnu mere eksotiske egne og slog sig ned i Sydamerika.I REJSEN MOD SYD tager Søren Flott læseren med til Argentina, som var danskernes foretrukne destination i det sydamerikanske, og fortæller historien om den såkaldte danskertrekant syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor udvandrerne slog sig ned og skabte en danskerkoloni med danske forretninger, dansk skole og dansk kirke, så man kunne opretholde den danske kultur langt væk hjemmefra. Det betyder, at der i dag stadig tales dansk flere steder i Argentina, hvor der er 50.000 danske efterkommere.REJSEN MOD SYD, der er blevet til via arkivresearch og interviews i Danmark og Argentina, beretter også om eventyrerne, der brød med den frodige pampa og rejste ind i junglen til El Dorado, hvor de drømte om rigdom.Bogen er rigt illustreret.

Den amerikanske præsident har verdens vigtigste embede. Hvad han beslutter, har betydning for befolkningerne i alle verdens lande. Det kræver en stærk overbevisning og en urokkelig selvtillid at varetage dette magtfulde hverv, og efter fire år uforudsigelige år med Donald Trump i Det Hvide Hus er ingen længere i tvivl om vigtigheden af præsidentens personlighed. Men er Trump den første store joker på magtens absolutte tinde? Historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich giver i denne bog en indføring i amerikansk politik og historie med portrætterne af de første 44 mænd i Det Hvide Hus, fra George Washington til Donald Trump. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til Irakkrigen og 11. september. Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, redigeret af historiker, ph.d. ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg og historiker og politiske kommentator Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Basada en hechos reales, esta es la increíble historia del legendario aventurero Jimmie Angel y las hazañas que lo llevaron a marcar su legado en la historia.Nacido en 1899, Jimmie Angel fue un piloto norte americano que cambió al mundo con sus múltiples aventuras, los descubrimientos que hizo en ellas, y su amplio talento para la aviación. Desde su participación como soldado en la fuerza aérea durante la Primera Guerra Mundial hasta su formación como piloto personal e instructor de vuelo, Jimmie Angel es una leyenda para los amantes de la aviación. A lo largo de los años Jimmie también ha sido reconocido por ser un buscador de oro, defensor de las etnias del Amazona, y descubridor de joyas naturales. La hazaña más grande de Jimmie Angel fue el descubrimiento de la cascada Saltó Ángel. Al sobrevolar las formaciones rocosas de la Gran Sabana en Venezuela en una misión para buscar oro, Jimmie se encontró con una impresionante cascada de casi mil metros de altura. Hoy en día, se le considera como la cascada más alta del mundo y se le llama el Salto Ángel en homenaje a su descubridor, convirtiendo a Jimmie Angel en uno de los aventureros más importantes y respetados de todos los tiempos. Adentraté en esta aventura por los cielos, donde vivirás la experiencia más impresionante y trascendiente del reconocido Jimmie AngelPerfecto para amantes de las aventuras y de los clásicos de Julio Verne, Robert E. Howard y Herman Melville.Fausto Grisi es un escritor italiano que se especializa en la escritura de aventuras y guiones para el cine y televisión. Grisi se graduó con una licenciatura de Ciencias Políticas de la Universidad de Roma, pero se dedica a la escritura y a la producción de largometrajes y películas para el cine. Por más de 20 años, Grisi se ha dedicado a viajar alrededor del mundo para poder documentar la realidad de las civilizaciones de África, Asia, Oceanía y América Latina, y ha realizado varias series filmadas, reportajes y largometrajes sobre sus aventuras. Igualmente, ha participado en la creación de películas para estudios de cine altamente reconocidos, como MGM (Metro Goldwyn Mayer). En 1975 Grisi fue productor ejecutivo de "Pascualino Seven Beauties", que llegó a ser nominada para los Oscar en 1977. Las obras literarias más reconocidos de Grisi son "Salto Ángel", "Los Diamantes del Río Negro" y los múltiples guiones que ha escrito para el cine.

Roman om Mexicos erobring 1519-1521. Om to kulturers voldsomme møde, menneskeofringer og guldtørst. Om elskov og svig, tvivl og beslutsomhed. Om et af verdens største rigers undergang, en skæbne der præger vores klode endnu i dag.Men også en roman om Mexico og Danmark i 1990’erne. Om mødet med det fremmede og de prøvelser, kærligheden sættes på, når vi når den yderste grænse for, hvad vores viden og samvittighed kan bære.Kåre Bluitgen (f. 1959) er uddannet folkeskolelærer og journalist. Han har udgivet en række romaner for børn, unge og voksne og har desuden skrevet undervisningsbøger, essays og filmmanuskripter.

Siouxindianeren Charles Alexander Eastman fortæller om sin barndom blandt indianerne i USA i 1860’erne. Hans indianernavn var Ohiyesa, og allerede som ganske lille måtte han flygte med sin familie fra Minnesota til de nordlige prærier efter opstanden i 1862. Hans historie giver et spændende indblik i de indfødte amerikaneres dramatiske historie og i et usædvanligt menneskes sind.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i Sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin Sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

"e;Orjien vapauttaminen Pohjois-Amerikassa"e; on Aleksanda Gripenbergin kirjoittama tietokirja vuodelta 1892. Gripenberg kay teoksessa lapi historiallisia tapahtumia, jotka johtivat mustien orjien vapauttamiseen. Teoksessa kerrotaan niin kapinoista, orjien koskettavista kohtaloista kuin myos rohkeista kansalaisista, jotka auttoivat orjia pakoon Kanadaan - sakkojen ja vankeuden uhalla.Orjuus kiellettiin vuonna 1865, kun Yhdysvaltain perustuslakiin tehtiin muutos.-

"Ingen har overskuet USA. Og ingen har set på landet uden at bringe sine egne forudsætninger med. To af de vigtigste forudsætninger for ens syn på Amerika og amerikanerne er hvor man kommer fra og hvor man havner. Jeg landede i New England, den egn af landet hvor pilgrimmene og puritanerne slog sig ned for tre hundrede og halvtreds år siden for at grundlægge et nyt og bedre England."Thomas Bredsdorff var i 1972-73 Visiting Professor ved Harvard University i New England, USA. "Ærinde i vildnisset" består af hans egne observationer om amerikanerne og den amerikanske mentalitet blandt andet baseret på samtaler med en indfødt amerikaner, en puritaner og en jernfiligran.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

USA är ett mångsidigt land med rik historia. Det är ett land med ökade klassklyftor och hög konsumtion, men det är också landet som satte den första människan på månen och landet där Walt Disney introducerade världen för en tecknad mus. Här förklaras landets valrörelser och pengarnas roll i politiken, och vilken betydelse medierna har i samhället. Presidentens befogenheter förklaras, såväl som hur dessa hänger ihop med kongressen och Högsta domstolen. Det berättas om krigsmakt och kapitalism, och miljöpolitik och sjukvård, och om infrastruktur och fordonsbranschen."USA – så fungerar det" är en bok om USA - om allt från landets historia och jakten på den amerikanska drömmen, till det politiska system och traditioner som utgör supermakten idag.Karin Henriksson är en svensk journalist och författare. Hon är sedan 25 år tillbaka bosatt i USA som USA-korrespondent och har gett ut böcker om landet. 2012 tilldelades hon journalistpriset Guldkrattan.

Flyvende Stjerne er en blackfoot-indianerdreng i USA. De hvide har allerede gjort meget skade på indianerne og deres land, og omkring år 1900 går det op for Flyvende Stjerne, at de hvides tilstedeværelse ender med at udslette indianerne. Derfor gør han det eneste, han kan: Han beder dem forlade landet. Men det er ikke så let, som han tror...Ursula Wölfel (1922-2014) var en tysk børnebogsforfatter. Hun debuterede som forfatter i 1959 og udgav efterfølgende en lang perlerække af børnebøger. Mange af hendes bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

1980’erne. Når virkeligheden ikke skriver tilstrækkelige historier, træder USA’s ideologiske fiktionsmaskine til. I en tid hvor Den Kolde Krig raser både fysisk og psykisk, bringer Sylvester Stallone med Rocky-filmene det drama til boksning, som virkelighedens mester Larry Holmes aldrig formår.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1990’erne. Hvis frigørelsen af de sorte er kommet så langt, at man tør at bruge sorte som reklamesøjler på lige fod med hvide, hvad er det så egentlig for en frihed, man har opnået? Med Mike Tyson tager vi fat i en historie om bokseren, der bliver et produkt, men desværre i skæret af alle de gamle og slidte stereotyper om sorte.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1960’erne. Det skulle være den perfekte historie om et land, der udvikler sig harmonisk, men i stedet begynder det at slå sprækker alle steder. Den sorte sværvægtsmester Floyd Patterson er en skikkelse de hvide kan acceptere i sin behagelige og "hvide" sorthed. Men gode fortællinger fjerner ikke et samfunds underliggende spændinger. Den ’sorte ondskab’ viser sig i form af den hårdtslående og brutale Sonny Liston, der er klar til at smadre den hvide fortælling.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1970’erne. I dette årti findes historien om fødslen af sportsverdenens uomtvisteligt største politiske ikon og stemme nogensinde. Historien om Cassius Clay, der konverterer til Islam og bliver til muslimske Muhammad Ali. Med sin kompromisløse personlighed, sine talegaver og en politisk stemme, der trodser alt og alle viser Muhammad Ali vejen for en ny og selvsikker sort identitet, der ikke står tilbage for noget eller nogen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.