Amerikansk historie

"’Amerika er fremtidens land’, siger man jo overalt. Amerikas indflydelse mærkes stærkere og stærkere i den store politik og verdensøkonomi, i missionen, ja, på de forskelligste områder. Det er derfor ganske naturligt, at de, der vil følge med i vor tid, gerne vil have noget indblik i Amerikas – og det vil jo væsentlig sige de forenede staters – forhold og udvikling."H.C. Vedsteds bog "Amerika-typer" tegner portrætter af en lang række forskellige befolkningsgrupper i Amerika i midten af 1920’erne. Bogen giver et spændende indblik i livsforholdene for både indfødte amerikanere, cowboys, guldgravere, arbejdere, finansbaroner og industrikaptajner i mellemkrigstiden."Amerika-typer" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

Seguito de 'I corsari delle Bermuda', 'La crociera della Tuonante' continua il racconto della sfida navale senza esclusione di colpi tra l'impavido capitano William Mac-Lellan e l'arrogante marchese di Halifax. Sono gli anni della guerra d'indipendenza americana e le vicende private dei due protagonisti si intrecciano con le battaglie all'ultimo sangue tra quelli che diventeranno gli Stati Uniti e l'impero britannico. La Tuonante, la temibile nave di Mac-Lellan che da il titolo al romanzo, ha subito un grave danno e deve essere riportata a Boston per delle riparazioni. Ma e solo uno stop momentaneo prima di riprendere ancora una volta il largo per un'avventurosa "e;crociera"e; fatta di colpi di cannone e arrembaggi.-

Sono gli anni della guerra d'indipendenza americana. Quelli che diventeranno gli Stati Uniti stanno combattendo strenuamente contro l'impero britannico per conquistare la loro liberta. A Testa di Pietra, popolare artigliere americano, e stata affidata un'impresa delicatissima: recapitare delle urgenti istruzioni alle truppe americane accampate nei presso del lago Champlain, un territorio abitato da nativi che appoggiano gli inglesi. Testa di Pietra si mette cosi in cammino: ancora non sa che il suo viaggio sara costellato da ostacoli e disavventure di ogni genere...Preceduto da 'I corsari delle Bermude' e 'La crociera della Tuonante', 'Straordinarie avventure di Testa di Pietra' chiude la trilogia di Salgari dedicata ai corsari delle Bermude.-

«Guatimozín, último emperador de Méjico» (1846) es una novela histórica de Gertrudis Gómez de Avellaneda basada en las cartas de relación y las crónicas de los conquistadores españoles, pero con una marcada denuncia social. La novela narra la caída del Imperio azteca a través de los ojos del príncipe Guatimozín.Gertrudis Gómez de Avellaneda (1814-1873) fue una escritora cubana que residió gran parte de su vida en España. Fue un referente del romanticismo literario y precursora del movimiento feminista. Sus obras, de gran compromiso social, llenaron los teatros, ganó importantes concursos poéticos y dirigió el álbum cubano «Lo bueno y lo bello». Fue, además, la primera mujer en pretender un asiento en la Real Academia Española.

Questo saggio storico ripercorre le avventure del grande navigatore Cristoforo Colombo, l’uomo che per primo ha esplorato il Nuovo Mondo. L’ammiraglio Colombo, nato a Genova, è una delle personalità storiche più note in assoluto. In effetti, come potrebbe essere altrimenti?Una vita dedicata all’esplorazione che ha raggiunto il suo apice con un evento che ha cambiato per sempre il destino dell’umanità: la scoperta dell’America. Tuttavia, Cristoforo Colombo aveva anche il suo lato oscuro. Noto per la sua vena rabbiosa e a volte spietata, fu proprio lui ad avviare la colonizzazione delle nuove terre e la conversione dei nativi americani al Cristianesimo.Giancarlo Villa: originario di Roma, classe 1988, è uno scrittore, giornalista e alpinista. Si occupa di temi ambientali e di sostenibilità. È autore di due romanzi: "La Spada di Falkerith" (2016), e "L'Eroe del Ghiacciaio" (2019). Ha pubblicato anche il saggio storico "Dalla Scoperta del Nuovo Mondo alla Ricerca del Passaggio a Nord Ovest" (2017). Gestisce una campagna per la riforestazione di terreni incolti ed abbandonati.

Ameryka w XVIII wieku - kraj wielkiego rozwoju gospodarczego i bestialskiego stosunku do ludności pierwotnej. Z powszechnej tendencji wyłamuje się Gabriela Condorcanqui - dobrze wykształcony właściciel wielkich plantacji koki i hodowli bydła. Interes Gabriela świetnie prosperuje, dając perspektywę dostatniej i spokojnej przyszłości. Ten jednak jest czuły na problemy społeczne i staje w obronie ciemiężonej ludności indiańskiej. Ogłasza się cesarzem Inków i staje na czele powstania antyhiszpańskiego. Schwytany i stracony wraz z całą rodziną. Historia jednego z największych bohaterów Ameryki Południowej. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk Ministra Obrony Narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

«Pretéritas» (1921) recoge tres artículos sobre la revolución del 85 de Colombia de José María Vargas Vila: «Pinceladas sobre la última revolución de Colombia», «La revolución de Colombia, ante el tribunal de la historia» y «Siluetas bélicas», que más tarde se publicarían con los títulos de «De la guerra», «De la historia» y «Los épicos», respectivamente.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"Indianerliv. Et døende folks saga" handler om de indfødte amerikaneres liv og traditioner. Forfatteren har oversat en lang række artikler og tidsskrifter fra amerikanske universiteter og sammensat dem i dette fascinerende værk. Bogen bærer præg af forfatterens store respekt for de oprindelige folk og hans bedrøvelse over deres blodige historie med europæernes kolonisering af Nordamerika. Det er både en poetisk skildring af suset i de enorme skoves løvtag, præries ensomme uendelighed, kæmpeflodernes evige brusen mellem bjergene og et folk, der lever i harmoni med den vilde natur. Men det er også en mere nøgtern fremstilling af de indfødtes sæder, skikke og traditioner, der trods mange forskellige stammer og folk, ofte er beslægtet og minder om hinanden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Indianerne i dag" er en velskrevet og læseværdig bog om de indfødte amerikaneres livsvilkår i USA. Den beskriver blandt andet, hvordan ringe uddannelsesmuligheder medfører fattigdom og hvordan klassiske westernfilm og -bøger har skabt et diskrimerende syn på den oprindelige befolkning. Forfatteren gennemgår USA’s historie og bogen er forsynet med et stort talmateriale og ordforklaringer. Den er oplagt som undervisningsmateriale til gruppearbejde i de ældste skoleklasser.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder "Politikens store cykelbog" og "Gyldendals cykelleksikon". Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

Det amerikanske valgsystem er svært at gennemskue – indimellem har taberen faktisk fået flest stemmer, men ikke flest valgmænd. Udemokratisk, kan man mene, men systemet er udviklet, for at landets mindst befolkede stater også har indflydelse, og er lige så gammelt som forfatningen fra 1787. I over 150 år har valget stået mellem kandidater fra USA’s to store partier, demokraterne og republikanerne. Amerikansk politik har altid tiltrukket farverige og indimellem decideret skøre personer, og det kan give udfordringer, når magten skal skifte hænder. Mød her et udvalg af USA’s ledere gennem tiden.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Udvandringen fra Danmark udgør en del af de unges opbrud fra landbruget – omtrent 300.000 danskere rejste over 50 år til de oversøiske lande – hvad var det for kræfter, der drev dem ud af landet sammenlignet med udvandrere fra Sverige og Norge? Det søges besvaret i Kristian Hvidts doktorafhandling fra 1972.Udvandrerne blev registreret ved afrejsen og udgør dermed et stort talmateriale, der ved databehandling kan analysere emigrationen socialt, geografisk og økonomisk – var det fattigdom, der skubbede, eller var det den amerikanske rigdom, der tiltrak? Fordelt på de danske landsdele ses økonomiske kræfter styre strømmen af udvandrere. Men udvandreragenter for amerikanske jernbaner og dampskibsselskaber førte desuden professionelle kampagner, der lokkede de unge. En stor tilslutning havde mormonernes missionærer i Danmark.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I tiden mellem 1864 og 1914 udvandrede omkring hver tiende dansker til de oversøiske lande, især USA, og grundlagde små stykker Danmark i det fremmede. I forvejen var pionerer i 1840’erne sejlet over for at grave guld eller grundlægge en business og siden hente venner og familien over. De transatlantiske dampskibsrederier lokkede eventyrlystne om bord. Bogen her (fra 1976) fortæller om denne store folkebevægelse – hvor i Danmark kom de i alt 300.000 udvandrere fra, og hvor på den amerikanske prærie bosatte de sig? Brevene hjem fortæller om skæbner på godt og ondt. I staten Utah dannedes en levende mormonsk menighed fra Danmark. De andre kristne danskere delte sig i to stridende menigheder, grundtvigianere og indre mission.

Willa Cather bringer 1600-tallets Quebec til live i romanen Skygger på klipperne, som især følger den franske nybygger Euclide Auclair og hans 12-årige datter Cécile. Mens Euclide har svært ved at tilpasse sig de nye omgivelser langt fra Frankrig, føler Cécile sig hjemme i de vidtstrakte landskaber af klipper og viltre skove. Gennem barnets fantasifulde blik udforskes det nordamerikanske kontinent med lige dele ærefrygt og fortryllelse, og Cather væver sideløbende historiske begivenheder ind i fiktionen.Den amerikanske forfatter og journalist Willa Cather (1873-1947) voksede op i Nebraska og blev i sin litteratur ved at vende tilbage til den vestlige stats emigrantmiljø og øde prærielandskaber. Hun skrev hele sit liv, og hendes roman "One of Ours" blev tildelt en Pulitzer pris i 1922. Når forfatterskabet vandt fornyet popularitet blandt feminister i 1970’erne, så var det måske fordi der er mange kvindelige pionerer i Cathers fortællinger.

Marraskuun 3. päivänä 2020 yhdysvaltalaiset valitsevat maansa 46. presidentin. Yhdysvaltojen vaalijärjestelmä on niin monimutkainen, että joskus voittajalla on vähemmän ääniä kuin häviäjällä. Epädemokraattista, sanovat toiset, mutta järjestelmä on kehitetty, jotta maan harvaankin asutuilla osavaltioilla olisi vaikutusvaltaa. Järjestelmä on yhtä vanha kuin maan peruslaki, joka säädettiin 1787. Yli 150 vuoden ajan vaalit on käyty kahden suuren puolueen, demokraattien ja republikaanien, välillä. Yhdysvaltojen istuva presidentti, republikaanien Donald Trump, yrittää päästä toiselle kaudelle. Hänen vastaehdokkaanaan on demokraattien Joe Biden. Trump on varmasti maan historian kiistellyin presidentti, mutta hän ei ole ainutlaatuinen ilmiö. Politiikka on kautta aikojen houkutellut värikkäitä ja epätavallisia henkilöitä. Ja ennen Trumpiakin USA:n presidentit ovat joutuneet vastaamaan erilaisiin syytöksiin. Tutustu USA:n presidentteihin, jotka tähän mennessä ovat olleet kaikki miehiä.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Det amerikanske valgsystemet er vanskelig å forstå. Ved noen valg har faktisk taperen fått flest stemmer, men ikke flest valgmenn. Udemokratisk kan man mene. Systemet er imidlertid utviklet slik for at de minst befolkede statene også skal ha innflytelse. Systemet er fra 1787, like gammelt som den amerikanske grunnloven. I over 150 år har valget stått mellom kandidater fra de to store partiene i USA – det demokratiske og det republikanske partiet. Her har vi samlet historien om noen av USAs presidenter, USAs politikk, demokrati, partier og valg. Til tross for sin størrelse og makt er USA ikke et forbilde på det perfekte systemet. Kontroversielle politikere og korrupsjon er også med i bildet. All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Den 3 november 2020 väljer amerikanerna landets 46:e president, världens mäktigaste ledare. Valsystemet är svårt att genomskåda - ibland har förloraren faktiskt fått flest röster, men inte flest elektorer. Det kan tyckas odemokratiskt, men systemet har utvecklats för att landets minst befolkade delstater också ska ha inflytande, och är lika gammalt som landets författning. I över 150 år har valet stått mellan kandidater från USA:s båda partier, demokraterna och republikanerna. Donald Trump är nog historiens mest kontroversielle president, men inte unik i amerikansk politik, som alltid har lockat färgstarka och ibland direkt galna personer, och en del av hans föregångare har kollats korrupta, lögnaktiga och maktfullkomliga.Här möter du ett urval av USA:s ledare genom åren."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Op 3 november 2020 kiezen de Amerikanen hun 46e president, de machtigste wereldleider. Hun kiesstelsel is lastig te doorgronden. Soms heeft de verliezer eigenlijk de meeste stemmen, maar niet de meeste kiesmannen. Dat lijkt misschien ondemocratisch, maar het systeem is ontwikkeld om ook de minst dichtbevolkte staten invloed te geven en is al zo oud als de grondwet uit 1787. De laatste 150 jaar gaat het steevast tussen kandidaten van de twee grootste partijen: de Democraten en de Republikeinen. De huidige president, de Republikein Donald Trump, staat voor een tweede termijn tegenover de Democraat Joe Biden. Trump is misschien wel de meest omstreden president van de Verenigde Staten ooit, maar hij is niet uniek in de Amerikaanse politiek, die altijd kleurrijke en soms ronduit idiote personen heeft aangetrokken. Hij is ook niet de eerste die corrupt, leugenachtig en machtsbelust is genoemd. Maak kennis met een selectie van Amerikaanse presidenten door de tijd. Zonder uitzondering mannen, en vaak van hoge leeftijd.

"Skovene venter" fortæller om grundlæggelsen af nybyggerkolonien Eldorado i Misiones-distriktet i Argentina. Byen blev grundlagt i 1919 af europæiske indvandrere og kom til at spille en stor rolle for distriktets kolonier. Oluf Johansens bog er en spændende øjenvidneberetning om håbet om en ny verden, efter første verdenskrig havde raseret den gamle, om skøn og uberørt natur og de mange vanskeligheder, indvandrerne stødte på i det enorme land.Oluf Johansen (1890-1944) var en dansk forfatter. Han debuterede som forfatter i 1934 med erindringsbogen "Nybyggere".

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

Dines Boertmanns bog fra 1981 tager pulsen på et Mellemamerika i forandring, der er under pres både indefra og udefra. Revolutionære bevægelser kæmper for at overvinde de gamle diktaturer, mens landene hele tiden frygter at blive invaderet af den store nabo, USA."Mellemamerika. Oprør i USA’s baggård" blev oprindeligt udgivet af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1981. Visse påstande kan være kontroversielle eller være blevet modbevist sidenhen.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

"Da den anden verdenskrig sluttede i 1945, var USA i den enestående situation, at det, skønt det havde båret den største byrde i mobiliseret mandskab og rustningsproduktion, var mere velhavende, end da krigen begyndte."Hele verden så anderledes ud, da støvet efter anden verdenskrig havde lagt sig. Europa lå mange steder i ruiner, både økonomisk og materielt, hvorimod USA’s status havde ændret sig til det bedre.Andet bind af Erling Bjøls trebindsværk "Verdenshistorien efter 1945" fokuserer på de rige landes indenrigspolitiske forhold, økonomi og ideologier, og hvordan disse påvirkede landenes indbyrdes forhold.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Efter anden verdenskrig indtog USA en enestående position politisk såvel som økonomisk. Danmark kom ligesom resten af Vesteuropa til at afhænge af USA på en hidtil uset måde. Alligevel herskede der mange misforståelser omkring det store land, der havde fået så afgørende betydning for anden verdenskrigs udfald.Erling Bjøls bog er skrevet efter et årelangt ophold i De Forenede Stater, og hans beskrivelse af den amerikanske kultur, landets politiske system og de amerikanske forhold i det hele taget fungerede som en spændende og fyldestgørende guide for den kulturelt og politisk interesserede dansker. Også i dag er bogen interessant læsning for folk, der interesserer sig for USA og dets plads i efterkrigstidens historie.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Selv om aztekerne var berømt for blodtørsten sin, tok de gjestfritt imot de bleke fremmede som kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lot til og med de fremmedes leder, spanjolen Hernán Cortés, bo i palasset sitt. Det skulle han komme til å angre på. Snart var aztekerkongen Motecuçoma fange i sitt eget hjem og måtte maktesløs se på at conquistadorene ødela landet. Da spanjolene ikke lenger trengte ham som marionett, drepte de ham og ødela Tenochtitlan. Aztekerriket var knust. De to andre store rikene som spanjolene møtte i Mellom- og Sør-Amerika, mayariket og inkariket, led samme skjebne. Drevet av gulltørst herjet europeerne uhemmet og tok med seg enorme skatter til Europa. De beseirede indianerne døde i store mengder av nye sykdommer, eller de ble slaver. På få år var det slutt på kulturer som i flere århundrer hadde skapt sterke riker, bygd flotte pyramider og ofret sine vakreste barn til gudene.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Høsten 1862 besøkte Abraham Lincoln unionens militærleir ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere hadde han blitt valgt til USAs 16. president, og nå raste borgerkrigen. Uenigheten om retten til slaver hadde lenge ulmet mellom nord- og sørstatene, og etter innsettelsen av Lincoln brøt den ut i åpen krig. Sørstatene trakk seg fra unionen, mens nordstatene forsøkte å håndheve unionens autoritet. Borgerkrigen var bare én av de mange dramatiske prøvelsene den unge nasjonen måtte gjennom. Lincoln var ikke noen tilhenger av krigen, men en demokratisk republikk kunne ikke tillate at et mindretall gjorde opprør. Sørstatene måtte settes på plass. Befrielsen av slavene var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men etter Lincolns Gettysburg-tale i 1863 var det klart: Presidenten mente det bokstavelig når han siterte ordene fra uavhengighetserklæringen om at alle var født like. Det betød alle, uansett hudfarge.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Sydamerikas rige kulturliv har i mange år fascineret os danskere. I reportagebogen "Sydamerikas sjæl" tager litterat og forfatter Rune Stefansson os med på en rejse, der skal gøre os klogere på det store kontinent. Bogens syv reportager om alt fra medicinmænd til børnearbejde er blandet med tolv interviews med sydamerikanske kunstnere, og tilsammen giver det et spændende indblik i kontinentets folkelige og kulturelle liv.Rune Stefansson (f. 1971) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han har boet og rejst i Latinamerika i mange år, og her har han hentet inspiration til flere af sine bøger. Han debuterede som forfatter med reportagebogen "Sydamerikas sjæl" og har siden udgivet krimiserien om privatdetektiven Marcelo Krankl.

Henry M. Stanley (1841-1904) levede et spændende og begivenhedsrigt liv, som førte ham verden rundt. Han blev født i Wales uden for ægteskab, og selvom han voksede op på børnehjem, lykkedes det ham at tjene nok penge til at rejse til Amerika. Her kæmpede han på begge sider under den amerikanske borgerkrig og fik efterfølgende arbejde som journalist på New York Herald.Det, Henry M. Stanley er bedst kendt for, er hans ekspedition dybt ind i det uudforskede Afrikas hjerte for at finde den forsvundne missionær og opdagelsesrejsende David Livingstone, som ingen havde hørt fra i årevis. P. Horn fortæller om Henry M. Stanleys eftersøgning og den spændende opdagelse.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

Da journalisten Henry Morton Stanley i 1871 dro ut i det ukjente Afrika fra Zanzibar, så skjedde det standsmessig. Følget hans var på 200 bærere, og selv red han på en fullblodshest. Stanley var utsendt av New York Herald for å finne den forsvunne misjonæren Livingstone. Reisen ble snart et mareritt. Tsetsefluer tok livet av hesten, bærerne stakk av, og Stanley måtte slåss med innfødte. Europeernes – og senere amerikanernes – utforsking av kloden var et langt lerret å bleke og hadde høye kostnader. For 500 år siden kjente man i Europa bare til tre kontinenter: Europa, Asia og Afrika. Men på 1400-tallet ble Nord- og Sør-Amerika funnet, i 1606 ble Australia oppdaget, og så sent som i 1820 ble Antarktis plassert på kartet. Men det var fremdeles hvite flekker inne på kontinentene. Stanley fant Livingstone, men han stoppet ikke med det. Han fikk som mange andre og modige oppdagere lagt viktige brikker på plass på kartet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Dypt inne i den mellomamerikanske regnskogen ligger det tusenvis av ruiner skjult under den tette vegetasjonen. De er spor etter mayasivilisasjonen, som i nesten fire tusen år holdt til i det som i dag er Mexico. Der skapte driftige konger samfunn med millioner av innbyggere. Der utviklet vitenskapsmenn avanserte matematiske kalendere. Og der bygde en hær av slaver pyramider som var så store at de overgikk selv egypternes. Men plutselig forsvant mayaene fra byene sine, og sivilisasjonen ble etter hvert glemt. Ingen vet hvorfor, og 500 år etter at kulturen kollapset, jakter arkeologer, skriftforskere og historikere fremdeles på sannheten om mayaenes plutselige undergang. Gåten om det mellomamerikanske folket er bare én blant mange som forskerne ennå ikke har greid å løse, for selv om moderne forskning hele tiden gir oss ny kunnskap, er fortiden fremdeles full av myter, mennesker og monumenter som stiller flere spørsmål enn de gir svar.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Selvom aztekerne var berygtede for deres blodtørst, tog de gæstfrit imod de blege fremmede, der kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lod ovenikøbet de fremmedes leder, spanieren Hernán Cortés, bo i sit palads. Det kom han til at fortryde. Snart var Motecuçoma fange i eget hjem og så magtesløs til, mens conquistadorerne ødelagde hans land. Da spanierne ikke længere kunne bruge ham som marionet, dræbte de ham og ødelagde Tenochtitlan. Aztekerriget var knust. De to andre store riger, som spanierne mødte i Mellem- og Sydamerika, Mayariget og Inkariget, led samme skæbne. Drevet af guldtørst hærgede europæerne uhæmmet og førte alle de skatte, der kunne læsses på skibe, til Europa. De overvundne indianere døde i hobetal af nye sygdomme eller blev slaver. På få år var det slut med kulturer, der i århundreder havde skabt stærke riger, bygget prægtige pyramider og ofret deres smukkeste børn til guderne.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.