Afrikansk historie

"e;Itamaiden hedelmallisen luonnon helmassa alkoi oikeastaan inhimillisen sivistyksen kehityshistoria. Siella elettiin meidan sukukuntamme lapsuutta; mielikuvitus, jolla ei viela ollut ymmarrysta ohjaajana, antoi muodon ja suunnan koko sielunelaman toiminnalle. "e;Nain alkaa Otto Sjogrenin kirjoittama historian oppikirja vuodelta 1875. Alkuosassa kaydaan lapi niin Egyptin, Persian kuin Saksankin historiaa. Loppupuoli on omistettu keskiajalle ja kristilliselle kirkolle. Viehattava teos on kuvitettu piirroskuvin. Kirja on hauskaa luettavaa kaikille historiasta kiinnostuneille!-

I midten af 1950’erne rejste Karl Eskelund til det afrikanske land, man dengang kaldte Guldkysten, og som vi i dag kender som Ghana. Målet med rejsen var at få indblik i landets rivende udvikling og de forandringer, der var undervejs med løsrivelsen fra Det Britiske Imperium. Ghana fik endelig status som en selvstændig stat i 1957. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Den svenske journalisten Åke Stenfält har flyttat till en farm i Zimbabwe efter frigörelsen för att komma bort från Sverige. Men det ska snart visa sig att man inte kan fly från sitt förflutna. Romanen är en av de sista böckerna som Lars Widding skrev. Det är inte bara en spännande historia utan även ett tidsdokument över en naiv tro på Robert Mugabe och hans Zimbabwe.Lars Widding föddes 1924 och dog 1994. Han var en av Sveriges mest lästa och produktiva författare under 1900-talet. Dramatisering av historiska händelser var hans specialitet.

Da euforien over afskaffelsen af apartheid i Sydafrika stilnede af, brød en række samfundsproblemer løs i det modsætningsfyldte land med den grumme fortid. Mens man udadtil jublede over den organiserede racismes nederlag og afholdelsen af det første demokratiske valg, spirede volden op endnu værre end under apartheid, og en række samfundsproblemer meldte sig."I det nye Sydafrika" er beregnet til undervisningsmateriale til lærer og elever, der beskæftiger sig med Sydafrika, men kan læses af alle, der har interesse for det spændende land.Den danske forfatter Niels Frid-Nielsen (f. 1958) har i en lang årrække været tilknyttet Danmarks Radio som kulturjournalist- og kommentator. Han har udgivet flere bøger om kultur og subkulturer i både Danmark og udlandet. Niels Frid-Nielsen er oprindeligt uddannet exam.art. i nordisk litteratur og sprog fra Københavns Universitet.

Et hidtil ukendt hulrum i Keops-pyramiden blev opdaget 2. november, 2017, og ingen ved endnu, hvad det godt 30 meter lange hulrum gemmer på. Men vi ved, at pyramidernes hemmeligheder giver genlyd i medierne verden over - og at den voldsomme fascination måske har en bagside. De egyptiske myndigheder er tidligere blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger i jagten på Dronning Neferitis grav for at skabe hype om fundet. Den strategi graver ugens podcast lidt dybere i. Og så kan nyheden om det nye pyramidefund få det til at krible i gravrøvernes fingre. De gamle skatte går nemlig som varmt brød i både de store antikvitetshuse og på det sorte marked.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Kim Ryholt, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studie- Rune Olsen, ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Hatschepsut ist eine der faszinierendsten und geheimnisvollsten Herrschergestalten des Alten Ägypten. Die Tochter des Pharaos Thutmosis I. herrschte mehr als 20 Jahre lang als Königin, genauer: als Pharao. Denn dies ist das Besondere an Hatschepsut: Sie regierte keineswegs „als Frau" oder „Königin" – diesen Titel gab es im Alten Ägypten gar nicht. Bekannt sind vor allem die großen Bauwerke, die Hatschepsut errichten ließ, an erster Stelle ihr Totentempel in Deir el-Bahari, direkt neben dem Grab Mentuhoteps. Als Baumeisterin war sie auch im Amun-Tempel von Karnak tätig; die rundplastischen Bildnisse zeigen sie zunächst noch als Frau, später setzt sich dann die ausschließliche Darstellung als Mann durch. Marianne Schnittger zeichnet in ihrem Hörbuch das Leben dieser Herrschergestalt nach und rückt sie in das Licht ihrer Zeitumstände.

Seit es Menschen gibt, gibt es Verbrechen. Cornelius Hartz stellt anhand spannender Fälle exemplarisch dar, wie die antiken Gesellschaften mit Vergehen und Regelverstößen umgingen. Gezeigt wird, dass die heute so angepriesene antike Rechtsprechung zwar in Grundzügen in der gegenwärtigen Gesetzgebung vorhanden ist, jedoch die Auslegung der Gesetze damals viel weitschweifender war als heute. Die Kontrollgremien fehlten, oder zumindest deren Unabhängigkeit. Fehlurteile waren an der Tagesordnung. Wer Geld hatte, konnte sich das Recht zu Recht biegen lassen. Das Hörbuch bietet durch die zeitliche und räumliche Bandbreite gleichzeitig ein mosaikartiges Panorama der Geschichte des Altertums von Griechenland über Rom bis zur Spätantike und dem frühen Christentum – im Spiegel des Verbrechens. Aus über 700 Jahren werden die berühmtesten Kriminalfälle der Geschichte mit ausgewählten Textpassagen aus antiken Quellen in neuer Übersetzung dargestellt.

Journalist Knud Vilbys bog om Afrikas udvikling frem til begyndelsen af 80'erne, hvor optimisme på kontinentets vegne langsomt er aftaget og i stedet blevet erstattet af en stadig større pessimisme."Afrika er i dag i misvækst. Og det er ikke bare landsbruget, der er det. Det er en generel og økonomisk misvækst, og prognoserne for det kommende tiår tyder på fortsat stagnation eller tilbagegang... Det er meget forskellige, afrikanske lande, der har problemer. Men det er en af denne bogs påstande, at der er lighed mellem de lande, der modtager stor udviklingsbistand, og dem, der har store olieindtægter. Olie- og bistandspenge har det tilfælles, at de ikke stammer fra egentlig produktion... Pengene skulle skabe uafhængighed, men kommer i stedet til at gøre modsatte - de skaber afhængighed."Knud Vilby (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist, redaktør, foredragsholder og samfundsdebattør. Knud Vilby har i mange år specialiseret sig inden for økonomiske, økologiske, sociale og arbejdsmarkedsrelaterede forhold nationalt som globalt, hvor Afrika har haft et særligt fokus.Knud Vilby været i spidsen for den danske UNESCO Nationalkommision, for Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk forfatterforening foruden været aktivt medlem hos en lang række bestyrelser.Knud Vilby har modtaget flere priser og legater. Blandt andet Kristian Dahls Mindelegat, Columbus-Prisen, PH-Prisen og Carsten Nielsen Legatet.

Med udgangspunkt i tanzanianernes egne udsagn har journalist og globaliseringsekspert Knud Vilby skrevet en debatbog om det relativt unge lands udvikling og fremtidsudsigter. Men selv om Tanzania på overfladen ligner en afrikansk succeshistorie, er det samtidig også en fortælling om et land, der fanget i et globalt kapløb, hvor uligheden hersker på grund af de ens spilleregler mellem verdens fattigste og rige lande.Knud Vilby (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist, redaktør, foredragsholder og samfundsdebattør. Knud Vilby har i mange år specialiseret sig inden for økonomiske, økologiske, sociale og arbejdsmarkedsrelaterede forhold nationalt som globalt, hvor Afrika har haft et særligt fokus.Knud Vilby været i spidsen for den danske UNESCO Nationalkommision, for Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk forfatterforening foruden været aktivt medlem hos en lang række bestyrelser.Knud Vilby har modtaget flere priser og legater. Blandt andet Kristian Dahls Mindelegat, Columbus-Prisen, PH-Prisen og Carsten Nielsen Legatet.

Before its 1902 publication, Heart of Darkness appeared as a three part series (1899) in Blackwood's Magazine. It was classified by the Modern Library website editors as one of the '100 best novels' and part of the Western canon. The story centres on Charles Marlow, who narrates most of the book. He is an Englishman who takes a foreign assignment from a Belgian trading company as a river boat captain in Africa. Heart of Darkness exposes the dark side of European colonization while exploring the three levels of darkness that the protagonist, Marlow, encounters: the darkness of the Congo wilderness, the darkness of the Europeans' cruel treatment of the African natives, and the unfathomable darkness within every human being for committing heinous acts of evil. Although Conrad does not give the name of the river, at the time of writing the Congo Free State, the location of the large and important Congo River, was a private colony of Belgium's King Leopold II. In the story, Marlow is employed to transport ivory downriver. However, his more pressing assignment is to return Kurtz, another ivory trader, to civilization, in a cover up. Kurtz has a reputation throughout the region.

Den 10. november 1871 stod den engelske journalist Henry M. Stanley endelig over for den verdensberømte opdagelsesrejsende dr. David Livingstone ved Tanganyikasøen dybt inde i hjertet af Afrika.Dette historiske møde var højdepunktet på Stanleys lange og farefulde rejse ind på det afrikanske kontinent, der for europæere i slutningen af det 19. århundrede mest af alt var hvide pletter på et landkort. På hans færd afslørede det sig som et fantastisk, tropisk vildnis fuldt af dødbringende sygdomme, fjendtlige indfødte og fremmedhed.Otte måneder tidligere var Stanley blevet sendt af sted af den amerikanske avis the New York Herald for at finde frem til den forsvundne opdagelsesrejsende og forhåbentlig en god historie. Det gik bedre end hans redaktør kunne have håbet på, for i dag er Stanleys rejseberetning en udødelig klassiker inden for genren og har sikret ham en plads som en af de mest talentfulde historiefortællere om rejser og opdagelser på det afrikanske kontinent."Hvordan jeg fandt Livingstone" udkom første gang på dansk i 1873 og foreligger nu i en nyoversat og udvidet udgave.

Eventyrere, pirater og spekulanter - alle jagter de land og rigdomme i et Afrika, der snart er gennemsøgt på kryds og tværs af den hvide mand. Familien Ballantyne har allerede været i Afrika i et par generationer og har tjent store formuer. Familien tæller både helte og skurke blandt sine medlemmer, som også har dannet stærke venskabsbånd med sorte familier. Men alt dette smuldrer, og venner bliver til dødsfjender, i det oprør negrene indleder for at erobre det tabte land tilbage. Et oprør der kulminerer i den ny nation Zimbabwes fødsel, men som også viser, at loyalitet og kærlighed kan overleve trods brutalitet og umenneskelighed. Falkene vender tilbage er et farverig og stærk roman fra det Afrika, som Wilbur Smith formår at skildre som ingen anden. Wilbur Smith er født i Zimbabwe (det tidligere Rhodesia) i 1933. Han er britisk statsborger og vidt berejst. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er hjemme i sit stof, hvad enten han skriver om de sorte radikale, de hvide afrikanere eller om stammetraditioner i Afrika. Han er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser.