Europæisk historie: middelalderen

"Sjællandske krønike" er den fælles betegnelse for to middelalderlige årbøger. De oprindelige bøger er for længst gået til grunde, og de eneste overlevende kilder er afskrifter af afskrift. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv. Krøniken omhandler perioden 1028 - 1363 og er sammensat af mange forskellige kilder, herunder helgenlegender og brudstykker af Saxo. Det er en fascinerende middelalderlig form for historieskrivning og giver blandt andet et levende indblik i de bevægende år af Valdemar Atterdags regering.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Før Danmark blev til et samlet rige, var alle landsdele og øer samlet under selvstændige herskere, konger eller høvdinger. Det bakkes op af stednavnene rundt omkring i landet. Jylland er jydernes land, Sjælland er sjællændernes og selv mange hundrede år efter Danmark blev samlet under en trone havde de forskellige steder deres egne gamle love. "Danmark i verden. Da riget var ungt" er fortællingen om, hvordan Danmark blev et samlet rige og under kongerne fra Knud den Store til Valdemar Sejr blev en stærk nation i tæt samarbejde med kirken.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

«Dolores» (1851) es una novela histórica escrita por Gertrudis Gómez de Avellaneda que narra un episodio en la historia de su familia. Doña Beatriz de Avellaneda, mujer del conde de Castro-Xeriz, se opone a la boda que el rey Juan II de Castilla ha dispuesto entre Dolores, la hija de Beatriz, y un bastardo: Rodrigo de Luna.Gertrudis Gómez de Avellaneda (1814-1873) fue una escritora cubana que residió gran parte de su vida en España. Fue un referente del romanticismo literario y precursora del movimiento feminista. Sus obras, de gran compromiso social, llenaron los teatros, ganó importantes concursos poéticos y dirigió el álbum cubano «Lo bueno y lo bello». Fue, además, la primera mujer en pretender un asiento en la Real Academia Española.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Kong Valdemar" fra 1890 er et lyrisk folkedrama om Valdemar den Store, der var konge af Danmark fra år 1157 og frem til sin død i 1182. I denne periode lykkedes det Valdemar at blive enekonge og få sin blodbroder Absalon valgt til ærkebiskop. Fortællingen "Kong Valdemar" foregår netop i året 1157, hvor hans kroning finder sted. Værket introduceres med en afhandling om danske historiske skuespil.Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

De første mange århundreder af Danmarks monarki var præget af store op- og nedture. Valdemar den Store og hans to sønner, Valdemar Sejr og Knud 6., havde skabt en stærk kongemagt og gjort Danmark til et stort og magtfuldt rige i verden på mindre end hundrede år. Men så snart Valdemar Sejr var lagt i graven, blev stridsøksen fundet frem og de næste seks konger brugte de følgende hundrede år til at sætte det hele over styr. Trods oprør, ustabilitet og pestens rasen undgik landet stor fattigdom. Og da Valdemar Atterdag omkring 1340 blev kronet til Danmarks konge begyndte en ny storhedstid, der blev videreført med hans datter Margrethe 1.’s ambitiøse politiske projekt med oprettelsen af Kalmarunionen. "Danmark i verden. Magten og æren" er fortællingen om Danmarks riges hisotorie og begynder ved stridighederne mellem Valdemar Sejrs tre sønner og slutter ved Kalmarunions endeligt med det Stockholmske blodbad i 1520.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

"Skærum og Nørre Vosborg. To vestjyske lokaliteter" er en introduktion til egnens historie udgivet i forbindelse med historiker Jens Ejnar Olesens videnskabelige afhandling om området. Bogen giver et indblik i Skærum og Nørre Vosborgs lokaliteter og deres indbyrdes sammenhæng og indfletning i den lokale og nationale udvikling. Olesen gennemgår egnens historie helt tilbage fra man navngav landsbyerne i den tidlige middelalder og frem til midten af det tyvende århundrede. Denne introduktion til 800 års vestjysk historie er interessant læsning for alle, der er lokalhistorisk interesserede.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

"Jyske krønike" er et dansk historisk værk, der oprindeligt er skrevet på latin omkring midten af 1300-tallet. Fortællingen begynder omtrent der, hvor Saxos historie hører op kort før Valdemar Sejr kommer til tronen. Værkets oprindelige formål har sandsynligvis været, at både danskerne og verden omkring dem skulle vide, at Danmark var et land med en lang og glorværdig historie. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv og giver et enestående indblik i middelalderens Danmark.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Richard II. ist nicht gerade ein beliebter Regent. Anstatt sich um wichtige Staatsgeschafte zu kummern, gibt der Konig lieber das Geld aus, das er seinen Untertanen als Steuern abverlangt hat. Unmut macht sich im Volk breit, und auch am Konigshof selbst hat Richard mit seinem Cousin Henry Bolingbroke einen gefahrlichen Widersacher. Eines Tages geht der leichtsinnige Konig zu weit - eine Revolte beginnt sich zu formieren. Englands Zukunft ist ungewiss...-

Der englische Konig Johann sieht seinen Thron in Gefahr: Philip, Konig von Frankreich, verlangt dass er abdankt und Johanns Neffe Arthur dessen Nachfolger wird. Eine unakzeptable Forderung fur Johann - England und Frankreich stehen kurz vor einem blutigen Krieg. Wechselnde Allianzen, Konflikte in beiden Konigsfamilien und ungeklarte Thronanspruche scheinen eine Einigung unmoglich zu machen. Das Schicksal beider Lander hangt nun von Konig Johann ab - kann er sich als Herrscher behaupten?-

"Unionskrige og stændersamfund. Bidrag til Nordens historie i Kristian I's regeringstid 1450-1481" er en undersøgelse af perioden under Kalmarunionen i midten af det 15. århundrede. Bogen er en fortsættelse af Jens Ejnar Olesens afhandling "Rigsråd - kongemagt - union", der behandlede det danske rigsråd og kongemagtens nordiske politik under Erik af Pommerns sidste regeringsår. I dette værk fortsætter Olesen sine undersøgelser af dansk politik med fokus på interne politiske stridigheder i unionen. I kronologisk rækkefølge skildres de største brydninger under Kristian I's regeringsperiode, herunder krigen mellem Kristian og Karl Knutsson i Sverige, Kristians svenske kongedømme fra 1457 og unionsforhandlingerne i 1472-1477.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

"Rigsråd - kongemagt – union" er Jens Ejnar Olesens afhandling om det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik i perioden 1434-1449. Olesen undersøger perioden under Kalmarunionen med fokus på det danske rigsråds ageren og forhold til kongemagten, hvor især Kalmarmødet i 1436 fik afgørende betydning for unionens regeringsudøvelse og forholdet mellem de tre riger; Danmark, Norge og Sverige. Bogen giver et detaljeret og nuanceret billede af rigsrådets politik, grupperinger og holdning til opretholdelsen af Kalmarunionen.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Mörderischer als Game of ThronesDie vielleicht machthungrigste und gefürchtetste Dynastie Englands – die Plantagenets: Angefangen beim berühmten König Richard Löwenherz im 12. Jahrhundert bis zu Richard II. im 14. Jahrhundert reicht diese legendäre Königsfolge auf den Britischen Inseln. Es war eine Zeit voller Kriege und Intrigen, die in dieser Ausgabe von G/GESCHICHTE auf gewohnt spannende sowie eindrückliche Art und Weise von unterschiedlichen Blickwinkeln beleuchtet wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Intrigen, Verrat und ein aussichtslos scheinender Krieg: William Shakespeares spannendes Historiendrama um Konig Heinrich V. entfuhrt das Publikum in die Zeit des Hundertjahrigen Krieges. Heinrich V. hat gerade den englischen Thron bestiegen, ist jedoch selbst am eigenen Hof von Feinden umgeben. Ein Feldzug fuhrt den jungen Monarchen nach Frankreich, wo er und seine Armee mit einem scheinbar ubermachtigen Gegner konfrontiert werden. Ist Heinrich den Herausforderungen eines Konigs gewachsen? -

Selvom man i den tidlige middelalder ikke kendte til vævning med guld- eller sølvtråd i Norden, opstod der så småt en tradition for guldspinding og guldbroderi blandt adelsfrøknerne rundt omkring i de nordiske lande på denne tid. I denne bog fortæller filolog og bibliotekar Sofus Larsen om denne skønne kunst, herunder om de klostre, hvor det var muligt at lære guldspinding og guldbroderi, hvad man broderede og om disciplinens udvikling op igennem middelalderen.Sofus Kristian Larsen (1855-1938) var dansk forfatter, bibliotekar og filolog. Han påtog sig det store og længe forsømte arbejde med systematisk at konservere Universitetsbibliotekets værdifulde håndskriftsamling, som han senere skrev om som forfatter. Sofus Larsen står endvidere bag en lang række interessante bøger og afhandlinger om ældre dansk kultur- og litteraturhistorie.

Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

I "Dansk middelalderarkæologi" fortæller Niels-Knud Liebgott om de vigtigste middelalderarkæologiske landvindinger i Danmark. Som forsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet har Liebgott selv udført arkæologiske undersøgelser og med denne indgående viden og erfaring i bagagen beskriver han, hvordan middelalderarkæologien har bidraget til nye erkendelser om perioden. Læs blandt andet om middelalderens teknik og håndværk, fund og datering af keramik og om middelalderens søfart og handelspladser.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Andet bind fokuserer på skuespilkunsten i middelalderen og renæssancen samt dens udspring af den katolske gudstjeneste og de såkaldte Adamspil og Mariespil. Den fortæller om de dominerende kristne motiver og skuespillernes arbejde med disse, de forskellige samfundsklasser, som skuespillerne kom fra, og samfundets syn på skuespillerne.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Helt op i det 19. århundrede har natmænd spillet en vigtig, omend foragtet rolle, i de danske bysamfund. I ældre tid var de bøddelens medhjælpere, og i senere tider nøjedes de med at tømme lokumsspande om natten og andet uhumsk arbejde. For det meste var det tatere, som ikke havde meget andet arbejde at vælge imellem, der måtte tage disse opgaver, som ingen anden ville have.Men hvem var disse omrejsende og lidet ansete mennesker, der bevægede sig på kanten af det danske samfund? Det ser L. Dyrhus nærmere på i sin spændende afhandling fra 1872 om tatere og natmænd i Danmark.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

"Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Første bind spænder fra missionstidens danske konger og fremmede kristenforkyndere over Knud den Riges arbejde for den danske kirke og senere Sven Estridsens forhold til den hamburgske ærkebiskop og den danske præstestand. Bogen slutter ved præstestandens stilling til kongedømmet under Svensønnerne i 1100-tallet.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

"Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Andet bind spænder fra tiden omkring sammenstødet mellem Kong Valdemar den 1. og ærkebiskop Eskild over Absalons tid som biskop og kroningen af Valdemar Sejr. Bogen slutter ved beskrivelsen af tiden under Valdemar sejr og dennes forhold til kirken og præstestanden.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Første bind af "Den danske historie" fortæller om de første danskere, der slog sig ned i landet og dannede et jæger-samlersamfund. Bogen fortæller om samfundets udvikling til et agerbrugssamfund, om begravelsesritualer, vikingetogter, nordisk mytologi samt de tidligste konger og deres betydning for landet. Sven Skovmand beskriver også, hvordan Margrethe I samlede Norden i ét rige, og hvordan dette rige gik til grunde i det stockholmske blodbad.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.