Europæisk historie: middelalderen

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

Richard II. ist nicht gerade ein beliebter Regent. Anstatt sich um wichtige Staatsgeschafte zu kummern, gibt der Konig lieber das Geld aus, das er seinen Untertanen als Steuern abverlangt hat. Unmut macht sich im Volk breit, und auch am Konigshof selbst hat Richard mit seinem Cousin Henry Bolingbroke einen gefahrlichen Widersacher. Eines Tages geht der leichtsinnige Konig zu weit - eine Revolte beginnt sich zu formieren. Englands Zukunft ist ungewiss...-

Der englische Konig Johann sieht seinen Thron in Gefahr: Philip, Konig von Frankreich, verlangt dass er abdankt und Johanns Neffe Arthur dessen Nachfolger wird. Eine unakzeptable Forderung fur Johann - England und Frankreich stehen kurz vor einem blutigen Krieg. Wechselnde Allianzen, Konflikte in beiden Konigsfamilien und ungeklarte Thronanspruche scheinen eine Einigung unmoglich zu machen. Das Schicksal beider Lander hangt nun von Konig Johann ab - kann er sich als Herrscher behaupten?-

Mörderischer als Game of ThronesDie vielleicht machthungrigste und gefürchtetste Dynastie Englands – die Plantagenets: Angefangen beim berühmten König Richard Löwenherz im 12. Jahrhundert bis zu Richard II. im 14. Jahrhundert reicht diese legendäre Königsfolge auf den Britischen Inseln. Es war eine Zeit voller Kriege und Intrigen, die in dieser Ausgabe von G/GESCHICHTE auf gewohnt spannende sowie eindrückliche Art und Weise von unterschiedlichen Blickwinkeln beleuchtet wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Selvom man i den tidlige middelalder ikke kendte til vævning med guld- eller sølvtråd i Norden, opstod der så småt en tradition for guldspinding og guldbroderi blandt adelsfrøknerne rundt omkring i de nordiske lande på denne tid. I denne bog fortæller filolog og bibliotekar Sofus Larsen om denne skønne kunst, herunder om de klostre, hvor det var muligt at lære guldspinding og guldbroderi, hvad man broderede og om disciplinens udvikling op igennem middelalderen.Sofus Kristian Larsen (1855-1938) var dansk forfatter, bibliotekar og filolog. Han påtog sig det store og længe forsømte arbejde med systematisk at konservere Universitetsbibliotekets værdifulde håndskriftsamling, som han senere skrev om som forfatter. Sofus Larsen står endvidere bag en lang række interessante bøger og afhandlinger om ældre dansk kultur- og litteraturhistorie.

Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

"Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Andet bind spænder fra tiden omkring sammenstødet mellem Kong Valdemar den 1. og ærkebiskop Eskild over Absalons tid som biskop og kroningen af Valdemar Sejr. Bogen slutter ved beskrivelsen af tiden under Valdemar sejr og dennes forhold til kirken og præstestanden.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Første bind af "Den danske historie" fortæller om de første danskere, der slog sig ned i landet og dannede et jæger-samlersamfund. Bogen fortæller om samfundets udvikling til et agerbrugssamfund, om begravelsesritualer, vikingetogter, nordisk mytologi samt de tidligste konger og deres betydning for landet. Sven Skovmand beskriver også, hvordan Margrethe I samlede Norden i ét rige, og hvordan dette rige gik til grunde i det stockholmske blodbad.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?“Herrens vilje” er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet.Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman “Herrens vilje”, der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen “Munken” som en selvstændig fortsættelse til “Herrens vilje”.

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Sjælland. Steder, personer, historie" er første del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse på tværs af Sjælland gennem Strandvejen til Helsingør, til Farum og Æbelholt, fra Nordsjællandskysten over Roskilde og Sorø, til susåen ned over Sydvestsjælland. Med sin indgående viden om historie og kultur beretter forfatter Jens Fleischer levende om udviklingen af landets infrastruktur, om bygninger og kirker fra middelalderen, om det gamle Sorø Akademi og Herlufsholm kostskole og om livet i Danmark gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Jylland" er anden del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. I dette bind rejser forfatter Jens Fleischer rundt i Jylland på 44 dagsrejser, hvorfra han fortæller om mere og mindre kendte historier og kulturminder: Om kalkmalerier, oldtidsminder, gamle bygninger og deres beboere, Hærvejen som pilgrimsrute og om den historiske brug af lægeurter. Det er et levende værk, der henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie og kultur. Det er muligt helt eller delvis at følge Jens Fleischers 44 dagsrejser mens man læser bogen.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

Historians find the Middle Ages a period shrouded in mystery. On the one hand, sources speak of greedy kings and corrupt popes who flourished during a time of widespread hunger, disease and servitude. On the other, nobler thoughts began to flourish. Led by their blind faith in the word of god, holy orders of knights attempted to protect the weak.The most powerful was the Knights Templar, loved by the people and whose code was the epitome of honour. But the knights slowly succumbed to dark forces – if contemporary rumours are to be believed.The order made alliances with Muslim princes, performed devilish rituals and were corrupted by their immense wealth. And then one fateful day the knighthood’s most dangerous enemy decided to strike – with fatal consequences. This is the story of the rise and fall of the knights, their life on and off the battlefield, and the hunt for their legendary treasure.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War II, to the Viking raids, and the religious rituals of Ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

I 1400-tallets Italien drager den fattige forældreløse stalddreng Pio på en farefuld færd for at redde godsejerens datter, Bianca-Bella, som osmannerne har bortført og taget til fange. På sin eventyrlige rejse møder Pio både blodtørstige hajer og en djævelsk munk. Og hele tiden må han kæmpe for ikke at falde i hænderne på fjenden og ende sine dage som slave i Det Osmanniske Rige. Max Kruse (1921 - 2015) var en tysk forfatter og skrivent. Udover sin forfattergerning har han arbejdet som tekstforfatter og freelancejournalist. I sit hjemland er han mest kendt for børnebogsserierne "Der Löwe ist los" (1965) og "Urmel" (1969). På dansk foreligger ungdomsromanerne "Skyggebroderen" fra 1989 og "Morgenstjernen" fra 1992.

Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden. Den første skriftlige kilde, der nævner stedet, er pave Urban, der i 1186 tildeler ærkebiskop Absalon "borgen Havn med dens tilliggende", og siden da har byen vokset og er blevet smukkere og smukkere år for år. A.D. Jørgensen fortæller om Københavns tidligste historie, om den rolle, byen har spillet i landets historie og om dens udformning og udvikling gennem tiderne.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

"Vore berettende, ræsonnerende og polemiserende kilder, ja i mange tilfælde også de diplomatariske, bærer i rigt mål vidnesbyrd om, at spørgsmålet om den rette og saliggørende forståelse af kirkens og kristenhedens væsen og den kristnes (gejstliges og lægmands) funktion og pligter deri, under indtryk af de kriser, der rystede kristenheden, blev levende og påtrængende som ikke i nogen tidligere periode i middelalderens historie."I de første fire århundreder af det andet årtusind stredes kirken med de verdslige fyrster og konger om, hvem der havde ret til at udpege folk til de magtfulde og lukrative embeder som biskopper. Jakob Ballings doktorafhandling fortæller om investiturstriden, som den langvarige kamp kom til at hedde, og som førte til udnævnelsen af en såkaldt modpave, flytning af pavesædet til Avignon og ikke mindst et svækket prestige for pavestolen generelt. Selvom investiturstriden officielt sluttede ved udgangen af middelalderen, svækkede den pavens omdømme og magt mange år frem i tiden.Jakob Balling (1928-2012) var en dansk forfatter og professor i ældre kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og udgav en lang række bøger om kristendommens historie.

Munken Gherardo var sent i 1348 helt alene igjen i klosteret i Sør-Frankrike som han året før hadde delt med en prior og 34 ordensbrødre. Som i de fleste andre kloster etterlevde munkene nemlig regelen om å ta seg av syke og døende. De var derfor spesielt sårbare for den smittsomme pesten som i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskip. Like før pesten rammet, hadde Europa en befolkning på rundt 75 millioner. Fem år senere var tallet 40 millioner. Nesten halvparten var døde. Klostere og landsbyer lå øde, åkrene grodde igjen, og det var mangel på arbeidskraft. Men noen steder, som i de rike italienske bystatene, ble pesten fulgt av et oppsving: Plutselig var det nok mat til alle, og mangelen på arbeidskraft gav både høyere lønn og teknologiske framskritt. Og den avmakten Guds tjenere hadde vist overfor svartedauden, frigjorde menneskene fra religionens åk. I stedet blomstret nye tanker fram, der mennesket selv stod i sentrum.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

De monnik Gherardo was eind 1348 nog alleen over in het Zuid- Franse klooster dat hij een jaar eerder nog deelde met 35 anderen. Zoals in veel kloosters hadden de monniken de plicht te zorgen voor de zieken en stervenden, waardoor ze extra kwetsbaar waren voor de besmettelijke pest die Europa in 1347 via Italiaanse handelsschepen bereikte. Vóór de pest leefden er in Europa zo’n 75 miljoen mensen; vijf jaar later waren dat er nog 40 miljoen. Kloosters en dorpen lagen er verlaten bij, akkers werden niet meer bebouwd en er was een tekort aan arbeiders. Maar op een paar plekken, zoals in de rijke Italiaanse stadstaten, werd de pest gevolgd door een opleving: opeens was er genoeg te eten en het tekort aan arbeiders leidde tot hogere lonen en technologische vooruitgang. De mensen bevrijdden zich van het juk van de godsdienst nadat God het tijdens de pest had laten afweten en er kwam ruimte voor nieuwe ideeën die de mens zelf centraal stelden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Spisevaner siger meget om en befolkning og om et individ. Hvad man spiser, afhænger ofte af ens status i samfundet, men selvfølgelig også hvilke madvarer, der er til rådighed. Arkæolog og madhistoriker Bi Skaarup fortæller om mad og spisevaner i middelalderen, og hvad det siger om livet dengang.Bi Skaarup (1952-2014) var en dansk forfatter, arkæolog, madhistoriker og foredragsholder. Hun var museumsinspektør på Københavns Bymuseum i over 20 år og udgav flere kogebøger om madkultur igennem historien.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.

"Vi husker, at det var i det ulykkelige år 1131, at Knud Lavard var blevet myrdet. Otte dage efter fødte hans hustru, Ingeborg, sønnen Valdemar. Foruden ham havde ægteparret tre døtre; den mellemste af disse, som hed Kirsten, blev året efter faderens ulykkelige død gift med kong Magnus, senere kaldet "den blinde" i Norge. Hun var dengang kun femten år."Hans Rasmussen fortæller historien om dronning Kirsten, der trods sit giftemål med den gerrige og troløse kong Magnus nægtede at svigte sin danske familie. Romanen tager os tilbage til en fjern fortid, hvor kongemord næsten var hverdagskost.Hans Rasmussen var en dansk forfatter, der skrev en lang række historiske romaner om Danmarks fortid.

"Det, som knytter nordboerne sammen, er det nære slægtskab i sprog, som i en ikke fjern fortid var en uomtvistelig enhed i sprog. Den tid, da det nordiske mål lød ens i Trøndelagen, ved Mælaren og ved Dannevirke, ligger kun 1000 år tilbage."Johan Ottosen fortæller Skandinaviens lange og spændende historie samt om landenes forhold til hinanden og til omverdenen.Andet bind fortæller om tiden efter Margrete I har forenet Norden og sat Erik af Pommern på tronen. Johan Ottosen fortæller om Sveriges løsrivelse af Unionen, om korstogene i Spanien og Grækenland og om Columbus’ opdagelse af Amerika. Bogen fortæller også om reformationen, om enevælden i Danmark og Norge samt om de mange krige, der raserede Europa i middelalderen.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

De plyndrede vores nabolande, sejlede af sted i flotte vikingeskibe og var store, stærke krigere, der var berygtede langt omkring. Forestillingerne om vikingetiden og vikingerne er mange, og alskens TV-serier og film har ikke gjort meget for at pille de traditionelle syn på tiden fra hinanden. Men de stereotype fremstillinger giver ikke en retvisende billede af livet i vikingetiden.I denne podcast kan du komme i dybden med vikingetiden og blandt andet få svar på, hvorfor vikinger bliver fremstillet så stereotypt. Og så introducerer vi et nyt element: Et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Henriette Lyngstrøm, arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet- Anne-Christrine Frank Larsen, leder af Trelleborg- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Da brat mir einer einen Storch! Dem Mittelalter begegnet man überall, in Zeitungsartikeln, Bestseller-Romanen und E-Mails. Die Welt der Ritter, Minnesänger, Kaiser und Könige ist auch in unserer Zeit noch lebendig. Denn wer würde sich nicht lieber aus dem Staub machen, als Scherereien zu bekommen, oder ist mit seinem Latein am Ende, weil der Computer über die Wupper gegangen ist? Gerhard Wagner, Burgvogt der Marksburg am Rhein, hat 250 solcher heute noch gebräuchlichen Redewendungen gesammelt und erläutert in diesem reich illustrierten Buch so kompetent wie unterhaltsam deren Herkunft. Der Leser kann über das Register gezielt nachschlagen oder sich beim Schmökern auf die Bauernhöfe, Burgen und Turnierplatze des Mittelalters entführen lassen. Der Autor kennt das Mittelalter aus dem Effeff und erstaunt mit den überraschenden Zusammenhängen, die er aus dem Hut zieht. Seine Erklärungen haben Hand und Fuß, sodass die Welt der Redewendungen dem Leser nicht mehr spanisch vorkommt.

Das Mittelalter, vordergründig von einer rigiden christichen Moral geprägt, kannte die Lust an Liebe und Sinnlichkeit, ohne Reue und Gewissensbisse. Wie selbstverständlich Sexualität gelebt wurde – sowohl in der Ehe wie auch außerhalb – macht das Hörbuch ebenso anschaulich wie den uneingeschränkten Genuss anderer Lebensfreunden, des Essens und Trinkens (in den Klöstern waren zwei Liter Wein pro Tag und Person durchaus an der Tagesordnung), der Feste und des Tanzes. Dabei geht Jean Verdon ausgesprochen differenziert vor, zeigt, wie Sexualität sich in der Dichtung wie in medizinischer Literatur niederschlägt, welchen unermüdlichen Kampf die Kirche gegen vermeintlich verderbliche Lüste führte und wie religiös motivierte Sublimation eine Sensibilisierung für das Geistige und Ästhetische förderte. Letztendlich aber gelingt es Jean Verdon mit leichter Hand, unser Bild vom Mittelalter deutlich aufzuhellen: weniger Askese, mehr Sinnlichkeit.

Machtgewinn und Machtbehauptung der Medici im Florenz des 15. Jahrhunderts waren schon für die Zeitgenossen ein Lehrstück der Politik: Wie konnte es gelingen, scheinbar übermächtige Gegner aus älteren und vornehmeren Familien zu verdrängen? Wie ließ sich eine vorher relativ offene Republik so umformen, dass der Wille der Medici maßgeblich und durchsetzbar wurde? Als packendes Drama in fünf Akten erzählt Volker Reinhardt den Machtkampf der Medici – mit Cosimo de Medici als „Hauptdarsteller". Von ihm lässt sich lernen: Wie man Geld in Macht ummünzt, durch nützliche Netzwerke dauerhaften Einfluss ausübt und den Schein zur Verwandlung des politischen Seins einsetzt. Was sich in Florenz zwischen etwa 1400 und 1450 abspielte, ist zeitbedingt und zeitlos zugleich.

Karl der Große gehört zu den bekanntesten historischen Persönlichkeiten des Abendlandes. Er gilt als Vater Europas. Selbst verstand er sich als Erneuerer des Römischen Reiches und somit direkten Nachfolger der römischen Kaiser. Welche Voraussetzungen führten zur Kaiserkrönung des Karolingers? Warum gilt der fränkische König als Wegbereiter des vereinten Europas? Wie gestaltete sich das Privatleben dieses „konservativen Reformpolitikers", der zwar versuchte, die Unterdrückung der Armen durch die Mächtigen zu lindern, den man heute aber ebenso als brutalen Kriegsherrn sehen würde? Kenntnisreich und anschaulich zeichnet Roland Pauler die Schritte Karls zur Kaiserkrönung nach. Der Weg führt dabei vom antiken Rom in die heilige Stadt des Jahres 800.