Europæisk historie: middelalderen

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

I den tidlige middelalder kæmpede en brødreflok om magten i Danmark. Brødrene var alle efterkommere af Ulf Jarl, der også var kendt som Ulven fra Skåne. Ulveslægten var stærk, og kongen havde fået mange børn. Hvem af dem ender med at arve kronen? Bliver det den stærke Erik? Knud, der drømmer om at erobre England? Svend, der vil på korstog til Jerusalem? Eller en af de mange andre?"Ulveslægten", der både præsenterer læseren for fortidens legender og for historisk fakta, henvender sig til historieinteresserede børn i alderen ni til tretten år.Anders Lundt Hansen (f. 1973) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, holder foredrag på Folkeuniversitetet og rundt omkring i landet, skriver for bl.a. Weekendavisen og medvirker i tv-udsendelser, senest serierne "Gåden om Danmarks første konge" og "Gåden om Odin" på DR2. Har tidligere udgivet "Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten" samt tegneserien "Runernes Verden" (s.m. Niels Roland og Lisbeth Imer) og børnebøgerne "Jellingmysteriet" og "Nordens hersker".

Ellen Jørgensens beretning om Valdemar Atterdag er baseret på nogle af de allerældste kilder om den store konge. Meget af informationen er hentet fra gamle folkeviser, som gennem flere århundreder er blevet overleveret om Valdemar Atterdag og de mange spændende begivenheder under hans herredømme.Bogen udkom første gang i 1911.Ellen Sophie Rasmine Jørgensen (1877-1948) var en dansk historiker og bibliotekar, der fra 1915 til 1941 var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun endvidere var leder af Håndskriftsafdelingen. Ellen Jørgensen udgav flere bøger om dansk historie og bidrog med en lang række artikler til Historisk Tidsskrift.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

Erik Klipping var den første konge som underskrev en håndfæstning, som sikrede adelens og kirkens rettigheder. Alligevel var han også den sidste danske konge, som er blevet myrdet. Og vi ved ikke engang, hvem der gjorde det. I denne true crime fortælling fra 1200-tallet kigger vi på mistænkte og dømte.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

"De ældste vidnesbyrd om Dannebrog er billedlige fremstillinger; korset forekommer ikke blot fra Valdemar Atterdags tid i de danske kongers segl som et våbenmærke, men i Erik af Pommerns findes det desuden som et vajende flag, hvis stang holdes af de tre løvers forlapper."Vi ved, at Dannebrogs historie går langt tilbage i tiden, og alligevel er så meget om flagets vævet ind i myter og formodninger. A.D. Jørgensens artikel redegør for nogle af de vigtigste kilder, som fortæller om det danske flags spændende og sagnomspundne historie.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Var det egentlig Absalon, der grundlagde København?Kom med helt tilbage til det ældste København - før byen overhovedet havde et navn. Der findes få skriftlige kilder om hovedstadens tilblivelse, men under udgravningen af Københavns metros Cityring fandt man helt nye spor fra fortiden. Jane Jark Clausen, der er arkæologisk leder på Københavns Museum, fører os gennem hemmelighederne fra byens start. Turen går blandt andet forbi Rådhuspladsen, Slotsholmen og Gammeltorv.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Selvtægt er ulovligt, og som borger har man ret til ikke at blive overfaldet af sin nabo og såmænd også af staten. Den tankegang er helt banal for os i dag. Den måde at tænke på er urgammel, men et afgørende trin i forhold til at få os alle til at tænke på den måde var Valdemar II Sejr’s Jydske Lov fra 1241, hvor han fik fred og vi fik ret.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Med et ønske om at udbrede kendskabet til kunsthistoriens store mestre blandt den brede befolkning udarbejdede forfatter og redaktør Anna Erslev i perioden 1915-19 trebindsværket "Billedkunstens mestre I-III". Erslevs indgående viden om billedkunsten og sans for formidling gør opslagsværket levende og vedkommende for både kunstkendere og de uindviede.Første bind byder på en indledning om oldtidens og middelalderens kunst og bevæger sig videre til kunsten og kulturen fra den tidlige italienske renæssance og herfra videre til den nederlandske og tyske til højrenæssancen med kunstnerportrætter af blandt andet Leonardo da Vinci og Michelangelo.Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

Historien om Abélard og Héloïse og deres lidenskabelige kærlighedsforhold i middelalderens Frankrig er kendt verden over og er et af litteraturens tidligste kendte eksempler på romantisk kærlighed. Abélard var i 30’erne, da han blev ansat som lærer for den godt tyve år yngre Héloïse. Da deres forhold blev kendt af Héloïses onkel, giftede de sig i hemmelighed, men da Abélard alligevel som straf blev kastreret af Héloïses slægtninge, gik begge ægtefæller i kloster. Først mange år senere genoptog de kontakten og begyndte at skrive breve til hinanden. Deres gribende brevveksling bliver i dag betragtet som et litterært mesterværk.Pierre Abélards selvbiografi og brevene blev første gang udgivet på dansk i 1905.Pierre Abélard (1079-1142) var en fransk teolog og filosof. I vor tid er han mest kendt for sit kærlighedsforhold til den purunge Héloïse, der også var hans elev – et kærlighedsforhold, der skildres i brevform i hans selvbiografi.

En el año 1306, el joven Guillem Belibasta se ve obligado a cometer un asesinato con su puñal de hoja curva para proteger a su familia. Convertido en fugitivo, viaja de Occitania a Morella y comienza una aventura repleta de traiciones, acción y amor en la que conocerá a personajes de todo tipo que jamás habría imaginado. Una novela absorbente plagada de hechos y personajes históricos que nos presenta la vida cotidiana y los sueños de un grupo de herejes en tiempos de tesoros, rituales, inquisidores, moriscos, judíos y templarios.Este audiolibro está narrado en castellano.Víctor Amela es periodista y escritor. Se licenció en periodismo por la Universidad Autónoma de Barcelona y también estudió la carrera de derecho, pero abandonó los estudios en cuarto curso. Entró con veintitrés años como becario en el periódico La Vanguardia, donde ha desarrollado la mayor parte de su carrera. Es en este mismo diario donde creó el célebre espacio de entrevistas «La Contra», por donde han pasado más de mil ochocientas personalidades. También ha ejercido la docencia en la Universidad Autónoma de Barcelona, la Universitat Ramon Llull y la Universitat Oberta de Catalunya. Ha recibido numerosos galardones tanto por su labor como periodista como por su labor como escritor, de entre los que destacan el Premio Ondas y el Premio Ramon Llull.

Grote historici zijn in staat om de clichés te doorprikken. Iedere Nederlander kent de 17de eeuw als de Gouden Eeuw, maar Huizinga zet in deze beknopte grote vraagtekens bij die term. Hij probeert een genuanceerd beeld van de 17de eeuw te schetsen en vindt een tijd van evenwicht, matigheid en harmonie. Nederland was politiek achter op de rest van Europa, maar de Middeleeuwse machtsverhoudingen werden door de economische groei wel subtiel gewijzigd. Huizinga is ook geboeid door de sterke neergang van de Nederlandse cultuur in de 18de eeuw en vraagt zich af hoe de situatie zo snel zo radicaal kon veranderen. Met zijn typische oog voor schoonheid legt hij dwarsverbanden tussen maatschappij en kunst, politiek en Vermeer.De Nederlandse historicus Johan Huizinga (1872-1945) was al bij leven een internationale beroemdheid. Zijn belangrijkste werken zijn "Herfsttij der Middeleeuwen" (1919), "Erasmus" (1924), "In de schaduwen van morgen" (1935) en "Homo ludens" (1938). Hij was een groot stilistisch talent en schreef over het verleden in een zintuiglijke stijl. Historicus Willem Otterspeer schreef dat Huizinga "een historisch zintuig" had. Schrijver Jeroen Brouwers vond dat Huizinga’s "Herfsttij der Middeleeuwen" deel zou moeten uitmaken van de literaire canon.

Da Marsk Stig og hans mænd havde gjort det af med den grusomme og forhadte kong Erik Glipping i Finderup Lade, vendte han hjem til sin hustru, Ingeborg, der havde tigget ham om ikke at begå mord på selv den sletteste af mænd. Et øjeblik nåede han at holde hende i sine arme, inden hun sank død om mod hans bryst. Det følgende år forskansede han sig på sin gård på øen Hjelm, når han da ikke var ude på røvertogt mod de, der endnu var kongemagten tro. Ikke desto mindre forstår den bitre morder, at det blot er et spørgsmål om tid, før hans held løber ud, og hans borg på Hjelm ikke længere kan holde omverdenen ude.Adolphine Fogtmann (1847-1934) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og børnebøger. Hun debuterede som forfatter i 1884 med romanen "Fra Munkebjerg", som hun skrev under pseudonymet Èdini. De fleste af hendes senere bøger udgav hun under sit eget navn.

Obre les portes d'aquest llibre per descobrir els secrets millors guardats del cristianisme: els monestirs de dones i les comunitats que es van crear en l'interior d'aquests edificis. El component femení ha tingut un paper important en el cristianisme, però sempre relegat a un segon lloc. En aquest llibre, Maria Carme Roca vol donar llum a les vides de les abadesses i priores més representatives de Catalunya, durant els segles IX al XV.Maria Carme Roca (Barcelona, 21 de novembre de 1955) és llicenciada en Història i Filologia Catalana. Des dels anys noranta ha escrit més de quaranta obres, la major part juvenils o infantils, però també ha treballat en novelles adultes i ha col·laborat en l'elaboració de diversos guions. Ha rebut premis literaris com el Néstor Luján de novela historica o el Premi Barcanova de literatura infantil i juvenil.

Trænger du til en hobby? Overvejer du at oversætte Biblen? Tænk lige en ekstra gang. Og lyt til dette afsnit. I denne uge snakker vi nemlig om, hvordan bibeloversættelser var en livsfarlig hobby i middelalderen!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Gedske Horeunge og hendes mor, Maria, arbejder på en lille landsbykro, hvor livet er hårdt og brutalt. Da ravne og sorte rotter begynder at dukke op i landsbyen i hobetal, er Gedske sikker på, at det er et varsel om en stor fare, der er på vej. Hun vil væk fra byen, men hendes mor vil blive. Hun forstår ikke, at det er pesten, der er ved at arbejde sig op igennem Europa, og at ingen i by længere er sikker."Ravnetid" udkom første gang i 1996.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

En este poema alegórico escrito en 1454 y compuesto por cincuenta y tres octavillas, don Íñigo López de Mendoza arremete contra su gran enemigo declarado, don Álvaro de Luna, Condestable de Castilla. Don Íñigo López de Mendoza siempre había mostrado su rechazo ante la manera de ejercer el poder de don Álvaro de Luna y cuenta en su haber con más escritos dirigidos al Condestable de Castilla, sin embargo es esta la obra más destacada de su enemistad, en la cual el Marqués de Santillana no aplica un mero tono reivindicativo, sino que también da valor a la moral humana.Íñigo López de Mendoza fue el hijo del almirante de Castilla Diego Hurtado de Mendoza, señor de Hita y Buitrago, y de Leonor de la Vega, miembros de dos de las casas nobiliarias más poderosas de Castilla. Huérfano de padre desde muy corta edad, fue su madre quien administró la riqueza que heredó de este. Como militar participó en la batalla de Huelga y de Olmedo y fue precisamente tras esta última cuando le fue concedido el título de Marqués de Santillana. Como poeta cultivó diversos estilos que van desde sonetos y poemas didácticos hasta composiciones satíricas.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

"Lov er lov og lov skal holdes", siger man. Men loven er blevet ændret hele danmarkshistorien igennem. I professor Ole Fengers utraditionelle retshistorie om lov og ret vises, hvordan reglerne hele tiden skifter. For eksempel maner det til eftertanke, at "staten" og dens magtapparat højst er 300 år gammel, og at begrebet den private ejendomsret er endnu yngre.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Charlemagne – carolus magnus – Karl der Große: Dieses Feature zeichnet das Bild eines der faszinierendsten Protagonisten der deutschen Geschichte und seiner Pläne für ein neues Rom. Die Produktion des WDR vermittelt einen vielschichtigen Blick auf den großen Herrscher zu der Zeit, als mit dem Bau der achteckigen Pfalzkapelle der Grundstein für das geplante Reichszentrum gelegt wurde. Zu Wort kommen dabei Biographen Karls des Großen, Kunsthistoriker, Karls Verbündete, Lehrer, seine Bewunderer und Gegner. Für musikalische Untermalung sorgen gregorianische Mönchsgesänge und Orgelmusik. Ein Kultur-Beitrag zum Hören auf höchstem Niveau!

"Ryd Klosters årbog" har fået sit navn, fordi man mener, at den er blevet til i Ryd kloster i Angel i Sønderjylland. Årbogen skriver sig ind i en middelalderlig tradition, hvor man nedskrev årlige kalendernotitser og derfor er de fleste årbøger meget kortfattede selvom de med tiden blev mere omfattende. Disse nedskrivninger er til gengæld et enestående bidrag til vores historieskrivning og vores viden om politiske, religiøse og kulturelle strømninger og stridigheder i middelalderen. "Ryd Kloster årbog" er oversat fra latin af forfatteren selv og rummer også en stamtavle over det danske kongehus.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Sjællandske krønike" er den fælles betegnelse for to middelalderlige årbøger. De oprindelige bøger er for længst gået til grunde, og de eneste overlevende kilder er afskrifter af afskrift. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv. Krøniken omhandler perioden 1028 - 1363 og er sammensat af mange forskellige kilder, herunder helgenlegender og brudstykker af Saxo. Det er en fascinerende middelalderlig form for historieskrivning og giver blandt andet et levende indblik i de bevægende år af Valdemar Atterdags regering.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.