Europæisk historie

Junker Sølver Falk bor ved siden af den rige og strenge ridder Sten Basse og hans smukke unge datter Gro. En dag kommer den unge junker tilfældigt til at se Gro nøgen på Æbelø, og det vækker ridderens vrede og had. Sagesløs og ude af stand til at forsvare sig bliver Sølver kastet ned i fangekælderen under ridderens borg som straf for at have begæret Gro. Men skønt fangekælderens tykke mure afholder Sølver fra at opsøge Gro, kan de ikke afholde Gro for at liste sig ned og tale med Sølver, som hun fatter større og større sympati for."Æbelø" er en romantisk skildring af middelalderens Danmark og den tidsløse kærlighed, der også dengang kunne spire mellem to mennesker på trods af de sociale såvel som fysiske skel, der skilte dem.slxSophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Grausamkeit und Toleranz sind Begriffe, die in heutiger Zeit nicht recht zusammenpassen. Jedenfalls rühmen sich unsere westlichen Regierungen gerne ihrer Menschlichkeit und Toleranz, während mehr oder weniger feindlich gesinnte Autokratien wegen ihrer Grausamkeit und Intoleranz verurteilt werden. Die Begriffspaare anders zu kombinieren, ist definitiv nicht üblich. Oder kennen Sie ein Regime, das etwa als menschlich und intolerant tituliert wird?Manche Aspekte der Hunnen erscheinen uns vielleicht auch deswegen so fremd. Nahezu sämtliche Quellen vom Römischen Reich über Indien bis China betonen die außerordentliche Grausamkeit der hunnischen Völker – was den Verdacht nahelegt, dass diese tatsächlich grausam vorgingen. Auf der anderen Seite erlaubte es Attila allen Unterworfenen in seinem Reich, nach eigener Fasson selig zu werden. »Das war alles andere als ein totalitärer Staat«, urteilt Professor Falko Daim im Interview. Die Hunnen zeigten sich derart offen und tolerant, dass eine spezifisch hunnische Kultur und Religion heute kaum mehr auszumachen sind. Mit dieser Vorgehensweise standen sie nicht allein: Auch die Römer kombinierten vor ihrer Christianisierung erschütternde Grausamkeit mit hoher Toleranz. Völkermorde, Massenversklavungen und entsetzlich qualvolle Hinrichtungen gehörten zum Standardrepertoire. Zugleich gewährten Roms Behörden freie Religionsausübung, solange man dem Kaiser huldigte, also gleichsam auf dem Boden ihres Grundgesetzes stand. Hunnen wie Römer zeigen so, dass es machtvolle Herrschaftsmodelle gibt, die weit von unserem Erfahrungshorizont abweichen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter om sine studieår i Berlin omkring århundredeskiftet, om studieture til Grækenland, hvor han for alvor fik fingrene ned i antikkens muld, og om rejser rundt i det åbne og venlige Europa, hvis uskyld og samhørighed endnu ikke var blevet vasket bort af første verdenskrigs blodsudgydelser. Bogen fra 1947 giver et spændende indblik i forskellige europæiske kulturer set gennem øjnene på en ung videbegærlig idealist.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

« Au bord du gouffre du 20e siècle, quatre icônes mondiales ont incarné de manière exemplaire et jusqu’à aujourd’hui ce que cela signifie de mener une vie véritablement libre ».Les années 1933 à 1943 marquent le chapitre le plus noir de la modernité européenne. Face à la catastrophe, quatre femmes philosophes, à l’orée de leur 30 ans, Simone de Beauvoir, Simone Weil, Ayn Rand et Hannah Arendt, développent leurs idées visionnaires : sur la relation entre l’individu et la société, l’homme et la femme, le sexe et le genre, la liberté et le totalitarisme, Dieu et l’homme.Leur parcours aventureux en tant que fugitives, activistes, résistantes, les mène de Leningrad de Staline à Hollywood, du Berlin d’Hitler et du Paris occupé ; mais surtout à des pensées révolutionnaires sans lesquelles notre présent – et notre avenir – ne seraient pas les mêmes.« Une aventure intellectuelle hors norme que raconte Wolfram Eilenberger, avec le souffle épique des narrateurs de grandes fresques historiques ». Philosophie MagazineWolfram Eilenberger a étudié la philosophie, la psychologie et la philologie. Depuis 2011, il est le fondateur et le rédacteur en chef de Philosophie Magazine en Allemagne. Son premier livre traduit en français, Une vie meilleure (Flammarion, 2012) a reçu le Prix de philosophie Mindelheimer et son précédent ouvrage, Le Temps des magiciens aux éd. Albin Michel a été élu meilleur essai étranger en 2019. Son présent ouvrage, Les Visionnaires, est un best-seller en Allemagne et en cours de traduction dans 9 pays.

Erasmus fra Rotterdam (1466-1536) var en af den nordeuropæiske renæssances vigtigste skikkelser. Hans forsøg på at reformere den katolske kirke indefra gjorde ham upopulær hos både katolikker og protestanter, og i takt med at protestantismen vandt frem i Nordeuropa blev hans synspunkter mere og mere farlige, ikke mindst i forhold til de fanatiske og intolerante calvinister og Martin Luther, hvis indflydelse bare voksede og voksede.Stefan Zweig tegner et spændende portræt af Erasmus fra Rotterdam, der i sin samtid blev kaldt humanisternes prins af andre humanister og frisindede mennesker. Bogen udkom første gang i 1934.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Kejserinde Eugénie (1826-1920) blev ikke blot Frankrigs sidste kejserinde, hun var også en af landets mest bemærkelsesværdige og intelligente monarker. Ægteskabet med Napoleon III var ulykkeligt, men mandens utroskab fik hende til at dreje sin opmærksomhed mod politik, som hun viste sig at have et stort talent for. Også efter kejserrigets fald i 1870 og hendes mands død i 1873 vedblev hun at spille en rolle i samfundet omkring sig. I sit eksil i England indrettede hun sin store landejendom til sygehjem for de sårede soldater i første verdenskrig, ligesom hendes interesse for politik forblev stærk hele livet igennem.Octave Aubrys biografi skriver sig ind under huden på denne spændende historiske skikkelse, der på mange måder overstrålede sin ægtemand, der skaffede hende pladsen på tronen. Bogen udkom oprindeligt i 1938.Octave Aubry (1881-1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen "De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom "Napoleons privatliv" (1939) og "Kejserinde Eugénie" (1931).

Napoleon Bonaparte I (1769-1821) er en af europæisk histories mest berømte og indflydelsesrige personer, og hans politiske og militære ambitioner har været med til at forme ikke blot Frankrigs, men hele Europas historie. Historiker og forfatter Octave Aubry tager os med bag kulisserne i den store statsmands privatliv og præsenterer os for de personer, der var en del af hans liv.Bogen starter helt tilbage i barndommen på Korsika og beretter om den stejle rangstige, han måtte kravle op ad for at bryde med fastlandsfranskmændenes fordomme mod korsikanere. Den omhandler endvidere hans stormfulde ægteskab med Joséphine de Beauharnais, deres bitre skilsmisse og hans kærlighed til den polske adelskvinde Marie Walewska."Napoleons privatliv" udkom første gang i 1939.Octave Aubry (1881-1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen "De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom "Napoleons privatliv" (1939) og "Kejserinde Eugene" (1931).

"Næste søndag går Bianca til messe i San Giovanni.Pietro står bag en af søjlerne, og da Bianca går forbi, fulgt af den gamle Giovanna, stikker han et brev til hende. Hun bliver blussende rød og gemmer hurtigt brevet på sit bryst, der knitrer det under hele gudstjenesten og brænder hende under hjertet, hun tror, at alle kan se noget på hende, og hvert øjeblik sænker hun øjnene mod den bølgende barm."Bianca Capello (1548-1587) var en af den italienske renæssances mest indflydelsesrige mennesker i kraft af sin position som hustru og officiel rådgiver til ærkehertug Francesco Medici af Toscana. Georg Rønbergs biografiske roman om den kloge adelskvinde tager os helt tilbage til hendes barndom i Venedig, hendes stormfulde kærlighed til sin første mand Pietro Bonaventuri, som hun som bare 15-årig stak af med og giftede sig med i Firenze, samt om hendes andet ægteskab med den magtfulde Medici.Bogen er oprindeligt udgivet i 1924.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"Længe stirrer Pietro på det elskede ansigt, genkalder sig hvert træk, for ham glider de døde gipslåg til side, og Giovannis øjne stråler ham i møde lysende af livsmod, af styrke og frygtløshed. Giovanni! hvisker han, tænker han. Hvor færdes du nu, hvor lyder din latter? Og han ser ham for sig, den unge, ranke kondottiere. Han mindes deres glade, vilde nætter i lejren, deres arbejdsdage, deres lange, alvorlige eller sælsomme samtaler. Den gang har Pietro for første gang truffet en mand, som er stolt, uafhængig, frygtløs – ærlig. Han frygter ikke døden, ja ikke livet engang."Georg Rønbergs biografiske roman "Aretinos kærlighed" handler om den italienske forfatter og meningsdanner Pietro Aretino (1492-1556), hans indflydelse på livet i bystaterne Firenze og Venedig og mest af alt om hans tragiske kærlighed til den magtfulde Giovanni Medici. Romanen er en smuk skildring af kærlighed mellem to mænd i renæssancens Italien.Bogen udkom oprindeligt i 1929.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"Et par alvidende, lastefulde øjne i et ungt og dejligt ansigt med blonde, gyldne lokker.Hvor erfaren var ikke denne sytten-attenårige kvinde."Georg Rønbergs biografiske roman handler om en af Venedigs mest berømte og indflydelsesrige kurtisaner, Veronica Franco, der var anerkendt for både sit digteriske talent og de råd, hun kunne give bystatens mest magtfulde mænd. Bogen handler samtidig om kurtisanernes helt specielle position i renæssancens Venedig, hvor deres magt og indflydelse var betydelig, men deres skæbne alligevel var yderst usikker og deres ry blakket.Bogen udkom første gang i 1918.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

"Niccolo blev stående i dybe tanker. Han tænkte på den lille pige, som var ganske ensom i det store hus. Gamle Cosimo havde atter fået ret: ’Alt for stort et hus til så lille en familie!’ Nu var denne lille, tre uger gamle pige, som i dåben havde fået navnet Caterina Maria Romola af Medici, den eneste levende, som igen var i Firenze af Cosimos direkte efterkommere, og folket havde allerede vænnet sig til at kalde hende ’den lille hertuginde’, det samme folk, som snart ville have jaget hendes fader hertugen ud af Firenze, om ikke han nu havde ligget død deroppe."Caterina af Medici er en af de mest berygtede skikkelser fra renæssancen. Hun var lige så snu, som hun var skruppelløs, og skyede ingen midler for at bevare magten for sig selv og sin slægt. "Den lille hertuginde" er en historisk roman, der fortæller om Caterina af Medicis barndom, inden hun blev den frygtede og intrigante statskvinde, som hun ellers huskes som."Den lille kejserinde" udkom første gang i 1930.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

Maria Stuart er bare seks dage gammel, da hun bliver dronning af Skotland. Som sekstenårig bliver hun tillige dronning af Frankrig. Og så strides hun med Elizabeth I om retten til den engelske trone. Maria Stuarts liv blev formet af en lang række dramatiske begivenheder, og det endte på skafottet i 1587, da hun efter sytten års fangenskab blev halshugget på ordre af Elizabeth.Stefan Zweig fortæller i ”Maria Stuart” den voldsomme og spændende historie om 1500-tallets skotske dronning. Denne oversættelse udkom første gang i 1936.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

"Prinsessen af Orleans, den sekstenårige Caterina de Medicis, havde allerede længe været oppe. Hun havde tilbragt en søvnløs nat ved siden af sin gemal, den syttenårige prins Henrik. Men han havde bare sovet sin tunge, næsten livløse søvn efter dagens trættende sport. Han havde ikke mærket hendes gråd. Hun var krøbet helt ud i den ene kant af den store seng og havde gemt sit hoved under puden. Hun fyldte så lidt ved siden af Henrik. Han var allerede en mand, og hun var kun en lille pige."Caterina af Medici er som ganske ung blevet gift med den franske kronprins Henrik. Hendes magtfulde slægtninge er døde, og nu ser resten af hoffet hende ikke længere som en prins værdig. Den unge prinsesse føler sig alene og ubeskyttet ved det fremmede hof, som er et farligt sted at være venneløs."Dronning og elskerinde" er en historisk roman om livet ved det franske hof under kong Frants den første og Henrik den anden. Bogen fortæller om livet ved hoffet, de utallige krige, der blev udkæmpet, og om hvordan dronningerne efterhånden som de blev ældre blev sat til side til fordel for unge smukke elskerinder."Dronning og elskerinde" udkom første gang i 1933 og er en uafhængig fortsættelse af romanen "Den lille hertuginde" om Caterina af Medicis barndom i Firenze.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"I århundreder havde der i Europa og derfor også i Danmark været religiøse, ideologiske, kulturelle, sociale og politiske strømninger, der førte til den endelige sprængning af romerkirken. Luthers brud var blot én af mange betingelser, der udløste en latent spændingstilstand og satte en kædereaktion i gang, der skulle få enorme følger for alle sider af europæisk religiøst, politisk og socialt liv, både i de lande, der forlod romerkirken, og i de lande, hvor reformationen ikke kunne vinde varigt indpas, og for romerkirken selv, der med modreformationen formåede at reetablere, stabilisere og forny sig, så den kunne modstå nye storme og ovenikøbet vinde tabte områder tilbage."Reformationen fra katolicisme til protestantismen er en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien, og den kom til at få betydning for både de religiøse, politiske, kulturelle og sociale forhold i Danmark.I "Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde" fra 1975 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om de dramatiske begivenheder, der førte op til bruddet med den katolske kirke, om Martin Luther og de danskere, der kæmpede for at gøre Danmark til et protestantisk land, og hvilke enorme omvæltninger det førte til i det danske samfund, ikke mindst for kongen, der pludselig ikke længere skulle dele sin magt og rigdom med kirken.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.