Europæisk historie

Ein episches Abenteuer in dunklen Zeiten: Der Historienroman "Die sieben Monde des Jakobus" von Bestsellerautorin Brigitte Riebe.Das streng calvinistische Genf des 16. Jahrhunderts ist kein sicherer Ort für eine Katholikin – und so steht die junge Clara Weingarten nach dem Tod ihres Mannes nicht nur mittellos da, sondern muss auch gegen immer heftigere Anfeindungen und bitteren Verrat kämpfen. Noch dazu gibt es in ihrer Familiengeschichte Geheimnisse, die sie nicht versteht; können ihr die Aufzeichnungen ihrer Vorfahrin dabei helfen, diese zu entschlüsseln? Auf Pilars Spuren wagt Clara darum die gefährliche Reise ins ferne Santiago de Compostela. Zu ihrer eigenen Überraschung schließt sie auf dem Jakobsweg unerwartete Freundschaften: zum Feuerschlucker Bruno, zur schönen Camille mit dem rätselhaften Brandzeichen ... und zu Luis Alvar, dem Sohn eines spanischen Eroberers. Doch sie alle verbindet weit mehr als das Ziel ihrer Pilgerreise – ein Rätsel aus der Vergangenheit, dass sie bald in tödliche Gefahr bringt!Brigitte Riebe, geboren 1953 in München, ist promovierte Historikerin und arbeitete viele Jahre als Verlagslektorin. 1990 entschloss sie sich schließlich, selbst Bücher zu schreiben, und veröffentlichte seitdem mehr als 50 historische Romane und Krimis, mit denen sie regelmäßig auf den Bestsellerlisten vertreten ist. Heute lebt Brigitte Riebe mit ihrem Mann in München.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

De tre syskonen Signe, Regin och Bure tvingas fly för livet när deras far dödas av vikingahövdingen Härulv. Någonstans långt österut bakom höga fjäll ligger ett främmande rike där de hoppas få hjälp att hämnas för hans död och ta tillbaka sitt hemland. På vägen dit hamnar de i en värld med trollkvinnor, vålnader, alver, jättar och djurliknande människor. De tre kungabarnen måste använda allt sitt mod och all beslutsamhet för att hålla ut – och hålla ihop. Det här är den första boken i fantasyserien Kungabarn.Peter Gotthardt (f. 1946) är en välkänd dansk barnboksförfattare. Han har gett ut en rad titlar, däribland Alvdrottningens riddare, Det förtrollade slottet, Alvdrottningens barn och Den magiska falken.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Hvordan har livet på bondegården ved Pebringegård set ud igennem tidens løb?Forfatteren til denne bog, der oprindeligt udkom i 1986, giver et yderst grundigt indblik i denne fantastisk velbevarede bondegårds historie og byggestil. Han går grundigt ind og beskriver indboet, redskaberne og besætningen på gården. Og så udlægger han mange sigende detaljer om gården, rum for rum, og omkring bygningernes ydre udformning og konstruktion.Denne bog henvender sig til læseren med interesse for dansk folkeliv og bondekultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget? I denna bok ger veteranerna själva svar på detta. Författaren Christer Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor till Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

Geniusz i niezrównany dowódca, jedna z najbardziej rozpoznawanych postaci historycznych i jej krótki, ale barwny epizod w Polsce.Od czasu gdy Napoleon po raz ostatni wyjechał z Polski, minęło już przeszło 200 lat. W tym czasie ukazała się niezliczona ilość publikacji traktujących o jego związkach z Polską i Polakami. Także o pobycie cesarza na naszych ziemiach napisano - można by sądzić - już wszystko. Okazuje się jednak, że do tej pory nikt nie pokusił się o syntetyczne opisanie wszystkich jego wizyt na terytorium Polski; nie tej dawnej, przedrozbiorowej, ale dzisiejszej - leżącej miedzy Odrą a Bugiem.Niniejsza publikacja jest uzupełnieniem tej ewidentnej luki. Z przyjemnością oddajemy do rąk Czytelników szczegółowe i jednocześnie przystępne sprawozdanie z pobytu Boga Wojny na terenie Polski. Tropem cesarza przewędrujemy od Odry po Wisłę, przyjmiemy defiladę zwycięstwa w nadmorskim Gdańsku, a nawet przez dziurkę od klucza podglądniemy jego romans z Marią Walewską, który rozkwitł w warmińskim zamku Finckenstein...Jakub Hermanowicz - autor „Napoleona na ziemiach polskich". Autor powieści bardzo ceni sobie swoją prywatność i pragnie, by informacje na jego temat pozostały tajemnicą...

»Es ist das große Turnier Himmel gegen Hölle«, singt ein Troubadour Mitte des 12. Jahrhunderts über die Kreuzzüge. Wer den Konflikt mit den Augen der Gegenwart betrachtet, wird Schwierigkeiten haben, das Phänomen der Templer zu verstehen. Männer aus der aristokratischen Oberschicht verzichten auf Privilegien, Frauen und Freuden, um ein asketisches Leben zu führen. Als Ritter und Mönch in einer Person verkörpert der Templer die beiden prägenden Ideale des Mittelalters. »Denn nicht ohne Grund trägt er das Schwert; er steht im Dienst Gottes«, schwärmt der heilige Bernhard von Clairvaux. Die Templer sind Elitekrieger, deren Mut und Disziplin Schlachten entscheiden. Die Mönche sind zugleich brillante Geschäftsleute. Ihre Güter im Abendland gleichen Musterbetrieben, und im Bankwesen setzen die Templer Maßstäbe. Da die Ritter und ihr Besitz einzig der Autorität des Papstes unterstellt sind, stehen sie dem Machtstreben Philipps IV. von Frankreich im Weg. Es wird der größte Schauprozess des Mittelalters. Zeugen werden gekauft und Geständnisse unter der Folter erpresst. Die Vorwürfe: Götzendienst und homosexuelle Praktiken. 1312 löst Philipps Marionettenpapst Clemens V. den Orden auf. Doch den Mythos kann der Papst nicht vernichten. Bis heute stellen sich Menschen in die Tradition der Templer – von harmlosen Schwärmern fürs Mittelalter bis hin zu esoterischen Brandstiftern.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Tredje bind af "Den vide verden" fokuserer på Danmark og beskriver landets natur, landskab, byer og kulturarv, som den kan ses rundt omkring i det ganske land."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"De er rå og plumpe – disse ’barones’ og ’milites’ – de slår ihjel med en robust munterhed, er som griske gribbe efter gods og kvæg, som gale tyre efter kvinder. Som til lov og ret, således står de også kun i det udvendigste forhold til kristendommen. De har fået banket ind i deres hjerne, at man for sin saligheds skyld skal døbes, høre messe, faste og nyde nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres handlefrihed indsnøre af nogen som helst kirkelige bånd."Ridderfortællingerne var utroligt populære i Europa i middelalderen. Ikke mindst i Frankrig og Tyskland svælgede man i historier om nådesløse riddere, der kæmpede mod hinanden til sidste blodsdråbe. Valdemar Vedel fortæller om ridderromantikkens tidsalder, hvad der gjorde denne genre så speciel og populær, og hvordan den blev genoplivet mange århundreder senere af romantikkerne.Bogen udkom første gang i 1906.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"'Hvis du elskede mig, så ville du netop være glad ved at følge med mig og være hos mig mellem alle de fremmede, jeg nu skal til, og forsvare mig, hvis der nogensinde skulle blive krig.'Oletto så næsten trodsigt på hende.'Jeg elsker Jer så højt, som jeg kan elske et menneske – nu! Måske engang senere, når jeg er blevet ældre, kan jeg elske Jer på den måde, I ønsker – og da – skal jeg komme til Jer!'Hun blev, uden at vide hvorfor, smittet af den alvor, hvormed han talte, og løftede sine forunderlige øjne op imod ham."Catarina Cornaro er kun 14 år gammel, da hun taber sit hjerte til Oletto, som er lærling hos Venedigs mest anerkendte guldsmed. Skønt Oletto vil gøre alt for at få hende, ved de begge to godt, at det er håbløst. Catarina er nemlig lovet bort til kongen af Cypern, og foran hende venter et overdådigt og ansvarstungt liv.Olga Eggers’ roman følger Catarina Cornaros begivenhedsrige liv og fortæller samtidig om den unge piges opofrelse, hendes regeringstid efter kongens tidlige død og hendes komplicerede rolle i Cyperns skæbne i det 15. århundrede som fange mellem osmannerne og venezianerne.Romanen udkom første gang i 1908.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

»Ein anderer hätte sich erschossen, ich ging in die Fremdenlegion«, schreibt 1905 Erwin Rosen. Der Schriftsteller liebt das lockere Leben und hat enorme Schulden gemacht. Der Dienst in Algerien ist die Hölle. Rosen desertiert und kann nach Tirol fliehen. Auch wenn Hollywood Liebeskummer oder Abenteuerlust als Motive bevorzugt, in den fast 200 Jahren ihres Bestehens marschieren vor allem Gestrauchelte und Männer ohne Perspektive in den Reihen der Fremdenlegion. Kein Wunder, dass die Anwerber vor allem im zerstörten Deutschland der Nachkriegszeit leichtes Spiel haben. Söldner ist das zweitälteste Gewerbe der Welt. Barbarische Krieger dienen bereits den Pharaonen, die Kabinettskriege des 18. Jahrhunderts werden mit Heeren von Söldnern geführt, und bis in die Gegenwart kämpfen Soldaten unter fremder Flagge. Wo Patriotismus oder ein politisches Ideal fehlt, gedeiht rasch eine Landsknechtmentalität: Kult der Männlichkeit, inszenierte Todesverachtung und ein brutaler Umgang sowohl mit Gegnern als auch Zivilisten. Das Geschäft der Dienstleistungen mit der Waffe boomt. So setzt alleine das private Militär-Unternehmen »Constellis«, Nachfolger von »Blackwater«, fast eine Milliarde US-Dollar im Jahr um. Brutalstes Beispiel der Rückkehr der Kriegsknechte ist die »Gruppe Wagner«, die mittlerweile den Großteil ihrer Söldner in den Gefängnissen rekrutiert – mit fatalen Folgen!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Даме Груев, един от апостолите на българското освободително движение в Македония, наричан още „македонския Левски", е сред най-значимите фигури по време на македонското движение. Животът на Даме Груев е белязан от борбите за национално освобождение и последвалите промени и гонения на македонските българи. Даме Груев е сред основателите на Българските македоно-одрински революционни комитети, а в последствие и ВМОРО. Йордан Бадев, който е бил и ученик на Даме Груев в Битолската гимназия, увековечава делото и нелекия житейски път на един велик български революционер. „Даме Груев – живот и дело" не е само биография, а извор на вдъхновение и доказателство за самоотвержените българи, живели в трудните времена на освободителни битки и борби.Йордан Бадев е известен литературен критик и журналист, роден през 1888 год. в Битоля. Работи като учител в родния си град, а след Междусъюзническата война се преселва в София, където продължава да преподава. Бадев е участник в Първата световна война, активен деец на Вътрешната македонска революционна организация и член-учредител на Македонския научен институт. Занимава се с литература и журналистика, а от 1931 год. развива и своята редакторска дейност в редица вестници. Пише статии, посветени на участници в македонското движение, а през 1943 год. издава една от най-познатите си книги „Даме Груев - живот и дело". След преврата от 9 септември 1944 год. Бадев е убит без съд и присъда.

Каква е историята на цар Иван Александър, съпругата му Теодора и еврейката Сара? Каква е връзката между техните отношения и състоянието на държавата през далечния XIV век? Възможно ли е било България да поеме по различен от турското робство път, ако изборът на цар Иван Александър е бил по-различен? Основавайки се на повестта си „Иван Александър", Иван Вазов създава пиеса, харесвана и поставяна на сцена и до ден днешен.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

De danske adelsgodser spillede en enorm rolle i middelalderen både i forhold til kongemagten og bondestanden. Men i løbet af middelalderen undergik adelsstanden mange forandringer både i status, rettigheder, økonomi og i sit magtforhold til kongen. Erik Ulsig fortæller om de danske adelsgodser i middelalderen og deres betydning for samfundet samt om de enkelte godser og de familier, der beboede og styrede dem.Erik Ulsig (1928-2013) var en dansk historiker, der i 1974 blev professor i middelalderens historie ved Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i adelsgodserne i den danske middelalder, om hvilke han skrev sin disputats i 1968.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) regnes i Norge, sammen med Henrik Ibsen, for en af nationens vigtigste skikkelser. Han har blandt andet skrevet landets nationalsang "Ja, vi elsker dette landet."I sin egen tid blev Bjørnson både beundret, men også kritiseret for sin polemiske og stridslystne karakter. Forfatteren til denne biografi søger derfor at overbevise sin læser om, at Bjørnson i virkeligheden var en passioneret, ærlig og dybt inspirerende mand.Forfatterens håb med biografien her fra 1915 er at kunne inspirere til at styrke den fælles nordiske identitet.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Når man hører navnet Firenze, er noget af det første, man tænker på, byens fantastiske kunst. Den danske kunsthistoriker Francis Becketts tager os med flere hundrede år tilbage i tiden i sin beskrivelse af de florentinske kunstnere. Han starter helt tilbage i 1200-tallet med den store maler og arkitekt Giotto di Bondone, fører os gennem renæssancens blomstrende kunsttradition og tager os endvidere med til den gamle etruskiske bjergby Fiesole, hvorfra der er en uovertruffen udsigt over Firenze.Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.

"Ingen dansk konge har lige siden middelalderen besteget tronen under vanskeligere og mere truende forhold end Christian IX. Ved Frederiks VII’s død den 15. november 1863 brast det legitimitetens herskerbånd, som knyttede hertugdømmerne til den danske krone, og Tyskland nægtede at anerkende den nye konges traktatmæssige arveret.""Danmark i vor tid" fortæller om danmarkshistorien i anden halvdel af 1800-tallet. Professor Vilhelm Østergaard undersøger mange forskellige aspekter af landets samtidshistorie, så vi kan danne os et dækkende og bredt billede af vores land, som det så ud med samtidens øjne i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om de store strømninger i dansk kunst, videnskabens udvikling i Danmark samt handel og industri i Danmark. Bøgerne er alle forsynet med små biografier om nogle af tidens store skikkelser.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Schrijvers vechten elkaar de tent uit.Schrijvers mogen nog zoveel met elkaar gemeen hebben, vroeg of laat vechten ze elkaar de tent uit. Dat wordt nog maar eens duidelijk als je deze ‘Litteraire herinneringen’ leest. Van der Goes was getuige van het ontstaan van een van de meest invloedrijke tijdschriften uit de Nederlandse literatuurgeschiedenis én van de herrie binnen de redactie. Romans die de zedelijkheid zouden schenden verdeelden de redactie, teksten werden ingezonden en weer teruggetrokken, het tijdschrift werd opgeheven en weer opgestart (voor de bekende ‘Tweede reeks’) en boze brieven gingen heen en weer. Van der Goes brengt het allemaal met enig venijn in herinnering. Toch laat deze afrekening zich ook lezen als een fascinerende clash van overtuigingen, zowel literaire als morele als politieke. Het gevecht was heftig, de inzet hoog en dat blijf je voelen, meer dan een eeuw later.Frank van der Goes (1859-1939) was een Nederlandse journalist en een van de oprichters van de Sociaal-Democratische Arbeiderspartij (SDAP, 1894-1946). In 1885 stond hij aan de wieg van De Nieuwe Gids, het literaire tijdschrift van de literatoren die bekend zouden worden als de Tachtigers. Van der Goes’ politieke standpunten leidden tot een clash binnen de redactie en samen met enkele andere redactieleden stapte hij op. Daarna richtte hij zich op het schrijven van non-fictie en op zijn politieke carrière.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

En bank har historisk set haft vidt mange betydninger og formål. At det har haft noget med penge at gøre, er der ingen tvivl om, men i forskellige tider og lande har den spillet vidt forskellige roller.Axel Nielsen fortæller om bankvæsnets historie helt tilbage til, da Venedig i 1171 optog lån for at føre krig, og på den måde kom til at skylde penge, som der skulle betales renter af, til da der i Amsterdam og Hamborg i starten af 1600-tallet begyndte at dukke deposito- og girobanker op.Bogen fra 1923 tegner et spændende billede af bankernes skiftende væsen og formål gennem historien og beretter således også om de vestlige landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.