Europæisk historie

De monnik Gherardo was eind 1348 nog alleen over in het Zuid- Franse klooster dat hij een jaar eerder nog deelde met 35 anderen. Zoals in veel kloosters hadden de monniken de plicht te zorgen voor de zieken en stervenden, waardoor ze extra kwetsbaar waren voor de besmettelijke pest die Europa in 1347 via Italiaanse handelsschepen bereikte. Vóór de pest leefden er in Europa zo’n 75 miljoen mensen; vijf jaar later waren dat er nog 40 miljoen. Kloosters en dorpen lagen er verlaten bij, akkers werden niet meer bebouwd en er was een tekort aan arbeiders. Maar op een paar plekken, zoals in de rijke Italiaanse stadstaten, werd de pest gevolgd door een opleving: opeens was er genoeg te eten en het tekort aan arbeiders leidde tot hogere lonen en technologische vooruitgang. De mensen bevrijdden zich van het juk van de godsdienst nadat God het tijdens de pest had laten afweten en er kwam ruimte voor nieuwe ideeën die de mens zelf centraal stelden.

Hvor mange kender til det knæfald, der blev gjort over for tyskerne i besættelsens første tid i sommeren 1940? Eller hvem der var med til det?Erling Foss’ bog udkom bare to år efter anden verdenskrig, men giver en spændende og dækkende beskrivelse af, hvad der foregik i magtens korridorer, da tyskerne indtog Danmark den 9. april 1940.Beretningen gøres blot mere levende ved, at den er bygget op af autentiske dagbogsblade, der tager læseren tilbage til tiden omkring den 9. april og til sidst overlader det til læseren selv at drage sin konklusion og fælde sin dom over, hvad der egentlig skete dengang.Erling Foss (1897-1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, "De Frie Danske", men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

A.D. Jørgensens klassiske "40 fortællinger af fædrelandets historie" bliver her udvidet til at omfatte hele Nordens historie helt tilbage fra oldtiden og frem til årene umiddelbart efter den 2. slesvigske krig i 1864.Sjældent er de nordiske landes indbyrdes forhold blevet behandlet med en indsigt og en forståelse, som den A.D. Jørgensen lægger for dagen i denne bog. Ikke alene rummer fortællingerne en uudtømmelig rigdom af folkehistorier og –sagn, der er også en historisk korrekthed, som vil gøre enhver læser klogere på hele det fællesnordiske kulturelle grundlag. Fortællingerne spænder over beretninger om de første bosættelser i Norden, om vikingernes voldsomme færden, Kalmarunionen, Den Store Nordiske Krig, der plagede Norden igennem to årtier og forfatningslivets grundlæggelse i Skandinavien.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Vort fædrelands historie" fortæller om Danmarks udvikling fra de første bosættelser og op til bogens udgivelse i slutningen af 1800-tallet. Bogen fokuserer både på den kirkelige, den statslige og den folkelige historie. For selvom det er vigtigt at kende til de forskellige krige og grænserykninger gennem historien, er det lige så vigtigt at forstå den kulturelle historie, folkets livsvilkår gennem tiderne og samfundets udvikling sideløbende med de storpolitiske begivenheder. Da Danmarks skæbne igen og igen er blevet flettet ind og ud af Sverige og Norges, er en præsentation af vores to broderlande også taget med i bogen.J. Jensen var en dansk forfatter og historiker, der blandt andet udgav bogen "Vort fædrelands historie" i 1895.

I 1770 indførte J.F. Struensee ytringsfrihed i Danmark. Pludselig kunne man give sin holdning til kende om selv de mest sprængfarlige emner, uden det var strafbart. Bent Blüdnikow ser nærmere på nogle af datidens måder at udbrede sine holdninger på. Satiriske kobberstik, træsnit og tekster siger alle meget om, hvad det københavnske borgerskab i virkeligheden mente om det samfund, de levede i.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

Jens Jessen (1854-1906) var en af 1800-tallets vigtigste skikkelser blandt det danske mindretal i Slesvig. Efter at han i 1882 blev redaktør for dagbladet "Flensborg Avis" steg oplaget til det tidobbelte i løbet af de 24 år, han var ved roret. Jens Jessen gjorde også politisk en stor forskel for det danske mindretal, som han repræsenterede i den tyske rigsdag fra 1902 frem til sin død i 1906.Jens Jessen blev i 1887 gift med Maria Oktavia Fibiger (1859-1935), som var Mathilde Fibigers niece.Den danske historiker Vilhelm la Cour har i talrige bøger, artikler og taler beskæftiget sig med det sønderjyske spørgsmål. Her skildrer han et af de mennesker, der ligesom ham selv viede sit liv til grænselandet og det danske mindretal.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Na zes jaar van oorlog tegen de Gallische stammen stelde Julius Caesar in 52 v.Chr. vast dat er opnieuw een vijand van het Romeinse Rijk bedwongen was. Bijna een miljoen Galliërs werden tot slaaf gemaakt en hun land werd een provincie van het uitdijende Romeinse imperium. Al snel stroomden tonnen Gallisch graan en een vermogen aan belastingopbrengst naar de hoofdstad, waar de burgers het er goed van namen. Niets was meer hetzelfde sinds voortvluchtige misdadigers Rome bijna vijf eeuwen eerder hadden gesticht. Het stadje op de zeven heuvels was dankzij militair inzicht en politieke sluwheid uit zijn voegen gebarsten, en de Romeinse republiek strekte zich uit langs de hele Middellandse Zeekust. Julius Caesar zou later vermoord worden in de Senaat, wat het begin van de keizertijd inluidde. Krankzinnige alleenheersers en eerzuchtige aanvoerders hielpen het machtige Romeinse Rijk langzaam van binnenuit om zeep.

Selvom aztekerne var berygtede for deres blodtørst, tog de gæstfrit imod de blege fremmede, der kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lod ovenikøbet de fremmedes leder, spanieren Hernán Cortés, bo i sit palads. Det kom han til at fortryde. Snart var Motecuçoma fange i eget hjem og så magtesløs til, mens conquistadorerne ødelagde hans land. Da spanierne ikke længere kunne bruge ham som marionet, dræbte de ham og ødelagde Tenochtitlan. Aztekerriget var knust. De to andre store riger, som spanierne mødte i Mellem- og Sydamerika, Mayariget og Inkariget, led samme skæbne. Drevet af guldtørst hærgede europæerne uhæmmet og førte alle de skatte, der kunne læsses på skibe, til Europa. De overvundne indianere døde i hobetal af nye sygdomme eller blev slaver. På få år var det slut med kulturer, der i århundreder havde skabt stærke riger, bygget prægtige pyramider og ofret deres smukkeste børn til guderne.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Sandt at sige var det i tiden umiddelbart efter Albertis fald temmelig uhyggeligt at deltage i dansk offentligt liv. Ligesom fjorten år senere efter Landmandsbank-katastrofen havde man også dengang en følelse af, at alles hånd var løftet mod alle."Journalist og forfatter Franz von Jessen deler ud af minder fra et langt liv som korrespondent i verdens brændpunkter. I fjerde del af "Mit livs egne, hændelser, mennesker" fortæller han blandt andet om Alberti-skandalen i 1908 og pressens efterfølgende forsøg på at finde frem til alle de skyldige bag den. Franz von Jessen arbejdede på Nationaltidende og forsøgte at få resten af redaktionen til at være med på, at bladet skulle kræve et ministerskifte. Bogen fortæller også om en række andre spændende og skæbnesvangre begivenheder, der uden for Danmarks grænser førte til begyndelsen på den værste og mest omfattende krig, verden nogensinde havde set.Franz von Jessen (1870-1949) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han arbejdede for en lang række danske dagblade og var korrespondent i Grækenland, Frankrig, Vestindien, Rusland, Kina og på Balkan. Franz von Jessen udgav både skønlitteratur, rejseskildringer, erindringer og reportager på både dansk og fransk.

"Men her skete jo intet...Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

De sidste 50 år har budt på sande gennembrud i kortlægningen og forståelsen af Skandinavien i vikingetiden. Arkæologer og historikere har analyseret alt fra gamle stolpehuller til tusind år gamle vindruekerner i arbejdet med at finde frem til sandheden om vikingernes verden.Møjsommeligt og nidkært arbejde er strengt nødvendigt, fordi vikingerne ikke selv nedskrev datidens begivenheder. Historien kendes kun fra munkenes overdrevne rædselsberetninger og sagaernes heltekvad. Men bevæbnet med tålmodighed og moderne teknologi bliver puslespillets ukendte brikker i disse år langsomt identificeret.Forskerne er nået langt, men selvom livet i vikingernes æra i dag står tydeligere end tidligere, er der stadig uafklarede spørgsmål. Billedet af livet i Skandinavien i vikingetiden vedbliver at være mudret, og spørgsmålene mange.Rigtig god fornøjelse med "Vikingernes ukendte verden" – vi håber, bogen vil give nogle svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Klokken 1.00 den 6. juni 1944 sprang menig Marcus Heim ud af et C-47-transportfly over Normandiet. Hans mission var, sammen med tre andre, at erobre den strategisk vigtige La Fière-bro, hvor allierede tropper efter landgangen skulle krydse Merderet-floden. Missionen lykkedes, og de fire mænd blev senere hædret for indsatsen. Heims A-kompagni var kun et af mange luftbårne, der natten før D-dag dalede ned bag de tyske linjer. I den første bølge af faldskærmssoldater var der 20.000 mænd. Efter dem fulgte i de tidlige morgentimer invasionen på de fem strande, den allierede overkommando havde udvalgt. D-dag var den største militære operation nogensinde, og forud var gået måneders træning og vildledning af tyskerne. Ikke alle planer holdt. De første mænd på Omaha Beach blev slagtet af svært tysk artilleri. Alligevel lykkedes det at få godt 156.000 mand i land, før dagen var omme. Hitlertyskland var nu under pres på alle fronter.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Der er ikke mange perioder af verdenshistorien, der har været så betydningsfulde som slutningen af 1930’erne i Europa, hvor anden verdenskrig bankede på døren. Der er skrevet uendeligt mange bøger om selve krigen, men optakten til den er måske endnu vigtigere at undersøge for at finde svaret på spørgsmålet, om krigen kunne være undgået."Storpolitik 1937" er skrevet i 1938 og giver et unikt billede af det skæbnesvangre års begivenheder, vel at mærke uden bagklogskabens klare lys. Bogen gennemgår kronologisk årets begivenheder med fokus på Europa og viser os de mange skridt, der førte til krigens start bare to år efter.Nicolai Gottlieb Blædel (1882-1943) var en dansk journalist, forfatter, redaktør og modstandsmand. Han var uddannet cand.theol., men da han i løbet af studiet blev ateist, blev han aldrig præst. Nic. Blædel skrev en lang række bøger om storpolitik i 1920’erne og 1930’erne. Han var far til den danske journalist og gastronom Leif Blædel og farfar til journalist og krimiforfatter Sara Blædel.

"Med min tilknytning til den Ferslew’ske Bladkoncern var begyndt et journalistisk nomadeliv, som skulle komme til at strække sig over en menneskealder, snart i verdensstadshotellers og oceandamperes luksus, snart i hytters og teltes usseldom, snart i fest, snart i oprør eller krig – altid indsatsen værd."Journalist og forfatter Franz von Jessen deler ud af minder fra et langt liv som korrespondent i verdens brændpunkter. Anden del af "Mit livs egne, hændelser, mennesker" fortæller blandt andet om oprørstiderne på Balkan i starten af 1900-tallet og udbruddet af den russisk-japanske krig, som den unge korrespondent var med til at dække.Franz von Jessen (1870-1949) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han arbejdede for en lang række danske dagblade og var korrespondent i Grækenland, Frankrig, Vestindien, Rusland, Kina og på Balkan. Franz von Jessen udgav både skønlitteratur, rejseskildringer, erindringer og reportager på både dansk og fransk.

Hvordan opnår man fred i verden? Hvilke forudsætninger kræver freden for at forblive, og hvordan kan den bedst opnås? Disse spørgsmål diskuterer Erling Bjøl i "Hvordan fred?", der kan læses som en fortsættelse til bogen "Hvorfor krig?". Bjøl kigger langt tilbage i historien for at besvare sine spørgsmål og ser både på Romerrigets Pax Romana, Kalmarunionen og den kolde krig, der trods sit navn blev Europas længste periode med fred.I bogen gennemgår Erling Bjøl de forskellige midler, man kan anvende for at opnå fred. Med diplomati og fredsforhandling har man ofte afsluttet krige, men også ad folkeretlige, institutionelle og sikkerhedspolitiske veje kan man forsøge at skabe og bevare freden. Bjøl undersøger endvidere andre måder at sørge for fred på, heriblandt fredsbevarende operationer, krisestyring og holdningsændringer blandt befolkningen.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Det skulle være en hurtig lynkrig, hvor Det Tyske Kejserrige satte naboerne på plads. På den anden side, hos Ententemagterne Frankrig, Rusland og Storbritannien, var optimismen også i top: Opildnet af eventyrlyst meldte tusindvis af unge mænd sig frivilligt for at forsvare nationens ære. Virkeligheden blev en helt anden. Snart var fronterne fastlåst i et dødbringende mudderhelvede midt i Europa, og trods nye våben som giftgas, torpedobevæbnede ubåde, armerede tanks og jagerfly med maskingeværer trak krigen i langdrag. Sejpineriet fik først ende, da USA i 1917 følte sig provokeret til at gå ind. Ankomsten af friske amerikanske styrker vendte snart krigen til Ententens fordel. Og selvom Det Tyske Kejserrige tabte, var våbenhvilen på høje tid. De civile tyskere sultede, og revolutionen ulmede lige under overfladen, godt inspireret af udviklingen i Rusland. Men Versaillestraktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tværtimod.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Heinrich Mann hat in zwei Banden einen umfassenden historischen Roman uber das Leben und den Einfluss des franzosischen Konigs Henri Quatre (1553-1610) geschrieben, der ihn tief beeindruckte: Ein Herrscher, dem die Einheit seines Landes und die Humanitat mehr am Herzen lag als alles andere, und der bereit war, dafur Opfer zu bringen. Uberwiegend im franzosischen Exil verfasst, schrieb Mann diesen zweibandigen historischen Roman als politische Kritik am Nationalsozialismus.-

Der zweite Teil uber eine bedeutende historische Person, mit der sich Heinrich Mann vier Jahrzehnte lang beschaftigte: Der Lebensweg des franzosischen Konigs Heinrich IV. (1553-1610), der in die Geschichte einging als der Einiger von Frankreich. Henri Quatre stand fur Menschlichkeit und kampfte fur die Freiheit seines Heimatlandes. Doch der beliebteste Konig Frankreichs scheiterte schlielich, da die Zeit noch nicht reif war fur seine Vorhaben. Mit einer visionaren Ansprache an sein Volk endet dieses Meisterwerk Heinrich Manns.-

Torkel og Ulf er endelig blevet gamle nok til at komme med de voksne mænd i vikingelandsbyen ud at sejle. Turen går til Hedeby, og drengene er spændte, men det går ikke helt som planlagt. For i Hedeby bliver Torkel taget til fange og ført til Skåne, hvor han bliver solgt som træl til en velhavende gårdejer. Under den årlige sommerfest på gården, lykkes det for Torkel og en af gæsternes trælle, pigen Kari, at flygte. Nu går det over stok og sten langs kyst og gennem tæt skov. På vejen får de hjælp af en ven, de genforenes med Ulf og møder et spøgelse fra fortiden.Bogserien om vikingedrengen Torkel består af tre bind, der henvender sig til læsere på 10-12 år.Frank Birkebæk (f. 1945) er historiker og forfatter. I 1979 blev han udnævnt til direktør for Roskilde Museum, og her blev han, til han i 2017 gik på pension. Birkebæk har desuden været formand for Statens Museumsnævn og været med til at stifte Museet for Samtidskunst i Roskilde. Han har både skrevet historiske fagbøger og flere børnebøger – blandt andet serien om vikingedrengen Torkel.

De senaste 50 åren har det skett stora genombrott i kartläggningen och utforskningen av Skandinavien under vikingatiden. Arkeologer och historiker har analyserat allt från gamla stolphål och eldstäder till tusen år gamla vindruvskärnor i sitt sökande efter sanningen om vikingarnas värld. Det är ett mödosamt arbete som måste utföras med största noggrannhet, eftersom vikingarna inte nedtecknade dåtidens händelser.Vill vi läsa om vikingar är vi hänvisade till munkarnas överdrivna skräckskildringar och sagornas hjältekväden. Men beväpnade med tålamod och modern teknik identifierar forskarna långsamt pusslets okända bitar. Forskarna har nått långt, men även om vi i dag vet mer om vikingarnas liv än tidigare, finns det fortfarande obesvarade frågor. Bilden av livet i Skandinavien under vikingatiden är fortfarande oklar, och frågorna är många. "Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

W roku Pańskim 1227 nieopodal Gąsawy zostaje zamordowany książę Leszek Biały, osierocając rocznego syna Bolesława. Nowy dzierżyciel Krakowa staje przed trudnym zadaniem. Musi przeżyć i obronić swoją dzielnicę przed zakusami zachłannych krewniaków. Pomagają mu w tym surowa matka, duchowni, mordercy, a przede wszystkim tajemniczy Piękny Młodzieniec, który mieni się opiekunem jego rodu. Kiedy w życiu dorastającego władcy pojawia się zimna bryła soli, wszystko zaczyna zmierzać ku lepszemu...Piastowskie wahadło to literacka biografia Bolesława Wstydliwego, opowieść o trzynastowiecznym Krakowie, świecie bez czyśćca, gdzie cnota zderza się z rozpustą, a rycerskość z podłością.Łukasz Malinowski jest absolwentem Uniwersytetu Jagiellońskiego, doktorem nauk historycznych UJ (2010), specjalizującym się w dziejach średniowiecznej Skandynawii. Popularyzuje wiedzę o tym okresie, jest znawcą etosu wikińskiego. Publikował w czasopismach: „Wiedza i Życie", „Focus Historia", „Mówią Wieki" i w Nowej Fantastyce. W 2013 rou zadebiutował powieścią fantastyczno-historyczną „Karmiciel kruków".

På baggrund af rejser i Frankrig før, under og efter anden verdenskrig tegner Erling Bjøl et portræt af Frankrigs kulturhistorie, befolkning og historiske udvikling gennem første halvdel af det tyvende århundrede. I bogen beskæftiger Bjøl sig både med de politiske strømninger, Frankrigs forhold til resten af Europa og landets genrejsning efter den tyske besættelse under anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Heikkonäköisyys aiheuttaa aikamoisen sopan, kun iäkäs munkki kastaa erehdyksessä joukon pingviinejä kristinuskoon. Teologisen pohdinnan tulos on se, että pingviinit tulee nostaa yhdenvertaiseen asemaan ihmisten rinnalle. Myös pohjoisessa sijaitseva Pingviinien saari hinataan Euroopan edustalle, lähemmäs muita eurooppalaisia kansoja.Anatole Francen terävä ja hauska satiiri kertoo pingviinien tarinan juurta jaksaen. Samalla avautuu aivan uudenlainen näkökulma eurooppalaisen kulttuurin kehittymiseen ja myös tulevaisuuteen. Nokkelan käsittelyn kohteeksi pääsevät niin erilaiset aatteet, tieteet ja taiteet kuin historian merkkihenkilötkin.Ranskalainen Anatole France (1844‒1924), oikealta nimeltään François-Anatole Thibault, sai Nobelin kirjallisuuspalkinnon vuonna 1921. France julkaisi niin runoja kuin romaanejakin ja toimi myös toimittajana. France käsittelee tuotannossaan muun muassa yhteiskunnallisia kysymyksiä.

Edessä piti olla nopea sota, jossa Saksan keisarikunta ojentaisi naapureitaan. Myös vastapuolella ympärysvallat Ranska, Venäjä ja Britannia olivat hyvin toiveikkaita. Tuhansia seikkailunhaluisia nuorukaisia ilmoittautui vapaaehtoisiksi puolustaakseen kansakunnan kunniaa. Todellisuus kuitenkin oli täysin toinen. Rintamat juuttuivat pian mutahelvettiin keskelle Eurooppaa, ja sota venyi venymistään huolimatta uusista aseista kuten myrkkykaasuista, torpedoin varustetuista sukellusveneistä, panssarivaunuista ja hävittäjälentokoneista. Piina päättyi vasta, kun Yhdysvallat vuonna 1917 lähti sotaan. Tuoreiden yhdysvaltalaisjoukkojen tulo käänsi sodan pian ympärysvaltojen eduksi. Vaikka Saksan keisarikunta hävisi, aselepo oli odotettu. Saksan siviilit näkivät nälkää ja pinnan alla kyti Venäjän innoittama vallankumous. Versaillesin rauhansopimuksen ehdot eivät kuitenkaan taanneet rauhaa, pikemminkin päinvastoin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vuonna 1775 skotlantilainen yliopistonopettaja James Watt lisäsi lauhduttimen jo aiemmin keksittyyn höyrykoneeseen. Näin hän loi konejätin, jonka vertaista maailma ei ollut ennen nähnyt, ja johdatti tietämättään ihmisen keksintöjen aikakaudelle. Sadan seuraavan vuoden aikana höyryäviä tehtaita kohosi kaikkialle ja rautatiekiskoja vedettiin pitkin maailmaa niin Siperiaan kuin Afrikkaankin. Vallankumous ei kuitenkaan pysähtynyt siihen. Pian eurooppalaiset ja amerikkalaiset tavoittivat toisensa äänen nopeudella lennättimen ja puhelimen välityksellä ja edistykselliset insinöörit haastoivat luonnonvoimat uuden rakennusmateriaalin, teräksen, turvin. He rakensivat siltoja leveiden kuilujen yli ja tavoittelivat taivasta korkeilla pilvenpiirtäjillä. Vajaat 200 vuotta James Wattin keksinnön jälkeen ihminen oli lähettänyt raketteja avaruuteen ja alkanut tutkia vieraita planeettoja. Luonnonvoimat oli kesytetty.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I år 1775 tilføjede den skotske universitetsunderviser James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskine. Dermed skabte han et maskinmonster, som verden aldrig nogensinde havde set mage til, og drev – uden at vide det – mennesket ind i opfindelsernes tidsalder. I løbet af det næste århundrede skød dampende fabrikker op overalt, og kloden blev sporlagt fra Sibirien til Afrika. Men revolutionen standsede ikke her. Snart kunne europæerne og amerikanerne nå hinanden med lydens hast gennem telegraf og telefon, og visionære ingeniører begyndte at udfordre naturens kræfter med det nye byggemateriale stål. De skabte broer over brede slugter og stræbte mod himlen med bygninger, der næsten nåede skyerne. Og knap 200 år efter James Watts opfindelse havde mennesket sendt raketter ud af atmosfæren og var begyndt at udforske andre planeter end vores egen. Naturens kræfter var blevet tæmmet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.