Europæisk historie

Den danske militærforfatter N.P. Jensens forfatterskab indeholder adskillige bøger om den franske hærfører Napoleons liv. Med særligt fokus på Napoleons militære karriere går Jensen i nærværende værk i dybden med Napoleons felttog i 1813. Bogen tager sin begyndelse ved den franske hærs tilbagetog efter felttoget mod Rusland og fortæller derefter detaljeret om blandt andet forhandlinger, felttogsplaner og operationer ledet af en af historiens mest karismatiske hærfører.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

I trebindsværket "Vor tids kulturhistorie" tager Erling Bjøl os med gennem næsten hundrede års dansk og vestlig kulturhistorie fra 1890 til 1986. Bøgerne omhandler periodens nye kunstneriske, musikalske og litterære strømninger, de politiske og sociale forandringer, der tog fart i løbet af det tyvende århundrede, og de to verdenskrige, der forandrede verden for bestandigt.Tredje og sidste bind, "Vore dage", behandler efterkrigstidens Europa, der både kan kaldes tv-alderen og rockalderen. Det er en tid præget af forbrugersamfund, forurening og protestbevægelser derimod. Ungdomsoprør, undergrundsbevægelser og terrorisme florerede side om side med moderne bekvemmeligheder som hårde hvidevarer og computere.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

"Da den anden verdenskrig sluttede i 1945, var USA i den enestående situation, at det, skønt det havde båret den største byrde i mobiliseret mandskab og rustningsproduktion, var mere velhavende, end da krigen begyndte."Hele verden så anderledes ud, da støvet efter anden verdenskrig havde lagt sig. Europa lå mange steder i ruiner, både økonomisk og materielt, hvorimod USA’s status havde ændret sig til det bedre.Andet bind af Erling Bjøls trebindsværk "Verdenshistorien efter 1945" fokuserer på de rige landes indenrigspolitiske forhold, økonomi og ideologier, og hvordan disse påvirkede landenes indbyrdes forhold.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Op 27 januari 1944 verklaart Stalin Leningrad voor bevrijd. Na een beleg van tweeënhalf jaar trekt de Wehrmacht zich terug. Het Rode Leger drijft Hitlers troepen in drie dagen 100 kilometer naar het westen. Generaal Govorov wil doorstoten naar Estland, maar de Duitsers gooien toch nog roet in het eten en het front zit weer muurvast. De nazi’s blijven echter onder druk staan. Op 6 juni, D-day, zetten de geallieerden 150.000 soldaten aan land in Frankrijk, en in het zuiden rukken de Amerikanen en Britten op door Italië. Het initiatief ligt nu geheel en al bij hen. In dit deelzien we hoe de asmogendheden terrein verliezen.

In 1933 grijpt Adolf Hitler de macht in Duitsland. Hij heeft de bevolking gouden bergen beloofd: rust en orde, en herstel van het Groot-Duitse Rijk. De dictator maakt handig gebruik van de oorlogsangst van de andere westerse mogendheden en bewapent zijn land ongehinderd. Europa staat erbij en kijkt ernaar als Hitlers oorlogsmachine de grenzen die na de Eerste Wereldoorlog zijn vastgelegd overschrijdt. En Hitler staat er niet alleen voor: hij sluit bondgenootschappen met het Italië van Mussolini, de communistische Sovjet-Unie en – aan de andere kant van de wereld – Japan, dat dezelfde grote aspiraties heeft als Duitsland. In het achtste deel van Oorlogen & veldslagen kijken we naar de dramatische opmaat tot de Tweede Wereldoorlog.

Op 1 september 1939 valt Hitler Polen binnen. Het land moet snel veroverd worden, anders schieten de Britten en Fransen te hulp. Gesteund door de Luftwaffe maken de Duitse tanks korte metten met de Poolse verdediging. De Polen houden dapper stand, maar uiteindelijk moeten ze de strijd opgeven. Op 6 oktober is Polen in Duitse handen. In het voorjaar van 1940 dendert de Duitse blitzkrieg door Europa. In een paar maanden zijn Denemarken, Noorwegen, België, Nederland en Frankrijk verslagen. Maar als Hitler zijn vliegtuigen naar Groot-Brittannië stuurt, komt hij in de knel. In deze aflevering van Oorlogen & veldslagen belichten we ook een aantal minder bekende kanten van het eerste jaar van de oorlog: de Duitse acties in Scandinavië en de hevige strijd tussen Finland en de Sovjet-Unie.

In 1943 is het beeld aan het Oostfront veranderd. In het begin van het offensief denderden de Duitse tanks zonder veel weerstand over de steppen van de Sovjet-Unie, maar nu delen de Slavische ‘Untermenschen’ de lakens uit en maken ze hun uitgestrekte land tot een hel voor Hitlers troepen. Een kleine 100.000 soldaten worden in het begin van het jaar gevangengenomen bij Stalingrad, en in juni deelt het Rode Leger een flinke dreun uit in de grootste tankslag aller tijden. Ook veel buitenlanders in Duitse dienst hebben zwaar te lijden aan het Oostfront. In het westen landen de geallieerden op Sicilië. De groots opgezette invasie loopt op rolletjes, want de Duitsers verwachten hem heel ergens anders – dankzij een lijk met valse plannen.

Parlare di Napoleone vuol dire confrontarsi con un gigante.Come ha potuto un semplice adolescente originario della Corsica, basso, gracile, fisicamente molto ordinario, divenire, nel giro di due decenni, prima console, poi Imperatore di Francia e poi il terrore dell'Europa intera?Usando le parole di Manzoni, dalle Alpi alle Piramidi, dal Manzanarre al Reno, il dominio di Napoleone Bonaparte è stato davvero irripetibile. Come capo della Francia, per molte volte il resto d'Europa si è unito contro di lui, in innumerevoli Coalizioni, spaventato dalla facilità con la quale quell'uomo era in grado di annientare gli eserciti nemici, ridicolizzare le strategie avversarie, stravolgere gli equilibri di un continente intero. Nemmeno la sconfitta a Lipsia ed il primo esilio riuscirono a spezzarne il carattere.Napoleone fu un vero genio militare, forse unico nella storia dell'umanità, e sui campi di battaglia di Marengo o di Austerlitz ha scritto delle pagine di storia indelebili, destinate a rimanere immortali. Ma anche un uomo che, proprio per perseguire la sua gloria, ha immolato centinaia di migliaia di soldati europei, macchiando di sangue un intero continente, come mai fino a quel momento era successo nella storia dell'umanità.Giancarlo Villa: Romano, classe 1988, scrittore, giornalista, alpinista. Mi occupo di temi ambientali e di sostenibilità. Sono autore di due romanzi: "La Spada di Falkerith" (2016), e "L'Eroe del Ghiacciaio" (2019). Ho pubblicato anche il saggio storico "Dalla Scoperta del Nuovo Mondo alla Ricerca del Passaggio a Nord Ovest" (2017). Gestisco una campagna che si occupa di riforestare terreni incolti ed abbandonati.Lucas Pavetto: Nato in Argentina, si trasferisce in giovane età. Manifesta sin dalla più tenera infanzia una spiccata attitudine per la musica e le arti figurative. Si diploma all'istituto d'arte di Urbino, dove studia disegno animato, e si specializza nella narrazione fumettistica. Inizia a lavorare in campo cinematografico come regista, autore e scrittore dei propri film.

Englændernes bombardement af København i 1807 blev den første i en lang række begivenheder, der kom til at ryste Danmark i dets grundvold. I 1813 gik staten bankerot, året efter måtte Frederik 6. afstå Norge, og hele vejen igennem voksede stænderforsamlingernes modstand mod enevælden. Rundt omkring i Europa vendte den ene revolution efter den anden op og ned på samfundsordenen, og alt dette mærkedes også i Danmark. Claus Bjørn fortæller, hvordan alle disse dramatiske begivenheder til sidst førte til indførelse af Grundloven i Danmark i 1849.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Op 4 juni 1942 stijgt een squadron Dauntless-duikbommenwerpers op van het Amerikaanse vliegdekschip USS Enterprise. Kort daarvoor hadden Japanse vliegtuigen de Amerikaanse basis op Midway bestookt, een eiland in de Stille Oceaan. Japan wilde de basis verwoesten en heer en meester over de Stille Oceaan worden. Maar de Amerikanen kennen de Japanse codes, en de U.S. Navy ligt de Japanners op te wachten. De twee zeemachten kunnen elkaar gedurende de slag niet zien, maar sturen hun vliegtuigen in golven honderden zeemijlen de oceaan over. In deel 11 van Oorlogen & veldslagen nemen we de krachtmeting tussen de VS en Japan, het dagelijks leven in de oorlog en de Duitse opmars aan het Oostfront onder de loep.

Munkki Gherardo oli vuoden 1348 lopulla yksin eteläranskalaisessa luostarissa, jonka hän vuotta aiemmin oli jakanut priorin ja 34 munkkiveljen kanssa. Siellä, kuten useimmissa luostareissa, munkit hoitivat sairaita ja kuolevia sääntöjensä mukaan. Siksi he olivat erityisen alttiita herkästi tarttuvalle rutolle, joka vuonna 1347 tuli Eurooppaan italialaisten kauppalaivojen mukana. Ennen ruton tuloa Euroopassa eli noin 75 miljoonaa asukasta. Viiden vuoden kuluttua luku oli enää 40 miljoonaa. Lähes puolet väestöstä kuoli. Luostarit ja kylät jäivät tyhjilleen, pellot hylättiin, ja työvoimasta oli pulaa. Kuitenkin paikoin, kuten Italian rikkaissa kaupunkivaltioissa, ruttoa seurasi nousukausi. Yhtäkkiä ruokaa riitti kaikille, ja työvoimapula merkitsi korkeampia palkkoja ja teknistä edistystä. Lisäksi Jumalan palvelijoiden voimattomuus mustan surman edessä vapautti ihmiset uskonnon ikeestä antaen tilaa uusille ajatuksille, joiden keskiössä oli ihminen itse.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Den nordjyske by Hjørring er en af Danmarks ældste. Der er fundet spor af menneskelig beboelse i Hjørring helt tilbage fra stenalderen, og allerede i bronzealderen var Hjørring egnens religiøse midtpunkt. I middelalderen gik Hærvejen gennem Hjørring og fik byen til at blomstre som købstad.P. Horn, der selv har været viceborgmester i Hjørring, fortæller om byens historie fra dens officielle grundlæggelse i 1243 til 1943 i anledning af byens 700 års jubilæum. Bogen er både spændende læsning for dem, der selv har en tilknytning til området, men også for dem, der i det hele taget interesserer sig for Danmarks historie.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

I det sidste år af anden verdenskrig gik de kommende sejrherrer målrettet og strategisk efter at befri de lande, de senere kunne have interesse i. England og Sovjetunionen indledte i 1944 en slags militært kapløb om, hvem der blev den første til at befri Danmark og derved opnå eller genoptage vigtige forbindelser med landet.Erik Thostrup Jacobsen skildrer ud fra både britisk og sovjetisk materiale de to nationers forsøg på at befri Danmark og hvilke planer, de hver især havde for landet, efter krigen var slut.Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

De afgelopen 50 jaar hebben heel wat doorbraken ons inzichten geboden in het Scandinavië van het Vikingtijdperk. Archeologen en geschiedkundigen hebben van alles geanalyseerd, van oude gaten voor heipalen tot 1000 jaar oude druivenpitten, om de waarheid over de Vikingwereld te achterhalen. Die noeste arbeid is dan ook hard nodig, want de Vikingen schreven niets over wat ze destijds zoal meemaakten.Hun verhaal is alleen bekend van de overdreven griezelverhalen van monniken en de oude heldendichten. Maar door heel veel geduld en moderne technologie komen de ontbrekende puzzelstukjes nu op hun plaats te liggen. De wetenschappers zijn al een heel eind, maar hoewel we een steeds beter beeld krijgen van het leven in de Vikingtijd, zijn er nog raadsels te over. Er blijft voorlopig voldoende uit te zoeken over het leven in Scandinavië in die periode. Veel plezier met die raadselachtige Vikingen – dit boek geeft in elk geval wat geheimen prijs.

Selv om aztekerne var berømt for blodtørsten sin, tok de gjestfritt imot de bleke fremmede som kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lot til og med de fremmedes leder, spanjolen Hernán Cortés, bo i palasset sitt. Det skulle han komme til å angre på. Snart var aztekerkongen Motecuçoma fange i sitt eget hjem og måtte maktesløs se på at conquistadorene ødela landet. Da spanjolene ikke lenger trengte ham som marionett, drepte de ham og ødela Tenochtitlan. Aztekerriket var knust. De to andre store rikene som spanjolene møtte i Mellom- og Sør-Amerika, mayariket og inkariket, led samme skjebne. Drevet av gulltørst herjet europeerne uhemmet og tok med seg enorme skatter til Europa. De beseirede indianerne døde i store mengder av nye sykdommer, eller de ble slaver. På få år var det slutt på kulturer som i flere århundrer hadde skapt sterke riker, bygd flotte pyramider og ofret sine vakreste barn til gudene.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Klokken 1.00 den 6. juni 1944 hoppet menig Marcus Heim ut av et C-47-transportfly over Normandie. Oppdraget hans var, sammen med tre andre, å erobre den strategisk viktige La Fière-broen, der allierte tropper etter landgangen skulle krysse elven Merderet. Oppdraget lyktes, og de fire mennene ble senere hedret for innsatsen. Heims A-kompani var bare et av mange luftbårne som natten før D-dagen dalte ned bak de tyske linjene. I den første bølgen av fallskjermsoldater var det 20 000 mann. Etter dem ble de fem strendene som den allierte overkommandoen hadde valgt ut, invadert utover dagen. D-dagen var den største militære operasjonen i historien, og i forkant lå måneder med trening og villledning av tyskerne. Ikke alle planer holdt. De første mennene på Omaha Beach ble slaktet av tungt tysk artilleri. Likevel greide de å få i land drøyt 156 000 mann i løpet av dagen. Hitler-Tyskland var nå under press på alle fronter.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

De siste 50 årene har gitt store gjennombrudd i kartleggingen og forståelsen av livet i Skandinavia under vikingtiden. Arkeologer og historikere har ana lysert alt fra gamle stolpehull til tusen år gamle druesteiner i arbeidet med å finne sannheten om hvordan vikingene levde. Møysommelig og nidkjært arbeid er helt nød ven dig fordi vikingene selv ikke skrev ned datidens begivenheter. Vi kjenner historien bare fra munkenes overdrevne plyndringsberetninger og helte kvadene fra sagaene. Med en god porsjon tålmodighet og moderne teknologi blir de ukjente brikkene i puslespillet nå gradvis identifisert. Forskerne har kommet langt, men selv om vi vet mer om livet i vikingtiden enn før, er det fortsatt uavklarte spørsmål. Bildet av tilværelsen i Skandinavia på denne tiden er ennå ikke fullstendig, og spørsmålene er mange. Bli nærmere kjent med «Vikingenes ukjente verden» – vi håper at boken vil gi noen svar.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning.""Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på.Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Henry M. Stanley (1841-1904) levede et spændende og begivenhedsrigt liv, som førte ham verden rundt. Han blev født i Wales uden for ægteskab, og selvom han voksede op på børnehjem, lykkedes det ham at tjene nok penge til at rejse til Amerika. Her kæmpede han på begge sider under den amerikanske borgerkrig og fik efterfølgende arbejde som journalist på New York Herald.Det, Henry M. Stanley er bedst kendt for, er hans ekspedition dybt ind i det uudforskede Afrikas hjerte for at finde den forsvundne missionær og opdagelsesrejsende David Livingstone, som ingen havde hørt fra i årevis. P. Horn fortæller om Henry M. Stanleys eftersøgning og den spændende opdagelse.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

"Formålet med dette speciale er at analysere diskussionen mellem de fire ’gamle’ partier, de partier som havde repræsenteret samarbejdspolitikken under den nyligt afsluttede tyske besættelse, og de partier og organisationer, som forsøgte at fortsætte samarbejdet fra besættelsestidens modstandsbevægelse, i perioden fra befrielsen i maj 1945 til folketingsvalget i oktober samme år."Peter Winther Høymarks speciale undersøger den diskussion, der opstod mellem de politiske partier i Danmark umiddelbart efter besættelsen, og analyserer både diskussionens politiske indhold, struktur og baggrund.Peter Winther Høymark er cand.mag. i historie fra 1983 med specialet "Modstandsbevægelse og modbevægelse" og underviser i dansk, historie og mediefag på Stenhus Gymnasium.

Åtte palestinske terrorister og en amatøraktig innsats fra tyske myndigheter forvandler Vest-Tysklands olympiske gjenreising til et mareritt. Bare 27 år etter nazistenes holocaust blir det igjen drept jøder på tysk jord.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

En augustmorgen i 1911 rusler en mann ubemerket ut av en bakdør på kunstmuseet Louvre med et maleri skjult under de vide klærne sine. Mannen har stjålet Mona Lisa, og snart settes det i gang en verdensomspennende jakt på kvinnen med det skjelmske smilet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I 1934 føler Hitler seg så truet av rivaler i sitt eget parti at han gir blaffen i landets lover og beordrer mer enn 80 drap. I løpet av to blodige døgn likviderer førerens personlige SS-enhet gamle venner i SA-korpset pluss 10-20 kritiske generaler og riksdagspolitikere.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Munken Gherardo var sent i 1348 helt alene igjen i klosteret i Sør-Frankrike som han året før hadde delt med en prior og 34 ordensbrødre. Som i de fleste andre kloster etterlevde munkene nemlig regelen om å ta seg av syke og døende. De var derfor spesielt sårbare for den smittsomme pesten som i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskip. Like før pesten rammet, hadde Europa en befolkning på rundt 75 millioner. Fem år senere var tallet 40 millioner. Nesten halvparten var døde. Klostere og landsbyer lå øde, åkrene grodde igjen, og det var mangel på arbeidskraft. Men noen steder, som i de rike italienske bystatene, ble pesten fulgt av et oppsving: Plutselig var det nok mat til alle, og mangelen på arbeidskraft gav både høyere lønn og teknologiske framskritt. Og den avmakten Guds tjenere hadde vist overfor svartedauden, frigjorde menneskene fra religionens åk. I stedet blomstret nye tanker fram, der mennesket selv stod i sentrum.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Da Harald Hardråde i 1066 fikk en pil skutt gjennom halsen nær York i England, endte vikingenes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte hvordan krigerfolket i tre hundre år hadde plyndret, myrdet og voldtatt seg gjennom Europa. I lang tid var de gamle skriftene vår beste kilde til kunnskap om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og funn tegnet et mer nyansert bilde. For riktig nok drog tusenvis av unge menn ut på plyndringstokt, og riktig nok underla sterke høvdinger seg store landområder, men vikingene var først og fremst handelsfolk. De slanke skipene deres behersket verdenshavene, og i Skandinavia dukket det opp handelsbyer der kjøpmenn solgte varer fra hele den kjente verden. Jakten på land og luksus drev nordboerne lenger og lenger både østover og vestover, helt til de hadde kartlagt alle elvene i Russland og hadde gått i land på det enorme kontinentet som vi senere skulle komme til å kjenne som Amerika.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Etter seks år med krig mot de galliske stammene kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshet konstatere at enda en av Romerrikets fiender var knust. Nesten en million gallere endte som slaver, og Gallia ble gjort til enda en provins i det voksende romerske imperiet. Snart strømmet tonnevis av gallisk korn og enorme skatteinntekter til hovedstaden, der innbyggere nøt godt av de lukrative godene fra provinsene. Alt var forandret siden forbrytere på flukt hadde grunnlagt Roma nesten fem hundre år tidligere. Den lille byen på de sju høydene hadde med en uimotståelig militærmakt og politisk kløkt vokst seg stor, og den romerske republikken kontrollerte et rike som strakte seg rundt hele Middelhavet og enda lenger. Julius Cæsar skulle få år senere bli brutalt myrdet i senatet og bli den direkte årsaken til opprettelsen av keiserdømmet, der gale herskere og maktglade hærførere med tiden slet ut antikkens supermakt innenfra.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I år 1775 tilføyde den skotske universitetsunderviseren James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskin. Dermed skapte han et maskinmonster som verden aldri noen gang hadde sett maken til, og drev – uten å vite det – mennesket inn i oppfinnelsenes tidsalder. I løpet av det neste århundret dukket det opp dampende fabrikker overalt, og kloden ble sporlagt fra Sibir til Afrika. Men revolusjonen stoppet ikke med det. Snart kunne europeerne og amerikanerne nå hverandre med lydens hastighet gjennom telegraf og telefon, og visjonære ingeniører begynte å utfordre naturkreftene med det nye byggematerialet stål. De skapte broer over brede elver og juv og strebet mot himmelen med bygninger som nesten nådde skyene. Og knapt 200 år etter James Watts oppfinnelse hadde mennesket sendt raketter ut av atmosfæren, og de hadde begynt å utforske andre planeter enn vår egen. Naturkreftene hadde blitt temmet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Det skulle vært en rask lynkrig der det tyske keiserriket satte naboene på plass. På den andre siden, hos ententemaktene Frankrike, Russland og Storbritannia, var optimismen også på topp: Oppildnet av eventyrlyst meldte tusenvis av unge menn seg frivillig for å forsvare nasjonens ære. Virkeligheten ble en helt annen. Snart var frontene fastlåst i et dødelig gjørmehelvete midt i Europa, og på tross av nye våpen som giftgass, ubåter med torpedoer, armerte tanks og jagerfly med maskingevær trakk krigen i langdrag. Seigpiningen tok først slutt da USA i 1917 følte seg provosert til å gå inn i krigen. Ankomsten av friske amerikanske styrker snudde snart krigen til ententens fordel. Og selv om det tyske keiserriket tapte, ble våpenhvilen ønsket velkommen. De sivile tyskerne sultet, og revolusjonen ulmet like under overflaten, godt inspirert av utviklingen i Russland. Men Versailles-traktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tvert imot.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Toen de Noorse koning Harald Hardråde in 1066 een pijl in zijn hals kreeg bij York in Engeland, was de Vikingtijd voorbij. Russische en Britse kronieken schetsten een beeld van een krijgersvolk dat eeuwenlang rovend, moordend en verkrachtend door Europa was getrokken. Lange tijd konden we onze kennis over de vroege Scandinaviërs alleen uit deze bronnen halen, maar recent onderzoek heeft onze opvatting bijgesteld. Het is zeker waar dat duizenden jonge mannen op plundertocht gingen en dat machtige hoofdmannen veel land veroverden, maar de Vikingen waren voornamelijk handelaren. Met hun ranke schepen beheersten ze de wereldzeeën, en in Scandinavië ontstonden handelssteden waar kooplieden van heinde en verre naartoe kwamen. In hun zucht naar grondgebied en rijkdommen trokken de Noormannen de wijde wereld in. Ze brachten de Russische rivieren in kaart en ontdekten het continent dat we nu Amerika noemen.

Het had een snelle overwinning voor het Duitse keizerrijk op zijn buurlanden moeten worden. Ook de tegenpartij, de ententemogendheden Frankrijk, Rusland en Groot-Brittannië, blaakte van het zelfvertrouwen. Jonge mannen meldden zich massaal aan om de eer van de natie te verdedigen. Maar ze kwamen van een koude kermis thuis. Al snel zat het front muurvast en werd het één grote, helse modderpoel. Nieuwe wapens als gifgas, onderzeeërs met torpedo’s, gepantserde tanks en jachtvliegtuigen met machinegeweren konden de patstelling niet doorbreken. Pas toen de Verenigde Staten in 1917 gingen meevechten, sloeg de strijd om in het voordeel van de entente. Bij de vredesonderhandelingen kregen de Duitsers harde voorwaarden opgelegd, met een economische crisis en een hongersnood tot gevolg. Bijna brak er, met Rusland als voorbeeld, een revolutie uit in Duitsland. Het Verdrag van Versailles bracht vrede in Europa, maar die zou niet lang standhouden.