Europæisk historie

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Set med datidens egne øjne bød renæssancen på en genopblomstring af antikkens kultur og idealer – blandt andet på områder som videnskab, moral, arkitektur og kunst. Det gav sig også udslag på teaterscenen, og i denne bog dykker teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i dansk renæssanceteaters opførelsespraksis i perioden 1500 til 1634 med særligt fokus på forestillingernes budskab og form.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"Såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund" er en bearbejdet udgave af forfatterens speciale i historie ved Københavns Universitet fra 1985. Det er en undersøgelse af reformationens betydning for den udvikling, der leder fra feudalisme til kapitalisme. En af teorierne, der ligger til grund for undersøgelsen, er, at reformationen og bondekrigen i Tyskland i sin helhed var et mislykket forsøg på en tidlig borgerlig revolution på baggrund af en radikal alliance mellem bønder og byernes lavere samfundsgrupper. I dette perspektiv analyseres kildemateriale om bl.a. de københavnske og malmøske rådmænds sociale og klassemæssige position, borgernes handelsmonopol og kongemagtens forhold til rådene.Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

Frode Kristoffersen begyndte sin journalistiske karriere i Danmark men rejste senere videre ud i Europa som korrespondent. "Mit Europa" er hans beretning om mødet med det europæiske kontinent og den europæiske union – fyldt med både faglig baggrundsviden om EU og Europa og underholdende fortællinger om vores fælles europæiske historie, fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem.Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland, er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Tredje og sidste bind fortæller om tiden efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Jødeforfølgelsen gik i gang på dansk jord, og almindelige danskere hjalp mange med at flygte til Sverige. Samtidig intensiverede modstandsbevægelsen sin sabotage og begyndte at henrette stikkere.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Kong Valdemar" fra 1890 er et lyrisk folkedrama om Valdemar den Store, der var konge af Danmark fra år 1157 og frem til sin død i 1182. I denne periode lykkedes det Valdemar at blive enekonge og få sin blodbroder Absalon valgt til ærkebiskop. Fortællingen "Kong Valdemar" foregår netop i året 1157, hvor hans kroning finder sted. Værket introduceres med en afhandling om danske historiske skuespil.Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

I kølvandet på afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 besluttede historieprofessor Uffe Østergaard at se nærmere på de identitetspolitiske problemstillinger, der bliver diskuteret, hver gang der skal stemmes om, hvorvidt man skal have mere eller mindre europæisk samarbejde. Bogen ser tilbage på europæisk historie og beskriver, hvordan den europæiske identitet og selvforståelse har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede. Anden verdenskrig, den kolde krig, borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, jerntæppets fald og de komplicerede forhold til store europæiske samarbejdspartnere som Rusland, Tyrkiet og Kina bliver set i forhold til den patriotisme og nationalisme, der tit har spændt ben for mere europæisk samarbejde.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Selvom de seks store øer i Østersøen – Bornholm, Dagø, Gotland, Øland, Øset og Åland – ikke hører under samme nation, så har de alligevel en geografisk placering og en fælles historie, der binder dem sammen. Søren Sørensen fortæller om disse seks øers geologi og natur, de forhistoriske kulturer, som man endnu kan se spor efter på øerne, de mange historiske begivenheder, der har fundet sted på øerne og deres strategiske beliggenhed, der har gjort dem til vigtige brikker i stormagtspolitik helt op igennem 1980’erne.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Över århundraden har kyrkan burit en kulturell kraft som knutit samman byar landet över. Förutom att fylla det huvudsakliga syftet har kyrkobyggnaden varit ett centrum för lagar, konst, musik och kunskap. Carin Bergström belyser i "Mitt i byn : med kyrkan som följeslagare genom Sveriges historia" hur förhållandet till kyrkan förändras med tiden, men även den fortsatta relevans byggnaderna har än idag.Carin Bergström är museichef och historiker. Hennes böcker tar ofta avstamp i tidigare århundraden ur den svenska historien. Disputerade med en avhandling om lantpräster på 1700-talet 1991.

Det har i århundreder været af stor betydning for Danmarks eksistens som stat, at landet havde venner blandt de større magter omkring Østersøen og Bæltehavet. Siden 1762 har Danmark været allieret med eller under indflydelse af Rusland, Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien eller USA. Alt er blevet prøvet, også neutralitet, og der har vist sig fordele og ulemper ved alt. Både Danmark og større politiske alliancer har forandret sig siden 1762, men generelt for denne periode er, at Europas eksistens er genstand for strid mellem to magtgrupperinger. Denne bog er tiltænkt den almene politiske dannelse, der er en grundsten i vores demokratiske samfund.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, oversætter og maler. Han skrev både skuespil, lyrik, romaner og historiebøger, først ved siden af hans arbejde som lærer og skoleinspektør, men efterfølgende som forfatter på fuld tid. Det er specielt hans mange fagbøger, der har været populære i deres tilgængelighed og grundighed, og han tildeltes bl.a. en faglitterær pris fra Dansk Forfatterforening.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre.Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

"Et godt humør". Med H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner" udspringer egentlig af H.C. Andersens egen idé. Titlen på bogen er nemlig også titlen på en af digterens mindre kendte historier. Kulturhistoriker Jørgen Schrøder tager med kyndig viden og på underholdende vis læseren med på en litterær tur rundt på Assistens Kirkegård, som Andersen selv elskede at besøge, og hvor han nu ligger begravet. Det er en rejse gennem H.C. Andersens liv fra barndommens fattige kår i Odense til kultureliten i København blandt venner og ikke-venner.Jørgen Schrøder (1926-2004) var en dansk forfatter og kulturhistoriker. Han var en cicerone udi den kendte Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, hvor han har haft flere end 35.000 gæster med på guidet tur gennem tiden. Schrøder er en usædvanlig dygtig fortæller, der i to bøger på underholdende vis beretter om alle de store og små personligheder, der ligger begravet på kirkegården.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Andet bind af Johannes Steenstrups værk handler om de stille tider op til Treårskrigen i 1848, hvorefter der for alvor begyndte at ske forandringer for kvinderne. Grundlovens indførsel havde stor betydning for alle danskere, ikke mindst kvinderne. I anden halvdel af 1800-tallet var det i høj grad kvinderne selv, der skred til handling, og blandt disse pionerer beskriver Johannes Steenstrup blandt andre Mathilde Fibiger, Camilla Collett og Natalie Zahle. Endelig berettes der i værket om oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og den brave og vellykkede kamp for kvinders stemmeret.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I världshistorien råder det ingen brist på totalitära regimer som genom sin armé utfört fasansfulla handlingar. Men vare sig du tänker på Franco, Mussolini eller Sovjetunionens obarmhärtiga krigförare så bleknar dessa totalt bredvid Adolf Hitler och hans Waffen-SS. Deras hänsynslösa brutalitet saknar helt enkelt motstycke. Under andra världskrigets gång begicks otaliga krigsbrott, i såväl koncentrationsläger som på slagfält runtom i Europa, och hela vägen ut på östfronten. I denna bok återges flera av Waffen-SS fruktansvärda brott mot mänskligheten. Brott som aldrig någonsin får falla i glömska."Waffen-SS" är den fjärde delen i en serie av totalt 14 artikelsamlingar från magasinet Militär Historia.

Natten mellem den 24. og 25. august 1572 er kendt som en af de blodigste i Paris’ historie. Under brylluppet mellem huguenotterne Henrik af Navarra og Margarete af Valois indledte Katharina af Medicis mænd en massakre på de gæster, der var samlet til festlighederne, og i løbet af de næste fire uger spredte uhyrlighederne sig til provinsen, hvor endnu flere af det religiøse mindretal blev slået ihjel. Julius Schiøtt fortæller her om den uhyggelige nat og de begivenheder, der førte op til den.Julius Frederik Schiøtt (1856-1910) var en dansk journalist og litteraturkritiker, der var administrerende direktør for Zoologisk Have i København fra 1900-1910. Han var desuden medstifter af Studentersamfundets aftenundervisning og forman for Selskabet for Psykisk Forskning. Julius Schiøtt blev Ridder af Dannebrog i 1905.

Gdy narodziła się Solidarność, wiele państw Europy wspierało polską działalność antykomunistyczną, której celem była zmiana oblicza politycznego kraju i świata. Książka dokumentuje i upamiętnia zaangażowanie narodu norweskiego w walkę, która toczyła się w Polsce. W obronie dalekiego kraju występowali nie tylko czołowi norwescy politycy, działacze społeczni, dziennikarze i artyści, ale także rzesza anonimowych obywateli, którzy z poświęceniem działali jako kurierzy czy wolontariusze.Jan Strękowski - urodziny w 1954 r. dziennikarz, scenarzysta, pisarz. Działacz opozycji antykomunistycznej, pomysłodawca i redaktor naczelny "Tygodnika Wojennego", związany także z redakcją "Tygodnika Solidarność". Autor scenariuszy oraz reżyser filmów dokumentalnych, scenarzysta siedemnastu odcinków serialu "Złotopolscy". Autor książek, głównie o tematyce politycznej, oraz powieści. Odznaczony Złotym Krzyżem Zasługi oraz Krzyżem Oficerskim Orderu Odrodzenia Polski.

Der Bauernkrieg – Deutschlands großer VolksaufstandIm Gegensatz zum weitverbreiteten Irrglaube sind die Auswirkungen des Bauernaufstandes von 1524 bis 1526 auch in unserer heutigen Gesellschaft noch erkennbar. Was damals wirklich geschah und wie dieser Aufstand zu einem der tragenden Momente der deutschen Geschichte wird, zeigt dieses Hörbuch. Es werden elementare Persönlichkeiten der damaligen Zeit beleuchtet und der Historiker Ulrich Niggemann zieht eine Bilanz darüber, was die Bauern wirklich erreicht haben.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

William Shakespeares zweiteiliges Historiendrama entfuhrt Leser und Zuschauer in das England des fruhen 15. Jahrhunderts. Hier regiert Konig Heinrich IV., doch seine Herrschaft brockelt: eine Rebellion formiert sich gegen ihn, und auch die Thronfolge ist nicht gesichert. Der junge Kronprinz Heinrich fuhrt unter dem Einfluss seines Freunds, Ritter Falstaff, ein lasterhaftes Leben und schenkt seinen hofischen Pflichten wenig Beachtung. Englands Zukunft wird sich auf mehr als einem Schlachtfeld entscheiden...-

Intrigen, Rivalitaten und ungeklarte Anspruche auf den Thron: auch in Teil 2 von William Shakespeares Historiendrama "e;Heinrich VI."e; kehrt keine Ruhe am englischen Konigshof ein. Nach dem Verlust seiner Territorien in Frankreich sieht der junge Monarch sich mit Verschworungen und politischen Rankespielen konfrontiert - wem kann er trauen, wer verfolgt nur seine eigenen Interessen? Was fuhrt Konigin Margaret oder der machtige Herzog von York im Schilde? Konig Heinrich muss zeigen, aus welchem Holz er geschnitzt ist...-

In seinem dreiteiligen Historiendrama erzahlt William Shakespeare die dramatische Geschichte der Herrschaftszeit Heinrichs VI. von England: der Hundertjahrige Krieg gegen Frankreich sowie die eskalierenden Spannungen der Adelshauser York und Lancaster belasten den jungen Monarchen seit dem ersten Tag seiner Regentschaft schwer. Gleichzeitig ist er umgeben von machtigen Gegenspielern am eigenen Hof, die alle eigene Plane verfolgen und vor nichts zuruckschrecken, um ihre Ziele zu erreichen. Wird Heinrich seine Macht sichern und sich als Konig beweisen konnen?-

Im Auftakt seines dreiteiligen Historiendramas uber die Regentschaft Heinrichs VI. verbindet Shakespeare die Legende um Johanna von Orleans und die Ursprunge der englischen Rosenkriege: Die Herrschaft des jungen Konigs Heinrich VI. scheint von Anfang an unter einem schlechten Stern zu stehen. Seine Territorialanspruche in Frankreich werden von einer Streitmacht unter Fuhrung der mysteriosen Jungfrau Johanna angefochten. Auch an Heinrichs eigenem Hof verscharft sich die Spannung zwischen den Anhangern zweier machtiger Adelshauser - droht England ein Burgerkrieg?-

De nordiska ländernas upplevelser under andra världskriget skiljer sig vitt och brett från varandra. Men vad var det egentligen som hände - och varför? I öst tvingades Finland år 1939 se sig invaderade av Sovjetunionen, vilket blev starten på det finska vinterkriget. Och det dröjde sedan inte länge efter det att Finland slutit fred, förrän även Norge och Danmark blev föremål för ockupation. Denna gången av nazisternas Tyskland.Sverige ställde sig redan från början neutralt till det som pågick i såväl Norden som Europa. Ändå tog man beslut som grannländerna på många sätt hade all anledning att ifrågasätta. Var man egentligen så neutrala som man ville framstå?"Norden i krig" är den andra delen i en serie av totalt 14 artikelsamlingar från magasinet Militär Historia.