Oldtidens historie

Alexandre le Grand (ou Alexandre III de Macédoine, né le 21 juillet 356 avant J.C à Pella, mort le 13 juin 323 avant J.C à Babylone) est l'un des personnages les plus célèbres de l'Antiquité. Fils de Philippe II, élève d'Aristote et roi de Macédoine depuis 336 avant J.C, il devient l'un des plus grands conquérants de l'histoire. Il fait de son petit royaume le maître de l'immense empire perse, s'avance jusqu'aux rives de l'Indus et fonde près de soixante-dix cités, dont la majorité portent le nom d`Alexandrie. Le mythe d'Alexandre s'explique principalement par ses prétentions à la conquête universelle. Cette aspiration, à la fois impossible et presque réalisée avant qu'il ne soit foudroyé à l'âge de trente-trois ans, a pour conséquence — durant un temps très court — une unité politique jamais retrouvée ensuite entre l'Occident et l'Orient. L'héritage d'Alexandre, marqué par une tentative de fusion des cultures grecque et orientale, fut partagé entre ses généraux pour former les différents royaumes et dynasties de la période hellénistique.

Kongens Lyngby og Dyrehaven rummer en masse spændende oldtidsminder, som man som moderne menneske nemt kommer til bare at gå forbi. Man tænker ikke nødvendigvis på, at de kuplede høje i Dyrehaven i virkeligheden er gravmonumenter over fjerne forfædre, eller hvordan Dansebakken over for Sorgenfri Slot mon har fået sit navn. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1948 om den skønne egns mange unikke oldtidsminder og åbner op for en hel ny måde at se området på.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

De midtjyske mosefund af Grauballemanden og Tollundmanden er berømte i hele verden, og begge er kilder til en stor rigdom af information om, hvordan livet formede sig i jernalderens Danmark. I denne bog fra 1965 fortæller professor i arkæologi P.V. Glob blandt andet om mosefolkets kostvaner, begravelsesritualer og kultur.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Skandinavien er kendt for sine helleristninger i klipper og bjerge, som vidner om en fjern fortid, hvor menneskene ligesom i dag har haft lyst til at udtrykke sig og fortælle om deres verden. I De liguriske Alper i Norditalien finder vi som et af de få steder uden for Skandinavien også helleristninger. Arkæolog P.V. Glob fortæller i denne bog fra 1971 om sin pilgrimsfærd til helleristningerne i Ligurien, og hvad vi ved om disse enestående billeder og om de mennesker, der skabte dem.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

„Илиада" е древногръцка епическа поема, състояща се от 24 песни, чийто автор е Омир.Поемата описва последната десета година от Троянската война между ахейци (древните гърци) и троянци.Историята започва със сватбата на цар Пелей и морската богиня Тетида. Всичко вървяло добре, докато Ерида – богинята на раздора не подхвърлила златна ябълка между гостите, на която пишело „На най-красивата!". Между Афродита, Атина и Хера възникнала свада, тъй като всяка от тях смятала, че ябълката е за нея.Какво е накарало Ерида да подхвърли ябълката на раздора? Свадата между трите богини ли ще доведе до началото на Троянската война?Отговорите на тези и много други въпроси се крият в епичната поема на Омир – „Илиада".Омир е гръцки поет живял около 8 век пр. н. е. Той се счита за автор на старогръцките епически поеми „Илиада" и „Одисея". На него се приписват и някои частично запазени или изгубени произведения като „Маргити", както и кратки епоси като „Батрахомиомахия". Омир е определян като митична и спорна личност, тъй като за живота му няма сигурни сведения. Липсата на сведения за неговия живот поражда и съмнения дали двете големи гръцки поеми са негово дело.

Tauchen sie mit diesem Hörbuch ein in das alte Rom! Karl-Wilhelm Weeber ist bereits Autor zahlreicher Werke, durch die er auch einem breiten Publikum den Zugang zur Zeit der Antike ermöglichen möchte. In dem Hörbuch „Wasser, Wein und Öl" beschreibt er die Bedeutung dieser sogenannten Lebenssäfte für das römische Reich: Wasser als grundlegendes Element des Lebens, Wein als Rausch- und Heilmittel, sowie Öl als Brennstoff für Lampen und vieles mehr...Karl-Wilhelm Weeber wurde am 13. Mai 1950 in Witten geboren. Er studierte Klassische Philologie, Geschichte, Etruskologie, sowie Archäologie und promovierte 1977 an der Ruhr-Universität in Bochum. Nach seinem Studienabschluss arbeitete Karl-Wilhelm Weeber als Schulleiter an einem Gymnasium und als Dozent an der Universität. Neben seiner Lehrtätigkeit veröffentlichte er zahlreiche Werke zur Antike.

Si de algo fue una gran defensora Cecilia Böhl de Faber fue de la educación universal, en una época donde buena parte de la población era iletrada o no se preocupaba por facilitar el acceso a la educación, en especial, a las mujeres.«La mitología contada a los niños e historia de los grandes hombres de la Grecia» es aquello que promete, un libro didáctico dirigido a los más pequeños, con una prosa entretenida y sencilla, sobre las grandes historias y leyendas de la mitología grecolatina, así como un recorrido por los personajes más ilustres de la Grecia clásica.Cecilia Böhl de Faber (1796-1877) fue una escritora española, más conocida por su seudónimo masculino Fernán Caballero, tras el que se ocultó para no ser menospreciada por sus contemporáneos. Fue representante del costumbrismo literario y su extensa obra se caracteriza por su finalidad didáctica y su defensa de la moral tradicional. Algunas de sus obras más célebres son «La Gaviota» (1849) o «Clemencia» (1852).

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Marcus Tullius Cicero (106 f.Kr. - 43 f.Kr.) var ikke personligt til stede, da Cæsar blev myrdet af en lang række af hans tætteste allierede, men han spillede en stor rolle i den efterfølgende magtkamp mellem Marcus Antonius, der ønskede at overtage Cæsars plads, og de republikanere, der ønskede at forsvare republikken. Cicero blev nu den reelle leder af senatet, og det var gennem hans fillipiske taler, at han for alvor tog kampen op for den republikanske sag.Hartvig Frisch beskriver de politiske spændinger, der førte til mordet på Cæsar, og Ciceros efterfølgende forsøg på at forbedre og bevare republikken. Bogen er en spændende redegørelse for en af de mest dramatiske begivenheder i Romerrigets historie og Ciceros rolle i den.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Første bind fokuserer på skuespilkunsten i oldtiden og tager os blandt andet med til Kina, Japan og Indien, før blikket vendes mod det gamle Grækenland og Romerriget, hvis rige skuespillitteratur er så velbeskrevet, men hvis tradition for opførelse og fremførelse af teaterstykker for første gang detaljeret beskrives her af Karl Mantzius.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

I "Maurerne og Marokko" gengiver Johannes Østrup islams historie i Spanien og Marokko. De to landes historie hænger på mange måder sammen - ikke mindst fordi netop folkeslaget berberne bestemte udviklingen af islam i begge lande i en lang årrække. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for Spaniens, Marokkos og islams historie og dækker perioden 711 til 1928, hvor bogen oprindeligt udkom.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Shakespeare skrev tre såkaldte romerske skuespil, der alle foregår i det gamle Rom med Plutarchs ""Levnedsbeskrivelser"" som kilde. Tragedien Julius Cæsar handler om forholdet mellem magt, idealisme og politik beskrevet gennem sammensværgelsen mod Cæsar, Brutus’ mord på ham, og hvordan dette mord hævnes. ""Julius Cæsar"" var et af de første stykker, der blev opført på Shakespeares oprindelige Globe-teater i London. Skuespillet foreligger her i Henning Krabbes bearbejdning (opr. udg. 1976) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter samt nyt forord af udgiveren. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

Catharina de Grote wil geen bijwagen zijn van haar man, de Russische tsaar. Met hulp van invloedrijke minnaars krijgt ze in 1762 de tsaar achter de tralies en grijpt ze de macht. Sommige vrouwen gebruiken nog brutere methoden om aan de top te komen. Agrippina vergiftigt twee echtgenoten en dwingt rivalen tot zelfmoord om haar zoon Nero op de Romeinse troon te krijgen. Maar er zijn ook vrouwen die op een vreedzamere manier grootsheid bereiken. Zo redt Florence Nightingale duizenden soldaten in de Krimoorlog en ontdekt Marie Curie radioactiviteit. Veel plezier met 144 pagina’s over bijzondere vrouwen.

Fillipides løber. Sætter den ene fod foran den anden. Finder ind i den rigtige rytme. Han har travlt. Han skal nå til Athen, inden mørket falder på.I ”Marathonløberen” genfortæller Johan Bender myten om Fillipides, der løb fra slagmarken ved Marathon til Athen med budskabet om, at perserne var slået.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner. Han underviste bl.a. i oldtidskundskab og kunsthistorie.

Die sieben Weltwunder der Antike - Eine Zeitreise, die Weltgeschichte begreifbar macht - Sehenswürdigkeiten von Babylon bis Gizeh - Pyramiden, Tempel, Statuen

Selvom vi forsøger at forklare fænomener gennem videnskab og løse problemer med teknisk overlegenhed, er verden omkring os stadig fyldt med mystik. Men hvor stammer den magi og overtro fra, som de fleste mennesker kender til og gør brug af? Og hvad var den oprindeligt beregnet til? I "Sandheden om månen" fortæller forfatter Tørk Haxthausen om magi og overtro, og hvordan urgamle religiøse forestilling og ritualer har påvirket mennesket og vores kultur. Han forklarer, at der ofte figurerer en realitet og menneskelig erfaring bag overtro og at kultur er en afgørende faktor for, hvordan mennesker oplever og tolker virkeligheden. Bogen er en samling af små essays over emner som livet, døden, hekse og varsler. Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i sjalusi liket av broren Osiris i 14 biter og spredte dem over hele Egypt. Gudinnen Isis fant alle bitene, balsamerte liket og rullet det inn i lintøy. Dermed skapte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med å balsamere de døde slik at kroppen ble bevart for ettertiden, var utbredt i oldtidens Egypt, og de mange mumiene av både mennesker og dyr har fascinert opp gjennom historien. I perioder har pulveriserte mumier til og med vært brukt som medisin mot alle slags sykdommer. De fattige egypternes mumier lå begravd i ørkensanden. Men faraoenes mumier lå i prektige sarkofager dypt inne i gigantiske pyramider. Selv om oldtidens egyptere etterlot seg et utall tekster skrevet med hieroglyfer, er det fremdeles en gåte akkurat hvordan de udødelige monumentene ble bygd. Sikkert er det likevel at de ble skapt av en sivilisasjon som var sterk nok til å blomstre i over 3000 år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Etter seks år med krig mot de galliske stammene kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshet konstatere at enda en av Romerrikets fiender var knust. Nesten en million gallere endte som slaver, og Gallia ble gjort til enda en provins i det voksende romerske imperiet. Snart strømmet tonnevis av gallisk korn og enorme skatteinntekter til hovedstaden, der innbyggere nøt godt av de lukrative godene fra provinsene. Alt var forandret siden forbrytere på flukt hadde grunnlagt Roma nesten fem hundre år tidligere. Den lille byen på de sju høydene hadde med en uimotståelig militærmakt og politisk kløkt vokst seg stor, og den romerske republikken kontrollerte et rike som strakte seg rundt hele Middelhavet og enda lenger. Julius Cæsar skulle få år senere bli brutalt myrdet i senatet og bli den direkte årsaken til opprettelsen av keiserdømmet, der gale herskere og maktglade hærførere med tiden slet ut antikkens supermakt innenfra.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Na zes jaar van oorlog tegen de Gallische stammen stelde Julius Caesar in 52 v.Chr. vast dat er opnieuw een vijand van het Romeinse Rijk bedwongen was. Bijna een miljoen Galliërs werden tot slaaf gemaakt en hun land werd een provincie van het uitdijende Romeinse imperium. Al snel stroomden tonnen Gallisch graan en een vermogen aan belastingopbrengst naar de hoofdstad, waar de burgers het er goed van namen. Niets was meer hetzelfde sinds voortvluchtige misdadigers Rome bijna vijf eeuwen eerder hadden gesticht. Het stadje op de zeven heuvels was dankzij militair inzicht en politieke sluwheid uit zijn voegen gebarsten, en de Romeinse republiek strekte zich uit langs de hele Middellandse Zeekust. Julius Caesar zou later vermoord worden in de Senaat, wat het begin van de keizertijd inluidde. Krankzinnige alleenheersers en eerzuchtige aanvoerders hielpen het machtige Romeinse Rijk langzaam van binnenuit om zeep.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i jalousi liget af sin bror Osiris i 14 stykker og spredte dem over hele Egypten. Gudinden Isis fandt alle stykkerne, balsamerede liget og rullede det ind i linned. Herved skabte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med at balsamere de døde, så kroppen blev bevaret til efterlivet, var udbredt i oldtidens Egypten, og de mange mumier af både mennesker og dyr har fascineret eftertiden. I perioder har pulveriseret mumie oven i købet været anvendt som medicin mod alskens dårligdomme. De fattige egypteres mumier lå begravet i ørkensandet. Men faraoernes mumier lå i prægtige sarkofager dybt inde i gigantiske pyramider. Selvom oldtidens egyptere efterlod sig et væld af tekster skrevet med hieroglyffer, er det stadig en gåde, præcis hvordan de udødelige monumenter blev bygget. Sikkert er det dog, at de blev skabt af en civilisation, der var stærk nok til at blomstre i mere end 3.000 år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Kaaoksen ja epäjärjestyksen jumala Seth repi kateellisena veljensä Osiriksen ruumiin 14 osaan ja levitti ne pitkin Egyptiä. Jumalatar Isis löysi osat, palsamoi ruumiin ja peitti sen kangaskääreisiin. Näin syntyi Egyptin tarujen mukaan ensimmäinen muumio. Muinaisessa Egyptissä vainajat palsamoitiin, jotta ruumis säilyisi kuolemanjälkeistä elämää varten. Jauhettuja muumioita käytettiin aikoinaan jopa lääkkeenä erilaisiin vaivoihin. Köyhien egyptiläisten muumiot haudattiin aavikon hiekkaan, mutta faaraoiden muumiot makasivat loisteliaissa sarkofageissa suurten pyramidien uumenissa. Vaikka muinaiset egyptiläiset jättivät jälkeensä valtavan määrän hieroglyfein laadittuja kirjoituksia, on yhä arvoitus, miten kuolemattomat muistomerkit tarkalleen rakennettiin. Varmaa on, että ne loi kulttuuri, joka oli kyllin vahva kukoistaakseen yli 3 000 vuotta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Sodittuaan kuusi vuotta Gallian heimoja vastaan Julius Caesar sai vuonna 52 eaa. tyytyväisenä todeta, että jälleen yksi Rooman vihollinen oli kukistettu. Lähes miljoona gallialaista joutui orjiksi, ja Galliasta tehtiin alati kasvavan Rooman imperiumin uusi provinssi. Pian Galliasta virtasi vuolaasti viljaa ja verotuloja pääkaupunkiin, jonka asukkaat nauttivat provinssien tuotteista. Kaikki oli muuttunut ajoista, jolloin pakoilevat rikolliset olivat perustaneet Rooman lähes 500 vuotta aiemmin. Lyömättömän armeijan ja poliittisen oveluuden avulla pieni kaupunki seitsemällä kukkulalla oli kasvanut suureksi, ja Rooman tasavalta hallitsi lopulta valtakuntaa, joka ulottui koko Välimeren ympäri. Muutama vuosi myöhemmin Julius Caesar murhattiin senaatissa. Tämän jälkeen perustettiin keisarivalta, jonka aikana hullut hallitsijat ja vallanhimoiset sotapäälliköt nakersivat antiikin suurvaltaa sisältä käsin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Efter seks års krig mod de galliske stammer kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshed konstatere, at endnu en af Romerrigets fjender var knægtet. Næsten en million gallere endte som slaver, og Gallien blev gjort til blot endnu en provins i det voksende romerske imperium. Snart strømmede tonsvis af gallisk korn og umådelige skatteindtægter mod hovedstaden, hvis indbyggere nød godt af de lukrative goder fra provinserne. Alt var forandret, siden forbrydere på flugt havde grundlagt Rom næsten fem århundreder tidligere. Den lille by på de syv høje havde med uimodståelig militærmagt og politisk snilde vokset sig stor, og den romerske republik kom til at herske over et rige, der strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet. Julius Cæsar skulle få år senere blive brutalt myrdet i senatet og den direkte årsag til oprettelsen af kejserdømmet, hvor gale herskere og magthungrende hærførere med tiden sled antikkens supermagt op indefra.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Men samfundet var dog dengang langt mere statisk og uforanderligt, end vi forestiller os. Ændringer kom der, men de var få og langsomme og mærkedes vel ikke inden for et menneskes liv. Man har næppe opfattet dem som en udvikling, selv om vi, der måler på afstand med århundreders alen, kan få øje på dem, netop set i det store perspektiv."Midt imellem urtiden og jernalderen finder vi bronzealderen, som varede fra 1800 år f.Kr. til 500 år f.Kr. Mads Lidegaards bog handler om bronzealdermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag og om de mange berømte fund af smykker, våben, tøj og skibe, der har lært os så meget om bronzealderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Este audiolibro está narrado en castellano. Pompeya, año 79 d.C. Una ciudad alegre y confiada, con sus amores y sus odios, sus pequeñas intrigas, juegos, costumbres y diversiones.Glauco, Diones, Nydia y Arbaces viven los cuatro días previos a la erupción del Vesubio, ajenos al trágico final que la furia de la naturaleza les reserva. La ciudad del arte y el ocio, la que es símbolo del poder del Imperio Romano, está a punto de convertirse en leyenda.Intrigas, conspiraciones, amores y traiciones llenan las páginas de este trepidante Audiolibro que narra uno de los momentos clave para el futuro de la cultura occidental. Nada podía presagiar el día anterior -en el que, como una premonición, se celebró la Vulcanalia o festividad del dios romano del fuego-, lo que iba a pasar en Pompeya .Esta historia es una imprescindible referencia para los fans de la novela histórica y de aventuras, que harán que un viaje se nos pase volando.Edward George Earle Bulwer-Lytton, primer barón Lytton (1803-1873) fue un novelista, dramaturgo, político y periodista británico. Popular y reconocido en su tiempo, estaba interesado por el ocultismo y lo ha plasmado en sus novelas.

For 7000 år siden – i den periode vi i dag kalder for jægerstenalderen – levede der mennesker på en boplads ved Vedbæk i Nordsjælland. Det ved vi i dag, fordi arkæologer i 1975 fandt en gravplads, knogler og redskaber ved Vedbækfjorden fra dengang. Vedbækfundene har inspireret Vagn Thonesen til fortællingen om den unge mand Ulv, der rejser til Sverige og forelsker sig i den smukke kvinde Svane. Svanes liv er i fare i Sverige, fordi hendes gruppe har planer om at ofre hende til guderne. Hun flygter derfor med Ulv til Danmark, og de lever i nogle år lykkeligt og fredeligt sammen. Men en dag får de et uventet og farligt besøg fra nabolandet, og pludselig er freden forbi.Vagn Thonesen er en dansk forfatter. Han har blandt andet skrevet en lang række bøger til børn og unge.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Det gamle Grækenland har fascineret kunstnere, filosoffer og historikere i århundreder. Hvem var dette folk, der var så langt foran resten af Europa, og hvis kunst, litteratur og ideer, vi stadig hylder og lader os inspirere af i dag? Vilhelm Grønbechs værk om det gamle Grækenlands kultur og religion består af fire bind, der fokuserer på forskellige dele af livet og kulturen i det gamle Grækenland.Fjerde og sidste bind i serien "Hellas", "Tænkere og tragikere", præsenterer os for nogle af de største græske filosoffer, digtere og forfattere. Særligt fokus bliver der lagt på Sophokles og Euripides, men også Pythagoras. Empedokles og Aischylos‘ tanker bliver gennemgået.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Det gamle Grækenland har fascineret kunstnere, filosoffer og historikere i århundreder. Hvem var dette folk, der var så langt foran resten af Europa, og hvis kunst, litteratur og ideer, vi stadig hylder og lader os inspirere af i dag? Vilhelm Grønbechs værk om det gamle Grækenlands kultur og religion består af fire bind, der fokuserer på forskellige dele af livet og kulturen i det gamle Grækenland.Første bind i serien "Hellas", "Adelstiden", fokuserer på nogle af hellenernes grundlæggende værdier og begreber: ære, rigdom, sindet, slægten, Etos, Hybris, og hvad det ville sige at være menneske.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men "Lyset fra Akropolis" adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.