Generel historie og verdenshistorie

Den 3. november 1992 blev Bill Clinton valgt til præsident i USA. Forud var der blevet bedrevet en topmoderne valgkampagne fra Clintonlejren, hvor de formåede at definere spillepladen og tale om de ting, som de vidste de ville vinde vælgere på, mens Clinton sammen med sin vicepræsidentkandidat, Al Gore, turnerede landet tyndt som rockstjerner.I dette første afsnit af POTUS special serien 'Clintonland' går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen i dybden med 92 valgkampen, og hvad der blev afgørende for at Bill Clinton kunne kalde sig for landets næste præsident.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvad kendetegner mennesket bedre end dets evne til at manipulere omgivelserne?Lige fra vuggen går spædbarnet i gang med at forsøge at gennemtvinge sin vilje. Jægeren, fiskeren og bonden forsøger at manipulere miljøet, købmanden forsøger at få sine varer solgt og politikerne og præsterne danner systemer og hierarkier, der skal definere de andres verden.Forfatteren til denne bog hævder at evnen til at manipulere omgivelserne bunder i menneskets grundlæggende aggressivitet og vilje til at overleve i barske vilkår. Med udgangspunkt i en enorm historisk baggrundsviden og mange konkrete eksempler skildrer bogen denne side af menneskets natur op gennem historien, fra civilisationens opståen til i dag.Bogen, der oprindeligt udkom i 1985, henvender sig til læsere af forfatterens andre værker om landboliv og folkekultur, samt til alle andre læsere, der interesserer sig for kulturhistorie.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

¿Quieres poner a prueba tus habilidades para sobrevivir en condiciones extremas? Con esta guía de supervivencia aprenderás los mejores consejos para salir con vida de la Prehistoria y todas sus amenazas.La Prehistoria es el periodo donde, hace millones de años, los humanos evolucionaron para poder sobrevivir los peligros que los rodeaban: desde animales depredadores y feroces como los mamuts, hasta los conflictos entre tribus, o la constante falta de alimento. Poco a poco fueron encontrando maneras de confrontar todas esas dificultades, desde la recolección de alimento y ganadería; hasta el descubrimiento del fuego, o como hacer herramientas de piedras.¡Atrévete a ser parte de los humanos triunfadores!"La guía de supervivencia de El Fisgón Histórico" es una serie donde el Fisgón Histórico nos presenta la historia de manera divertida y rápida.Este audilibro esta narrado en CastellanoEl Fisgón Histórico nos presenta la historia de manera divertida y rápida a través de sus textos ilustrados.Juan de Aragón (1986), mejor conocido bajo el pseudónimo de El Fisgón Histórico, es un autor español que se dedica a divulgar la historia de manera divertida. Títulado en Artes Plásticas y Diseño, pero con gran interés hacia la historia, Juan de Aragón ha publicado varias obras en sus proyectos de ilutraciones de sucesos historicos tanto en redes sociales como en formato de papel.Entre sus obras se distingue la serie "La guía de supervivencia de El Fisgón Histórico", donde nos cuenta sobre periodos desde la Prehistoria, hasta la Edad Media y la Antigua Roma.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Der er lagt op til den helt store fejring i 2023, når Kong Charles skal krones. Bag det majestætiske ydre med kongekroner, uniformer og vanvittige slotte, har det britiske kongehus været plaget af intriger. Særligt Prinsesse Dianas død har lagt grobund for en stor intern konflikt i den royale familie. En konflikt der i de seneste år har fået fuld tryk på alle kedler efter Prins Harry er begyndt at tale åbent om hvad der foregår inden for murene. I dette afsnit af Næste side taler vært Tommy Heisz med forfatter Lone Theils om intrigerne i det britiske kongehus og hvad det er for udfordringer som Kong Charles arver og står overfor i sin første tid som regent.Vært: Tommy HeiszGæst: TheilsKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Geniusz i niezrównany dowódca, jedna z najbardziej rozpoznawanych postaci historycznych i jej krótki, ale barwny epizod w Polsce.Od czasu gdy Napoleon po raz ostatni wyjechał z Polski, minęło już przeszło 200 lat. W tym czasie ukazała się niezliczona ilość publikacji traktujących o jego związkach z Polską i Polakami. Także o pobycie cesarza na naszych ziemiach napisano - można by sądzić - już wszystko. Okazuje się jednak, że do tej pory nikt nie pokusił się o syntetyczne opisanie wszystkich jego wizyt na terytorium Polski; nie tej dawnej, przedrozbiorowej, ale dzisiejszej - leżącej miedzy Odrą a Bugiem.Niniejsza publikacja jest uzupełnieniem tej ewidentnej luki. Z przyjemnością oddajemy do rąk Czytelników szczegółowe i jednocześnie przystępne sprawozdanie z pobytu Boga Wojny na terenie Polski. Tropem cesarza przewędrujemy od Odry po Wisłę, przyjmiemy defiladę zwycięstwa w nadmorskim Gdańsku, a nawet przez dziurkę od klucza podglądniemy jego romans z Marią Walewską, który rozkwitł w warmińskim zamku Finckenstein...Jakub Hermanowicz - autor „Napoleona na ziemiach polskich". Autor powieści bardzo ceni sobie swoją prywatność i pragnie, by informacje na jego temat pozostały tajemnicą...

»Ein anderer hätte sich erschossen, ich ging in die Fremdenlegion«, schreibt 1905 Erwin Rosen. Der Schriftsteller liebt das lockere Leben und hat enorme Schulden gemacht. Der Dienst in Algerien ist die Hölle. Rosen desertiert und kann nach Tirol fliehen. Auch wenn Hollywood Liebeskummer oder Abenteuerlust als Motive bevorzugt, in den fast 200 Jahren ihres Bestehens marschieren vor allem Gestrauchelte und Männer ohne Perspektive in den Reihen der Fremdenlegion. Kein Wunder, dass die Anwerber vor allem im zerstörten Deutschland der Nachkriegszeit leichtes Spiel haben. Söldner ist das zweitälteste Gewerbe der Welt. Barbarische Krieger dienen bereits den Pharaonen, die Kabinettskriege des 18. Jahrhunderts werden mit Heeren von Söldnern geführt, und bis in die Gegenwart kämpfen Soldaten unter fremder Flagge. Wo Patriotismus oder ein politisches Ideal fehlt, gedeiht rasch eine Landsknechtmentalität: Kult der Männlichkeit, inszenierte Todesverachtung und ein brutaler Umgang sowohl mit Gegnern als auch Zivilisten. Das Geschäft der Dienstleistungen mit der Waffe boomt. So setzt alleine das private Militär-Unternehmen »Constellis«, Nachfolger von »Blackwater«, fast eine Milliarde US-Dollar im Jahr um. Brutalstes Beispiel der Rückkehr der Kriegsknechte ist die »Gruppe Wagner«, die mittlerweile den Großteil ihrer Söldner in den Gefängnissen rekrutiert – mit fatalen Folgen!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Menneskeheden er sin egen største fjende."Den slags udsagn støder man ofte på. Men spørgsmålet er, om det egentlig er rigtigt. Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr med en tynd fernis af civilisation udenpå? Er al den ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden et udtryk for menneskets naturlige måde at opføre sig på?Det er det som dette afsnit af Næste Side skal handle om, når vært Tommy Heisz får besøg af forfatteren til 'Menneskedyret' Thomas Raab til en samtale om hvad der har gjort mennesket til det det er i dag.Vært: Tommy HeiszGæst: Forfatter Thomas Thaulov RaabKlip og redaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Eine Reise in die Vergangenheit mit Berichten von spannenden historischen Kriminalfällen.Wie in ihrem Podcast Früher war mehr Verbrechen skizzieren die beiden Prähistorikerinnen Nina Batram und Katharina Kolvenbach mögliche Lösungen weit zurückliegender Fälle und Cold Cases und deren Relevanz für die heutige Zeit - dabei stets respektvoll, mit viel Empathie und Sachverstand. Sie beleuchten z. B. eine mordende Familie, eine Giftmörderin, eine falsche Ehefrau, einen intriganten Adelsmörder und den vielleicht bekanntesten Serienmörder der Geschichte: Jack the Ripper. Alle Fälle sind gründlich recherchiert und überraschen die Hörer*innen mit bisher nicht im Podcast veröffentlichten Details. Abstecher in die jeweilige Epoche liefern zusätzliche Hintergrundinformationen. Der Blick in die Vergangenheit lohnt sich, um heutige Kriminalfälle und die Psychologie der Täter*innen besser zu verstehen.Nina Batram und Katharina E. Kolvenbach sind Historikerinnen. Sie lernten sich während des Studiums kennen. Seit 2020 produzieren sie erfolgreich den historischen True-Crime-Podcast "Früher war mehr Verbrechen".

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De fleste kan nok huske de tragiske drabssager om Louise Borglit, Kim Wall og Mia Skadhauge Stevn. Det var sensationelle og tragiske historier, der ryddede avisforsider og nyhedsflader. Kvinder er særligt udsatte, når det handler om drab, men det er ikke den type kvindedrab, der rydder avisforsiderne, der fylder i drabsstatistikken. Der tegner sig nemlig et opsigtsvækkende mønster, når man mere systematisk og grundigt går ind og undersøger, hvem der egentlig bliver slået ihjel i Danmark og hvordan det sker. Og det er netop, hvad Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen gør i bogen ’En forudsigelig forbrydelse’.I dette afsnit af 'Næste Side' taler vært Tommy Heisz med de to forfattere om kvindedrab i Danmark, og får svar på hvornår det er farligst at være kvinde i Danmark, og om kvindedrab kan forebygges.Vært: Tommy HeiszGæster: Line Vaaben og Asser Hedegård ThomsenManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Widely considered to be among his best works, ‘War Stories’ is a collection of poems detailing Nemerov’s observations and personal experiences of the Second World War. From the grand, sweeping reflections of ‘The War in the Heavens’ to the haunting verses of ‘The War in the Streets,’ this anthology is as pertinent now as it was when it was first published. A superb book for those with an interest in World War II, or those who want to see a different side to this usually-satirical poet.Howard Nemerov (1920 – 1991) was an American novelist and poet, who won the Pulitzer Prize in 1978. His novels are characterised by the use of self-deprecating wit and an ongoing sense of irony. While his books tended to satirise 20th Century American life, his poems often focussed on the beauty and innocence of nature. In addition, Nemerov also worked as a scriptwriter, most notably on the film, ‘Tall Story,’ starring Anthony Perkins and Jane Fonda.

En af Danmarks største krigshelte var ’Larger Than Life’ med et helt selvbevidst image, hvor han skræmte modstandere og henrykkede tilhængere ved blandt andet at have en bjørn med på sit skib.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Frederik af Nør tog en dansk uniform på for at overrumple sine landsmænd, da han startede oprøret og en tre år lang borgerkrig i Danmark. I dette afsnit af podcasten ’Danmarkshistoriens største helte og skurke’ handler det om en dansk fyrste, der bedrog sit land og endte et uheldigt sted.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han er blevet kaldt en af de største landsforrædere i historien, mens hun har fået et bedre eftermæle. Men faktisk stod de sammen og var begge skurke, mener historiker.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I Euromans nye podcast-serie kortlægger vært Asger Juhl via en række gæster de værste skurke og bedste helte gennem tiden. I denne anden episode er det dog ikke en enkeltperson, men et helt folkefærd, der ændrede danskernes DNA for evigt.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han har været en del af Socialdemokratiet gennem hele sit voksne liv. Alligevel vælger han en adelig som en af de måske mest oversete helte i danmarkshistorien. Hør, hvorfor han har fortjent den titel.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Den radikale politiker Hermod Lannung skabte sig en stor karriere ved at erklære Grønland som koloni i FN. Men det var et kup mod den officielle danske holdning og har fået betydning også i dag, mener historiker Thorkild Kjærgaard i det nye afsnit af vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I sin samtid blev han hyldet som en helt, men postdirektøren Christian Erlund var spionchef og forrådte til sidst Kongen. Det fortæller forskningschef på Nationalmuseet i vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I mange år mente historiker og feminist, Jytte Larsen, at den første demokratisk valgte minister herhjemme var en skurk. Men i løbet af årene har hun skiftet mening.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han kom fra Dansk Vestindien som slave og udmærkede sig som soldat i ’Slaget på Reden’. Alligevel tabte han en retssag om sin frihed.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Grausamkeit und Toleranz sind Begriffe, die in heutiger Zeit nicht recht zusammenpassen. Jedenfalls rühmen sich unsere westlichen Regierungen gerne ihrer Menschlichkeit und Toleranz, während mehr oder weniger feindlich gesinnte Autokratien wegen ihrer Grausamkeit und Intoleranz verurteilt werden. Die Begriffspaare anders zu kombinieren, ist definitiv nicht üblich. Oder kennen Sie ein Regime, das etwa als menschlich und intolerant tituliert wird?Manche Aspekte der Hunnen erscheinen uns vielleicht auch deswegen so fremd. Nahezu sämtliche Quellen vom Römischen Reich über Indien bis China betonen die außerordentliche Grausamkeit der hunnischen Völker – was den Verdacht nahelegt, dass diese tatsächlich grausam vorgingen. Auf der anderen Seite erlaubte es Attila allen Unterworfenen in seinem Reich, nach eigener Fasson selig zu werden. »Das war alles andere als ein totalitärer Staat«, urteilt Professor Falko Daim im Interview. Die Hunnen zeigten sich derart offen und tolerant, dass eine spezifisch hunnische Kultur und Religion heute kaum mehr auszumachen sind. Mit dieser Vorgehensweise standen sie nicht allein: Auch die Römer kombinierten vor ihrer Christianisierung erschütternde Grausamkeit mit hoher Toleranz. Völkermorde, Massenversklavungen und entsetzlich qualvolle Hinrichtungen gehörten zum Standardrepertoire. Zugleich gewährten Roms Behörden freie Religionsausübung, solange man dem Kaiser huldigte, also gleichsam auf dem Boden ihres Grundgesetzes stand. Hunnen wie Römer zeigen so, dass es machtvolle Herrschaftsmodelle gibt, die weit von unserem Erfahrungshorizont abweichen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

USA bliver til det vilde vestenEfter USA har cementeret sig som selvstændig nation og beskyttet sine ydre grænser i et par krige, begynder en ekspansiv udvidelse af det amerikanske territorie mod vest. Ekspansionen går hurtigt, og langsomt men sikkert opstår der gnidninger mellem de nordlige og sydlige stater over slavespørgsmålet. I 'Det vilde vesten - Nationen vokser' tegner vi et portræt af de amerikanske præsidenter der bestred embedet fra 1825 og frem mod den amerikanske borgerkrig, og som blandt andet stod bag udvidelsen af USA hele vejen til Stillehavet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Intet land er i så høj grad en fange af sin egen fortid som Rusland er" - Antony BeevorDa Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, sendte det chokbølger igennem Europa. Præsident Putin gik på skærmen og bekendtgjorde, at man med en special militæroperation i nabolandet ville befri de undertrykte regioner i det østlige Ukraine. Hundredetusindvis af mennesker blev drevet på flugt, soldater døde i kamp og familier splittet ad. Den brutalitet som vi har været vidne til kommer ikke ud af ingenting. Når man ser nærmere på Ruslands historie, og særligt årene omkring Den Russiske Revolution og borgerkrig, får vi et indblik i en anspændt og voldelig fortid, der trækker tråde hele vejen op til i dag.Sir Antony Beevor har skrevet bogen 'Rusland - Revolution og Borgerkrig 1917-1921 og i dag er han gæst i dette første afsnit af podcasten 'Næste Side'. Antony Beevor vil hjælpe med at kaste lys over borgerkrigen der rasede i Rusland i fire modbydelige og blodige år, og fortæller om hvordan krigen dengang hænger uløseligt sammen med den krig der udfolder sig i Ukraine i dag.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.Antony Beevor (f. 1946) er en af verdens førende militærhistorikere. Blandt hans tidligere udgivelser er "Stalingrad", "Berlin", "D-dag", "Den Spanske Borgerkrig", "Anden Verdenskrig", "Arnhem" og "Ardenneroffensiven". Han har både i England og mange andre lande modtaget priser for sine bøger, som samlet har solgt mere end otte millioner eksemplarer og er udkommet på 34 sprog. I 2017 blev han slået til ridder i England.

Jeppe Aakjær blev født som Jeppe Jensen i Aakjær ved landsbyen Fly lidt syd for Skive. Senere i livet byggede han gården Jenle nord for Skive, og han var, ved siden af sit forfatterskab, redaktør for Skivebogen fra 1911 til 1926. I denne udgave af Skivebogen fra 1981 er han selv blevet genstand for hyldest, og der er således blevet sammensat et bredt udvalg af tekster og digte, der repræsenterer forfatterskabet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Træt af snail mail? Det er ikke noget nyt. Dette afsnit handler om, hvordan man har forsøgt at gøre postomdelingen lidt ... hurtigere. Og ja, det involverer raketter. Og kanoner.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.