Generel historie og verdenshistorie

Det er nemt at lære kongerækken udenad, men det er sin sag at lære den enkelte konge at kende. Hvem var de som personer, som konger, som ægtemænd, som fædre? Palle Lauring tegner spændende portrætter af hver enkelt af de 46 regenter fra Gorm den Gamle til Christian den Niende.

Palle Laurings serie "Rejse i Danmark" fører os til Østjyllands smukke egne, der er nogle af de frodigste i hele landet. Fra det nordøstlige Jylland med Ålborgs lange spændende historie til Vildmosen, der engang var havbund, men nu er opdyrket mose, går turen forbi Viborg, en af landets ældste byer, havnebyen Århus og slutter i Kolding og Skamlingsbanken.

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder. Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet.

Med udgangspunkt i en række radioforedrag Søren Mørch holdt i 2003, efter at have modtaget Rosenkjærprisen, beskriver forfatteren udviklingen fra den gamle verden til den moderne.

"Fra Kalif til konge" er 1000 års spansk historie fortalt gennem 24 personer, som alle har spillet en væsentlig rolle i deres samtid.Det er historien om en smeltedigel af kristne, araber og jøder, om overdådig rigdom og ussel fattigdom, om en gylden tid og et tabt imperium, om stor kunst, blodige borgerkrige og store lidelser, om kærlighed, om diktatorer og demokrater, om et moderne Spanien, der kender dets fortid og har lært af den.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb. I dette bind udforsker Erika Fatland Turkmenistan.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb. I dette bind udforsker Erika Fatland Kirgisistan.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb. I dette bind udforsker Erika Fatland Kasakhstan.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb. I dette bind udforsker Erika Fatland Kirgisistan.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

I Sovjetistan tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter.De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen.I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb. I dette bind udforsker Erika Fatland Tadsjikistan.OM FORFATTERENErika Fatland er norsk forfatter og socialantropolog, født 1983. Udgav sin første dokumentariske skildring Englebyen om terrorkatastrofen i Beslan i 2011. Denne er siden blevet fulgt op af Året uden sommer om Breiviks massakre på Utøya i sommeren 2011. Begge bøger er udkommet på dansk.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

I denne bog kastes der på en faktuel, men samtidig underholdende måde lys og klarhed over alle de mere eller mindre hårdnakkede myter og halve sandheder fra verdenshistorien, der er opstået gennem tiden.Bogen kommer omkring de mest alvorlige, spøjse og forundrende myter og spænder vidt fra alvorlige fejlopfattelser til de mere uskyldige, kuriøse og folkelige. Nogle af myterne kan uden de store dikkedarer tilbagevises ellers bekræftes, mens andre mere har karakter af halve sandheder, der kræver en forklaring og nuancering, f.eks.:– Var det græske demokrati overhovedet demokratisk?– Bar middelalderens bødler virkelig sorte hætter?– Døde Kleopatra ved at lade sig bide af en hugorm?– Er prostitution verdens ældste erhverv?Alt dette og mere får man svar på i 45 MYTER OG HALVE SANDHEDER FRA VERDENSHISTORIEN, som er en ny bog af den ene af forfatterne bag 45 MYTER OG HALVE SANDHEDER OM 2. VERDENSKRIG. Et must for alle historieelskere.

En stor og smuk bog, der i tekst og billeder giver et levende portræt af Thule igennem otte kapitler: Stedet. Folket. Isen. Fangsten. Teknologien. Kolonien. Invationen. Tiden. Igennem otte år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Møder og samtaler med de mennesker, der bor der, er blevet suppleret med læsning af den lange og righoldige historie. Resultatet er dette portræt af Thule som et samfund med dybe rødder, der netop nu står over for svære udfordringer. Bogens titel henviser til, at Thule i disse år er udsat for massive forandringer. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig naturligvis også. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes. Men der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område. Naturens nye luner opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen.

Forfatter, kvindesagsforkæmper og en provokatør i sin samtid. I sit lange liv kæmpede Agnes Henningsen for kvindens ret til seksuel frihed, og hendes banebrydende kønspolitiske kamp mod konventionerne satte et stærkt aftryk på eftertidens kvindesag.Denne biografi om Agnes Henningsen (1868-1962) er en single baseret på kapitlet "Agnes Henningsen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Hun var en af Danmarkshistoriens første skilsmissebørn. Kæmpede imod enevælden, men hendes politiske virke førte til, at enevælden paradoksalt nok måtte indføres. En god hustru, men for lydig. Fange i 22 år uden dom, og den første store politiske taber i Danmark. Uopslidelig som emne og både offer og skurk.Denne biografi om Leonora Christine Ulfeldt (1621-1698) er en single baseret på kapitlet "Leonora Christine Ulfeldt" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Tove Ditlevsen (1917-1976) er en single baseret på kapitlet "Tove Ditlevsen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Anja Andersen (f. 1969) er en single baseret på kapitlet "Anja Andersen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Thit Jensen (1876-1957) er en single baseret på kapitlet "Thit Jensen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om skuespilleren og teaterchefen Betty Nansen (1873-1943) er en single baseret på kapitlet "Betty Nansen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Pia Kjærsgaard (f. 1947) er en single baseret på kapitlet "Pia Kjærsgaard" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Anna Ancher (1858-1935) er en single baseret på kapitlet "Anna Ancher" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Den største myte i dansk middelalder er en kvinde: Dronning Dagmar kom til Danmark fra Tjekkiet, ægtede Valdemar Sejr og døde ung – muligvis i barselssengen. Siden 1200-tallet har hun personificeret det milde, ordentlige menneske med magt og politisk ansvar.Denne biografi om Dronning Dagmar (1187-1212) er en single baseret på kapitlet "Dronning Dagmar" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Værket om vores stolte og blodige fortid.Saxo Grammaticus, der levede i 1200-tallet, var en af kriger-bispens Absalons betroede mænd. På Absalons ordre skrev Saxo vores første store Danmarkshistorie. Her er alle sagnene om fortidskonger, ædle helte, feje krystere, svigefulde stormænd, skønne skjoldmøer og både dydige og utro hustruer. Saxos værk omfatter tiden helt tilbage til de farverige sagnkonger fra før Kristi fødsel, og krøniken slutter i 1200-tallet med Valdemar den Store og Knud den sjette – og naturligvis ikke mindst, Københavns grundlægger, biskop Absalon. Saxo slutter således sit værk med at skrive om sin egen nutid.Mogens Boisen (1910-1987) var en af Danmarks førende oversættere og påtog sig det omfattende og krævende arbejde at genfortælle Saxos værk på levende nudansk. Et arbejde, som han selv betegnede som en milepæl i sin mangeårige oversættergerning. Mogens Boisen sagde, som mange før ham, at Saxos Danmarks Krønike ubetinget er den ældre danske litteraturs mest betydningsfulde værk.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst. Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

Rødstrømperne er i dag mest af alt kendt for et mediestunt: en demo, som bl.a. bød på afbrænding af bh’er. Det var bevægelsens fødsel: Fra da af var offentligheden forberedt på hvad som helst. Men hvad skete der egentlig?Denne biografi om Rødstrømperne er en single baseret på kapitlet "Rødstrømperne" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Danmarks største internationale filmstjerne var en pige fra den absolutte underklasse. Asta Nielsens far var arbejdsmand, og hun gik den langsomme og besværlige vej via underholdningsteater til filmen. Det var ingen dans på roser.Denne biografi om Asta Nielsen (1881-1972) er en single baseret på kapitlet "Asta Nielsen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), er en single baseret på kapitlet "Helle Thorning-Schmidt" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).