Generel historie og verdenshistorie

”Danske pionerer i Sibirien” er H.P. Hjerl Hansens store beretning om det danske handelsfremstød i Sibirien, som begyndte omkring år 1900 og varede frem til den russiske revolution. Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for rejsebeskrivelser og kulturhistorie og fortæller blandt andet om den sibiriske landsby, om bøndernes levemåde og familieliv, om de fester, der er forbundet med de religiøse højtider, og om overtro. Der er også viet et par interessante kapitler til Sibiriens oprindelige befolkning – kirgiserne, tatarerne og kalmukkerne – og til de forviste politiske og kriminelle fanger.Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946) var en dansk forretningsmand og kortvarigt finansminister i Otto Liebes regering i kølvandet på Påskekrisen i 1920. Hjerl Hansen var en af pionererne i det danske erhvervsfremstød i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den transsibiriske jernbane havde åbnet op for nye handelsmuligheder. Han grundlagde i øvrigt frilandsmuseet Hjerl Hede, som blev opkaldt efter ham selv.

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

I 1968 rejste Finn Gustavsen, Pekka J. Korvenheimo, Hans Jørgen Lembourn og Ola Ullsten rejste til Grækenland som en del af en nordisk parlamentarikerdelegation på et tidspunkt i landets historie, hvor demokratiet havde svære kår."Rapport fra Athen" består af indlæg af de fire politikere, der på forskelligvis reflekterer over den politiske udvikling i landet.Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Bliv klogere på højdepunkterne i menneskehedens 4 millioner år lange historie fra de tidligste tider til i dag. En let og appetitlig introduktion til verdenshistoriens store skatkammer.BJØRN OKHOLM SKAARUP (f. 1973) er forfatter, illustrator og cand.mag. i historie og kunsthistorie. Han har siden 1994 været ansat på Nationalmuseet som tegner og samtidig projektansat som skulptør med speciale i ansigtsrekonstruktion ved Antropologisk Laboratorium på Panuminstituttet ved Københavns Universitet.

Poul Carit Andersen tager os med til Libanon og fører os ind i landets vidunderlige historie. Her herskede fønikerne, der handlede med både de magtfulde ægyptere og det fjerntliggende England længe før vor tidsregning. Libanon byder på udgravningen af verdens ældste by, Byblos, og på korsriddernes imponerende borg i Tripoli. Jesus prædikede ved Sidon, og Paulus rejste senere ud fra netop dette sted for at forkynde. Poul Carit Andersen fortæller med stor viden og entusiasme om det gamle spændende land, som det så ud for tusindvis af år siden, og som han selv oplevede det i midten af det tyvende århundrede.Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

En av de härskande föreställningarna inom vetenskap är att människan härstammar från aporna. Björn Kurtén lägger i den här boken fram den provokativa teorin att det inte alls förhåller sig så. Han påstår att det i själva verket är tvärtom: aporna som härstammar från människorna.Läs en spännande och lättillgänglig bok om ett av vetenskapens stora mysterier.Björn Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk professor i paleontologi, vetenskapen om förhistoriskt liv. Utöver sin framstående forskarkarriär, som bland annat innefattade drygt femtio vetenskapliga publikationer, skrev han även populärvetenskap och skönlitteratur som inspirerats av forskningen han bedrev.

In "Arm, aber ziemlich glücklich" beschreibt Gerd Bayer seine Jugend zwischen Rhein und Mosel, rund ums Deutsche Eck in Koblenz. Es war eine Zeit der Armut und Entbehrungen - aber auch ein schönes Leben für den Jungen aus Moselweiß. Sein "Dorf", der Stadtteil von Koblenz, steht im Mittelpunkt der frühen Erinnerungen. Ein paar Straßenzüge am Kemperhof werden lebendig, die Karthause und das Moselweißer Feld sind Orte des Geschehens, aber auch Lützel und Brenderweg, die Metternicher Kippe und Ecken am Stern. Junge und Alte, Dicke und Dünne, Schrullige, Krumme und Lahme, Fromme und Nazis, Säulen- und echte Heilige beleben die Szenen einer Jugend und deren spezielle Plätze wie den "Cadenbach" und Brustolons Eissalon. Eine Erzählung wie die Koblenzer: Getauft mit Rheinwasser, mit Musselwasser – und mit Wein.Gerd Bayer, geboren 1939 in Koblenz, studierte Geschichte und Deutsch an der Universität in Bonn. Anschließend war er als Realschullehrer tätig. Seit 2004 ist er im Ruhestand und hat neben dieser biografischen Erzählung eine Reihe kunstgeschichtlicher und heimatkundlicher Werke veröffentlicht.

Københavns Lufthavn, der blev grundlagt i 1925 på en græsmark i Tårnby kommune på Amager, er en af verdens ældste lufthavne. "Til vejrs", der blev udgivet i forbindelse med 75-års jubilæet i år 2000, beskriver dens spændende historie og kommer blandt andet omkring tiden under besættelsen, hvor lufthavnen nær var blevet tæppebombet af allierede bombefly få uger før kapitulationen, de larmende jetpassagerfly i 1960‘erne og overgangen fra statsejet virksomhed til aktieselskab i 1990.Jan Cortzen (f. 1935) er uddannet journalist og var fra 1978-1996 chefredaktør på Børsen. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet biografier om Mærsk McKinney Møller og Godtfred Kirk Johansen. Jan Cortzen er far til grafisk designer og tv-vært, Ane Cortzen, og journalist og forfatter, Mads Brügger.

Når man er i Italien, funderer man indimellem over, hvad der er mest storslået og fantastisk; naturen eller kulturen. Hans Gregersen tager os med til nogle af landets smukkeste dele og præsenterer os for landets kulturhistorie såvel som det overdådige landskab. Rejsen går gennem provinserne Toscana, Lazio, Umbrien og Marche og byder på vidunderlige bygningsværker fra oldtiden, middelalderen, renæssancen, barokken og alle andre stilarter, der er værd at samle på.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Hitler var en karismatisk personlighet som lyckades trollbinda stora massor. Han var alltid omgiven av kvinnor, men även andra högt uppsatta nazister hade en stor skara kvinnor i sin närvaro: hustrur, älskarinnor, kollegor. Många av dessa kvinnor influerade männen till att fatta stora beslut som kom att förändra världshistorien för all framtid. Detta är den spännande berättelsen om vilka dessa kvinnor var.Anna Maria Sigmund är en tysk författare och historiker. Hon har skrivit många böcker om Andra världskriget och Nazism.

"Dalarne har rang blandt Skandinaviens mærkeligste provinser, den ejer en anerkendt national myte og driver gæk med den på den mest charmerende vis. Således bekræfter den sin egen ånd, hvad anslås på trommer, kommer tilbage som fløjtespil."Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling tager på en rejse gennem en af Sveriges smukkeste egne. I løbet af rejsen fortæller han om regionens særpræg, dens myter og kultur og beskriver arkitekturen og naturen.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

"Når en gade kan gøres til hovedfigur i et skuespil, må den have et meget kendt og markeret ansigt. Vestergade har haft et sådant udpræget scenetække. Den optræder i to komedier med stor bravur, i Holbergs "Ellevte juni" (1723) og i Overskous "Østergade og Vestergade" (1828). Dens vigtigste karaktertræk er afmalet i disse skuespil, der står som mærkepæle ved hver ende af dens levende historie gennem 100 år."Kunsthistoriker Christian Elling tegner et portræt af den ikoniske Vestergade i København. Han giver os et indblik i gadens historie, og hvad det er, der har gjort den til noget helt særligt for to af Danmarks største forfattere.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord. I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores. Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning. Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg. `Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,´ fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten. Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i denne podcast.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum- Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Ny viden om gamle vandlåse, den danske rationerings-politik under 1. verdenskrig og 1800-tallets herregårde; hvad skal vi egentlig bruge det til i dag? Videnskab.dk‘s podcast har indtaget festivalen `Historiske Dage‘ i København for at finde ud af, hvilken betydning forskning i historien har for vores liv i dag. Udover en snak med festivalleder på 'Historiske Dage', Henrik Thorvald Rasmussen, var vi også var forbi DTU's Teknologihistorie, Mosede Fort, der netop har igangsat et kæmpe forskningsprojekt om Danmark under 1. verdenskrig, og Dansk Center for Herregårdsforskning.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Laila Swisler, chefkonsulent ved DTU Teknologihistorie- Henriette Buus, museumsleder på Greve Museum og Mosede Fort- Signe Boeskov, centerleder af Dansk Center for Herregårdsforskning- Henrik Thorvald Rasmussen, festivalleder af Historiske Dage- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Haiti og Den Dominikanske Republik ligger på hver sin side af én ø, men allerede da den danske eventyrer Aage Krarup Nielsen besøger øen i midten af 1950‘erne, er kontrasten mellem de to lande slående. Haitis befolkning nedstammer fra Afrika, og landet er den første frie sorte republik. Dets naboland er derimod et diktatur bestående hovedsageligt af mennesker, der nedstammer fra Europa. Aage Krarup Nielsen forelsker sig hovedkuls i Haitis og dets befolkning, og hans kærlighed skinner igennem hans smukke og varme beskrivelse af sin rejse i landet.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Das Fenster zur Straße ist die Verbindung des querschnittsgelähmten Jakob Krechel zur Außenwelt, zum wirklichen Leben, zu seinem Dorf. Nach einem Unfall, der ihn in den 20er Jahren aus dem Arbeitsleben als Bauer herausreißt, verfällt er zunächst in tiefe Depression. Erst als er sich selbst die Aufgabe gibt, als Dorfchronist alles niederzuschreiben, was er von seinem Fenster aus beobachtet, findet er wieder Lebensmut und sogar Lebensfreude. Von nun an notiert Jakob Krechel Tag für Tag die Geschehnisse vor seinem Fenster, hält die Wetterverhältnisse genauso fest wie die bäuerlichen Arbeiten im Dorf, registriert die Saattermine und schreibt die Erntemengen auf. Seine Auflistungen werden schließlich eine anerkannte Hilfe für die Bauern, sein Rat und seine Auskunft sind gefragt, und er selbst fühlt sich schließlich trotz seiner Behinderung über Jahrzehnte als respektiertes Mitglied der Dorfgemeinschaft. Katharina Wolter gelingt es mit Hilfe dieser Lebensgeschichte die Veränderung der Lebensverhältnisse im Eifeldorf von den 20er Jahren bis heute eindringlich darzustellen.Katharina Wolter, geboren 1928 in Binningen, Kreis Cochem-Zell, lebte von ihrer Geburt bis zu ihrem Tod in ihrem Eifeldorf nicht weit von der Mosel und schrieb Geschichten, Erzählungen und Gedichte aus ihrer Heimat, teilweise auch im Dialekt.

Claus Jacobsen fortæller om et Skagen, som de færreste kender. Han har haft tilknytning til Skagen siden 1966, da han lavede sine første tv- og radioprogrammer fra Danmarks nordligste bysamfund. Siden er det blevet til flere om denne atmosfærefyldte fiskerby.Men hvad ved vi egentlig om skagboerne og Skagen, som hvert år besøges af 1-2 millioner mennesker, der tiltrækkes af Grenen, lyset, Den Tilsandede Kirke, Brøndums Hotel, skagensmalerne og den årlige Skagens Festival?Alt dette og meget mere fortælles der om i denne bog om Skagen og omegn med de store naturrigdomme samt om fiskerne og fiskeriet fra Danmarks største fiskerihavn, om de dramatiske strandinger gennem århundreder, fyrenes Danmarkshistorie, om plantager, hede og sandmiler med forslag til udflugter og om, hvor man observerer rovfugle på træk, om de syv kirker, kunsten og museerne, musikken og poesien samt om arkitekturen og de usædvanlige gågader med omkring 100 specialforretninger. Bogen er den første samlede fremstilling om Skagen, der i dag er en del af Frederikshavn Kommune, og denne mere end 600 år gamle købstad, der fik købstadsrettigheder i 1413.Journalist og forfatter Claus Jacobsen har skrevet flere bøger om Skagen samt produceret en række TV-udsendelser om skagensmalerne og Brøndums Hotel. Derudover står han også bag bøger om samfund og kommunikation.Claus Jacobsen er tidligere kulturredaktionssekretær på dagbladet Politiken og medarbejder ved Danmarks Radio, blandt andet som studievært i TV-Avisen, tidligere tv-lektor på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole i billedkomposition samt informationschef i Nordisk Råd.

Brøndums Hotel i Skagen er kendt som stedet, hvor en hel generation af skagensmalere og digtere diskuterede, malede og spiste sig gennem Madam Brøndums overdådige måltider. Hotellets historie strækker sig over fire generationer af familien Brøndum, fra starten i den gamle købmandsbod i begyndelsen af 1800-tallet over kro og gæstgiveri til Brøndums Hotel, som det ser ud i dag.Den særlige, hjemlige atmosfære og et køkken med vægt på råvarer fra Skagens natur – fisk, skaldyr og vildt – har altid været et adelsmærke hos Brøndums. De gastronomiske udfordringer og oplevelser er fulgt med tiden for såvel køkkenchefen som for gæsterne. Enkelte af bogens opskrifter stammer fra dengang, og der er bygget videre på flere af dem. Nye er kommet til i tidens og stedets ånd. Bogens første del beretter om familien Brøndum og hotellets historie, herunder dets særlige betydning for dansk og international kunsthistorie. Anden del består af et stort udvalg af opskrifter med fisk, skaldyr og vildt samt en række udsøgte desserterJournalist og forfatter Claus Jacobsen har skrevet flere bøger om Skagen samt produceret en række TV-udsendelser om skagensmalerne og Brøndums Hotel. Derudover står han også bag bøger om samfund og kommunikation.Claus Jacobsen er tidligere kulturredaktionssekretær på dagbladet Politiken og medarbejder ved Danmarks Radio, blandt andet som studievært i TV-Avisen, tidligere tv-lektor på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole i billedkomposition samt informationschef i Nordisk Råd.

I flere århundreder har de omrejsende gøglere og cirkus fascineret danskerne, ikke mindst fynboerne, og gennem tiden har artisternes numre ændret sig og udviklet sig på mange forskellige måder. I 1820‘erne og 1830‘erne var interessen for kukkasser, Lanterna Magica, solmikroskoper og alle mulige former for optiske illusioner enorm. Anders Enevig fortæller om de mest fascinerende af disse numre og om de gøglere, der stod bag dem.Læs også Anders Enevigs bog "Cirkus og gøgl i Odense 1640-1825" om fynsk cirkus og gøgls tidligste historie.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Anders Enevig fortæller om de danske sigøjneres historiske baggrund, deres skikke og adfærdsmønstre, og hvordan disse har udviklet sig gennem tiden. Forholdet mellem de rejsende og lokalbefolkningerne har aldrig været helt gnidningsfrit, hvilket blev tydeligt, da en sigøjnerlejr begyndte at forme sig på Amager i 1968. Anders Enevig fortæller om de lokales opfattelse af og reaktion på sigøjnerne og pressens udlægning af situationen.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Det var ikke nemt at være bonde i 1700-tallets Danmark, men på trods af skrækkeligheder som træhesten og stavnsbåndet, havde selv bonden mulighed for at hævde sine interesser. Han havde flere muligheder for at protestere mod overmanden, og han var på den måde selv med til at fremme de landboreformere, der blev gennemført i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Bogen rejser også spørgsmålet om, hvorfor bønderne aldrig gjorde oprør i Danmark i samme grad som mange andre steder i Europa på samme tid.Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Istiden är för många en karg plats: livlös, död. Tråkig. Men det är dags att tänka om. I Björn Kurténs bok om istiden får vi möta alla möjliga spännande varelser och se platser vi inte trodde kunde existera. Det är en färgrik och medryckande resa som både underhåller och undervisar läsaren.Björn Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk professor i paleontologi, vetenskapen om förhistoriskt liv. Utöver sin framstående forskarkarriär, som bland annat innefattade drygt femtio vetenskapliga publikationer, skrev han även populärvetenskap och skönlitteratur som inspirerats av forskningen han bedrev.

Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen "Prinser og vagabonder", vakte det ikke så lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde øje med, nemlig vagabonder, sigøjnere, kræmmere, gøglere, gårdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skævt til.Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var så skeptiske over for, ikke bare hyggelige at få en øl med efter arbejdet. De var også en guldgrube af spændende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen "Prinser og vagabonder", og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang række bøger om gøglere, vagabonder, cirkusartister og andre skæve eksistenser.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Da politikerne i 1970‘erne truede med at rive Cirkusbygningen, en af Københavns mest ikoniske og smukke bygninger, ned, begyndte en imponerende og overraskende ihærdig græsrodsbevægelse at kæmpe for at bevaringen af den bygning, der gennem årtier havde dannet rammen om store og små oplevelser for hele familien. Efter 12 års kamp mod toppolitikere sejrede borgerne endelig i 1983. Cirkusbygningen blev gennemrenoveret, og i 1988 blev den officielt fredet.Anders Enevigs bog "Cirkusbygningen" er en inspiration for alle, der kæmper som en del af en græsrodsbevægelse, og for cirkusentusiaster og gøglere er den simpelthen uundværlig.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Mange cirkusfolk, artister, gøglere og deres efterkommere har gennem tiden haft lyst til at finde deres egne rødder. Det er ikke nemt, når man stammer fra et omflakkende folkefærd, der i mange tilfælde har fløjet under offentlighedens radar. I 1960‘erne gav cirkusforskeren Anders Enevig sig til i samarbejde med gøglerslægternes gamle at samle oplysninger om de forskellige slægter. Den samling ligger til grund for bogen "Danske rejsende cirkus- og gøglerslægter", som er et unikt stykke danmarkshistorie. Bogen er interessant både for dem, der kan spore deres egen slægt tilbage til de rejsende, men også for andre, der interesserer sig for etnografi og lokalhistorie.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

I al den tid der har været markeder og forsamlinger, har der været gøglere til at underholde folk. Anders Enevi fortæller her historien om cirkus og gøgl i Odense helt tilbage fra 1640, hvor biskop Hans Mikkelsen som den første kunne sige: "Jeg så en elefant i Odense". Siden da har høj som lav, barn som voksen oplevet alskens kuriositeter og gøgl, når de farvestrålende telte har dannet rammerne om fantastiske forestillinger med artister fra hele verden.Odenses gøgler- og cirkushistorie fortsatte naturligvis efter 1825. Det har Anders Enevig skrevet andre lige så spændende og fornøjelige bøger om.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Vilhelm Moberg ønskede med bogserien "Min Sverigeshistorie" at fortælle om folket til folket. Det skulle ikke handle om konger og store krige, men om almuens historie, og i første bind fortæller Moberg om vikingetiden og middelalderen. Han afholdt sig dog ikke helt fra de kongelige, for første bind afsluttes med fortællingen om Margrethe 1. "Nordens største regent".Vilhelm Moberg (1898-1973) var en svensk forfatter, der i dag er bedst kendt for sin serie om "Udvandrerne", der blev til i årene 1949-59. I Vilhelm Mobergs forfatterskab var det ofte den lille mand, der var helten, og historien blev fortrinsvis fremstillet fra folkets perspektiv, hvilket af samme grund gjorde ham til en meget folkekær forfatter. Han var i øvrigt udtalt republikaner og var en af Olof Palmes største kritikere fra venstrefløjen. I 1973 tog Vilhelm Moberg sit eget liv som følge af en langvarig depression.

I 1999 fejrede vi 150-året for Grundlovens vedtagelse. "Demokratiets danmarkshistorie" gennemgår år for år de politiske og samfundsmæssige begivenheder, der har tegnet historien, siden Den Grundlovgivende Rigsforsamling første gang trådte sammen i 1848. Vi hører om tabet af hertugdømmerne, om Estrups frugtesløse periode, om systemskifte, verdenskrige, opgøret om Den Europæiske Union, Tamilsagen, lukningen af Tvind-skolerne og meget mere.Ved siden af fortællingerne fra demokratiets historie er der for hvert år en kalender over årets begivenheder samt oplysninger om betydningsfulde kulturelle, tekniske og videnskabelige nyskabelser og portrætter af tidens mest betydningsfulde politikere."Demokratiets danmarkshistorie" skaber overblik – både ved hjælp af de store politiske linjer og de mere kuriøse hændelser – over en periode, som har tegnet det samfund, vi i dag lever i.Kaare R. Skou (f. 1947) har i over tyve år fulgt det politiske liv i Folketinget og haft sin daglige gang på Christiansborg, først som journalist for Radioavisen og fra 1989 som politisk redaktør for TV 2. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden udgivet bøger om danmarkshistorien og det politiske liv i Danmark.

"De tågede konturer i mit billede af Danmark bliver i denne sammenhæng en akt i sagen, et selvstændigt udsagn om, hvordan Danmark var i slutningen af tresserne. Det var sløret, fordi der var så mange, der rykkede på sig i alle mulige retninger, og jeg var en af dem. Mit ryk ser man mest til, fordi jeg holdt kameraet."Slutningen af 1960’erne var på mange måder en brydningstid i Danmarks historie. Ebbe Kløvedal Reichs krønike fortæller om NATO-magi i 1965, diskussion om LSD, kommunistiske idealer, der stod i skarp kontrast til den generelle frygt for Sovjetunionen, og ungdomsoprørets storhed og langsomme fald. Bogen fortsættes af "Svampen og korset" om 1970-1972 og "Du danske svamp" om 1973 og 1974.Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.