Historisk forskning: kildemateriale

Nogle begivenheder kan have så skelsættende betydning for et land, at de i høj grad også kommer til at påvirke landets historieforskning. Nederlaget i 1864 blev en sådan begivenhed i Danmark, og det kom i mange år til at påvirke dansk historieforskning og historieskrivning. I "Året 1864 og dansk historieskrivning", der oprindeligt blev holdt som foredrag, går den danske historiker Aage Friis i dybden med emnet og ser blandt andet nærmere på forskerne Kr. Erslevs og A.D. Jørgensens arbejder. Bogen udkom oprindeligt i 1923.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Når man undersøger et historisk emne, er det vigtigt, at man har styr på sine kilder og er i stand til at se kritisk på dem. Hvem er de mennesker, der har skrevet eller udtalt sig om dette emne, er deres synspunkter farvet af deres baggrund, arbejde eller uddannelse, og er de overhovedet i stand til at være upartiske?Gennem en lang række eksempler på historiske begivenheder og problemer indfører historiker Niels Skyum-Nielsen læseren i, hvordan man forholder sig kritisk til historiske kilder, og hvorfor lige netop dette er så essentielt. Han tager udgangspunkt i historiske begivenheder, der strækker sig tilbage til 1198 og op til 1963, heriblandt en af den nyere histories største gåder; mordet på John F. Kennedy.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Meget er skrevet om trekantsdramaet mellem Kristian 7., Karoline Matilde og livlægen Struensee. I "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Karoline Matilde" fortæller forfatter August Fjelstrup som titlen antyder om skilsmisseprocessen mellem regenten og hans hustru efter afsløringerne om forholdet mellem Karoline Matilde og Struensee. I bogen offentliggør Fjelstrup et stort kildemateriale, der ikke før har været kendt for offentligheden. Materialet giver et indblik i en enestående periode af dansk historie i årene 1769 - 1772, hvor oplysningstidens store tænkere gennem Struensee fik stor indflydelse på regeringens politik og reformer.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

En betydelig del af kildematerialet fra perioden fra Karoline Matildes ankomst i København i 1766 til hendes landsforvisning i 1772 omhandler trekantsdramaet mellem dronningen, hendes mand Christian 7. og hendes elsker livlægen Struensee. Denne bog handler imidlertid som titlen antyder om de hofdamer, Karoline Matilde omgikkes ved hoffet. I ti kapitler fortæller forfatter August Fjelstrup om de kvinder, der befandt sig i baggrunden af begivenhederne i en af Danmarks histories mest bizarre perioder, herunder Luise von Plessen, Elisabet Sofie Marie von Eyben og Ida Hedvig Moltke.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

"Besættelsesmagten og de danske nazister. Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43" er en redigeret udgave af Henning Poulsens doktordisputats fra 1970. Afhandlingen belyser de indbyrdes relationer mellem danske nazister og tyske myndigheder før og under anden verdenskrig og besættelsen i Danmark. Gennem forskellige kilder og perspektiver analyserer Poulsen de tyske myndigheders overvejelser – og baggrundene for deres overvejelser – vedrørende forhandlingspolitikken med de danske myndigheder og nazistisk magtovertagelse af den danske regering.Henning Poulsen (1934-2014) var dansk historiker, dr.phil. og professor emeritus i moderne historie ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med Danmarks besættelse og anden verdenskrig, og han har udgivet en stor samling videnskabelige artikler inden for dette område. Gennem sin karriere har han skrevet og redigeret syv faglitterære værker, der på forskellig vis sætter besættelsestiden under lup. Fra 1992 til 2002 var han formand for Jysk Selskab for Historie, og i perioden 1999 til 2002 var han formand for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

Povl Bagge (1902-1991) er en af de mest indflydelsesrige skikkelser inden for dansk historieforskning. I sit virke som professor i historie ved Københavns Universitet, redaktør for Historisk Tidsskrift og forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie har han sat et unikt præg på dansk historieforskning.Mogens Rüdiger, der selv er professor i historie, fortæller blandt andet om historikerens rolle i forskningsprocessen, afgrænsningen af det historievidenskabelige felt samt metodebegrebet, som vi ser det i Povl Bagges forfatterskab og forskning.

Este audiolibro está narrado en castellano. Año 311 d.c. Pérgamo. El joven escriba Lisandro tiene una habilidad especial con la que su amo Blasius está encantado: puede transcribir exactamente cualquier discurso por largo que sea. Tras pertenecer a varios amos, Lisandro llega a ser escriba en la corte de Constantino el Grande, donde transcribirá en un códice todos los detalles de cómo el emperador consiguió demostrar la falsedad de los orígenes de la secta de los cristianos. Si el códice de Lisandro, llegara a hacerse público...la Iglesia podría desaparecer para siempre. 2016 Málaga – España. Un abogado, Mark y dos arqueólogos, Hector y Emy, empiezan a investigar la extrañísima muerte de Fidel, sacerdote y tío de Mark y de Héctor Deverís, también arqueólogo y padre de Héctor y Emy. A medida que avanzan en su investigación, los jóvenes se sienten vigilados y amenazados por los que se autoproclaman como los Milites Dei, o soldados de Dios y por los Aúreos, escépticos ateos que rinden culto a phi o el número aúreo (Φ). En una espiral de acción que les lleva de Málaga a Estambul, Roma e Israel, el Vaticano, la mafia, los Milites Dei y los Aúreos, parecen estar buscando algo desesperadamente, pero al final... nada es lo que parece.Alejandro Khan es un filólogo, abogado y escritor inglés. Pasó su niñez en Tanzania y luego fue a vivir a España donde ha permanecido y se ha desarrollado como escritor. Encontró el éxito en el genero de los thrillers con títulos como Justa Venganza y Operación Malthus.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.