Historie: teori og metoder

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

"Ryd Klosters årbog" har fået sit navn, fordi man mener, at den er blevet til i Ryd kloster i Angel i Sønderjylland. Årbogen skriver sig ind i en middelalderlig tradition, hvor man nedskrev årlige kalendernotitser og derfor er de fleste årbøger meget kortfattede selvom de med tiden blev mere omfattende. Disse nedskrivninger er til gengæld et enestående bidrag til vores historieskrivning og vores viden om politiske, religiøse og kulturelle strømninger og stridigheder i middelalderen. "Ryd Kloster årbog" er oversat fra latin af forfatteren selv og rummer også en stamtavle over det danske kongehus.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Sjællandske krønike" er den fælles betegnelse for to middelalderlige årbøger. De oprindelige bøger er for længst gået til grunde, og de eneste overlevende kilder er afskrifter af afskrift. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv. Krøniken omhandler perioden 1028 - 1363 og er sammensat af mange forskellige kilder, herunder helgenlegender og brudstykker af Saxo. Det er en fascinerende middelalderlig form for historieskrivning og giver blandt andet et levende indblik i de bevægende år af Valdemar Atterdags regering.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Biblen myldrer med navne på længst glemte folk og beretninger om blodige slag, forfærdelige katastrofer og heltedød. Men er fortællingerne ren fantasi, eller bygger dramaerne på virkelige hændelser? Og hvad med kong Arthur? Er han Englands første konge, eller en sagnfigur, som skulle samle ørigets stridende kongedømmer under én krone? Moderne forskere hælder til sidstnævnte forklaring – men myten om Arthur er sejlivet. Og hvorfor byggede oldtidens egyptere pyramider og balsamerede deres døde efter ritualer, som bevarede de døde kroppe i årtusinder? Vi kender ikke alle svarene, men historikere og arkæologer får stadig bedre værktøj til at afkode oldtidens mange mysterier. Vi har her samlet 50 af de mest spændende gåder, som stadig vækker undren og debat. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Bibeln är full av namn på sedan länge glömda folk och berättelser om blodiga slag, katastrofer och hjältedåd. Men är berättelsen rena fantasier, eller bygger dramerna på verkliga händelser? Och hur är det med kung Arthur? Är han Englands första kung, eller en sagofigur, som skulle ena örikets stridande kungadömen under en krona? Moderna forskare lutar åt den sistnämnda förklaringen - men myten om Artur är seglivad. Och varför byggde de gamla egyptierna pyramider och balsamerade sin döda enligt ritualer som bevarade de döda kropparna i årtusenden? Vi har inte alla svaren, men historiker och arkeologer får allt bättre verktyg för att nysta upp historiens många mysterier. Här har vi samlat 50 av de mest spännande gåtor som fortfarande väcker förundran och debatt."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Raamatussa puhutaan lukuisista kansoista, ihmisistä, verisistä taisteluista ja hirvittävistä katastrofeista. Ovatko tarinat pelkkää mielikuvitusta vai perustuvatko ne todellisiin tapahtumiin? Entä sitten kuningas Arthur? Oliko hän Englannin ensimmäinen kuningas vai myyttinen hahmo, jonka avulla saarivaltakunnan keskenään taistelevat kuningaskunnat saatiin yhdistettyä? Nykytutkijat kallistuvat viimeksi mainitun teorian puolelle, mutta myytti kuningas Arthurista elää edelleen. Ja miksi muinaiset egyptiläiset rakensivat pyramideja ja palsamoivat kuolleensa niin, että nämä säilyivät vuosituhansia? Kaikkiin kysymyksiin ei ole löydetty vastauksia, mutta historioitsijat ja arkeologit saavat koko ajan entistä parempia työvälineitä, joilla he selvittävät vanhoja arvoituksia. Kokosimme tähän 50 mielenkiintoisinta tapausta. Hauskoja lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Während seines langen Lebens erlebte Fritz Stern, wie sich Deutschland veränderte: Von der Weimarer Republik zum „Dritte Reich", dann Bundesrepublik und DDR und schließlich das wiedervereinigte Deutschland nach 1989. Als einer der bedeutendsten Historiker des 20. Jahrhunderts verbindet er gekonnt die eigene Erinnerung als jüdischer Emigrant mit der Geschichtsschreibung, wobei immer die „deutsche Frage" im Fokus bleibt. Das Hörbuch wird ergänzt durch Interviews mit und Reden von dem Autoren, die im NDR erschienen sind.Fritz Stern (1926-2016) war ein amerikanischer Historiker und mehrfacher Preisträger mit deutschen Wurzeln, der in Breslau aufwuchs. Auf der Flucht vor den Nazis wanderte er mit seiner jüdischen Familie 1938 in die USA aus, wo er in New York Geschichte studierte und schließlich Professor wurde. Seine Schwerpunkte lagen auf der Geschichtsschreibung sowie auf der Geschichte des modernen Europas, hauptsächlich Deutschland im 19. und 20. Jahrhundert.

Spannende Fakten und Beweise, faszinierend aufgezeigt!Bestsellerautor Zillmer widmet sich einem neuen Aufgabe, nachdem mehrere seiner spektakulären Theorien bestätigt wurden: er untersucht nun die großen Rätsel unserer Vergangenheit. Was verrät uns die Welt der Ogham-Inschriften, die auf den Kolosalköpfen der Olmeken in Mexiko zu finden sind? Wann kamen die Wikinger nach Grönland? Hat die Papstkirche möglicherweise die europäische Geschichtsschreibung verändert? Und was wissen wir wirklich über die Maya und Inka? Diese Fragen und viele mehr versucht Zillmer zu beantworten.Hans-Joachim Zillmer wurde am 20. September 1950 in Mölln geboren. Nach seinem Studium an der Bergischen Universität Wuppertal und der Technischen Universität Berlin, wo er Bauingenieurwesen studierte, gründete Zillmer ein Ingenieurbüro für Bauwesen und ein Bauträger-Firma. Von 1998 an, begann er darüber hinaus Sachbücher zu veröffentlichen in denen er verschiedene aktuelle Theorien in diversen Wissenschaftsgebieten hinterfragt und oft eigene Hypothesen formuliert. Viele seiner Werke wurden inzwischen in verschiedene Sprachen übersetzt.

Spannende Fakten und Ansichten über unsere Erdgeschichte!Viele Fakten und Szenarien aus dem erdgeschichtlichen und geophysikalischen Bereich sind weitestgehend unbekannt. Existierende Thesen hinterfragend, stellt der Autor fest, dass die Galápagos-Inseln nur wenige Millionen Jahre alt sind und nicht aus der Dinosaurier-Ära stammen, ganz hingegen Charles Darwins Vermutung. Die Lebensräume der Dinosaurier sind ebenfalls deutlich breiter gefächert als früher vermutet und selbst ob die Kontinentalverschiebung so stattgefunden hat, wie wir sie uns vorstellen, wird in Frage gestellt. Ein spannendes Werk für jeden, der Interesse am Entstehen und Werden unseres Planeten und unserem heutigen Lebensraum hat.Hans-Joachim Zillmer wurde am 20. September 1950 in Mölln geboren. Nach seinem Studium an der Bergischen Universität Wuppertal und der Technischen Universität Berlin, wo er Bauingenieurwesen studierte, gründete Zillmer ein Ingenieurbüro für Bauwesen und ein Bauträger-Firma. Von 1998 an, begann er darüber hinaus Sachbücher zu veröffentlichen in denen er verschiedene aktuelle Theorien in diversen Wissenschaftsgebieten hinterfragt und oft eigene Hypothesen formuliert. Viele seiner Werke wurden inzwischen in verschiedene Sprachen übersetzt.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Den elfte september 1973 ägde en fruktansvärd militärkupp rum i Chile. Pinochet, en brutal general, störtade den sittande presidenten Allende och tog kontroll över det demokratiskt styrda landet. I världens ögon har Chiles tidigare historia överskuggats av denna händelse. I den här bildade och undersökande boken försöker Per Meurling att återskapa en bild av hur Chile var innan den brutala militärkuppen. Och det som träder fram är en komplex och mångbottnad skildring av hur ett folk tar de första stapplande stegen mot demokrati ...Per Meurling (1906-1984) var en mycket aktiv skönlitterär författare och en marxistisk litteraturskribent. Han skrev bland annat för Social-Demokraten, Clarté och var kulturredaktör på Ny Dag. Meurling skrev också pornografi för Hsons tidskrifter.

En av vår tids mest mytomspunna gestalter är Ferdinand Magellan. 1519 gav han sig ut med ett par skrangliga fiskebåtar för att kartlägga jordens hav. Händelsen har kommit att bli berömd som den första världsomseglingen. Zweigs bok är en spännande berättelse om hjältemod, nyfikenhet och om hur ett geni kan balansera på vansinnets rand.Stefan Zweig (1881 - 1942) var en Österrikisk författare, dramatiker och journalist. Han växte upp i Wien i ett välmående judiskt hem, studerade filosofi och litteraturhistoria och blev som ung författare del av avantgardet. Under 20- och 30-talet var han en av Europas ledande författare.

Istidens djurvarld bjuder pa ett fascinerande Europa med valdiga elefanter, noshorningar och rovdjur som leoparder och lejon som drar fram genom skogar och stapp i jakt pa foda. Genom ar av studier av fossil, lamningar i grottor och liknande platser har forskarna lyckats fa fram en bild av hur istidens djurvarld sag ut i Europa. Till sin hjalp har de aven haft nedfrusna exemplar av mammutar, vilket skapar en oerhort spannande bild av var forhistoria.-

Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger.Rasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor"."Rasmus Dahlberg skriver godt og klart… der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen "Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok… De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T. "…velskrevne og velresearchede historiefortællinger… et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning…" Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten

I mere end tusind år har Danmark været et monarki. Dermed er kongerækken rygraden i vores fælles, nationale historie. I denne fascinerende rejse op gennem århundrederne fortæller Rikke Agnete Olsen på en let, oplysende og underholdende måde om de mere end 59 konger og to dronninger, der gennem tiden har styret et af verdens ældste monarkier. Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.