Historie: teori og metoder

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

Er menneskene i stand til at lære noget af historien? Var mennesket i oldtiden menneskeæder? Hvorfor husker et folk nogle begivenheder fra dets historie og vælger at glemme eller ignorere andre?”Fra fortid til nutid” stiller en masse spændende spørgsmål, der knytter sig til det enorme felt historie. Bogen fra 1891 er skrevet, så både lægmand og forsker kan være med, og handler om, hvordan forskellige folkeslag har fortolket deres egen historie gennem tiden, og hvilken rolle historiefortællinger har spillet hos dem.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Hvordan så normannerne på sig selv og deres historie? Hvilke fortællinger brugte magthaverne til at få befolkningen til at støtte op om sig? Hvor kommer den særlige nationale identitet i Normandiet fra?Normandiet har en lang og spændende historie. Johannes Steenstrup fortæller blandt andet om Vilhelm Erobreren og historieskrivningen på hans tid, om kristendommens voksende betydning i området, fordelingen af ejendomme og rigdom mellem rig og fattig, retssystemet og sagaernes betydning for folket selvforståelse. Bogen udkom første gang i 1925.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.Bogen udkom første gang i 2015.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

"Igennem hele det 16. århundrede var der endnu ikke tale om at docere historie enten ved universitetet eller i skolerne. Hvis ungdommen har lært noget historie, kan det kun have været på anden hånd, således igennem moral, idet eksempler blev hentet fra historiske personer og begivenheder, eller igennem læsningen af en og anden latinsk og græsk forfatter."Den store danske forfatter og dramatiker Ludvig Holberg fremstår på mange måder som en lysende skikkelse i dansk åndsliv i det 18. århundrede. Hvad mange ikke er klar over er, at han også stod bag en af de første danske lærebøger i historie, som blev brugt vidt og bredt i undervisningen af både børn og unge. Forfatter og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om Ludvig Holbergs store bidrag til folkeoplysningen ikke blot som historiefortæller, men også som historielærer.Chr. Bruuns bog udkom første gang i 1872.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Nogle begivenheder kan have så skelsættende betydning for et land, at de i høj grad også kommer til at påvirke landets historieforskning. Nederlaget i 1864 blev en sådan begivenhed i Danmark, og det kom i mange år til at påvirke dansk historieforskning og historieskrivning. I "Året 1864 og dansk historieskrivning", der oprindeligt blev holdt som foredrag, går den danske historiker Aage Friis i dybden med emnet og ser blandt andet nærmere på forskerne Kr. Erslevs og A.D. Jørgensens arbejder. Bogen udkom oprindeligt i 1923.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Med bogen "Kvinde og slave" forsøger Niels Skyum-Nielsen at fortælle den del af den ældre danmarkshistorie, der knytter sig til det store mindretal af undertrykte klasser og befolkningsgrupper, der var lige så meget til stede som de stærke og rige mænd, der optræder i langt størstedelen af historiebøgerne.I bogen spørger han, hvordan man gennem hele historien har præsteret at ignorere kvinder, slaver og fattigfolks rolle og stilling i den danske middelalder, som om disse mennesker ikke betød lige så meget som magthaverne, de rige og de gejstlige."Kvinde og slave" udkom i 1971 og er således en af de første bøger, der udfordrer den patriarkalske historiefortælling, der har været den dominerende i hundredvis af år.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

Når man undersøger et historisk emne, er det vigtigt, at man har styr på sine kilder og er i stand til at se kritisk på dem. Hvem er de mennesker, der har skrevet eller udtalt sig om dette emne, er deres synspunkter farvet af deres baggrund, arbejde eller uddannelse, og er de overhovedet i stand til at være upartiske?Gennem en lang række eksempler på historiske begivenheder og problemer indfører historiker Niels Skyum-Nielsen læseren i, hvordan man forholder sig kritisk til historiske kilder, og hvorfor lige netop dette er så essentielt. Han tager udgangspunkt i historiske begivenheder, der strækker sig tilbage til 1198 og op til 1963, heriblandt en af den nyere histories største gåder; mordet på John F. Kennedy.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

"Ryd Klosters årbog" har fået sit navn, fordi man mener, at den er blevet til i Ryd kloster i Angel i Sønderjylland. Årbogen skriver sig ind i en middelalderlig tradition, hvor man nedskrev årlige kalendernotitser og derfor er de fleste årbøger meget kortfattede selvom de med tiden blev mere omfattende. Disse nedskrivninger er til gengæld et enestående bidrag til vores historieskrivning og vores viden om politiske, religiøse og kulturelle strømninger og stridigheder i middelalderen. "Ryd Kloster årbog" er oversat fra latin af forfatteren selv og rummer også en stamtavle over det danske kongehus.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Sjællandske krønike" er den fælles betegnelse for to middelalderlige årbøger. De oprindelige bøger er for længst gået til grunde, og de eneste overlevende kilder er afskrifter af afskrift. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv. Krøniken omhandler perioden 1028 - 1363 og er sammensat af mange forskellige kilder, herunder helgenlegender og brudstykker af Saxo. Det er en fascinerende middelalderlig form for historieskrivning og giver blandt andet et levende indblik i de bevægende år af Valdemar Atterdags regering.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Før Danmark blev til et samlet rige, var alle landsdele og øer samlet under selvstændige herskere, konger eller høvdinger. Det bakkes op af stednavnene rundt omkring i landet. Jylland er jydernes land, Sjælland er sjællændernes og selv mange hundrede år efter Danmark blev samlet under en trone havde de forskellige steder deres egne gamle love. "Danmark i verden. Da riget var ungt" er fortællingen om, hvordan Danmark blev et samlet rige og under kongerne fra Knud den Store til Valdemar Sejr blev en stærk nation i tæt samarbejde med kirken.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund" er en bearbejdet udgave af forfatterens speciale i historie ved Københavns Universitet fra 1985. Det er en undersøgelse af reformationens betydning for den udvikling, der leder fra feudalisme til kapitalisme. En af teorierne, der ligger til grund for undersøgelsen, er, at reformationen og bondekrigen i Tyskland i sin helhed var et mislykket forsøg på en tidlig borgerlig revolution på baggrund af en radikal alliance mellem bønder og byernes lavere samfundsgrupper. I dette perspektiv analyseres kildemateriale om bl.a. de københavnske og malmøske rådmænds sociale og klassemæssige position, borgernes handelsmonopol og kongemagtens forhold til rådene.Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

Professor i historie Uffe Østergaard fortæller om den materialistiske historieopfattelse i Danmark op igennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Bogen fortæller blandt andet om den sociale katastrofeteori, om Pariserkommunen, om de forskellige socialistiske tidsskrifter og drømmen om den socialistiske fremtidsstat.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Meget er skrevet om trekantsdramaet mellem Kristian 7., Karoline Matilde og livlægen Struensee. I "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Karoline Matilde" fortæller forfatter August Fjelstrup som titlen antyder om skilsmisseprocessen mellem regenten og hans hustru efter afsløringerne om forholdet mellem Karoline Matilde og Struensee. I bogen offentliggør Fjelstrup et stort kildemateriale, der ikke før har været kendt for offentligheden. Materialet giver et indblik i en enestående periode af dansk historie i årene 1769 - 1772, hvor oplysningstidens store tænkere gennem Struensee fik stor indflydelse på regeringens politik og reformer.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

En betydelig del af kildematerialet fra perioden fra Karoline Matildes ankomst i København i 1766 til hendes landsforvisning i 1772 omhandler trekantsdramaet mellem dronningen, hendes mand Christian 7. og hendes elsker livlægen Struensee. Denne bog handler imidlertid som titlen antyder om de hofdamer, Karoline Matilde omgikkes ved hoffet. I ti kapitler fortæller forfatter August Fjelstrup om de kvinder, der befandt sig i baggrunden af begivenhederne i en af Danmarks histories mest bizarre perioder, herunder Luise von Plessen, Elisabet Sofie Marie von Eyben og Ida Hedvig Moltke.August Fjelstrup (1854 - 1914) var en dansk zoolog og forfatter. Han blev født i København og blev student ved metropolitanskolen i 1872. I de efterfølgende år studerede han både medicin og zoologi og skrev en lærebog i zoologi samt en række afhandlinger. Fjelstrup var meget historisk interesseret, var en flittig læser og hyppig gæst på de danske og norske arkiver. På baggrund af denne interesse skrev han flere bøger om historiske begivenheder i Danmark og offentliggjorde ikke sjældent hidtil ukendte omstændigeder i sine bøger. Særlig kendt er han for bogen "Skilsmisseprocessen mellem Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde" fra 1908.

"Besættelsesmagten og de danske nazister. Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43" er en redigeret udgave af Henning Poulsens doktordisputats fra 1970. Afhandlingen belyser de indbyrdes relationer mellem danske nazister og tyske myndigheder før og under anden verdenskrig og besættelsen i Danmark. Gennem forskellige kilder og perspektiver analyserer Poulsen de tyske myndigheders overvejelser – og baggrundene for deres overvejelser – vedrørende forhandlingspolitikken med de danske myndigheder og nazistisk magtovertagelse af den danske regering.Henning Poulsen (1934-2014) var dansk historiker, dr.phil. og professor emeritus i moderne historie ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med Danmarks besættelse og anden verdenskrig, og han har udgivet en stor samling videnskabelige artikler inden for dette område. Gennem sin karriere har han skrevet og redigeret syv faglitterære værker, der på forskellig vis sætter besættelsestiden under lup. Fra 1992 til 2002 var han formand for Jysk Selskab for Historie, og i perioden 1999 til 2002 var han formand for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

De første mange århundreder af Danmarks monarki var præget af store op- og nedture. Valdemar den Store og hans to sønner, Valdemar Sejr og Knud 6., havde skabt en stærk kongemagt og gjort Danmark til et stort og magtfuldt rige i verden på mindre end hundrede år. Men så snart Valdemar Sejr var lagt i graven, blev stridsøksen fundet frem og de næste seks konger brugte de følgende hundrede år til at sætte det hele over styr. Trods oprør, ustabilitet og pestens rasen undgik landet stor fattigdom. Og da Valdemar Atterdag omkring 1340 blev kronet til Danmarks konge begyndte en ny storhedstid, der blev videreført med hans datter Margrethe 1.’s ambitiøse politiske projekt med oprettelsen af Kalmarunionen. "Danmark i verden. Magten og æren" er fortællingen om Danmarks riges hisotorie og begynder ved stridighederne mellem Valdemar Sejrs tre sønner og slutter ved Kalmarunions endeligt med det Stockholmske blodbad i 1520.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

De Bijbel staat vol namen van allang vergeten mensen en verhalen over bloedige veldslagen, rampen en helden die zichzelf opofferen. Maar is dat allemaal pure fantasie, of liggen er werkelijke gebeurtenissen aan ten grondslag? Hoe zit het met koning Arthur? Was hij de eerste koning van Engeland of een mythische figuur die de oorlogvoerende rijkjes van het eiland onder één vorst verenigde? Moderne onderzoekers neigen naar het laatste, maar de mythe over Arthur is nog springlevend. En waarom bouwden de oude Egyptenaren piramiden en balsemden ze hun doden, waardoor de lichamen duizenden jaren bewaard bleven? We kennen niet alle antwoorden, maar historici en archeologen hebben steeds betere werktuigen om de vele raadsels van de oudheid op te kunnen lossen. Dit zijn 50 van de spannendste mysteries, die nog steeds fascineren en discussie oproepen.

"Jyske krønike" er et dansk historisk værk, der oprindeligt er skrevet på latin omkring midten af 1300-tallet. Fortællingen begynder omtrent der, hvor Saxos historie hører op kort før Valdemar Sejr kommer til tronen. Værkets oprindelige formål har sandsynligvis været, at både danskerne og verden omkring dem skulle vide, at Danmark var et land med en lang og glorværdig historie. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv og giver et enestående indblik i middelalderens Danmark.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Unionskrige og stændersamfund. Bidrag til Nordens historie i Kristian I's regeringstid 1450-1481" er en undersøgelse af perioden under Kalmarunionen i midten af det 15. århundrede. Bogen er en fortsættelse af Jens Ejnar Olesens afhandling "Rigsråd - kongemagt - union", der behandlede det danske rigsråd og kongemagtens nordiske politik under Erik af Pommerns sidste regeringsår. I dette værk fortsætter Olesen sine undersøgelser af dansk politik med fokus på interne politiske stridigheder i unionen. I kronologisk rækkefølge skildres de største brydninger under Kristian I's regeringsperiode, herunder krigen mellem Kristian og Karl Knutsson i Sverige, Kristians svenske kongedømme fra 1457 og unionsforhandlingerne i 1472-1477.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

"Rigsråd - kongemagt – union" er Jens Ejnar Olesens afhandling om det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik i perioden 1434-1449. Olesen undersøger perioden under Kalmarunionen med fokus på det danske rigsråds ageren og forhold til kongemagten, hvor især Kalmarmødet i 1436 fik afgørende betydning for unionens regeringsudøvelse og forholdet mellem de tre riger; Danmark, Norge og Sverige. Bogen giver et detaljeret og nuanceret billede af rigsrådets politik, grupperinger og holdning til opretholdelsen af Kalmarunionen.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Povl Bagge (1902-1991) er en af de mest indflydelsesrige skikkelser inden for dansk historieforskning. I sit virke som professor i historie ved Københavns Universitet, redaktør for Historisk Tidsskrift og forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie har han sat et unikt præg på dansk historieforskning.Mogens Rüdiger, der selv er professor i historie, fortæller blandt andet om historikerens rolle i forskningsprocessen, afgrænsningen af det historievidenskabelige felt samt metodebegrebet, som vi ser det i Povl Bagges forfatterskab og forskning.

Biblen myldrer med navne på længst glemte folk og beretninger om blodige slag, forfærdelige katastrofer og heltedød. Men er fortællingerne ren fantasi, eller bygger dramaerne på virkelige hændelser? Og hvad med kong Arthur? Er han Englands første konge, eller en sagnfigur, som skulle samle ørigets stridende kongedømmer under én krone? Moderne forskere hælder til sidstnævnte forklaring – men myten om Arthur er sejlivet. Og hvorfor byggede oldtidens egyptere pyramider og balsamerede deres døde efter ritualer, som bevarede de døde kroppe i årtusinder? Vi kender ikke alle svarene, men historikere og arkæologer får stadig bedre værktøj til at afkode oldtidens mange mysterier. Vi har her samlet 50 af de mest spændende gåder, som stadig vækker undren og debat. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Bibeln är full av namn på sedan länge glömda folk och berättelser om blodiga slag, katastrofer och hjältedåd. Men är berättelsen rena fantasier, eller bygger dramerna på verkliga händelser? Och hur är det med kung Arthur? Är han Englands första kung, eller en sagofigur, som skulle ena örikets stridande kungadömen under en krona? Moderna forskare lutar åt den sistnämnda förklaringen - men myten om Artur är seglivad. Och varför byggde de gamla egyptierna pyramider och balsamerade sin döda enligt ritualer som bevarade de döda kropparna i årtusenden? Vi har inte alla svaren, men historiker och arkeologer får allt bättre verktyg för att nysta upp historiens många mysterier. Här har vi samlat 50 av de mest spännande gåtor som fortfarande väcker förundran och debatt."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Raamatussa puhutaan lukuisista kansoista, ihmisistä, verisistä taisteluista ja hirvittävistä katastrofeista. Ovatko tarinat pelkkää mielikuvitusta vai perustuvatko ne todellisiin tapahtumiin? Entä sitten kuningas Arthur? Oliko hän Englannin ensimmäinen kuningas vai myyttinen hahmo, jonka avulla saarivaltakunnan keskenään taistelevat kuningaskunnat saatiin yhdistettyä? Nykytutkijat kallistuvat viimeksi mainitun teorian puolelle, mutta myytti kuningas Arthurista elää edelleen. Ja miksi muinaiset egyptiläiset rakensivat pyramideja ja palsamoivat kuolleensa niin, että nämä säilyivät vuosituhansia? Kaikkiin kysymyksiin ei ole löydetty vastauksia, mutta historioitsijat ja arkeologit saavat koko ajan entistä parempia työvälineitä, joilla he selvittävät vanhoja arvoituksia. Kokosimme tähän 50 mielenkiintoisinta tapausta. Hauskoja lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Während seines langen Lebens erlebte Fritz Stern, wie sich Deutschland veränderte: Von der Weimarer Republik zum „Dritte Reich", dann Bundesrepublik und DDR und schließlich das wiedervereinigte Deutschland nach 1989. Als einer der bedeutendsten Historiker des 20. Jahrhunderts verbindet er gekonnt die eigene Erinnerung als jüdischer Emigrant mit der Geschichtsschreibung, wobei immer die „deutsche Frage" im Fokus bleibt. Das Hörbuch wird ergänzt durch Interviews mit und Reden von dem Autoren, die im NDR erschienen sind.Fritz Stern (1926-2016) war ein amerikanischer Historiker und mehrfacher Preisträger mit deutschen Wurzeln, der in Breslau aufwuchs. Auf der Flucht vor den Nazis wanderte er mit seiner jüdischen Familie 1938 in die USA aus, wo er in New York Geschichte studierte und schließlich Professor wurde. Seine Schwerpunkte lagen auf der Geschichtsschreibung sowie auf der Geschichte des modernen Europas, hauptsächlich Deutschland im 19. und 20. Jahrhundert.