Historie

Da 2. verdenskrig begyndte i 1939 var det uden amerikansk deltagelse. Det var dog ikke nogen hemmelighed hvilken side af krigen USA, med Franklin Roosevelt i spidsen, stillede sig på. Vi fortsætter historien om Roosevelt klanen, og bevæger os nu ind i verdenskrigen, der skulle bringe to af verdens ledere aldeles tæt på hinanden, nemlig premierminister Winston Churchill og Franklin Roosevelt. De to statsoverhoveder havde et yderst vigtigt partnerskab gennem krigen, og i dette afsnit af POTUS-serien 'Rooseveltland' får du historien om det, når tidligere USA-korrespondent Kim Bildsøe Lassen gæster studiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Kim Bildsøe LassenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

D. 4. marts 1933 blev Franklin Delano Roosevelt svoret ind i embedet som USAs præsident. Han overtog ledelsen af et land i økonomisk ruin efter børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression. Nu var det op til ham at få vendt skuden.I dette femte afsnit af POTUS-serien 'Rooseveltland' tager vi hul på Franklin Roosevelts præsidentperiode og hans "New Deal" der skulle hjælpe landet tilbage på ret køl.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæster: Niels Bjerre-Poulsen og Trine ChristensenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

D. 2. september 1989 ligger 24-årige Mario Wächtler ude i vandet i sin våddragt. Han har været i vandet i 19 timer, og han har stadigvæk omkring 10 kilometer tilbage af en meget lang svømmetur. Men så sker der noget, der tvinger ham til at ændre kurs.Alt imens den unge Mario ligger i vandet, er vindene i Europa ved at skifte. Indbyggerne i den lukkede østblok ønsker frihed, og der skal ikke gå længe før de skal få den. Det hele starter med en picnic på grænsen mellem Ungarn og Østrig, og resten er historie. I dette sidste afsnit skal du høre om nogle af de sidste til at taget flugten over jerntæppet.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

D. 6. januar 1919 sov Theodore Roosevelt stille ind, og således blev der sat et punktum for den tidligere præsidents bestræbelser på at vinde magten tilbage. Han blev 60 år gammel. Derfor skifter vi herfra i 'Rooseveltland' også fokus til ægteparret Frankling og Eleanor Roosevelt som i disse år gør entré på den politiske scene. I 1921 sker der dog noget dramatisk for ægteparret, da Franklin Roosevelt bliver diagnosticeret med polio efter flere lammelser i sine ben. En sygdom der sætter sit kraftige præg på ham resten af hans liv.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæst: Trine ChristensenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

D. 8. januar 1988 sidder Jürgen Sparwasser i en bus ved et travlt checkpoint på vej over grænsen til Vesttyskland. Sammen med sit oldboys hold fra FC Magdeburg skal han deltage i en turnering i Vesttyskland. Sparwasser er lidt af en folkehelt i DDR. Han scorede sejrsmålet i 1-0 sejren over Vesttyskland ved VM i 1974, så ingen kan forestille sig, hvad han nu har i sinde at gøre.I dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om et udbredt fænomen, der i flere tilfælde bragte DDR i forlegenhed, når nogle af deres største fodboldstjerner afhoppede til vesten-Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

1900-talets krig och konflikter har studerats och granskats från många håll. Ändå tycks sjökrigföringens inflytelserika roll ofta hamna i bakgrunden, trots att den har haft stora effekter på allt från Vietnamkriget och Falklandskriget till de omfattande konflikterna i Mellanöstern.”Krigen till sjöss” ger en inblick i det moderna sjökrigets komplexa strukturer. Boken tar sig an den tekniska utvecklingen inom sjöförsvaret under 1900-talets andra hälft, diskuterar de geopolitiska förändringarna och analyserar de konflikter som har bidragit till att forma den världsordning vi känner idag.Magnus Haglund (född 1942) är en svensk författare vars arbete ofta är djupt rotat i hans karriär inom Försvarsmakten. Han har skrivit flera böcker om örlogsflottans historia och identitet.

Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Ikke alle store personligheder efterlader sig udødelige litterære værker, geniale opfindelser eller store kunstværker. Til gengæld kan de have så stor betydning for andre mennesker, at de fortjener at blive husket og udødeliggjort alene af denne årsag. Sådan en mand var Poul Dons.Poul Dons (1783-1843) var en nær ven af en af Danmarks største forfattere B.S. Ingemann - og af N.F.S. Grundtvig, der med sine digte, sange og nyskabende tanker var med til at revolutionere kristendommen i Danmark i 1800-tallet. Kristian Køster fortæller her om Poul Dons og hans spændende liv og kommer særligt ind på hans nære venskab med Ingemann og Grundtvig. Bogen tegner ikke blot et interessant billede af en stor guldalderpersonlighed, men beskriver også denne blomstrende kulturelle periode i danmarkshistorien gennem tre store mænds liv og bidrag til kulturen.Bogen udkom første gang i 1875.Kristian Køster (1836-1871) var en dansk præst og forfatter, der blev Grundtvigs kapellan i Vartov i 1862. Han udgav flere bøger i løbet af sit liv, heriblandt mindeskrifter og genfortællinger af myter.

Den danske skolemand Johannes Helms fortæller detaljeret og med stor indlevelse om sin deltagelse i Treårskrigen 1848-1850. Blandt andet om slagene ved Fredericia og Isted, som han deltog i, men også om soldaterlivet i perioder med våbenstilstand. ”Soldaterliv i krig og fred - for en menneskealder siden” udkom første gang i 1883.Johannes Helms (1828-1895) var en dansk gymnasierektor og forfatter. Han deltog fra 1849 i treårskrigen og var med i slagene ved Fredericia og Isted. Senere blev han ansat ved domskolen i Slesvig, og fra 1867 overtog han ledelsen af Borgerdydskolen på Christianshavn. Johannes Helms er i dag mest kendt for fædrelandssangen ”Jeg elsker de grønne lunde” fra 1873.

Efter godt og vel halvanden embedsperiode besluttede Theodore Roosevelt sig for ikke at genopstille til næste præsidentvalg. I stedet udvalgte han sig sin efterfølger, William Howard Taft, og helligede sig i stedet forskellige storvildtsjagter og ekspeditioner rundt om i verden. Der var dog ikke gået lang tid efter Taft var svoret ind i embedet, førend TR ombestemte sig. Det var en fejl at forlade præsidentposten mente han nu pludselig, og resten af hans liv gik på at prøve at genvinde magten.I dette afsnit af POTUS-serien 'Rooseveltland' skal du høre om en af de ekspeditioner, som TR tog ud på efter han forlod Det hvide hus, og hans efterfølgende kamp for at komme tilbage.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæst: Line Friis FrederiksenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

På grænsen mellem Tjekkoslovakiet og Østrig om natten d. 19. juli 1986 udspiller der sig et højspændt flugtdrama. To unge tjekker har drømme om frihed og denne regnfulde nat skal den realiseres, men ikke uden at de må løbe en meget stor risiko.I dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet' skal du høre to historier, om flugtforsøg, hvor de flygtende, med livet som indsats, vover pelsen for at nå ud over i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

”Marie H. Nå, Anna, vil du så ikke være medlem af Husassistenternes Fagforening?Anna F. Nej, Marie, det vil jeg ikke; min frue siger, at der er ingen, der vil have piger, der er medlemmer af den forening, de lærer bare at stille fordringer og vil helst intet bestille.Marie H. Men kæreste Anna, du kan da nok forstå, at foreningen med kontor og udgivelse af medlemsblad og afholdelse af møder, som koster mange penge, slet ikke kunne finde sted, hvis foreningens medlemmer ikke ville bestille noget og ikke kunne få pladser. Nej, sagen er, at det netop er de mest flittige, mest oplyste og mest dygtige husassistenter, der er medlemmer af Husassistenternes Fagforening, og at de allerfleste har gode pladser.”To unge tjenestepiger diskuterer deres klasses vilkår i København i 1920’erne. Anna fra Aalborg lytter til sin frue, som ikke mener, at en tjenestepige bør være med i nogen form for fagforening. Marie fra Frederiksværk er derimod selv med i Husassistenternes Forening og har kun gode ting at sige om den og dens medlemmer. Kan hun mon få overbevist Anna om, at foreningen er til alles bedste?Marie Christensen var en af hovedkræfterne bag organiseringen af tjenestepiger i Danmark, og i denne lille dialog giver hun tydeligt udtryk for, hvorfor foreningen er så nødvendig for enhver tjenestepige. Teksten udkom første gang i 1923.Marie Christensen (1871-1945) stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening, som blev forløberen til De Samvirkende danske Tjenestepigeforeninger, som kom til at gøre en enorm forskel for denne ellers oversete og hårdtprøvede samfundsgruppe. Marie Christensen spillede en stor rolle i kampen for tyendes rettigheder og uddannelse og var blandt andet med til at give tyende demokratisk medbestemmelse, da den nye grundlov blev indført i 1915, hvor også kvinder fik stemmeret.

Dicembre 1948 - Il commissario Maugeri non ama particolarmente il Natale, men che meno quest’anno, costretto a casa da una forte influenza che gli impedisce di seguire personalmente le indagini su un tentato omicidio ai danni di un ex partigiano, ora netturbino a Milano. Maugeri, grazie alla sua tenacia, a qualche scelta non proprio ortodossa e all’aiuto dell’ispettore Valenti, riuscirà a scoprire non solo i colpevoli dell’agguato, ma anche i responsabili di una brutta storia di corruzione, tradimenti e morti violente che affonda le sue radici nel periodo del secondo conflitto mondiale.©2022 Todaro Editore Srls (P)2022 Saga EgmontFulvio Capezzuoli è uno scrittore italiano. Nato e cresciuto a Milano — città ricorrente nei suoi romanzi — Capezzuoli è anche critico e grande appassionato di cinema internazionale. Dai primi anni duemila si dedica alla scrittura di romanzi. È l’ideatore del commissario Maugeri, il protagonista dei suoi ultimi libri.

Tidligt om morgenen d. 14. september 1901 døde præsident William McKinley efter han en uge forinden var blevet skudt to gange i maveregionen. Alt imens præsidenten kæmpede for sit liv i sygesengen, var hans unge vicepræsident, Theodore Roosevelt, taget på vandreferie. Det var her han modtog nyheden om, at han skulle skynde sig tilbage, så han kunne blive svoret ind som den 26. præsident og den yngste nogensinde.I dette andet afsnit af POTUS-serien 'Rooseveltland' zoomer vi ind på Theodore Roosevelts tid i embedet som USAs præsident, og hans mange tiltag for at hjælpe mange amerikanere ud af fattigdom.Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders AgnerGæster: Line Friis Frederiksen og Trine ChristensenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: RooseveltlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS skal vi helt ind under huden på et af de største politiske dynastier i USA, nemlig Roosevelt-klanen, der tæller to præsidenter og en meget indflydelsesrig førstedame. Det er samtidig et indblik i en historisk periode i USA, som fra slutningen af 1800-tallet går fra det vilde vesten til stormagt.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti’.

Mange østtyskere fandt utrolige måder at flygte fra det totalitære og overvågende DDR-samfund. De fløj i luftballoner, forcerede dødsensfarlige landegrænser, sejlede i gummibåde og flygtede i underjordiske tunneller. Det var dog de færreste som forsøgte sig under vand. Det er ikke desto mindre hvad du skal høre om i dette afsnit af 'Flugten over jerntæppet, når Manfred Burmeister bygger sin egen undervandsscooter og forsøger at flygte til et dansk fyrskib.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.Frederik Strand, f. 1975, cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Leder af Politimuseet i København. Han holder foredrag, laver podcast og har tidligere bl.a. udgivet ”Uropatruljen – Politiets hårde halse”, ”De forbudte billeder”, ”Rejseholdets historie” (s.m. Ove Kryger Rasmussen) og ”Efterforskningens anatomi”.Anders Brandt Lundager, f. 1988, cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet og ansat på Politimuseet i København. Han holder foredrag, skriver artikler og laver podcast om dansk politihistorie og har tidligere bl.a. udgivet jubilæumsskrifter for Politiets Sprogforbund, Politiets Idrætsforening og Københavns Politiforening.

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

”Cæsar havde ved sin afmarch givet Quintus Cicero streng befaling til, så længe hæren var fraværende på hævntoget, at holde sine tropper i lejren og ikke engang tillade en trosknægt at gå ud. Det var jo hans agt at være i Aduatuca igen om en uge.I de første seks dage adlød Cicero uden vaklen den ordre, der var bleven ham givet. Den syvende dag tvivlede han på, at Cæsar ville holde sit ord, da det blev ham sagt, at han endnu var temmelig langt borte.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

”Naturligvis er Cæsar som dreng også bleven ført i cirkus for at se på gladiatorlege. Tidligt vænnedes den unge romer til synet af blodsudgydelse og til at betragte et menneskeliv mere eller mindre som en sag af ringe værd. Cæsar skulle da også i løbet af sit offentlige liv give sin landsmænd gladiatorspil, i hvilke udstyrelsens pragt og de optrædendes antal overgik alt, hvortil man før ham havde været vidne.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den danske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) var gennem hele livet en skarp formidler af kristendommen, som han tolkede ud fra tidens aktuelle samfundsforhold.I andet bind af P.G. Lindhardts biografi om Pontoppidan får vi et indblik i hans liv, fra han i 1894 blev sognepræst og frem til hans død i 1931. Bogen udkom første gang i 1953.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

Gennem en række småskrifter og vælgeranalyser bragt i Børsens Nyhedsmagasin og Det fri Aktuelt i årene 1986-88 ser professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen nærmere på den danske vælgersammensætning, som den så ud i slutningen af 1980’erne. Titlen udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”Det er en bekendt sag, at nordboerne i sin tid har gjort deres indflydelse gældende i næsten alle Europas lande og har sat deres mærker i den folkeblanding, som udgør det nuværende Europas befolkning. Deres spor findes i Italien, Spanien, Frankrig, England, Rusland osv.”Også i USA har nordboerne sat deres spor, og deres indflydelse gør sig gældende på en række forskellige måder. Præst og historiker Peter Sørensen Vig fortæller om nordboernes lange vej til USA flere hundrede år før Christoffer Columbus, om Vitus Berings opdagelse af Beringstrædet, der forbandt Rusland med Nordamerika. Den Danske Brødrekirke, der i midten af 1700-tallet missionerede i USA, og de danske officerer, der kæmpede i Uafhængighedskrigen og Den Amerikanske Borgerkrig.”Danske i Amerika” udkom første gang i 1899.Peter Sørensen Vig (1854-1929) var en dansk-amerikansk præst, underviser og historiker. Han var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af den danske lutheranske kirke i Nordamerika og stod desuden bag en række bøger om danskere i Amerika og de to landes indbyrdes tilknytning.

I første halvdel af 1400-tallet var den romerskkatolske kirke præget af en række konciler, der bestræbte sig på at reformere kirken. Det fik naturligvis også indflydelse på kirken og den kristne tro i Danmark. Teolog P.G. Lindhardt giver et kirkehistorisk indblik i emnet i ”Danmark og reformkoncilierne”, der udkom første gang i 1942.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”På trods af sine store interesser i Rusland medvirkede Store Nordiske ikke i de fælles danske beskyttelsesinitiativer – hverken i Rusland eller i Danmark. Dels havde man ikke som industri- og handelsvirksomhederne store værdier bundet i ejendom, varelagre og produktionsudstyr. Dels – og væsentligst – var sovjetregeringen helt åbenlyst interesseret i at samarbejde med Selskabet. Denne særstatus betød, at Selskabet næppe ville kunne styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder, hvis man optrådte sammen med de øvrige danske virksomheder, snarere tværtimod.””Den røde tråd” fortæller om Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dets betydning under 1. verdenskrig, den russiske revolution og langt op igennem det 20. århundrede. Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland, forstod de straks, at hurtig kommunikation over store afstande og på tværs af landegrænser var uundværligt for at slå deres magt fast i det store land, og derfor fik Store Nordiske en særstatus hos de nye magthavere. Bogen beskriver telegrafens store betydning for både Sovjetunionen, Danmark og resten af Europa.”Den røde tråd” udkom første gang i 1997.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Kongeloven fra 1665 var et af de vigtigste retslige dokumenter under enevælden i Danmark. Loven fastsatte den kongelige arvefølge og var dermed med til at undgå de blodige stride, der ellers kunne opstå om tronen, når flere personer gjorde krav på den på én gang.A.D. Jørgensen fremlægger her Kongeloven i dens oprindelige form samt en indledning, der fortæller om dens historie. Noget af teksten står på tysk, andet på latin og endnu noget på dansk. Selve Kongeloven er gengivet på det oprindelige latin med dansk oversættelse ved siden af.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

I en kombineret stil af prosa og vers skildrer Adolf Langsted i denne lille bog Frankrig og landets forhold til protestantismen. Med sit fængende og poetiske sprog lukker forfatteren læserne ind i sine personlige oplevelser af at opholde sig i Frankrig. Langsted har en detaljebevidsthed og gør de ting, han ser og mennesker, han møder, levende for læseren.Denne bog udkom første gang i 1893.Adolf Langsted (1864-1919) var romanforfatter, digter og dramatiker. Han var særligt fascineret af Frankrig, især Paris, som han flere gange rejste til. Han oversatte endda franske dramaer til dansk. Herudover var kristendommen meget vigtig for ham, hvilket mærkes i nogle af hans udgivelsers tematikker.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.