Historie og arkæologi

Den danske organist Thomas Laub var modstander af sin samtids verdslige tendenser i kirkemusikken og af 1800-tallets romanceprægede salmemelodier. Han var af den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder i tiden før år 1600, og han argumenterede gennem en lang karriere for sine synspunkter. Bogen "Musik og kirke", der udkom første gang i 1920, byder på en sammenfatning af disse synspunkter.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1877, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for, at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600, skabte voldsom debat i hans samtid.

I selvbiografien "Minder", der oprindeligt udkom i 1929, ser Astrid Stampe Feddersen tilbage på et langt liv med kamp for folkeoplysning og kvinders rettigheder. Hun fortæller om sin familie, om barndommen ved Præstø, ungdommen, foredrag, højskoler og kvindesagen. Og så slutter hun bogen af med et par kapitler om Sønderjylland, der i det meste af hendes levetid var skilt fra Danmark, og Island, som hun oplevede et stærkt sprogligt fællesskab med.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter i sin doktorafhandling fra 1904 om nogle af det gamle Grækenlands vigtigste og skønneste genstande nemlig Dipolynvaserne og de grave, de blev fundet i ved Dipolynporten, der førte ind gennem bymurene omkring Athen. Bogen giver en usædvanligt detaljeret beskrivelse af vaserne og gravenes betydning for hellenistisk kultur og studier af det gamle Grækenland.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

"Vore hjems vigtigste opgave er at opdrage børnene, som fødes deri. Dette hverv deler hjemmet i vor tid med skolerne. Men det bør ikke glemmes, at forældrene har ansvaret, og at lærerne kun skal være hjemmets hjælpere ved opgavens løsning.Grundlaget for al virkelig opdragelse er, efter min gammeldags mening, lydighed. Vil man dømme om forældres evne til at udvikle deres børn til rette mennesker, ser man først på, om de har deres lydighed."Den danske teolog og højskoleforstander Holger Begtrup har samlet en lang række foredrag holdt rundt omkring i Danmark i de første par årtier af det tyvende århundrede. Foredragene, der både behandler problemstillinger i hjemmet og i det offentlige liv, giver et spændende indblik i, hvordan en grundtvigianer så på livet og samfundet i starten af 1900-tallet.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I "Glæde over Danmark", der oprindeligt er udgivet i 1924, har Andreas Vinding samlet en række skitser og essays om danske landskaber, byer og mennesker. De fleste af teksterne er skrevet i årene umiddelbart efter første verdenskrigs afslutning, og bogen er i høj grad en hyldest til vores fædreland.Andreas Vinding (1881-1950) var en dansk journalist og forfatter. I 1905 blev han ansat på Politiken, hvor han især blev kendt for sine reportager. Fra 1911 var han udenrigskorrespondent og rapporterede fra vestfronten i Frankrig under første verdenskrig og sidenhen fra Finland. Efter krigen bosatte Vinding sig i Paris, hvorfra han skrev for en lang række europæiske aviser ligesom han udgav en række reportage- og erindringsværker. Andreas Vinding er farfar til Thomas Winding og oldefar til Alberte Winding.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Time flies even if turkeys don't"Udover at være en dygtig orator, viste Obama også et stort talent for det satiriske og brugte satiren strategisk både under valgkampe, og da han skulle have unge amerikanere til at tilmelde sig Obamacare. Efter sin tid i embedet har Obama desuden været dygtig til at positionere sig og finde nye platforme for sine projekter. I dette sidste afsnit af Obamaland tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen på rundtur i nogle af Obamas bedste satiriske præstationer. Fra den årlige kalkunbenådning og pressemiddag i Det Hvide Hus til Between two Ferns med Zach Galifianakis.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Barack Obamas embedsperiode fra januar 2009 til januar 2017. Du vil møde et karaktergalleri af prominente figurer, der har haft stor indflydelse på præsidentens gøren og laden, og få et indblik i hvordan det var at arbejde i Obamas Hvide Hus. Fra det store håb om \"Change\" og \"Yes we can\" til nøglerne blev afleveret til Donald Trump. Det her er 'POTUS: Obamaland'.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"När han reser sig upp märker jag med ens hur gammal och trött han ser ut. Och det kommer för mig att han visst varit långt borta i en arbetsdag på norra stambanan. Hans blick är lite tung. Nu är han här, så helt här, att jag själv känner mig förflyttad med honom någonstans bortifrån och hit.""Storbasen" minns tillbaka på sitt yrkesliv som sprängarbas vid Norra Stambanan, en redogörelse för en arbetares stundom torftiga liv och det ständigt hårda arbetet. Han berättar för sitt barnbarn om sina möten med politiken, kärleken och verklig mänsklig lycka. Om barndomens intryck från hemmet i "Askskogen". Han dröjer vid sina kärleksmöten med den vackra mursmäckan Kajsa där ekivoka tillfälligheter och suggestiva scener blir beskrivna filterlöst. Realismens hårdhet möter livets glans. Barndomens minnen möter reflektioner kring döden.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"De kommer snart att hitta mig. De får inte hitta mig! Vad i helvete har jag med detta krig att göra?! Jag reste hit för att slippa exercisen och allt annat jävulskap, för att slippa allt det gamla, som kommenderade mig."Året är 1917, i kulmen av första världskriget. Lars som är huvudpersonen i den föregående romanen har äntligen hittat sin plats i det nya hemlandet. Han har hunnit gifta sig och lever ett lugnt och tämligen tryggt liv. Desto sämre går det för den unge Knut, Lars nyanlända kusin från Värmland.Knuts vistelse i det nya hemlandet Amerika kantas med konflikter och orolighet redan från början, något som sätts på sin spets när han blir inkallad i den amerikanska armén. Knut förväntas inte bara sympatisera med utan även slåss för den amerikanska sidan, ett folk som tills nyligen var honom främmande.Ska han ingå gemenskapen av amerikansk patriotism med tillhörande krigsbenägenhet eller vidhålla den pacifistiska socialism han själv var fostrad i som svensk? Hur ska han kunna navigera sina känslor när de är så präglade av den ambivalens han känner som både svensk och nybliven amerikan? Sviker han bandet till sitt gamla hemland om han ger sig hän det nya?"Amerika" är andra delen i Walter Dicksons Amerikasvit och fortsättning på hans tidigare emigrantskildring "Carmania".Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"Jag kika bort mot fönstret och tänkte igen att nej det här är inte Sweden. Inte Sweden och inte Amerika. Det var nåt så konstigt alltihop, nånting mittemellan, nånting som jag inte kunde hitta ett namn på och det var hemskt. Nu var vågorna inne i huvet som en yrsel och jag kände mig lite illamående som jag inte hade gjort på båten."Lars, Gunhild och sonen Roy återvänder till det land där allt började, Sverige. Det är tidigt 1930-tal, en tid av kris och politisk dramatik inte bara i Sverige utan i större delar av Europa och av världen. Roy får uppleva ett Sverige i uppror. Intrycken blir en slags febrig dröm, stundtals overklig men övervägande familjär. I sitt första möte med sina morföräldrar överrumplas han med kärlek och ömhet. Hur kan dessa främlingar älska honom så mycket när de aldrig har träffats förut? Parallellt med Roys ankomst skakas det lilla samhället av grannpojken Nils Roberts självmord. Det blir tydligt för Roy att den självklara kärlek och ömhet hans morföräldrar försöker upprätthålla även prövas av sorg och missförstånd.Roy tar studenten, och Spanien är landet som man måste fara till för att inspireras av föredömliga politiska motaktioner som leddes av ungdomar i hans egen ålder. Är det i Spanien han kommer att finna meningen med sitt liv, sitt kall, sin riktning? Samtidigt håller kärleken och åtrån för hans älskade Marie honom kvar. Är utforskandet av deras kärlek den egentliga och verkliga meningen med livet?"Marie! Madrid!" är fjärde delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs, och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Denne bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige – fra Karl Gustav-krigene i 1658-60 til de internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde har to hovedopgaver: at stå vagt om Majestæterne og deres familier, de kongelige slotte og palæer samt at bidrage med soldater og befalingsmænd til felthæren.Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede den franske prins Jean en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”. Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og uddannet som officer i Danmark. Hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Den franske prins startede som rekrut ved Livgarden i Danmark den 5. maj 1894. Han blev premierløjtnant og optaget i Officersskolens stabsafdeling. I 1899 fulgte udnævnelsen til kaptajn à la suite (uden for nummer), hvorefter prins Jean forlod Danmark. Under 1. Verdenskrig tjente han ved Fransk Røde Kors.

"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Grønlandsbogen" fra 1921 indeholder en lang række billeder af Grønland og det grønlandske folk i starten af det tyvende århundrede. Bogen giver desuden et interessant indblik i, hvordan man i Danmark så på Grønland, inuitterne og den danske kolonisering af det enorme land i netop den periode, hvor de store danske ekspeditioner fandt sted i Grønland.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Den jyske hjemstavnsdigter Jeppe Aakjær (1866-1930) er den dag i dag kendt for sine socialrealistiske romaner og noveller og for sine naturdigte, hvoraf flere lever videre som folkekære sange i Højskolesangbogen. Han virkede også som samfundsdebattør, og gården Jenle ved Limfjorden var hver sommer samlingssted for forfattere og politikere, når Aakjær og hans kone Nanna var værter for de stærkt besøgte Jenlefester.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Jeppe Aakjær. Bogen udkom første gang i 1913."Det er en fornøjelse at gennempløje det lille værk. Forfatteren fortæller livligt og i et smukt, letflydende sprog uden snirkler om det emne, han har valgt sig." – Aalborg Amtstidende"... man sporer tydeligt hans store kærlighed til og fine forståelse af Aakjærs lyrik, klart gør han rede for deres værdier, og i mange tilfælde lykkes det ham at få læseren til at dele den taknemmelighedsfølelse, der har besjælet ham selv. Og smukkere mål kan vel en kritiker vanskeligt nå." – Henry Madsen, PolitikenKarl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

I "En sprogmands levned" ser den danske sprogforsker Otto Jespersen tilbage på et langt og indholdsrigt liv. Han giver både et indblik i de private begivenheder, i de mange rejser og i nogle af karrierens højdepunkter.Bogen udkom første gang i 1938.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog "Fonetik" betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Et lykkeligt nu. Findes der noget mere enkelt og vidunderligt?"Nuet og evigheden" er en alsidig og livsklog samling essays om livet. De spænder vidt i emner, og dækker mange ting – fra troskab og utroskab i essayet "Det umulige åbne ægteskab", til Hitler og Stalins ikke-angrebspagt i begyndelsen af Den anden verdenskrig i essayet "Summen af Verdens dårskab".I titel-essayet "Nuet og Evigheden" mediterer forfatteren over nærværets kraft og begrebet om det lykkelige nu.Bogen henvender sig til læsere der interesserer sig for livsfilosofi.Ejgil Tryel har skrevet i forskellige genrer, bl.a. historisk fiktion, erindringer og fagbøger om svampe. Ud over det har han udgivet en række bøger inden for kategorierne filosofi og livsbetragtninger. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Søren Kierkegaards himmelfart" (1986) og "Elsk din fjende" (1983). Som forfatter var han mest aktiv i 70'erne og 80’erne.

I anden halvdel af det nittende århundrede begyndte der at komme opmærksomhed omkring tyendets forhold i de danske hjem. Det var svært for både tyendet og herskabet at være sikker på, hvilken rolle tjenestepiger, guvernanter, tjenere, stuepiger og andre former for tyende skulle spille i familien og i husholdningen.Fanny Tuxen, der også er forfatter til en bog, der henvender sig til unge tjenestepiger, sætter her fokus på, hvordan en husmor får tyendet til at passe ind i husholdningen på en måde, der tager hensyn til både tyendet og herskabet. Bogen indeholder både konkrete råd og anvisninger samt overvejelser om tyendets betydning og stilling i samfundet."Husmødrenes forhold til tyendet" udkom første gang i 1886 og giver et spændende kig bag kulisserne i de borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Igennem hele det 16. århundrede var der endnu ikke tale om at docere historie enten ved universitetet eller i skolerne. Hvis ungdommen har lært noget historie, kan det kun have været på anden hånd, således igennem moral, idet eksempler blev hentet fra historiske personer og begivenheder, eller igennem læsningen af en og anden latinsk og græsk forfatter."Den store danske forfatter og dramatiker Ludvig Holberg fremstår på mange måder som en lysende skikkelse i dansk åndsliv i det 18. århundrede. Hvad mange ikke er klar over er, at han også stod bag en af de første danske lærebøger i historie, som blev brugt vidt og bredt i undervisningen af både børn og unge. Forfatter og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om Ludvig Holbergs store bidrag til folkeoplysningen ikke blot som historiefortæller, men også som historielærer.Chr. Bruuns bog udkom første gang i 1872.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Da Barack Obama blev valgt som USAs næste præsident i november 2008, buldrede finanskrisen derudaf for fulde gardiner. Investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede midt i valgkampen, arbejdsløsheden voksede, mange amerikanere begyndte at arbejde flere jobs blot for at få tingene til at hænge sammen, mens andre måtte, bogstaveligt talt, gå fra hus og hjem. I dette afsnit Obamaland ser værterne Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Obamas håndtering af finanskrisen, og hvordan han vendte den største økonomiske krise siden 30'erne til stabil økonomisk vækst i USA. De to herrer får kyndig hjælp fra tidligere chefanalytiker hus Danske Bank Mikael Olai Milhøj.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Mikael Olai MilhøjKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Barack Obamas embedsperiode fra januar 2009 til januar 2017. Du vil møde et karaktergalleri af prominente figurer, der har haft stor indflydelse på præsidentens gøren og laden, og få et indblik i hvordan det var at arbejde i Obamas Hvide Hus. Fra det store håb om \"Change\" og \"Yes we can\" til nøglerne blev afleveret til Donald Trump. Det her er 'POTUS: Obamaland'.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Kiehtova elämäkerta Suomen kansallisrunoilijasta.Johan Ludvig Runeberg (1804–1877) on suomalaisten rakastama kirjailija, joka kirjoitti kansallisromanttisen, Suomen sotaan sijoittuvan Vänrikki Stoolin tarinat. Mutta miten Runebergistä tuli merkittävä kirjailija ja kansallisrunoilija?Maila Talvion kirjoittama Runebergin elämäkerta on kiinnostava katsaus Runebergiin – se sukeltaa kansallisrunoilijan elämään aina tämän esivanhempia myöten. Miten Runebergin suku päätyi Ruotsista Suomeen? Milloin Runeberg alkoi kirjoittaa runoja? Kuinka hän kohtasi vaimonsa Fredrikan?Maila Talvio on kirjailija Maila Mikkolan (1871–1951) salanimi. Mikkola julkaisi esikoisteoksensa Haapaniemen keinu vuonna 1895. Mikkola piti 1900-luvun alussa suosittua kirjallista salonkia Linnunlaulun huvilassa, joka on nykyään kirjailijatalo Villa Kivi.

Merkillinen katoamistapaus muuttuu murhatutkinnaksi ja tuo päivänvaloon ihmismielen pahuuden.Martti Manner on vasta jättänyt työnsä Rovaniemen poliisissa, kun entinen pomo suostuttelee hänet takaisin rikostutkinnan pariin. Poliisi on pulassa kummallisen katoamistapauksen kanssa: Ounasvaaralla 97-vuotias vanhus on kadonnut jälkiä jättämättä hoitamastaan majatalosta. Talon ikkuna on rikottu sisäpuolelta ja seinällä on kryptinen viesti verellä kirjoitettuna. Lopulta ruumiin jäänteet löytyvät – tuhkana leivinuunista. Mannerilla ja poliisin tutkintatiimillä on pirullinen arvoitus selvitettävänään. Onko murhaaja ottanut mallia natsi-Saksan polttouuneista ja kaasukammioista? Entä mitä tekemistä itsepuolustuslajin harrastajilla on vanhuksen murhan kanssa? Vyyhdin jäljet näyttävät johtavan kauas menneisyyteen, eikä kukaan ole viaton.Kirjailija Ilkka Metsälä on julkaissut niin sarjakuvia kuin myös proosaa. Metsälä on kotoisin Rovaniemeltä, kuten myös hänen rikosromaaneissaan seikkaileva rikostutkija Martti Manner.

På Vestmannaøerne er en usædvanlig arkæologisk udgravning i gang. Projektet hedder ’Nordens Pompei’, og det går ud på at udgrave udvalgte huse, der blev begravet i aske under vulkanudbruddet på Vestmannaøerne i 1973, for at lave en udstilling af de ting, der blev efterladt ved evakueringen.Thóras klient Markús Magnússons barndomshjem er et af de huse, der skal graves ud, men han har gjort indsigelse og forlangt at få lov til at gå alene ned i husets kælder, inden arkæologerne tager fat. I kælderen ligger et hoved og ligene af tre mænd, der er blevet banket til døde. Markús hævder ikke at kende til sagen, men bliver ikke desto mindre mistænkt og senere sigtet for drab og varetægtsfængslet.Markús’ veninde findes snart efter død i sit hjem. Det formodede selvmord viser sig hurtigt at være mord, og de to mordgåder flettes nu sammen i en forrygende opbygget intrige.Yrsa Sigurðardóttir (f. 1963) er en prisvindende islandsk bestsellerforfatter og arbejder i øvrigt som civilingeniør. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 1998 og som krimiforfatter i 2005 med bogen "Det tredje tegn" (på dansk 2006), der blev oversat til mere end 30 forskellige sprog. Hendes krimier har vundet priser både på Island og internationalt.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.