Historie og arkæologi

Hvorfor tog de eksisterende medlemmer af Heavens Gate deres eget liv? Hvor stor en indflydelse havde kometen Hale Bopp på deres endeligt? Der er mange spørgsmål til det kollektive selvmord som fandt sted i 1997 i en villa i San Diego. Vi forsøger at give svarene. Og afspiller klip fra både Applewhite og nogle af medlemmerne, som taler få dage før de tog herfra.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

D. 18. november 1978 begik mere end 900 mennesker kollektivt selvmord i det sydamerikanske land Guyanas jungle. De tilhørte alle sekten Folkets Tempel ledet af den karismatiske præst Jim Jones. I dette afsnit fortæller vi historien om oprettelsen af Folkets Tempel og ser på, hvordan Jim Jones fik så mange dedikerede følgere med sig.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Da USA gik i lock down fik konspirationsteorien QAnon for alvor vind i sejlene. Det kulminerede da fem mennesker døde efter at Kongressen blev stormet anført af vrede QAnon-tilhængere. Et angreb der formentlig kunne være endt langt mere blodigt. I dette afsnit ser vi på den nu berømte QAnon-shaman. Hvem er denne mand? Og hvordan forholder Donald Trump sig selv til konspirationen. Vi diskuterer også fremtiden for QAnon og andre, rabiate konspirationsteorier.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

I dette afsnit går vi helt tæt på Raëls alternative skabelsesberetning og kloning, som han er stor tilhænger af. Du kan også høre, hvordan sektlederen formår at få sine kvindelige følgere til at have sex med ham som en del af deres oplæring.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

Sex, kloning og aliens. Det er blot nogle af ingredienserne i historien om den tidligere racerkører og fejlslagne popsanger Claude Vorhilon, som tog navnet Raël efter et påstået møde med en UFO i 1973. Sekten er i dag kendt som verdens største UFO-religion, og har særligt vakt opsigt med påstande om at have klonet et menneske. I dette afsnit kan du høre, hvordan Raël får overbevist folk om, at han er den sidste profet og hvordan det kulminerer i hans helt egen bevægelse med ham selv som ultimativ leder.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

I første afsnit kan du høre om fossilhandel, t-rex snack og hvordan det lyder, når man samler en dinosaur.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontI slutningen af februar 2020 bakkede en lastbil ind i gården til Geologisk Museum i København. I lastbilen var der et hav af kasser med en 66 millioner år gammel Tyrannosaurus rex. Det er første gang nogensinde, Danmark har besøg af en T-rex, og så er den endda købt af to danskere, som har opkaldt den efter deres sønner. Følg med i fortællingen om Tristan Ottos vej til Danmark – og konservatorens arbejde med at samle det fire meter høje og 12 meter lange skelet.Medvirkende: Abdi Hedayat, konservator og Peter C. Kjærgaard, direktør for Naturhistorisk MuseumProducer: Zissel Astrid Kjertum-MohrLyd mix og design: Jacob HeldtCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontAbdi Hedayat er naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet samlet det 66 millioner år gamle Tyrannosaurus Rex skelet, som man kalder Tristan Otto, og som er et af de mest komplette T-Rex skeletter i verden.

I "Følg med mig" sæson 2 stiller vi stadig skarpt på Manson-familien. I andet afsnit får du historien om dengang Charles Manson og hans entourage flyttede ind i trommeslageren fra The Beach Boys’ hus. Hvordan han jagtede en pladekontrakt, forsøgte at opnå berømmelse gennem musikken. Og ikke mindst hvordan sex, stoffer, grænseløs adfærd og frygt kommer til at forme Manson-familien i årene op til mordene i 1969.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMasseselvmord, UFO-religioner, okkulte drab. Gennem tiden er sekter endt i kollektive selvmord og masseforførelse. I Guyanas jungle fulgte 900 mennesker Jim Jones i døden, mens Raëls følgere tror på, at han får informationer fra rumvæsener. Sekter kan virke både absurde og uforståelige. Men er der mening bag galskaben? I denne serie ser vi på nogle af de mest berygtede sektledere og deres dedikerede følgere, som måske slet ikke er så anderledes fra du og jeg. Vært Kristoffer Lind har allieret sig med landets førende sekteksperter for at se på mekanismerne bag de nyreligiøse bevægelser og undersøge, hvordan det lykkes sektlederne at få folk til at opgive deres eget liv for at følge dem. Måske helt ind i døden.Vært: Kristoffer LindMedvirkende: Peder Byberg, religionshistorikerSpeak: Sanne Dalgaard-MøllerIntromusik: Rasmus KoldingCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontKristoffer Lind er journalist, forfatter, radiovært og tilrettelægger. Han står også bag flere populære podcasts - heriblandt 'Under Overfladen', 'Mafia' og 'Katastrofe'.

"Romerrigets frie beboere var næsten alle, uden hensyn til deres øvrige retsstilling, organiserede kommunevis. Betydningen af denne organisation var en dobbelt: dels tjente den til at holde rede på rigets befolkning, idet enhver fri romersk undersåt havde en bestemt kommune til hjemsted og dermed tillige en bestemt retsstilling, nemlig hans kommune, om end i højere eller mindre grad under kontrol af den romerske centralstyrelse."Livet i det gamle Rom var meget anderledes end det liv, vi kender fra moderne tid. Ikke desto mindre er der mange ligheder mellem den romerske statsforvaltning og den, vi kender fra det 20. århundrede. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om romerske statsforvaltning, krigsvæsen, retsvæsen og finansvæsen og giver os et spændende indblik i det antikke Roms samfund.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Hon vände sig om och flämtade till, för där, på en magnifik, svart hingst, satt en man som såg ut just som hon alltid hade föreställt sig djävulen. Hon betraktade hans ansikte, som var tilldragande men utan tvekan cyniskt och desillusionerat, hans mörka ögon, vars spefulla glimt underströks av hans höjda ögonbryn, och den höga cylinderhatten som satt lätt på sned på hans mörkhåriga huvud och tycktes utgöra en passande ersättning för den gloria som han en gång hade varit i besittning av."Anita Lavenham hade precis deltagit i en kyrklig mässa. Fantasin var livlig och hon får en vision av hur djävulen själv skulle kunna se ut. Dagdrömmarna byts mot verklighet när han plötsligt står där framför henne, det var som om Lucifer var förkroppsligad. Deras blickar möts men det blir ett kort möte. Mannen på den svarta hingsten, vem var han egentligen förutom oerhört stilig? Mannen ska visa sig vara son till änkehertiginnan av Ollerton, Kerne var hans namn, den femte hertigen av Ollerton. Att hertigen var i behov av en fru var självklart, men med den promiskuösa livsstil han hittills ägnat sig åt kräver hans mor snart åtgärder i form av ett arrangerat äktenskap. Hans mor ser helst att sonen gifter sig av kärlek, men han själv tycks vara av uppfattning att kärlek och äktenskap inte hör ihop. Till slut vinner en ung flicka hans hjärta, men har de inte setts förut?Cartlands böcker äger rum i de finare engelska kretsarna och i exotiska miljöer. Kärleken är häftig mellan de passionerade hjältarna och vackra hjältinnorna, men gång på gång går de igenom prövningar. Men äkta kärlek är alltid starkast och det finns ingenting den inte kan besegra. Barbara Cartland (1901-2000) är den mest produktiva författaren i det tjugonde århundradet. Vi har över 650 böcker från Cartlands romantiska hand. Hennes böcker är översatta till 38 språk, och med över en miljard sålda exemplar kan det inte längre finnas någon tvekan om att Barbara Cartland är en av världens största romantiker.

"It's Voodoo economics"Det var bestemt ikke alle der var begejstrede for Ronald Reagans økonomiske politik. Selv i hans eget parti blev det kaldt for det rene voodoo af manden der senere skulle blive hans trofaste vicepræsident. George H.W. Bush var nemlig en meget loyal højre hånd for Reagan gennem alle otte år. Han var arbejdsom og havde en enorm, særligt udenrigspolitisk, erfaring som han kunne bidrage med. I dette afsnit af POTUS: Reaganland handler det om Ronald Reagans forhold til sin vicepræsident, som senere også skulle afløse Reagan i præsidentembedet. I studiet har værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus Søndergaard (DIIS)Klipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning valgte Danmark sammen med Norge og Island at tilslutte sig NATO. Men har Sovjetunionen nogensinde accepteret Danmarks placering i den vestlige alliance? Det spørgsmål forsøger historiker Bent Jensen at give svaret på i "Sovjetunionen og Danmark", der udkom første gang i 1987.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Der er lagt op til den helt store fejring i 2023, når Kong Charles skal krones. Bag det majestætiske ydre med kongekroner, uniformer og vanvittige slotte, har det britiske kongehus været plaget af intriger. Særligt Prinsesse Dianas død har lagt grobund for en stor intern konflikt i den royale familie. En konflikt der i de seneste år har fået fuld tryk på alle kedler efter Prins Harry er begyndt at tale åbent om hvad der foregår inden for murene. I dette afsnit af Næste side taler vært Tommy Heisz med forfatter Lone Theils om intrigerne i det britiske kongehus og hvad det er for udfordringer som Kong Charles arver og står overfor i sin første tid som regent.Vært: Tommy HeiszGæst: TheilsKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Et af Danmarks største cykeltalenter. Den blot 16-årige Peter Bheki har vundet stort set alt hvad der er at vinde i sin aldersgruppe, og har taget et vigtigt skridt i sin karriere ved at skifte til en af verdens førende juniorhold i Team Roskilde Junior. I dette afsnit af SEJR er Peter Bheki gæst hos vært Bastian Emil for at tale om helte. Mytiske helte fra historiebøgerne, men også cykelhelte selvfølgelig. Peter Bheki fortæller om dem der har inspireret ham og fortsætter med at inspirere ham til at yde til sit yderste på cykelbanen og landevejene.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

En personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden. Jørn Stjerneklar er fotograf, kameramand og journalist. Han har arbejdet i mere end 80 lande - specielt i Afrika, hvor han har boet i tredive år. I "Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set" fortæller han om 40 års rejser i Afrika, hvor han og hans kone Helle Maj bl.a. har rapporteret fra det første demokratiske valg i Namibia i 1989, fra borgerkrigen i Mozambique Zimbabwe, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda i 1994. Han fortæller også om sit første møde med Afrika, da han lander i Nairobi i 1980, og hvordan han og Helle Maj vælger at bo i Sydafrika og starter Mayday Press. Indimellem er det en rystende fortælling, men den båret af forfatterens dybe kærlighed til Afrika og de mennesker, han møder på sin vej.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Geniusz i niezrównany dowódca, jedna z najbardziej rozpoznawanych postaci historycznych i jej krótki, ale barwny epizod w Polsce.Od czasu gdy Napoleon po raz ostatni wyjechał z Polski, minęło już przeszło 200 lat. W tym czasie ukazała się niezliczona ilość publikacji traktujących o jego związkach z Polską i Polakami. Także o pobycie cesarza na naszych ziemiach napisano - można by sądzić - już wszystko. Okazuje się jednak, że do tej pory nikt nie pokusił się o syntetyczne opisanie wszystkich jego wizyt na terytorium Polski; nie tej dawnej, przedrozbiorowej, ale dzisiejszej - leżącej miedzy Odrą a Bugiem.Niniejsza publikacja jest uzupełnieniem tej ewidentnej luki. Z przyjemnością oddajemy do rąk Czytelników szczegółowe i jednocześnie przystępne sprawozdanie z pobytu Boga Wojny na terenie Polski. Tropem cesarza przewędrujemy od Odry po Wisłę, przyjmiemy defiladę zwycięstwa w nadmorskim Gdańsku, a nawet przez dziurkę od klucza podglądniemy jego romans z Marią Walewską, który rozkwitł w warmińskim zamku Finckenstein...Jakub Hermanowicz - autor „Napoleona na ziemiach polskich". Autor powieści bardzo ceni sobie swoją prywatność i pragnie, by informacje na jego temat pozostały tajemnicą...

Í öðru hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er gerð grein fyrir afnámi Alþingis á Íslandi og stofnun landsyfirréttar. Að vana lét Jón hag og höfuðmál þjóðarinnar sig varða, en þá voru verslunarmál, fjárhagsmál og stjórnarhagir landsins efst á baugi. Fjallað er um þann merka áfanga er danakonungur skipaði að Alþingi yrði endurreist á ný en þingið kom fyrst saman árið 1845 þar sem Jón Sigurðsson var kjörinn þingmaður Ísfirðinga. Sex árum síðar var kallað til Þjóðfundar sem reyndist afdrifaríkur atburður í sjálfstæðisbaráttu Íslendinga og hin fleygu orð „vér mótmælum allir" hljómuðu af vörum íslensku fulltrúanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

"Roy ser på Marie. Han upptäcker med ens att hon aldrig frågat efter hans planer, vad han ska bli. Han är nånting för henne som hon är nånting för honom. De har inte kommit att tänka på nånting annat. Han tar med handen lätt över hennes hår och han tycker han snuddar vid själva stunden."Kulmen av de turbulenta åren är här, ett världskrig skakar världen på nytt. Men inte ens ett krig initierat av en tyrannisk nationalsocialist ska komma emellan de två älskande, Roy och Marie. Roy fortsätter sina studier på högskola och Marie arbetar på kontor. Deras samvaro blir mer och mer sammansvetsad, de kommer alltid att vara älskande oavsett hur världen utanför ser ut. Roy dagdrömmer ofta om sina morföräldrar, och låter nutiden möta hans förflutna. Han föreställer sig hur deras liv såg ut och om hur historien tycks upprepa sig."Solglömma" är den femte delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser. Romansviten är baserad på hans egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

"Let's make America great again"Da Ronald Reagan lancerede sin kampagne som USAs næste præsident skulle det vise sig at være en ustoppelig sejrsmarch mod en uundgåelig sejr for den Californiske guvernør. Det var dog ikke første gang, at Ronald Reagan gjorde et forsøg på at nå toppen af magtens pyramide. Både i 1968 og 1976 forsøgte han at få sat sig selv i scene, mend det var tredje gang, at han skulle skrive historie. I dette første afsnit af den nye serie om Ronald Reagan fra værterne bag den populære POTUS serie får du historien om Ronald Regans vej til præsidentembedet, da han i 1980 slog det Demokratiske partis siddende præsident Jimmy Carter.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Andet bind af "Den vide verden" omhandler Nord-, Syd- og Mellemamerika og de øgrupper, der ligger omkring de enorme kontinenter."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

Hendes far var promotor for flere verdensmestre, og var til sin død i 2022 dansk boksnings største navn. Mogens Palle slog sine folder udenfor bokseringen, hvor han satte kampe op til sine mange mesterboksere. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af boksepromotor Bettina Palle for at tale om et liv levet i boksningens tegn. Lige fra hun var barn har alt handlet om boksning, og hun kender derfor alt og alle i sporten, som hun fortæller om her i SEJR. Du kan blandt andet høre hende fortælle om da Mike Tyson kom til Danmark for at bokse mod 'Super' Brian Nielsen, og om de svære tider som boksningen står overfor i dag.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Hvordan kan man være gestapochef og samtidig elske ikke bare fred, men også musik? Og hvad gør man, når man har fået til opgave at omdanne Bornholm til én stor koncentrationslejr? I Knud Pedersens grusomme og satiriske skuespil møder vi gestapochef Slimmer, der befinder sig i selvsamme dilemma.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvad er verdens ældste sportsgren? Boksning er formentlig et rigtig godt bud. Det eneste du har brug for er dine næver, en arena, en modstander, og nogle få regler for hvor og med hvad man må slå. Man mener at den første antikke olympiske mester i boksning er Odysseus og på den måde skriver senere vindere sig altså ind i en sejrsrække der går helt tilbage til ham. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af skuespiller og tidligere bokser Paw Henriksen for at tale om nogle af boksningens største stjerner, og for at indføre cykeleksperten i boksningens helt særlige univers.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Selv sagde han, at han var "drevet af eventyrlyst og vikingeblod". Danske Polycarpus Lindqvist cyklede i 1929 fra Danmark til Kashmir dybt inde i Himalaya på en tur, som efter planen skulle gå hele jorden rundt.Den gode Polycarpus trampede sig ind i historien som en del af en større bølge: De danske verdenscyklister, der satte ud for at opdage verden.Vores gæst i dette afsnit, Tore Grønne, har selv cyklet over 50.000 kilometer rundt i hele verden. Han har boet hos bevæbnede jihad-sympatisører i Pakistan, baptistpræster i det amerikanske bibelbælte og buddhistiske munke i Tibets klostre.Tore Grønne er også medforfatter til en ny bog, der kaster nyt lys på de danske verdenscyklister, som for mere end 100 år siden rullede ud på alverdens veje og stier.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Tore GrønneProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

The attack on the United States Capitol on January 6th 2022 was an attack on democracy itself. But what is democracy actually? And why is it a superior form of government, that is crucial to defend?Albert A. Andersons answers those question in this episode, while also comparing the ancient forms of democracy originated in Athens with the contemporary definitions of the concept in today's society.For fans of the podcast 'Philosophize This!'In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Mass shootings and gun violence have sadly become a regular headline in american news media. Perhaps so regular that we are becoming numb and paralyzed?In this episode, Albert A. Anderson talks about gun violence and mass shootings, and how violence in generel affects us and the society we live in.For fans of the podcast 'Philosophize This!'In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.