Historie og arkæologi

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

"Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham."Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

När kända äventyrare kommer på tal tänker säkert de flesta Christopher Columbus. Kanske Vasco da Gama. Magellan? De Soto någon? I detta sällskap hör svensken S.A. Andrée hemma."Polarhjälte : en bok om S.A. Andrée" målar ett händelserikt karaktärsporträtt av Sveriges kanske mest kända upptäcktsresande. Hans tidiga äventyr skildras, som flygningen med luftballong från Stockholm till Finland bland lågt gående moln, men boken fokuserar givetvis främst på hans häpnadsväckande polarexpedition. Förberedelserna, utförandet och det brutalt tragiska slutet.Anders Eje är Axel Esséns (1880-1951) mest förekommande pseudonym. Han skrev främst exotiska underhållningsromaner, ofta på platser som Ceylon. Han arbetade även på olika tidningar, bland annat som redaktör för Vecko-Journalen.

Pourquoi Noor, princesse indienne, s'est-elle engagée en 1940 dans les services d'espionnage britanniques plutôt que d'attendre à Londres que la guerre se termine ? Quel appel Susan Travers a-t-elle entendu pour quitter sa luxueuse vie d'aristocrate et suivre les troupes du général de Gaulle à Bir Hakeim ? Pourquoi l'infirmière Geneviève de Galard a-t-elle choisi de partager les souffrances des blessés dans l'enfer de Diên Biên Phu, jusqu'à refuser d'être libérée avant eux ? Quelle passion a animé Lily qui, à moins de vingt ans, a défié les aviateurs d'Hitler au-dessus de Stalingrad, ou la poétesse Hannah qui a fui la Hongrie antisémite pour y revenir en agent secret britannique au moment même où les nazis vont envahir son pays ? Plus près de nous, pourquoi Jihane la Kurde a-t-elle renoncé à sa vie de femme pour combattre les monstres de Daesh, sachant sa tête mise à prix ? Quel déclic a poussé Cassiopée, une jeune étudiante de moins de trente ans, à s'engager dans l'armée française et devenir espionne dans le cadre de l'opération Barkhane au Mali, sillonnant les terres djihadistes au mépris de tous les dangers ?À travers ces sept portraits de femmes engagées, héroïnes exemplaires, c'est toute la force du courage au féminin qui s'impose dans ce formidable hommage.© Les Presses de la Cité, 2022Ancienne avocate d'affaires, Marie-Laure Buisson est aujourd'hui légionnaire de 1re classe d'honneur, colonelle de la réserve citoyenne de l'armée de l'air et marraine du 4e Régiment étranger.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

Familienkriege sind nichts Ungewöhnliches. Die meisten von uns können wohl von einem in der eigenen Verwandtschaft berichten, insbesondere wenn es ein Erbe zu verteilen gibt. Die fränkischen Merowinger treiben den Zwist allerdings auf eine Spitze, die außergewöhnlich ist, selbst für das wenig zimperliche Mittelalter. Der »Merowingische Bruderkrieg«, wie Historiker das innerfamiliäre Gemetzel und Gemeuchel ab 561 n. Chr. nennen, ist als Begriff aber etwas irreführend. Denn die beeindruckendste Blutspur zieht kein Mann hinter sich her, sondern eine Frau: Fredegunde, die von der Magd zur Königsgattin und später Alleinherrscherin aufsteigt. Fredegundes Opfer und Intrigen würden problemlos ein ganzes Buch füllen. Wie ein Treppenwitz mutet daher an, dass es ausgerechnet die Franken sind, die unsere westlichen Wertvorstellungen von Ehe und Familie bis heute entscheidend prägen. Die Gründe dafür erklärt Bernhard Jussen, Professor für Mittelalterliche Geschichte. Sein Essay bietet überraschende Gedanken, wie sich die fränkische Gesellschaft etwa von der römischen, chinesischen oder orientalischen abhebt – und so zur Basis des modernen Europas wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

"Til det yderste"fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5. Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100 år.I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i det østligste Sibirien. I båden ”Teddy Bear” har han sammen med fem andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle Miteq – krydset Beringstrædet.Målet er at afslutte 5. Thule Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i Canada og Grønland.Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer. Bent Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Ein episches Abenteuer in dunklen Zeiten: Der Historienroman "Die sieben Monde des Jakobus" von Bestsellerautorin Brigitte Riebe.Das streng calvinistische Genf des 16. Jahrhunderts ist kein sicherer Ort für eine Katholikin – und so steht die junge Clara Weingarten nach dem Tod ihres Mannes nicht nur mittellos da, sondern muss auch gegen immer heftigere Anfeindungen und bitteren Verrat kämpfen. Noch dazu gibt es in ihrer Familiengeschichte Geheimnisse, die sie nicht versteht; können ihr die Aufzeichnungen ihrer Vorfahrin dabei helfen, diese zu entschlüsseln? Auf Pilars Spuren wagt Clara darum die gefährliche Reise ins ferne Santiago de Compostela. Zu ihrer eigenen Überraschung schließt sie auf dem Jakobsweg unerwartete Freundschaften: zum Feuerschlucker Bruno, zur schönen Camille mit dem rätselhaften Brandzeichen ... und zu Luis Alvar, dem Sohn eines spanischen Eroberers. Doch sie alle verbindet weit mehr als das Ziel ihrer Pilgerreise – ein Rätsel aus der Vergangenheit, dass sie bald in tödliche Gefahr bringt!Brigitte Riebe, geboren 1953 in München, ist promovierte Historikerin und arbeitete viele Jahre als Verlagslektorin. 1990 entschloss sie sich schließlich, selbst Bücher zu schreiben, und veröffentlichte seitdem mehr als 50 historische Romane und Krimis, mit denen sie regelmäßig auf den Bestsellerlisten vertreten ist. Heute lebt Brigitte Riebe mit ihrem Mann in München.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Pysäyttävä tietokirja elämästä suomalaisella sotavankileirillä.Jatkosodan aikaan Orivedellä sijaitsi vankileiri, jossa pidettiin venäläisiä sotavankeja. Sotilashallinnon siunauksella noin tuhat heistä luovutettiin rautatiemaalle työvoimaksi. Suunnitelmana oli kyhätä junarata, joka kulkisi Orivedeltä Jämsään. Vangit elivät huonoissa oloissa ilman riittäviä ruoka- tai hygieniapalveluita, ja kuolleisuus suomalaisilla vankileireillä oli kolmisenkymmentä prosenttia. Taudit levisivät ja ihmiset kärsivät. Leireiltä säilyneistä dokumenteista voi kuitenkin päätellä, että vankien oloja pyrittiin myös jonkin verran parantamaan. Sotavankileiri n:o 23:n toiminta lakkasi 1942, mutta sen vaikutukset kantoivat vuosikymmenten päähän.Tenho Pimiän syväluotaava teos nostaa esiin yhden suomalaisen sotavankileirin arkea aina vankien elämästä leirin johtajien toimintaan ja sota-ajan historiaan saakka.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Få år efter hans tid i Det Hvide Hus var ovre, trak Ronald Reagan sig tilbage fra offentligheden på grund af en fremskreden alzheimer sygdom. Hans popularitet har dog strukket sig langt ind i fremtiden, hvor det lige indtil 2016 var normen for republikanske præsidentaspiranter at style sig selv som den nye Ronald Reagan. Siden 2016 har klangen dog fået en anden lyd. i dette afsnit af Reaganland ser de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Reagans eftermæle, og den betydning han har haft for det republikanske parti.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildReaganlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog "The Great Communicator" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

De tre syskonen Signe, Regin och Bure tvingas fly för livet när deras far dödas av vikingahövdingen Härulv. Någonstans långt österut bakom höga fjäll ligger ett främmande rike där de hoppas få hjälp att hämnas för hans död och ta tillbaka sitt hemland. På vägen dit hamnar de i en värld med trollkvinnor, vålnader, alver, jättar och djurliknande människor. De tre kungabarnen måste använda allt sitt mod och all beslutsamhet för att hålla ut – och hålla ihop. Det här är den första boken i fantasyserien Kungabarn.Peter Gotthardt (f. 1946) är en välkänd dansk barnboksförfattare. Han har gett ut en rad titlar, däribland Alvdrottningens riddare, Det förtrollade slottet, Alvdrottningens barn och Den magiska falken.

Hannelore Kohl (1933–2001) war First Lady, Zeitzeugin und engagierte Ehrenamtlerin.Sie hat die deutsche Nachkriegsgeschichte hautnah erlebt und als Frau des früheren Bundeskanzlers Helmut Kohl in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts mitgeprägt. Doch Hannelore Kohl hatte auch eine zweite, private Seite, die sie in der Öffentlichkeit nie zeigen konnte. Patricia Clough hat mit vielen Wegbegleitern von Hannelore Kohl gesprochen und zeichnet in dieser Biografie das Bild einer starken Frau, die viel mehr war als nur Kanzlergattin.Patricia Clough, geboren 1938 in England, ist Journalistin und Buchautorin. Für wichtige britische Tageszeitungen wie „The Times" und „The Independent" arbeitete sie jahrelang als Korrespondentin in Deutschland und in weiteren Teilen Europas. Patricia Clough hat erfolgreich mehrere Bücher, unter anderem über den früheren Bundeskanzler Helmut Kohl und seine Frau Hannelore Kohl, geschrieben. Die Autorin lebt in Umbrien, Italien.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.